Rødvinsrisotto med svampe og bacon

roedvinsrisotto (1) roedvinsrisotto (2) roedvinsrisotto (3) roedvinsrisotto (4) roedvinsrisotto (5) roedvinsrisotto (6)

Kæreste læsere – hej og godaften. Mens jeg venter på at dagens aftensmad bliver færdig, tænkte jeg, at jeg lige ville smutte forbi her og sige hej til jer. Simon og jeg har brugt lørdagen på diverse gøremål – som f.eks. at rydde op i vores kælderrum… Ikke særlig sexet, men vildt skønt at få gjort! You know? Hvad har I brugt jeres lørdag på?

Men altså, når nu man har været sådan lidt flittig og praktisk hele dagen, så fortjener man også noget rigtig lækkert aftensmad! Og det kunne f.eks. være risotto! Jeg elsker jo risotto (men det ved I sikkert allerede), og jeg synes det er en god måde at få brugt diverse rester på. For nyligt lavede jeg rødvinsrisotto, da jeg havde en slat rødvin stående og lidt svampe i køleskabet. Det blev til rødvinsrisotto med svampe, bacon og timian… Og det blev ret lækkert! Hvis jeg selv skal sige det ;) Og i dag er det netop den nemme opskrift, som jeg vil dele med jer. Jeg har tidligere delt en opskrift på rødvinsrisotto her på bloggen, hvis I er nysgerrige på den så klik her: Rødvinsrisotto med parmaskinke, oliven og rosmarin.

Rødvinsrisotto med svampe og bacon, 2 pers.:
2 – 3 dl ris
1 løg
2 fed hvidløg
Lidt olivenolie
4 – 5 dl vand
2 – 4 dl rødvin
1 grøntsagsbouillon 
50 – 100 g parmesan 
150 g bacon
250 g champignoner 
Frisk timian

  1. Start med at hakke løg og hvidløg fint og svits det i olivenolien i 2 minutter ved mellem varme. Obs! Løgene må ikke tage farve.
  2. Tilsæt risene på panden og rør til de bliver blanke (dette kræver lidt tålmodighed).
  3. Kog i mellemtiden 4 – 5 dl vand og opløs bouillonterningen heri.
  4. Hæld rødvinen over risene og bliv ved med at røre.
  5. Tilsæt herefter de 4 – 5 dl bouillon løbende og rør og rør og rør! Sørg for ikke at tilsætte for meget væske af gangen, da risene i så fald bliver alt for grød-agtige. Så vær tålmodig med det ;) Det tager minimum 20 minutter.
  6. På en separat pande steger du baconen til den er sprød og lækker.
  7. Tag så baconen af panden og svits champignoner (eller andre svampe) i skiver i lidt smør.
  8. Når champignonerne er færdige vendes disse i retten sammen med frisk timian.
  9. Lige inden risottoen er færdig, vender du bacon (i små stykker) i risottoen også.
  10. Slut af med at rive omkring en halv parmasanost (100 g) direkte ned i retten og rør dette godt ind i risene, så retten bliver ekstra cremet!
  11. Smag til med salt og peber og servér med friskrevet parmasanost og frisk timian.

God fornøjelse og rigtig god weekend!
XO Lise

Gryderet med mangochutney og dijonsennep

IMG_8391 IMG_8392 IMG_8397 IMG_8398

Okay, indrømmet: billederne kunne godt have været lidt mere gennemtænkt. Jeg glemmer bare ALTID, at tage billeder før jeg går i gang med at lave mad. Sorry! Jeg håber dog det fremgår af billederne, hvor lækker og cremet denne ret virkelig er, som jeg vil dele med jer i dag.

Retten er lavet med oksekød. Men jeg er sikker på, at man også kan bruge kylling. I den oprindelige opskrift er der også foreslået piskefløde – jeg lavede retten med flødeerstatning… and it was great! Så brug madlavningsfløde, den gode flødealternativ, cremefine eller hvad pokker der passer dig :) Det behøver ikke være piskefløde ;)
– Og mht. til mangochutney. Personligt er jeg en sucker for mangochutney! Jeg synes, det er SÅ lækkert! Men alternativt kan du bruge mango chilli sauce fra Blue Dragon. …Nå, nu til opskriften :)

Gryderet med mangochutney og dijonsennep, 2 pers.: 
400 g kalve- eller oksekød 
Smør eller olie til stegning 
200 g champignoner 
8 babymajs 
1 squash 
1 tsk. paprika 
1 fed hvidløg 
2 dl fløde 
½ – 1 dl vand 
2 tsk. mangochutney 
1 spsk. soya 
2 tsk. dijonsennep 
Salt og peber
200 g ris  

Start med at skære kødet ud i tern – cirka 3 x 3 cm. Rens og skyl majsene hvis de er friske – du kan dog også sagtens bruge babymajs fra dåse. Kom dem enten i hele eller halver dem. Skær squashen i tern. Rens champignonerne – du kan bruge dem hele eller halvere dem.

Kom smør eller olie i en stor gryde og steg kødet, så det bliver brunet på alle sider. Det tager blot et par minutter. Kom efterfølgende alle grøntsagerne ned i gryden og lad dem svitse med i 2 – 3 minutter. Pres ét fed hvidløg ud over grøntsagerne og drys paprika i gryden – rør rundt. Tilsæt herefter fløde og skru ned for retten. Lad den simre i en lille time.

10 minutter før retten er helt færdig tilættes mangochutney, soya og dijonsennep. Kog risene efter anvisning og server dem til. Smag retten til med salt og peber… And you’re ready. Enjoy! Så lækker og cremet.

Rigtig god aften. 
XO Lise