Nordic Amber by DK Beauty – Anti-age Day & Night Cream

sponsoreret
IMG_6236
IMG_6258 IMG_6260 IMG_6261 IMG_6263 IMG_6265 IMG_6268Nordic Amber Anti-Age Day & Night Cream, 60 ml, 245,- 

Kære læsere. I aften har jeg forberedt en beauty anmeldelse til jer af ét af produkterne fra Nordic Amber – nogle produkter, som jeg personligt synes er virkelig æstetisk fine, og bare enormt lækre at se på!

Kender I Nordic Amber? Nej, det gjorde jeg heller ikke. Så lad os snakke lidt om mærket først. Det er en hudplejeserie, som er baseret på ingredienser fra havet – såsom urter og planter. Nøgleingrediensen i alle produkterne er rav, som tilfører produkterne effektive antioxidanter, der genopbygger og hjælper med at holde huden ung, fast og glat at se på. Herudover, anvender alle produkterne aloe vera i deres formel, frem for vand, for at undgå udtørring af huden. Aloe veraen skulle desuden virke opfriskende på huden.

Nordic Amber Anti-Age Day & Night Cream
Den seneste måned har jeg testet tre produkter fra Nordic Amber, og én af dem var deres dag- og natcreme kaldet ‘Anti-Age Day & Night Cream‘. Det er en fugtgivende creme, som kan bruges både dag og nat, og som lover at efterlade huden ensartet, spændstig samt lover at lade huden syne yngre, takket være naturlige olier og antioxidanter fra ren rav, som også skal gøre huden glat og smidig.

Og hvad synes jeg så? Jeg havde glædet mig enormt meget til at prøve den flotte creme fra Nordic Amber, da jeg aldrig har prøvet en creme med rav før, men tænkte at det lød ret godt. …Cremen dufter ikke, og det er selvfølgelig meget godt, da det understreger cremens renhed, men det er også bare lidt kedeligt, hvis du spørger mig ;) Derudover, er cremen ret tynd – men det gør virkelig ikke mig noget, det kan jeg egentlig godt lide… Og så var den nem at smøre ud. Så umiddelbart et okay førstehåndsindtryk.

Holder den hvad den lover? Jeg har brugt cremen i en måned, både morgen og aften – og jeg må desværre sande, at jeg ser ingen synlige forandringer. Jeg oplever ikke, at cremen virker opfriskende. Og jeg oplever desværre heller ikke, at min hud er blevet mere glat og fast at se på. Tværtimod, har jeg døjet lidt med urenheder på det sidste. Om det har noget med denne creme at gøre, eller en travl hverdag, er svært at sige. Men cremen er en udmærket fugtighedscreme – dog vil jeg mene, at den er mere velegnet til sommermånederne end vintermånederne. Her mens jeg har brugt den, har jeg brugt en serum inden under cremen om natten, for at få mere fugt til min hud end denne creme har kunnet give, desværre.

Jeg ender på én ud af fem stjerner til Nordic Ambers Anti-Age Day & Night Cream – og den ene stjerne gives nok i højere grad for det flotte udseende, end for cremen selv. Jeg synes simpelthen, at cremen er alt for dyr (245,-) i forhold til effekten eller mangel på samme. Og så bliver den også ret grim i kanten efter kort tids brug. Cremen sætter sig i tørre, gullige klumper i lågen, hvilket virkelig ikke er særlig lækkert.

Nordic Amber forhandles online samt hos udvalgte spa’er – direkte link her.

Rigtig god aften. I morgen skal vi snakke lidt om, om jeg havde større succes med de andre produkterne fra serien.
XO Lise