Silky Skin lifting serum spray fra DM Skincare

sponsoreretaffiliatelinks
DMSkincarespray (1)
DMSkincarespray (2) DMSkincarespray (3) DMSkincarespray (4) DMSkincarespray (5) DMSkincarespray (6)
DM Skincare Silky Skin Liftig Serum Spray, 30 ml, 548,-

Hej skønneste læsere. Ih, hvor har jeg bare savnet at have rigtig god tid til at sætte mig ned og skrive et langt indlæg til jer. Men det har jeg heldigvis i dag! Eller næsten i hvert fald… Men jeg har glædet mig! Og jeg har også glædet mig til at fortælle jer om denne serum spray fra DM Skincare, for selvom den lover guld og grønne skove (og nok også i virkeligheden lover mere end den kan holde), så har jeg egentlig været ret glad for den.

DM Skincare Silky Skin Liftig Serum Spray
Så lad os kaste os ud i det: Først er det jo vigtig at understrege, at dette er ikke er en face mist, men et serum på spray. Og disse to produktkategorier er altså ikke at forveksle med hinanden, selvom du sprayer begge på huden i ansigtet.

Hvad lover den? Denne serum på spray fra danske DM Skincare lover at løfte/opstramme huden, beskytte, blødgøre og modvirke akne samt pigmentering. Det lover den via aktive ingredienser, som f.eks. økologisk havtorn, hyaluron og niacinamid.
– Havtorn kender I vel efterhånden? Det er en ingrediens, der efterhånden bliver brugt som skidt fra en spædekalv i både hudpleje, kosttilskud, juice, marmelade og hvad de ellers kan finde på… Og det er da også et rigtig godt ingrediens, i og med at det lille havtorn virkelig er en vitaminbombe fyldt med C-vitamin. C-vitamin er særligt godt til at bidrage til hudens naturlige dannelse af kollagen, som holder huden elastisk og modstandsdygtig. Så jeg går ud fra, at det er det DM Skincare hentyder til, når de skriver at denne serum virker beskyttende og opløftende.
– Niacinamid, også kaldet B3-vitamin, skulle være særligt godt til at dæmpe irritationer i huden, som f.eks. rødme og akne. Men hvor høj en koncentration af dette der er i DM Skincares spray, har jeg desværre ikke kunnet læse mig til?
– Hyaluron bruges efterhånden i næsten alle hudplejeprodukter, da det er en fantastisk bærer af fugt. Hyaluron partikler kan binde deres egen vægt i fugt rigtig mange gange – og derfor er dette et optimalt ingrediens, når du vil tilføre huden ekstra fugt.

Hvordan bruger man produktet? Det er som sagt et serum, og derfor skal DM Skincares Silky Skin Lifting Serum Spray på inden dine ansigtscremer. Brug den gerne både morgen og aften. Spray direkte på en ren hud og hold den gerne max. 20 cm fra dit ansigt.

Hvad synes jeg? Holder den hvad den lover? Jeg er bange for, at jeg synes DM Skincare har taget munden lige lovligt fuld med sine løfter omkring dette produkt. Men dermed ikke sagt; at den ikke er lækker, for det er den! Den er lækker og føles meget lukseriøs – både i udseende og anvendelse. Og jeg synes da også, at jeg kunne fornemme nogle positivt små ændringer i min hud, mens jeg har brugt den. Men større og tydelige ændringer, som f.eks. at den har mindsket synlige urenheder i mit ansigt, må jeg desværre konstatere: at jeg ikke har oplevet. I serummets forsvar vil jeg dog sige; at nogle gange skal man jo bruge mere end blot en lille flaske af blot 30 ml, inden man begynder at se synlige resultater – og det kan jo nemt være årsagen i mit tilfælde.

Derfor ender jeg på to ud af fem stjerner til DM Skincares Silky Skin Liftig Serum Spray. Jeg oplevede desværre ikke, at den var særligt opløftende eller modvirkende urenheder. Til gengæld synes jeg, at den er let fugtgivende og også blødgørende. Og så skal det naturligvis understreges, at den er lækker! Lækker i design og oplevelse. Jeg synes desværre ikke, at prisen stemmer overens med effekten af produktet, og derfor kan jeg ikke give den mere end to stjerner.

Det var lidt et ambivalent indlæg fra mig i dag – både for og imod – men sådan er det jo nogle gange :) Og i sidste ende, så vil et produkts effekt jo også være forskelligt fra person til person, da vores hud sjældent opfører sig ens.

Rigtig god lørdag.
XO Lise 

DM Skincare Detox Lift

DMskincare (1) DMskincare (2) DMskincare (3) DMskincare (4)
DMskincare (6)
DMskincare (5) DMskincare (7)
DM Skincare Detox Lift, 150 ML, 349,- 

Der har været ret lækker vejr i dag hva’? Der har i hvert fald været varmt her i København… Har I været på stranden? Jeg nåede ikke på stranden i dag, jeg skulle nå lidt af hvert, men jeg synes faktisk, at Simon og jeg har været forholdsvis meget på Svanemøllen strand i løbet af de sidste 30 dage or so… 

Det kan godt være liiidt angstprovokerende at skulle smide mere eller mindre alt tøjet og hoppe i badetøjet – om end din nye yndlings badedragt eller bikini… For mig er det ikke nødvendigvis meeega vigtigt at være tynd som en pind (selvom det også kunne være skønt!), men for mig er det egentlig vigtigere at det hele sidder rigtigt – jeg kan godt lide at være forholdsvis fit… Desværre, får jeg ikke brugt så mange timer i fitness, som jeg nok burde for at få min drømmekrop – og derfor må jeg hjælpe den lidt på vej med gode produkter.

Jeg bruger blandt andet DM Skincare’s ‘Detox Lift’ – en opstrammende creme, som både afgifter kroppen, fugter og lover at fjerne appelsinhud. Jeg har brugt den i 1 – 2 måneder efterhånden og oplever helt klart, at den har en opstrammende effekt, hvilket er virkelig positivt! Jeg har prøvet flere forskellige cremer, som lover at opstramme huden, men desværre ikke gør fra eller til.
– Hvorvidt den fjerner appelsinhud, er jeg lidt i tvivl om, men det er jo også lettere sagt end gjort, eftersom appelsinhud er fedt under huden som ophober sig i små hulrum i bindevævet mellem overhuden og musklerne – og det er så mere eller mindre dét som du kan se, når du ser appelsinhud. Appelsinhud kan trænes væk, men du kan også hjælpe det på vej ved at scrubbe og/eller masserer på din appelsinhud. DM Skincare’s ‘Detox Lift‘-creme indeholder en patenteret fedtreducerende formular af cysteinsyre, koffein, guaran og carnitin – som tilsammen skulle virke accelerende på fedtet under huden og dermed udjævner appelsinhuden. Sørg derfor at massere det på huden igen og igen – gerne så huden bliver varm.

‘Detox Lift’ fra DM Skincare får fire ud af fem stjerner af mig. Selvom jeg endnu ikke har oplevet, at den fjerner appelsinhud, så synes jeg at opleve, at den mindsker appelsinhuden og virker helt sikkert opstrammende. Derudover fugter den huden rigtig fint og dufter dejligt og mildt af appelsiner. Jeg bruger den dagligt…

Rigtig god aften.
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #juli2017

Skincare (1)_medtal Skincare (5) Skincare (19) Skincare (13) Skincare (16)

Hej, godmorgen og godformiddag søde læsere… Jeg var lige på vej ud for at nyde det gode vejr, da en kæmpe sky gled foran solen… Just my luck right? Sååe, jeg tror bare lige jeg sætter mig her og venter spændt på at solskinnet kommer tilbage.

Indtil da vil jeg gerne fortsætte, hvor vi slap i går. Som nævnt i går; vil jeg fremover dele denne slags indlæg med jer hver tredje måned. Så hvor vi i går behandlede produkter til ansigtet, skal vi i dag behandle produkter til kroppen.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #juli 2017
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg pt. gør alt hvad jeg kan for at opbygge en lækker tan – trods det danske sommervejr (eller mangel på samme)! Men jeg har selvfølgelig fortsat rigtig meget fokus på at beskytte min hud, når jeg bevæger mig ud i solen. Selvom der ikke føles så varmt her i DK, kan UV-indekset godt være forholdsvis højt alligevel. I dag ligger det eksempelvis mellem 3,3 og 5,5 – og så snart UV-indekset er over 3, anbefaler Kræftens Beskyttelse at man beskytter sig i solen. Så lad os snakke lidt om, hvordan man gør det – og stadig opnår en flot kulør :)

  1. For at din hud er mere modtagelig overfor solens varme stråler, skal du sørge for at bruge en god scrub! En god scrub fjerner nemlig de døde hudceller, og efterlader plads til en ny, fin hud, som fint tager imod sol og farve. Derudover, er en scrub også god til at afhjælpe appelsinhud. Pt. bruger jeg The Body Shop’s ‘French Grape Seed Scrub – den dufter simpelthen så dejligt! og er helt perfekt i teksturen. Den kan købes hos The Body Shop.
  2. Og apropos appelsinhud, så er det jo noget, som mange af os bekymrer os om, når vi skal i bikini – mig selv inklusiv. Og derfor indkøber jeg flittigt opstrammende cremer med cellulite treatment – jeg har prøvet flere efterhånden, nogle virker, nogle gør ikke… Niveas kan jeg f.eks. ikke anbefale, hvorimod Diors er ret god! Senest er jeg begyndt at bruge DM Skincare’sDetox lift – Slimming and lifting effect‘. Den virker helt klart opstrammende! Og det er et plus! Men hvorvidt den modvirker appelsinhud ved jeg ikke helt endnu… Men jeg lover jer, at I får en fyldestgørende anmeldelse af den snart! Indtil da kan I købe den på Dmskincare.dk til 349,-.
  3. Vi skal naturligvis også snakke om solcreme! Om end vi allerede har gjort det meget her i juli. Jeg foretrækker helt sikkert en tynd solcreme, som kan sprayes på – men I nogle situationer (som f.eks. ved stranden) kan det være relevant med andre slags… Men lad os først lige vende min foretrukne, tynde spray-solcreme i øjeblikket. Det er Matas’ solspray med faktor 30, som I kan læse alt om i dette indlæg (klik her). Den kan varmt anbefale – og kan købes hos Matas til 99,95 DKK.
  4. Når vi skal på stranden, vil jeg klart anbefale Vichy’s Ideal Soleil Anti-sand solcreme med faktor 30. Den føles meget tør på huden, men det er på grund af dens anti-sand formular, som sikrer at sand ikke klæber til huden… ret perfekt til stranden ikke? I kan læse mere om den i dette indlæg (klik her). Den forhandles på landets apoteker til 215 – 150,- (direkte link til Webapoteket.dk her).
  5. Ingen soldyrkning uden after sun. Efter en dag i solen er det vigtigt at køle huden, for at den bedre kan regenererer og dermed undgå skader. Et af de bedste naturlige midler til at køle huden med er aloe vera. Aloe Vera er ikke blot kølende men også plejende og fugtgivende – så det er helt perfekt efter solbadning. Lige nu bruger Simon og jeg The Body Shop’s ‘Aloe Multi-Use Soothing Gel – og den er vi begge meget tilfredse med! Aloe vera gel er det eneste, som jeg kan få Simon til at bruge om aftnen. Han hader olier og cremer, som fedter, inden han skal i seng. Og her er aloe vera gel klart en fordel, da det er hurtigttørrende og ikke efterlader huden fedtet. Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om The Body Shop’s aloe gel, men indtil da så tag dette tip (specielt til jer med utålmodige kærester og børn): Brug en aloe vera gel som after sun.
  6. Der er intet bedre til at fremhæve din fine glød, som en neglelak i en frisk farve. Mit bedste bud på sommerens fineste farve er denne pinke sag fra Treat Collection, som producerer økologiske neglelakker. Farven hedder ‘Dance Floor‘ og kan købes hos diverse øko- og helseshops.

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #juli2017

Ansigtsprodukter_medtal Ansigtsprodukter (2)
Ansigtsprodukter (4)
Ansigtsprodukter (3) Ansigtsprodukter (5) Ansigtsprodukter (6)

Hej og godformiddag søde læsere. De trofaste af jer husker helt sikkert, at jeg tidligere har delt denne slags indlæg med jer hver anden måned. Fra april 2016 til april 2017 delte jeg hver anden måned tre indlæg om hvilke hudplejeprodukter og hårplejeprodukter, som jeg brugte dagligt… Et slags øjebliksbillede. Det vil jeg fortsat gerne, men som jeg annoncerede tilbage i april; så bliver det fremdadrettet kun hver tredje måned. Så nu er det blevet tid igen her i juli – og så snakkes vi ved om samme emne igen i oktober. Grunden til at jeg har valgt at skyde det fra hver anden til hver tredje måned er dels et spørgsmål om tid. Det er enormt tidskrævende for mig at skrive disse blogindlæg. Derudover, er der meget pres på bloggen lige for tiden. Jeg har rigtig mange sponsorerede indlæg og blogindlæg, som jeg gerne vil dele med jer, og det betyder altså, at jeg fra tid til anden må forsøge at frigøre noget plads. For det tredje; så oplevede jeg faktisk ofte, at der var flere af produkterne, der gik igen, når jeg kun lavede disse indlæg hver anden måned… Så nu er det hver tredje måned – og det håber jeg, at I – ligesom jeg – synes er en god idé :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #juli 2017
Og lad os så snakke lidt om hvilke produkter, som jeg bruger lige for tiden. Nogle nu er jeg meget optaget af solbeskyttende produkter, men også produkter som er lette og luftige – så min hud ikke fedter for meget i sommervarmen, men fortsat er hydreret. Og jeg synes faktisk, at jeg har fundet nogle rigtig god produkter, som dækker mine behov.

  1. Renseprodukter kommer jeg aldrig til at undvære i mine daglige skønhedsrutiner. Jeg får straffen med det samme, når jeg springer en ansigtsrens over om aftnen. Lige for tiden bruger jeg Beauté Pacifiques flotte renseskum, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om. Jeg bruger en på en vatrondelle og renser af med vand efterfølgende – men man kan faktisk også bare bruge den i badet… det er ret nemt. Jeg glæder mig rigtig meget til at dele en anmeldelse med jer… Men indtil da kan I læse mine andre anmeldelser af Beauté Pacifique produkter ved at følge tagget ‘Beauté Pacifique’ i bunden af indlægget.
  2. Hvis I har fulgt med her på bloggen, så ved I jo allerede; at jeg er ret begejstret for beauty mists – både face- og body mists. Senest er jeg begyndt at bruge DM Skincare’s ‘Silky Skin Lifting Serum Spray’ – som frisker huden op, løfter og beskytter. Den bruges under din ansigtscreme for at åbne porerne. Der er rigtig meget godt at sige om denne face mist, men det vil jeg gemme til blogindlægget. For nu vil jeg blot lige fortælle jer om denne lille bonuseffekt, som produktet også har: Serummet/sprayen styrker nemlig også øjenvipperne og hjælper dem med at gro… Den koster 548,- og kan købes på Dmskincare.dk.
  3. Jeg har forholdsvis tør hud, som gør at min hud overproducerer fedt og dermed nemt ser fedtet ud. Derfor skal jeg sørge for at fugte den for at undgå fedtet hud. Men vinterens hårde vejr er værre for min hud end sommeren – og derfor gør jeg hvad jeg kan for at finde lette og luftige produkter, som fortsat giver min hud den optimale fugtbalance, her om sommeren også. Derfor har jeg skiftet de tunge ansigtsolier ud med et let serum i stedet for. Serummet er fra Vichy og hedder ‘Aqualia Thermal Dynamic Hydration Power Serum‘. Det er let og lækkert – og fedter ikke! Den er perfekt til mig, da den er tilegnet kvinder i alderen 20 – 60 år med fugtfattig hud (læs: mig). Jeg lover at fortælle jer meget mere om den, men for nu må I tage mit ord for at den er det optimale fugtboost til din hud denne sommer. Vichys produkter forhandles eksklusivt på danske apoteker samt på udvalgte webshops. Serummet her kan bl.a. købes på Webapoteket.dk til 174,30 DKK (nedsat fra 249,-).
  4. Serummet fra Vichy er en del af serien ‘Aqualia Thermal‘, som også har en let og lækker dagcreme kaldet ‘Dynamic Hydration Light‘. Den er til normal hud – og rigtig god for mig her om sommeren, hvor jeg ønsker en let og luftig creme. Men den findes også til tør hud, som jeg nok ville skifte over til om vinteren, hvor vejret er lidt mere hårdt ved min hud. Dagcremen her indeholder termalsk kildevand fra Vichy, som både styrker og beroliger huden… Derfor er den også god til dig der opholder dig i solen, da den beroliger huden efterfølgende… Den kan også fint bruges som natcreme, eller det er i hvert fald min erfaring. Den kan bl.a. købes på Webapoteket.dk til 132,30 DKK (nedsat fra 189,-) for 50 ML.
  5. Den danske sommer har været okay, men ikke helt hvad jeg havde håbet på… Men så må man jo bare snyde sig til den der lækre kulør… Jeg har før haft rigtig gode erfaringer med James Read’s produkter – og er senest begyndt at bruge hans ‘H20 Tan Mist‘, som jeg fik i min Goodiebox i april. Det er en “selvbruner-spray“, som lige så stiller opbygger en lækker tan. Jeg bruger den primært i ansigtet, men jeg tror fint den kan bruges på kroppen også. Den er let og frisk, kølende, opfrisker og revitaliserer. Den er tilsat rosenvand, som har anti-age fordele – og vitaminer, som både fugter og genopbygger huden. Den vandt desuden en pris hos Danish Beauty Award i år. I kan finde James Reads produkter i Magasin samt på udvalgte webshops – bl.a. Lookfantastic.dk til 176,-.
  6. Sidst men ikke mindst vil jeg kort fortælle jer om denne nye og helt fantastiske mascara, som jeg er begyndt at bruge! Den er fra det danske brand Løwén og er deres ‘Unique Volume’ mascara. Den er intet mindre end fantastisk! Og har slået benene fuldstændig væk under mig. Den er SÅ nem at bruge, og skaber både volumen og længde. Jeg glæder mig til at fortælle jer alt om de lækre ingredienser heri, og vise jer den ‘in action’… Men indtil da skal I bare vide, at den er allergivenlig og kan købes til 149,95 DKK på Loewencph.com. I kan læse mine tidligere anmeldelser af diverse mascaraer ved at følge tagget ‘mascara’ i bunden af indlægget.

Magasinet i baggrunden er fra Costume.

Vi fortsætter snakken i morgen, hvor vi skal vende de hudprodukter til kroppen, som jeg bruger pt. Indtil da, må I have en rigtig god onsdag. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

14 Day Skintox fra DM Skincare

skintox (4) skintox (6) skintox (5) skintox (1) skintox (3) skintox (2)
Skin Teatox økologisk hvid te, 50 g, 139,- hos Dmskincare.dk 

Hej og god formiddag aller skønneste læsere. Ah, så blev det fredag. Jeg har simpelthen glædet mig sådan til denne weekend. I morgen skal jeg holde fødselsdagsfest for mine nærmeste veninder – mange af dem rejser fra Jylland, og jeg glæder mig simpelthen sådan til at se dem! Så lige nu er jeg i fuld gang i køkkenet med at lave en hvid chokolade cheesecake med oreo bund og saltkaramel… Ja, I er vist blevet præsenteret for den en gang eller to før… Men skulle I have glemt den, eller være én af de enkelte læsere, som ikke har hørt mig sniksnakke om den før, så får I da lige et link til opskriften her. Det er virkelig bare én af mine yndlings opskrifter, og den er altid et hit… Derudover, har jeg gang i et nyt og spændende cheesecake projekt. Nogle af jer husker måske, at jeg var ret begejstret for Carte d’Ors Lemon Meringue Pie is (læs indlægget her)? Det var jeg virkelig! Og derfor har jeg i dag kastet mig ud i en lemon meringue cheesecake.. Jeg ved ikke helt, hvordan den bliver endnu – men det må mine gæster afgøre i morgen :) Og hvis den bliver et hit, så lover jeg, at opskriften kommer på bloggen :)

…Men det var jo egentlig slet ikke cheesecake, som det skulle handle om i dag – det var (og er) faktisk te. Jeg har nemlig testet ‘14 Day Skintox‘-te fra DM Skincare i et par måneder efterhånden. Det er egentlig meningen, at man skal drikke den fast i 14 – 28 dage, men jeg har bare været SÅ meget frem og tilbage mellem København og Jylland i det sidste lange stykke tid, så det er først her for nyligt, at jeg har fået drukket det fast 14 dage i streg… Jeg har faktisk drukket det hver dag i tyve dage nu. Og i dag er jeg endelig klar til at give jer en lille anmeldelse af dette spændende produkt.

Først og fremmest – hvad er skintox te? Min søster kalder det teatox, og det er egentlig et meget godt ord for det. Det er en for form detox eller udrensnings te, som lover forbedringer på den ene eller anden måde. Denne te fra DM Skincare lover at afhjælpe urenheder, eksem, hormonelle udbrud og appelsinhud.

Det er en hvid økologisk te, som indeholder citronskal, pebermynte, brændeælde, ananas, morgenfrue blomster og røde peberkorn. Alle mulige lækre ingredienser! Man skal blot putte 1 tsk. af teen i en tepose og lade den trække i en kop med varmt vand i fire minutter.

Og hvad synes jeg så? Virker det? Først må jeg hellere lige sige, at jeg har ikke eksem – og har aldrig haft det – så hvorvidt det afhjælper dette, kan jeg ikke rigtig sige noget klogt om. Og jeg har desværre heller ikke oplevet, at jeg har fået mindre appelsinhud, mens jeg har drukket teen (selvom jeg da ved gud ville ønske det!). Men i forhold til urenheder, så oplevede jeg faktisk, at mine urenheder i ansigtet blev værre, da jeg mellem december og januar holdte en pause fra teen. Så jeg går egentlig ud fra at det betyder, at teen helt sikkert har haft en positiv effekt på min hud. Hormonelle udbrud har jeg ikke rigtig nogen af (det tror jeg i hvert fald ikke) – men det kunne jo være relevant for gravide at prøve teen?

Alt i alt har jeg været glad for teen. Jeg har ikke oplevet en kæmpe forskel, men jeg har oplevet en mindre forskel og det er faktisk godt nok til mig. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at den te som jeg alligevel drikker, gør noget godt for mig. Den smager dejligt og er meget mild.

Har I prøvet detox te? Og hvad synes I? Jeg vil vildt gerne høre jeres mening.

Magasinet i baggrunden er forresten fra SKØN og lysestagerne fra Lyngby.

Rigtig god weekend. 
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.