En rustik juledekoration med dansk design og tørrede majs

sponsoreretaffiliatelinks

Klassik Studio glasskål 320,- hos Klassik.dkKähler glasurtop (grønblå) 149,95 DKK.

Kære søde læsere. Fulgte I med på min insta story i går? Hvis I gjorde, så så I måske, at jeg havde givet mig i kast med en lille juledekoration. Well, i dag skal I have lov til at se resultatet. Jeg må simpelthen bare indrømme; at jeg er ikke så krea, som jeg ville ønske. Og derfor forsøger jeg mig ikke med de vilde dekorationer, det er der så mange, der er titusinde gange mere dygtige end jeg til… Til gengæld, foretrækker jeg gode, klassisk og sjove design-items, som let kan kombineres med lidt mos for julestemningens skyld.

I år er jeg virkelig vild med de par sager, som pryder min juledekoration herhjemme. Der er først i fremmest den smukke glasurtop fra Kähler, som faktisk er en hyldest til Kählers fortid. På det gamle Kähler værksted benyttede man nemlig disse toppe til at teste glasurens farve, inden man brugte det på Kählers smukke vaser mm., for at sikre sig, at glasuren og særligt farven var helt rigtig. Heldigvis, var der en kvik medarbejder hos Kähler, der spottede disse for et år eller to siden, og de produceres nu i 25 forskellige farver og nuancer. Jeg fik min i sommeren 2017 (modtaget i gave), og jeg synes den er så fin, men jeg må indrømme; at i denne grønblå farve, så minder den mig mest af alt om et yderst stilet juletræ – og derfor er den også røget med på min lille juledekoration i år.

Jeg har også pyntet dekorationen med et yndigt lille juletræ, som jeg for nyligt fik af The Body Shop til event hos dem (sponsoreret), som et lille symbol på deres gode, etiske klima- og miljømål for deres egen forretning og produktion. Jeg har ikke helt vidst, hvad jeg skulle stille op med det lille træ, om end jeg fandt det meget fint… Det var da lige indtil jeg fik min nye, mega smukke glasskål fra Klassik Studio (modtaget i gave), der fungerer som den perfekte skjuler til mit lille juletræ. Efter jul vil jeg helt sikkert bruge skålen fra Klassik Studio til noget andet, men for nu så gør den sig virklig flot her! Julekuglen ved juletræets fod er vist bare en gammel sag fra Søstrene Grene.

Herudover, pynter den lille glaskrukke med yndigt guld print også juledekorationen. Det var en del af min gave fra mine forældre i søndags, som fortsat giver mig adventsgaver i en alder af 28 (er de ikke søde?). Så jeg ved desværre ikke, hvor den er fra, men den gør dekorationen mere personlig for mig.

Disse tre ting er omgivet af mos – kirkegårdsmos, hedder det faktisk (sad) og så tørrede majs, som jeg fandt hos en lokal blomsterhandler for nyligt – de er meget sjove, ikke :)? .. Det smukke skiferfad, som hele herligheden står på, er en gammel gave fra min veninde Tanja. Jeg ved ikke helt, hvor det er fra. Men det er heldigvis rimlig nemt at få fat i skifer i dag – prøv f.eks. Silvan, Luxo Living eller Kitchen One.
…Det hele bliver holdt på plads af ler ;)

Rigtig god onsdag til jer. 
XO Lise

New in: Forgyldte grønne øreringe, perfekt til julens fester og farver

sponsoreret



Sisi Copenhagen Emma Green Golden Earring 390,- pr. par

Hej og god eftermiddag aller sødeste læsere. Efter at have løbet ærinder hele dagen, har jeg nu ladet roen sænke sig over mig. Jeg har sat mig hjemme på mit lille hjemmekontor med Mariahs nye album i ørene og et koldt glas… vand. Jeg nyder synet af smukke Bloomon blomster og glæder mig til alt som december og januar bringer… Hvordan har I det?

Simon og jeg nød vores første julefrokost i år tilbage i november og kan glæde os til de næste, som dog først falder efter jul. Inden da, har vi fornøjelsen af at fejre begge vores fødselsdage med familien og jeg glæder mig til de mange anledninger til at pynte mig med gylden makeup og smukke smykker.

Og apropos smukke smykker, så er det jo virkelig noget af det, som jeg holder aller mest af! Diamonds are a girl’s best friend, som de siger. I dag skal det dog ikke handle om diamanter, men om smukke øreringe med grønne onyx sten. De er fra Sisi Copenhagen, som er et dansk mærke med fokus på det gode håndværk og naturens smukke ædelsten. Derfor er alle smykker fra Sisi Copenhagen håndlavet i klassiske og elegante designs, så du og jeg kan have dem i mange år.

Jeg er faldet pladask for disse grønne øreringe fra Sisi Copenhagen, som er i 22 karat forgyldt 925 sterlingsølv og med facetslebne grønne onyx sten. Det er perfekte til julens fester, hvis du spørger mig – men derudover, er de virkelig også bare er en rigtig god måde at få lidt grønt ind i garderoben på. Den smukke grønne farver har været vældig populær i modebilledet i de seneste par år, men for mig er det en svær farve. Jeg ved ikke hvad jeg skal matche den med, om end jeg synes, at den er SÅ flot. Og derfor er et par smarte, smukke og grønne øreringe perfekt til mig, på den måde kan jeg bære grønt uden desperate fejlkøb, som jeg alligevel ikke føler mig tilpas i.

Sisi Copenhagens smykker kan shoppes hjem på www.sisicph.dk, hvor du også kan købe disse øreringe til 390,- for et par (direkte link her).

Rigtig god mandag og god uge til jer. 
XO Lise

PS: Husk at deltage i min første advent give away (link her). 

New in: The cutest furry little friends from Friihof + Siig

affiliatelinks
pelsoereringe (1)
pelsoereringe (2) pelsoereringe (3) pelsoereringe (4) pelsoereringe (5) pelsoereringe (6) pelsoereringe (7) pelsoereringe (8)
Friihof + Siig pels øreringe 249,- pr. par hos Solkilde i Tversted

Hello my darlings. Jeg har glædet mig sådan til at vise jer dette lille sommerkøb, som jeg fandt i Tversted for nyligt. Hvis I følger sådan riiimeligt fast med her på bloggen, så har I jo hørt om Tversted over flere gange. Men skulle I have misset det, så lad mig lige kort fortælle jer om Tversted. Tversted er den her skønne lille ferieby i det nordligste Vendsyssel, hvor min mormor bor og har haft sommerhus i mange år efterhånden. Det er også en by, hvor jeg kom meget som barn, da min mormor og morfar boede i Bindslev, inden de fik sommerhus i Tversted. Bindslev ligger lige ved siden af Tversted, så vi besøgte ofte byen for at bade og nyde en is. Nu kommer jeg til Tversted flere gange årligt – ikke blot for at besøge momse, men også for at nyde mine forældres sommerhus, som de købte for nogle år siden og som også ligger i denne skønne ferieby.

Tversted har ikke alverdens butikker at byde på, men de har dog Solkilde tæt ved stranden, som foruden at sælge flotte træmøbler, også sælger brugskunst, smykker og andre accessories. Det er en ret dejlig butik at komme ind i, som I helt sikkert skal sørge for at besøge, hvis I er i Tversted. Den ligger ikke langt fra stranden og Tannishus.

Nå, men sidst jeg besøgte Solkilde, så faldt jeg for disse søde øreringe fra det danske mærke Friihof + Siig. Butiksindehaveren af Solkilde kunne fortælle mig, at Friihof + Siig er skabt af to piger, som jeg mener er fra Hvide Sande eller deromkring, og som selv designer og laver disse skønne smykker. De laver meget forskelligt og ret meget flot! Jeg har desværre ikke kunnet finde et direkte link til jer på disse øreringe med den fine lyserøde pels. Men jeg har fundet et link til jer, hvor I kan købe dem med brun pels, hvis det var noget? I så fald, kan I bare klikke her. Foruden Nummer 16, som linket er til, så kan jeg se at Molly & My også forhandler brandet, samt Engbork.dk, ByBrorson.dk og BustedWoman.dk.

Men ja, øreringene var egentlig alt jeg ville vise jer for i dag – er de ikke søde?

Vi ses… 
XO Lise

And the winner is // PREGO Eyewear give away

sponsoreret
pregosunnies2 (7)_vinder

Hello darlingsI missed you <3 did you miss me too ? (don’t answer that…). Har I haft jer en god weekend? Jeg har haft mig en skøn skøn weekend – og i og med at dagens indlæg er ret kedeligt (for mig i hvert fald, mindre kedeligt for jer, som har deltaget i min seneste konkurrence), vil jeg tillade mig at tage et par linjer (eller ti) til at fortælle lidt om, hvad jeg har lavet på det seneste. Jeg vil selvfølgelig gerne undskylde, at jeg endnu engang har været totalt fraværende her på bloggen – jeg har bare haft en vildt travl uge (for en gangs skyld…), but here I am, og jeg vil som altid forsøge at gøre det bedre. Jeg har tilbragt min weekend med min familie og gode venner. Mine forældre og lillesøster ankom faktisk allerede til det Københavnske fra Nordjylland torsdag aften. Så dem havde jeg fornøjelsen af fredag, hvor jeg havde arrangeret lidt af et pizza-party (hvis jeg selv skal sige det) herhjemme, hvor jeg serverede pizza med brie, persilleolie og hvidløgsolie, kartoffelpizza med rosmarin og rød pesto, pizza med parmaskinke, pesto og rucola OG en helt ny og spændende pizza med rødbede og gedeost, som jeg glæder mig til at dele opskriften på med jer. Lørdag var jeg til navnefest hos et meget elskværdigt vennepar, som Simon og jeg har. Desværre uden Simon, da han pt. er ret sofaliggende med både fibersprængning og en mindre tandoperation (det er ikke sådan at blive gammel, høhø). Men uanset, så var det virkelig en dejlig dag med dejlige mennesker, dejlig mad og den dejligste lille bæbs (og bæbsens smukke lille storesøster). Det sidste af eftermiddagen og aftnen tilbragte jeg i selskab med min mor og søster. Vi nåede både Botanisk Have, Olafs Is, Fælledparken, We Do Food, vino og hygge! Det var ret skønt! Og her i dag havde vi min familie på besøg til brunch, inden de vendte snuden mod Nordjylland igen. Jeg serverede hjemmebagte boller, som var et ret stort hit – find opskriften her.

Nå, men nu kan jeg vist heller ikke trække pinen ud længere. I skal naturligvis have lov til at høre navnet på vinderen af min solbrille-give away i samarbejde med PREGO Eyewear. Først og fremmest tusind tak til alle der deltog – både her på bloggen og på Instagram. Det sætter jeg sgu pris på. Og tillykke til Vibeke Vinther, som er den heldige vinder af et par smukke PREGO Eyewear solbriller af modellen 15051-00, som er designet af Karen Simonsen.

Jeg vil smutte igen venner. Hav en dejlig søndag. 
XO Lise

Vind hotte solbriller fra PREGO Eyewear designet af Karen Simonsen

sponsoreret
pregokonkurrence

Hej og godaften yndlings læsere. Jeg håber, at I har haft lige så skøn en lørdag, som jeg! Jeg har virkelig nydt København i dag #verdensbedsteby. Sidst på formiddagen mødtes jeg med min skønne veninde Janie for at sole og sludre på Strandkajen i Nordhavn. Det har virkelig været den dejligste dag med blå vin, friske jordbær, solskin, lækker frokost og endda et par badeture. Hvad mere kan man bede om? … Et par gode solbriller måske.

I dag skal det endnu engang handle om gode solbriller – det er nemlig blevet konkurrencetid! I løbet af ugen har jeg fortalt jer om min nyeste solbriller fra det danske solbrillebrand PREGO, som Karen Simonsen har lavet en kollektion for. Hvis du ikke har læst indlæggene om mine nye solbriller, så kan du læse med ved at klikke her og her. Og de kvikke læsere husker muligvis også, at jeg skrev om et par ret flotte solbriller fra PREGO tilbage i marts, hvor vejret stadig var iskoldt, men solen endelig var begyndt at titte frem (læs indlæggene om PREGO fra marts her og her). 

Jeg er faldet pladask for flere af solbrillerne fra PREGO, og derfor er det min store fornøjelse at kunne udlodde et par til én af mine søde læsere her til aften og ugen ud!

Vind et par PREGO Eyewear 15051-00 solbriller til en værdi af 899,-
Én heldig læser kan vinde et par lækre acetat solbriller fra PREGO, designet af Karen Simonsen og til en værdi af 899,-. Det er modellen, som I ser på billederne, og som jeg også har skrevet om her på bloggen for nyligt. I kan også se dem på PREGOs hjemmeside ved at klikke her. Stængerne er af metal og selve brillen har flotte detaljer for oven, som giver en ekstra wow-effekt ;)

For at deltage I konkurrencen, skal I være lidt aktive på Instagram ;) og være søde at gøre følgende:

  1. Følg mig på Instagram: @LiseVejnoe (direkte link her)
  2. Følg PREGO Eyewear på Instagram: @Pregoeyewear (direkte link her)
  3. Tag to venner konkurrencen på Instagram – direkte link til opslaget her
  4. Og husk gerne at kommentere her i indlægget, at du har deltaget. Klik på kommentarfeltet i toppen af dette indlæg.

Konkurrencen løber én uge, så jeg glæder mig til at finde en vinder lørdag den 16. juni. Good luck.
XO Lise

New in: Acetat solbriller fra Prego af Karen Simonsen

sponsoreret
pregosunnies2 (1) pregosunnies2 (2) pregosunnies2 (3) pregosunnies2 (4) pregosunnies2 (5) pregosunnies2 (6) pregosunnies2 (7)
PREGO Eyewear solbriller, 15051-00, 899,-

Hi darlings – har I nydt det smukke vejr i dag og ikke mindst grundlovsdagen? Jeg må nok indrømme, at jeg går ikke så meget op i grundlovsdagen – om end jeg synes det er markant vigtigere at fejre end alle vores latterlige kristne helligdage… Men uanset, så har jeg nydt en ekstra fridag til at træne og nå i bunds med lidt af “hjemmets gøremål”. Derudover, så har jeg nydt en af mine bedste veninders fantastiske selskab i Nordhavn, hvor vi sludrede over lidt rosé (okay, en flaske…) og masser af solskin.

Og apropos solskin babes, har I så fået købt jer et par ordentlige solbriller til alt det solskin, som vi bliver overøset med for tiden? Jeg er total afhængig af gode solbriller i og med at mine øjne er SÅ lysfølsomme! Så de løber i vand, hvis jeg ikke har fået mine solbriller med. Herudover, så ser jeg ingen grund til at fremme rynkeproduktionen omkring mine øjne ved at gå og knibe øjnene sammen, når jeg er udendørs.

Så solbriller skal der til! Og det gør mig bestemt ikke noget – solbriller er nemlig én af mine absolutte yndlings accessories – og store svagheder, hvis du spørger min bankrådgiver. Men pyt nu med det, for i dag skal det handle om skønne solbriller og endda til en meget rimelig pris, hvis du spørger mig :) De er fra danske PREGO og er designet af Karen Simonsen, som jeg personligt er ret pjattet med. Jeg synes, at de matcher de fleste outfits, og så knuselsker jeg bare formen og detaljerne på disse solbriller!

Og så sidder de bare skide godt! På metalstellene er næsepuderne udført i behagelig blød silikone, så de dels sidder fast og dels ikke sidder og trykker eller strammer. Herudover, er stængerne monteret med “stop- hængsel”, så enden af brillestangen ikke ridser brilleglasset, når brillen foldes sammen – smart right? Af skade bliver man jo klog, og præcis sidstnævnte formåede jeg selv at gøre med et par af mine Michael Kors solbriller, så de i dag er total ubrugeligt, grundt en stor rids midt på brillen… Flot Lise… Men altså ja, virkelig irriterende, så jeg synes det er total smart, at PREGO har denne “stop-hængsel”.

Hvis er faldet pladask for solbrillerne her (ligesom jeg), så kan du shoppe dem på PREGO’s hjemmeside til 899,- (direkte link her), hvor du også kan se hele Karen Simonsens kollektion for PREGO (klik her).

Rigtig god aften venner… 
XO Lise

A beautiful day in beautiful shoes // Hej fra Aalborg

sponsoreret
wps2 (1)
wps2 (2) wps2 (7) wps2 (3) wps2 (4) wps2 (8) wps2 (5) wps2 (6)
Bluse: Zara / Buks: H&M / Pumps: Woman Power Shoes / Halssmykke: Scrouples / Solbriller: Karen Simonsen for PREGO Eyewear / Neglelak: Emité Make Up – Cham.

Hej og velkommen tilbage kæreste læsere. I dag vil jeg gerne vise jer nogle outfitbilleder fra weekenden, som jeg tilbragte i det jyske – hvor vejret var ret så skønt! I den anledning var jeg hoppet i mine nye og lækre pumps fra WomanPowerShoes, da jeg susede forbi Aalborg for at besøge min søster. Hvis du endnu ikke har læst mit indlæg fra i går om WPS, så klik dig lige tilbage og læs det! Her kan du nemlig læse om smukke og smarte sko, som ikke blot er gode for øjnene men også for fusserne.

Og skoene er virkelig gode for fødderne – jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg har trods alt arbejdet i flere skobutikker over mange år og arbejdet med flere anerkendte skomærker… Så man skulle synes, at min sammenligningsgrundlag er rimelig godt! Jeg synes, at spidse sko er noget af det smarteste og mest sofistikerede fodtøj, som du kan iklæde dig. Desværre, er spidse sko ofte forbundet med en smule, for ikke at sige en hel del, smerte for mig. Som de fleste nordiske kvinder, så har jeg en bred forfod, som ikke egner sig til spidse sko – eller mange andre sko for den sags skyld. Men det var noget helt andet med denne smukke, spidse pump fra WPS! Der er virkelig plads til min fod! Også uden at min fod svupper op af skoen og slipper i hælen. De sidder bare skide godt! Efter en hel dag i højt solskin og en masse dappen ved havnefronten i Aalborg, slog det mig pludselig, at jeg ikke havde ondt i mine fødder… Sikke en fornøjelse! Dette skyldes bl.a. at hælen er strategisk placeret længere inde under foden for bedre balance. Disse pumps er desuden i lækkert blødt lammeskind, som ikke skal gås til, men som bare er behageligt at have på fra day one. Jeg må indrømme, komforten i WPS’ pumps er mere, end jeg overhovedet havde turde håbe på.

I går lovede jeg jer, at jeg ville fortælle mere om WPS – og det vil jeg selvfølgelig ikke snyde jer for! For jeg synes selv, at det er en ret spændende historie, som fortjener at blive delt – sharing is caring, you know 😉

Jeg fik kort nævnt Ulla Hentze i går, kvinden bag WomanPowerShoes. Hun er ikke blot kvinden bag skoene, hun er også kvinden bag fabrikken, hvor de bliver fremstillet: WomanPowerFactory i Kina. Her driver hun sin skofabrik på tiende år med kvindelige ledere og mellemledere, der alle trives med deres ansvar på fabrikken – og er en essentiel del af WomanPowerShoes’ voksende succes.

Ullas Kinaeventyr startede i 2005, hvor hun startede med at producere alverdens farvede og prikkede kinasko (I ved, de der små ballerina-lignende sko med en rem) – da hun i forvejen havde både kendskab og erfaring til produktion i Kina. Hun måtte dog hurtigt erfare, at der var meget mere at blive klog på, når det kom til kinesisk produktion. Hvis du ikke er dén, som lægger den største ordre – eller i hvert fald store ordrer – så skal der mere end blot lidt ihærdighed til, for at din ordre kommer igennem og i særdeleshed igennem til tiden og i den rette kvalitet. Derfor tog Ulla selv en aktiv del i produktionen i Kina, hvor hun hjalp til, hvor hun kunne for at få produktionen til at flyde. Det var dog ikke en dans på roser. Forholdene var dårlige og det var svært at blive taget seriøst som den éne kvinde, der brokkede sig over fraværet af sæbe på toiletterne etc. En dag fik Ulla nok og besluttede sig for at åbne sin egne fabrik – jeg er ret sikker på, at det også var blevet for meget for mig… Meget hurtigt!

Fabrikken kom til at hedde WomanPowerFactory. Her ansatte Ulla de dygtigeste skomagere, som hun i forvejen havde stiftet bekendtskab med i Kina. Og at hele bundtet er kvinder – i hvert fald i de ansvarshavende stillinger – det er der en helt bestemt grund til: ”Fabrikken hedder WomenPowerFactory og det gør den fordi jeg hurtigt så, at hvis man giver magten til nogen som ikke er vant til at have den og som gerne vil bestemme selv, så gør de sig rigtig umage for at beholde den. At det er kvinder der er bedst til det hos os, er at de ikke har den samme trang som mange kinesiske mænd, til at føre sig frem med høj cigarføring, men er mere interesserede i at have en ordentlig arbejdsplads med gode forhold hvor de selv kan være med til at bestemme vilkårene.” – Citat Ulla Hentze.

I dag kører fabrikken på syvende år, hvor kvalitet, komfort og en forståelse for den enkelte kunde er i højsædet i produktionen. På fabrikken er gode arbejdsforhold og ikke mindst ansvar og samarbejde i fokus.

Er det ikke en skøn historie? Det synes jeg. Ulla har kæmpet for, ikke blot at få en fod indenfor i skoproduktionsbranchen, men også for at producere sko og drive virksomhed ud fra hendes egne standarder – både når det kommer til kvalitet og arbejdsforhold. Det er beundringsværdigt, hvis I spørger mig! Jeg har aldrig været i tvivl om, at ihærdighed betaler sig, men hvis nogen er et bevis på det, så må det da være Ulla.

I kan læse mere om både WomanPowerShoes og WomanPowerFactory på deres respektive hjemmesider – og du kan også følge WomanPowerShoes på Facebook og Instagram.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Ulla flere gange efterhånden – og de gode anekdoter er der ikke for lidt af, og derfor kan jeg godt allerede nu afsløre; at dette ikke er det sidste I hører fra mig om WomanPowerShoes.

XO Lise

New in: The best shoes I’ll ever wear! // WPS

sponsoreret
wps (1)

wps (2)
wps (5)
wps (6)
wps (3) wps (4)wps (7)
Woman Power Shoes Lyon Pump 2.795,-

Jeg elsker nye sko! Jamen, kald mig bare materialist – men det gør jeg altså! Og hvis du læser bloggen fast – og specielt hvis du har læst med fra bloggens spæde start – eller hvis du kender mig personligt, så ved du; at få ting gør mig så fornøjet, som et par nye sko! …Hvis du ikke har læst med fra starten (og det ved jeg, at I ikke har alle sammen, for ved bloggens spæde start var der knapt 12 læsere, og ikke 12.000 som i dag), så ved du måske ikke; at bloggen her faktisk startede som en blog om mine 200 par sko. Siden er bloggen blevet til meget mere, men min passion og kærlighed for fodtøj er forblevet den samme.

Jeg har også arbejdet i skobutik i mange år, og jeg ved derfor efterhånden meget om materialer og høje hæle – og jeg troede egentlig også, at jeg vidste rimelig meget om pasform… Det var da lige indtil jeg læste om ”nordisk pasform” på WomanPowerShoes’ hjemmeside. Nordeuropæiske kvinder har generelt en smallere hæl og bredere forfod end kvinder fra Sydeuropa. Mange modesko er designet i Italien, og de strammer derfor foran, men vil typisk sidde for løst om hælen. Det giver ondt i fødderne.” – sådan stod der på womanpower.shoes, hvor jeg også kunne læse mig til, at WPS derfor har udviklet sko med plads til en bredere forfod – uanset design. …Tænk engang, at efter seks år som ekspedient i skobutikker – og med tæt samarbejde med dygtige skosælgere, som have været i branchen i mange mange flere år end jeg, så havde jeg aldrig hørt om nordisk pasform før! Jeg var chokket, men jeg var også glad og lettet! Min lille størrelse 36 har nemlig altid haft problemer i spidse sko – og her gik jeg og troede, at det var mig der havde en lille fed fod – om end den ser sød nok ud, når man ellers kigger på den 😉 Som I nok kan forestille jer var lettelsen stor og min nysgerrighed var for alvor vakt!

Den blev ikke mindre, da jeg hørte mere om Ullas historie og hendes Kinaeventyr. Ulla Hentze er kvinden bag WomanPowerShoes. Hun er uddannet Beklædningsformgiver og samarbejder i dag med ortopædskomager, fodterapeuter og ikke mindst dygtige håndværkere for konstant at kunne leve op til missionen bag WPS: Alle kvinder og alle fødder fortjener fantastiske sko.

Hvis I har det ligesom mig, så kan ortopædiske sko godt skære lidt i jeres ører, ikke sandt? I ser et par modbydeligt kedelige sko for jer. Sådan har jeg i hvert fald haft det siden jeg var omkring 12 år, da jeg første gang faldt for et par spidse, højhælede sko. Ullas sortiment af tilpassede sko er dog alt andet end modbydeligt kedelige – de er smukke, de er stilfulde, de er sjove – og nogle af dem er endda spidse! Det lød jo for godt til at være sandt i mine ører (og øjne), og derfor var jeg absolut nødt til at prøve et par! Jeg faldt for denne frække model i læder, med en perfekt hverdagshæl på syv cm, så jeg kan føle mig stærkere, smukkere og gladere, når jeg træder ind i mødelokalet.

Jeg lover, at I skal få lov til at høre meget mere om min erfaring med mine nye pumps, og så synes jeg faktisk også, at I skal høre lidt mere om historien bag WPS, for den er ret inspirerende.

Vi blogges ved i morgen, hvor jeg også vil vise jer, hvordan jeg bl.a. vil style pumps.
XO Lise

CPH FW AW18: Stasia AW18 show #EleganceOverload

event
Stasia06
Stasia19 Stasia21 Stasia35 Stasia36 StasiaFinale39 StasiaFinale44
Stasia Couture AW18 – Photo credit: Fashion Exclusive

Hej og godaften sødeste læsere. Har I haft en dejlig lørdag? Det har vi her på den lille lejlighed på Østerbro. Hvis I har fulgt med på min Insta story, har I sikkert set, at jeg har været på posthuset og hente skønne skønne gaver, som jeg glæder mig til at fortælle jer MEGET mere om i den nærmeste fremtid :) Vi har også været forbi Top Sound på Østerbrogade og købe en pladespiller, så Simon er glad… Derudover, kunne vi naturligvis ikke gå forbi Bager Bosse på Østerbro, uden at købe nogle af deres overdådige fastelavnsboller med hjem! Wauw (igen, tjek min Insta story!). 

Og apropos overdådig, så vil jeg gerne fortælle jer om Stasias overdådige og ekstravagante show under Københavns seneste modeuge i dag. Det bliver det sidste modeuge-indlæg i denne omgang – og hvis der er nogen af jer, som sidder og tænker; “jamen hvad så med The Jewellery Room, det plejer du da altid at skrive om?”, så må jeg desværre skuffe jer. Sagen er den, at jeg simpelthen ikke nåede forbi den fantastiske smykkeudstilling i denne omgang. Jeg er en travl lille bi, men håber meget at nå The Jewellery Room til sommer.

Men for at vende tilbage til Stasia, så blev jeg heldigvis ikke skuffet – for om end jeg havde store forventninger til Stasia showet (det var jo ret fantastisk sidste sæson), så har jeg fulgt Stasias karriere i mange år, og jeg ved at hun sjældent skuffer! Og det gjorde hun bestemt heller ikke denne sæson! Hendes AW18 show og kollektion var smukt, elegant, feminint og sjovt på en fin og yndig måde!

Alle modellerne bar skønne pumps med en pelsbold på snuden – og det så fantastisk ud!!! Sådan et par sko MÅ jeg bare eje! Herudover, bar kollektionen generelt præg af smukke pelsdetaljer – men også utrolig mange smukke blonder, i bedste Stasia stil! Materialerne var som altid kun de bedste, og snit og facon var utrolig feminint. Så alt i alt en smuk kollektion!

However, sidste sæson havde Stasia jo Soeren Le Schmidt med ind over hendes kollektion… Og det gav altid Stasia-brandet et ung og minimalistisk pust, som det desværre lidt har mistet igen. Og det kommer jeg personligt til at savne lidt, om end jeg synes at Stasias ekstravagance er amazing! 

Over and out, eller næsten i hvert fald, inden jeg smutter, vil jeg efterlade jer med en afslutningsvideo fra showet.

XO Lise

CPH FW AW18: Bitte Kai Rand AW18 Show #Dancingmodels

event
BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (55) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (56) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (25) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (26) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (19) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (20) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (17) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (18) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (35) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (36) BITTEKAIRAND_AW18-SHOW (62)
Bitte Kai Rand AW18 – Photo credit: Ida Fiskaa / Agency V

Kæreste læsere. Så gik der endnu engang et par dage (eller fire!!!), inden jeg kom forbi bloggen igen. Det må I simpelthen undskylde. Jeg er vist blevet overhalet lidt af virkeligheden det seneste stykke tid. MEN, det skal nu ikke betyde, at I skal snydes for en lille showanmeldelse af Bitte Kai Rands AW18 show – det var nemlig lidt af en oplevelse.

Onsdag aften i sidste uge kørte Copenhagen Fashion Weeks pressebus mig til Nordhavn, hvor jeg efter show hos Holzweiler overværende Bitte Kai Rands vildt fede show. Om end jeg mener, at den standard model, som man allerede har bygget op omkring at afvikle et modeshow, fungerer rigtig fint, så ELSKER jeg, når der er nogen der finder på noget nyt! Og det gjorde Bitte Kai Rand under den netop afviklede modeuge. Modellerne på hendes lettere alternative catwalk (se billederne) var nemlig ikke “bare modeller”, det var dansere! De smilede hele vejen ned at catwalken, bevægede sig og dansede. Det var et fest og en fornøjelse at være en del af.

Ved siden af Stasia og Kopenhagen Fur kan Bitte Kai Rands nye kollektion jo godt fremstå lidt kedelig – og lidt kedelig var den egentlig også, men jeg er sgu også lidt kedelig… For jeg var vild med rigtig mange af de items, som blev fremvist på catwalken hos Bitte Kai Rand. De var lækre, klassiske med et twist og super wearable! Smukke sorte frakker, blå skjorter, lækre strikketrøjer, en sort bomber og endda et lille diskret glimmersæt – jamen det er jo sådan noget, som vi alle sammen godt kan lide og gå med, når det kommer til stykket… Og derfor vil jeg egentlig gerne rose Bitte Kai Rand og hendes AW18 kollektion, for om end en smule kedeligt, så er det bare super anvendeligt og lækkert! Kollektionen bar præg af lækre materialer, smarte bukser, få farver og erfaring med virkelighedens kvinder. Kæmpe klapsalve herfra!

Der er lidt flere billeder i dette indlæg, end de andre fra modeugen. Dette skyldes, at i og med at modellerne dansede rundt på scenen, skulle der lidt flere billeder til for at gengive mine fem favorit outfits…

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse – og ikke mindst billederne! Inden jeg smutter helt, får I lige lidt videoer fra showet også!


XO Lise