Loving: The Italian

theitaliancofocoThe Italian, Vester Voldgade 25, KBH V.

Kæreste læsere – hej og godeftermiddag. Åh, det er fandeme nærmest med rystende hænder, at jeg skriver til jer i dag. Jeg er nemlig blevet totalt svindelt tidligere i dag. Da der har været forsinkelser på Telmores betalingssystem, var min telefon spærret, da jeg stod op her til morgen. Som et resultat af det skrev jeg desperat til Telmore på deres Facebooksides væg, om de ikke ville ringe mig op – og inkluderede naturligvis mit telefonnummer. Det skulle jeg i midlertidigt aldrig have gjort – for så var mit telefonnummer jo lige pludselig til offentlig skue. Det gjorde Telmore mig hurtigt opmærksom på via Facebook og jeg slettede opslaget. Desværre, var jeg ikke hurtig nok. For kort tid efter blev jeg ringet op af “Thomas fra Telmore”, som spurgte hvad han kunne hjælpe med? Jeg forklarede ham at min telefon var spærret og det ville han straks se på. Af sikkerhedsmæssige årsager skulle han lige vide hvilken bank jeg har, så han var sikker på, at det nu var “mig”. Det gav jeg ham. Jeg gav ham desværre også koden til min Telmore konto og mit cpr-nummer. Jeg ved det godt, det er så dumt. Men først da han spurgte om koden til mit nem-id, blev jeg bekymret. Samtidigt, sad jeg på min netbank og pludselig var mit nem-id spærret. Men heldigvis for det da – “Thomas fra Telmore” havde forsøgt og forsøgt at logge ind på min netbank, heldigvis uden held, da min kode til Telmore ikke er den samme, som den til nem-id. HVAD FANDEN? Jeg hoppede næsten i med begge ben. Så venner, tjek lige en ekstra gang, når I bliver ringet op fra “kundeservice”, av av… Btw, I får lige det dumme svins telefonnummer, så I ikke tager den, næste gang han ringer til jer: 71 47 63 65.

Åh, og det er helt uretfærdigt over for The Italian og Cofoco, at jeg starter indlægget om deres skønne restaurant på denne måde. Det var bestemt ikke min mening – jeg vil egentlig meget hellere fortælle jer om den dejlige mad på The Italian. Så lad os springe direkte til det!

The Italian
The Italian er én af Cofocos restauranter og ligger centralt i København (Vester Voldgade – lige ved Rådhuspladsen). Her serveres dejlig, traditionel italiensk mad med et skiftende menukort – alt efter sæson og spændende nyheder.

Første gang jeg besøgte The Italian, blev jeg slået fuldstændig bagover af deres fantastiske kartoffelpizza med gedeost, trøffel, mascarpone og timian. Og den er, efter min mening, det vigtigste at smage på The Italian. Det er nemlig én af de aller lækreste pizzaer, som jeg nogensinde har smagt! (!!!). For nyligt havde jeg slæbt Simon med på The Italian, da jeg også synes, at han skulle smage denne fantastiske pizza. Men jeg var faktisk lidt nervøs. Kort tid forinden havde vi nemlig besøgt Tribeca Beer & Pizza Lab, som virkelig også laver nogle udsøgte pizzaer – så jeg var helt i tvivl, kunne The Italian nu måle sig med Tribeca? Heldigvis, var Simon og jeg enige om, at det kan de godt! Deres kartoffelpizza er virkelig for lækker! Intet mindre!

Deres forretter er lidt mere en blandet sag, efter min mening. Det kører dette fantastiske budgetvenlige tilbud hos The Italian med tre retter for 275 eller 295,- alt efter hvad du vil have… Jeg har både prøvet deres ‘Tartara di Manzo‘, som er ristet brød med ricotta og oksetartar og deres Burrata med tomater, olivenolie og basilikum. Jeg elskede burrataen, men var enormt skuffet over tartaren. Tartar er efterhånden af så høj kvalitet i København – og den kvalitet kan The Italian desværre ikke helt måle sig med. Men herudover, synes jeg, at det mad de laver er udsøgt! Veltilberedt, gode råvarer, lækkert!

The Italian får derfor tre ud af fem stjerner af mig. Deres pizzaer er SÅ dejlige, deres pasta er udmærket og desværre er deres desserter kedelige. Men kvaliteten af maden er i orden og det er tydeligt, at kokkene kan deres kram. Betjeningen er god og stemningen er udmærket – om end der er lidt lydt. Og sidst men ikke mindst; så er prisniveauet simpelthen også bare i orden!

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse her. Vi ses. 
XO Lise

Loving: Oysters & Grill på Nørrebro

skaldyrsanretning_284737b6941 Tidspunkt 06-06-2011 - 19:00 Sluttidspunkt 06-06-2011 - 20:00 Deadline 07-06-2011 - 14:00 Redaktion iBYEN Landsdel Emne kokkehuerne Opgavebeskrivelse Adam Price har været forbi Cofocos nyeste etablissement så vi vil gerne have interiør- og eksteriørbillede og et billede af en ret efter restaurentens eget valg. Tal med Alexander tak Sted Oysters & Grill Sjællandsgade 1B, 2200 København N Henvendelse til restaurationschef Alexander: 22 28 88 72 Bemærkninger Case er orienteret Ja Status Accepteret, låst og sendt Arbejdsform Løses alene Journalist Peter Lembo Telefon: 2757 Mobil: 30312855 E-mail: peter.lembo@pol.dk Fotograf Finn Frandsen Telefon: 1917 Mobil: 21259152 E-mail: finn.frandsen@pol.dk Deling Denne bestilling deles ikke med Polfotooysters_542342y
Oysters & Grill, Sjællandsgade 1B, 2200 KBH N

Good evening my dear readers. Glædelig fredag! Har I glædet jer til weekenden? Det har jeg lidt. Men mest fordi, at jeg fortsat er lidt syg, så alting er hårdt for mig og jeg er træt hele tiden. Piv piv piv. 

Skal I til BLACK FRIDAY i dag? Min søde kollega, som tidligere har boet i USA, fortæller mig, at der seriøst dør mennesker hvert år i USA på Black Friday, fordi de går sådan amok over alle udsalgene. Jeg vil ikke gøre så meget ud af Black Friday i år (det gjorde jeg sidste år – klik her), blot tippe om Imerco, som har 20 % på alt… Som i ALT!

Nok om Black Friday. Næsten. Hvis I skal fejre denne skønne fredag med en middag (så er det nok lidt sent nu), så vil jeg gerne anbefale jer Oysters & Grill på Nørrebro. Min kæreste og jeg var der sidst på sommeren i år – og det er virkelig dejlig mad… Og fantastisk betjening ikke mindst.

Jeg synes faktisk, at der er gået lidt inflation i skaldyr. Det er som om, at bare fordi du som restaurant kan servere skaldyr til overkommelige penge, så er det lige pludselig lig med god kvalitet. Det synes jeg altså ikke altid er sandheden. Jeg har spist skaldyr nærmest hele mit liv, og jeg synes der er stor forskel på kvaliteten og tilberedelsen af netop skaldyr.

…Men hos Oysters & Grill har de forstået det! Kvaliteten af deres skaldyr er god og tilberedelsen er fantastisk!
– Min kæreste og jeg fik begge “Havets Frugter” til forret. En tallerken af udvalgte friterede og stegte skaldyr på en bund af grøntsager. Det var HELT fantastisk.
– Til hovedret fik min kæreste grillet entrecôte, hvilket han var ret tilfreds med. Jeg fik en ½ hummer. Også helt fantastisk og yderst lækkert tilberedt (grillet). Begge dele blev serveret med pomfritter, salat og kryddersmør.
– Vi fik ikke dessert i denne omgang. Til gengæld fik vi en helt fantastisk økologisk Riesling til maden.

Endnu engang vil jeg uddele stjerner. Cofoco’s Oysters & Grill får fire ud af fem stjerner af mig. Fire stjerner for fantastisk mad, lækker vin og super sød og god service. Den sidste stjerne får de ikke, fordi jeg ikke er så imponeret af lokalerne, man sidder meget tæt. Men det har selvfølgelig også sin charme ;)

All in all mine varmeste anbefalinger herfra.

Billederne er venligst lånt her, her og her.

XO Lise