Spidskålssalat med laks og hjemmelavet dilddressing

Laksesalat (1) Laksesalat (2) Laksesalat (3) Laksesalat (4) Laksesalat (5) Laksesalat (7)

Hej og godaften sødeste læsere. Det er ved at være længe siden, at det er blevet til sådan et lille “aften-indlæg” for mig, men det er nu meget hyggeligt.

Inden jeg springer til dagens/aftenens emne, vil jeg lige hurtigt fortælle jer, at jeg eeeeendelig fik set La La Land i går! Min bror, Simon og jeg var i Palads og se den – and let me tell you ladies and gents; den var fantastisk! Hvis I ikke har set den endnu, så skynd jer i biografen! Emma Stone og Ryan Gosling er SÅ skønne… SÅ skønne!

Men nok om skønne skønne skuespillere og mere om skønne salater! For nogle gange skal det bare gå lidt stærkt, og det skulle det inden påske, da Simon og jeg skulle afsted til Nordjylland. Derfor biksede jeg en salat sammen af resterne i køleskabet og lavede en dressing af mine nye Santa Maria Cooking pastes (kan I huske, at jeg fortalte jer, at jeg var til lanceringsevent med Santa Maria i marts? ellers kan I læse indlægget her). I kan købe Santa Marias Cooking pastes i jeres lokale supermarked. Og hvis I ikke lige kan få fat i dem, kan I bruge dild olie (put olie og dild i en blender, og så har du dild olie ;)) og almindeligt presset hvidløg.

Spidskålssalat med laks og hjemmelavet dilddressing, 2 pers.:
½ spidskål
30 g pinjekerner
2 – 3 gulerødder
1 lille rødløg
1 stor håndfuld dild
200 g laks
Sesamfrø

Saften af 1 citron
5 tsk dild paste/dild olie
2 tsk hvidløgspaste  / 2 fed hvidløg
2 – 3 tsk olivenolie

  1. Start med at snitte grøntsagerne – jeg brugte en mandolinjern til spidskål og rødløg. Gulerødderne rev jeg på et halv-fint rivejern.
  2. Når du har snittet rødløget, læg det da i vand for at tage den skarpe løgsmag.
  3. Rist pinjekerner hurtigt på en tør pande.
  4. Jeg brugte varmrøget laks med peber til salaten, men brug det laks eller ørred, som du selv foretrækker. Skær laksen i mindre stykker, og bland laks, spidskål, pinjekerner, gulerødder, frisk dild (husk lige at klippe det i mindre stykker ;))
  5. og til sidst rødløgsskiverne. Slut af med at drysse lidt sesamfrø over salaten – de er SÅ sunde og smager dejligt! (synes jeg).
  6. Lav herefter dressingen, det er nemt og hurtigt. I en lille skål rører du saften af én citron, dild paste, hvidløgspaste og olivenolie sammen.
  7. Servér denne flotte og farverige salat sammen med dressingen, når du har lyst til lidt sommerstemning i dit køkken :)

XO Lise

Sponsoreret – Santa Maria Cooking Paste er modtaget i gave.

Æggewraps med rejer, spinat og krydderurter

aeggewraps-2 aeggewraps-3 aeggewraps-4 aeggewraps-1 aeggewraps-7 aeggewraps-5 aeggewraps-6

Hej og godformiddag aller skønneste læsere. Nyder I jeres lørdag? Det gør jeg. Simon og jeg startede dagen med lidt hjemmelavet brunch, vasketøj og Mads & Monopolet på P4. Meget trivielt og meget hyggeligt! Det er helt perfekt med sådan en lidt slow lørdag en gang imellem.

I dag vil jeg dele en opskrift med jer, som jeg har lavet et par gange herhjemme – specielt hen over sommeren. Den er forholdsvis let og enormt lækker (specielt hvis man, ligesom mig, er vild med rejer og dild) – tricket er at forsøge at lave æggepandekagerne så tynde som overhovedet muligt, så er de lettere at folde.

Opskriften er inspireret af en opskrift, som jeg engang så Michelle Kristensen lave. Denne er dog lidt mindre sund end hendes udgave – men fortsat rig på fibre og enormt mættende :) I får opskriften på æggewraps med rejer, grønt og masser af krydderurter her.

Æggewraps med rejer, spinat og krydderurter, 2 – 3 pers.:
6 æg
1½ dl hytteost
½ tsk salt 
1 spsk hørfrø 
Masser af purløg 
Kokosolie til stegning 

170 g rejer 
2 spsk cremefraiche 
3 spsk mayonnaise 
Lidt purløg 
Salt + peber 
Masser af dild 

Spinat
Cherrytomater 
Agurk

  1. Start med at blande massen til æggewraps’ene. Slå de seks æg ud i en skål og pisk dem sammen.
  2. Tilsæt hytteost, salt, hørfrø og klippede purløg og rør godt sammen.
  3. Smelt en lille klat kokosolie på en stor pande (knapt ½ spsk).
  4. Brug en suppeske eller lignende til at hælde æggemasse på panden og drej (panden) rundt – fuldstændig ligesom når du ellers laver pandekager. De skal have et par minutter på hver side. Sørg for at holde godt øje med dem, så de ikke brænder på. Du kan sagtens nøjes med at stege dem ved middel varme.
  5. Imens du steger, kan du lave fyldet til pandekagerne. Bland cremefraiche, mayo, klippet dild, klippet purløg, salt og peber i en skål.
  6. Vend rejerne i blandingen, så de bliver godt coated.
  7. Server med frisk dild, frisk spinat, halverede cherrytomater og revet agurk – det er lækkert, mættende og friskt!

Hav en fantastisk lørdag. 
XO Lise

Tunsalat med forårsløg, kapers og dild

IMG_1459 IMG_1457 IMG_1458 IMG_1450 IMG_1451 IMG_1464

…Hvor blev det gode vejr af? Jeg sidder og kigger ud på en trist, grå himmel. I det mindste er der ‘Green fried tomatoes‘ i TV. Har I nogensinde set den? Den er fantastisk god! Jeg læste bogen, da jeg gik på handelsskole (for mange år siden… eller ikke SÅ mange år siden) – it’s also good og virkelig en anbefaling værd, hvis I mangler læsestof her til sommer.

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg har delt en opskrift med jer her på bloggen. Denne opskrift er bestemt ikke rocket science. Men den er lækker og let at lave – og hjemmelavet tunsalat, æggesalat, skinkesalat osv. er jo altid et hit hos søde frokostgæster ;)

Tunsalat er jo pr. definition lækkert og let at lave, men kapers, dijonsennep og forårsløg giver den altså liige lidt ekstra. Har I forresten set min opskrift på hjemmelavet æggesalat? Ellers kan I klikke her.

Tunsalat med forårsløg, kapers og dild, 2 – 3 pers.:
2 dåser tun 
2 – 4 forårsløg
2 spsk cremefraiche 
2 spsk mayo
1 – 2 tsk dijonsennep 
1 spsk kapers 
1 spsk frisk dild 
Salt, peber og chili efter smag og behag 

  1. Bland cremefraiche, mayo og sennep sammen i en skål for sig.
  2. Skær forårsløg i tynde skiver og hak dilden fint.
  3. Bland det hele sammen og rør godt rundt. Gem evt. lidt chili, kapers, dild eller forårsløg til at pynte med.

Jeg serverede tunsalaten til aftensmad sammen med nybagte boller, salat og grill ost. Men server med what ever you like – den er også fantastisk i en bagel.

Rigtig god lørdag.
XO Lise

Rejesalat med kartofler, æbler og ørredrogn

IMG_1390 IMG_1388 IMG_1393 IMG_1394 IMG_1399 IMG_1404 IMG_1405

…Som nævnt forleden, har mine kære fætre været lidt efter mig. De mener, at mængden af suppeopskrifter her på bloggen er ved at tage overhånd ;) Det er jeg ikke nødvendigvis enig med dem i – grøntsagssupper er jo herlige – men ikke desto mindre, har jeg i dag fundet en opskrift frem til jer, som ikke er på suppe – men derimod på en lækker rejesalat, som både kan bruges til frokost og aftensmad…

Og apropos lækker frokost, så vil jeg gerne høre jer kære læsere: Har I frokostordning på jobbet? Eller slæber I selv madpakker med? Egentlig har jeg ikke noget imod selv at stå for min madpakke, men det er fandeme også skønt med en frokostordning – som f.eks. hos Frokost Plus, der leverer sunde frokostordninger til virksomheder i Storkøbenhavn. Læs mere om denne frokostordning her og glem endelig ikke at fortælle mig om dit eget frokostarrangement i kommentarfeltet :)

…Og nu til dagens opskrift – det er ikke nær så budgetvenlig en opskrift, som dem jeg normalt deler herinde, til gengæld smager den fantastisk!

Rejesalat med kartofler, æbler og ørredrogn, 3 – 4 pers.: 
150 g kogte, kolde kartofler
150 – 200 g rejer
1 æble
100 g ymer
50 g mayonnaise 
1 tsk dijonsennep 
1 lille potte dild
50 g ørredrogn (alternativt stenbiderrogn) 
Salt og peber 

  1. Kartoflerne skal selvfølgelig koges i god tid før, så de er kolde når du skal i gang med at lave rejesalaten. Skær de kolde kartofler i mindre tern og æblet i endnu mindre tern.
  2. Klip og hak dit dild fint.
  3. Bland ymer, dijonsennep og mayonnaise sammen i en skål, smag til med salt og peber.
  4. Vend dild, æbler, kartofler og rejer i forsigtigt.
  5. Vend også lidt ørredrogn i efter smag og behag – og gem endelig nogle til at pynte med.

Jeg serverede rejesalaten på lækkert, nyt brød fra Lagkagehuset – det var helt perfekt!

Rigtig god weekend.
XO Lise 

Indlægget er sponsoreret.