Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #oktober2017

oxtoberbody (1)_mt oxtoberbody (2) oxtoberbody (3)
oxtoberbody (5)
oxtoberbody (4) oxtoberbody (6) oxtoberbody (7) oxtoberbody (8)

Hej og godformiddag smukke læsere. I skrivende stund er jeg på vej til fødselsdag hos min vidunderlige veninde Janie. Jeg glæder mig helt vild til at fejre hende og derfor vil jeg også skynde mig at komme til sagen her :) så lad os fortsætte hvor vi slap i går

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober 2017
Det er en blandet omgang, som I får denne gang. Der er både fokus på fugt og farve. Jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke i tvivl om, at den tørre og kolde efterårsluft har sat ind i Danmark… Jeg mærker det tydeligt på min ekstra tørre hud disse dage. Men det er der heldigvis råd for!

  1. Når du skal fugte din hud, så skal du jo starte et sted. Så hvorfor ikke starte allerede i badet, når du vasker din hud? Flere sæbeprodukter indeholder fugtgivende og plejende ingredienser i dag – og et godt eksempel på dette er Doves ‘Body Wash‘ sæber. Den nyeste er fra serie ‘Invigorating Ritual‘ med avocadoolie og morgenfrue ekstrakt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er enormt mange ingredienser i Dove – men et par af ingredienserne er sojaolie og olien fra avocadoer, som begge er med til at blødgøre, fugte og pleje huden. Sulfaterne i sæben hjælper med at åbne din huds porer, så din hud bedre optager de gode, aktive ingredienser, som også er i produktet. Dove forhandles i Matas og de fleste supermarkeder.
  2. Foruden fugt, er det også vigtigt for mig at få lidt farve i disse tørre og kolde efterårs- og vintermåneder. Og med frygt for at lyde hellig, så kunne jeg aldrig finde på at overveje et solarium (been there, done that, got older, got smarter), men det betyder ikke, at jeg ikke nyder at se lidt tanned ud. Derfor er jeg totalt self tanner addict – og et af de bedste selvbruner produkter, som jeg nogensinde har prøvet, er Tan-LuxesThe Gradual’ tan lotion. I kan læse meget mere om den i mit indlæg her.
  3. Nå, men tilbage til fugt. Find dig en body lotion med gode fugtgivende og über plejende aktive ingredienser. Jeg er gået i gang med at bruge Weledas ‘Almond Sensitive Skin Body Lotion – som navnet afslører; er den baseret på mandelolie, som er det af de bedste naturlige hudplejeingredienser, du kan få fingrene i. Den er velegnet til sensitiv hud, da den er meget mild – men også meget fugtgivende og beskyttende. Jeg lover at fortælle jer mere om den i et kommende indlæg, men for nu så vil jeg foreslå den som værtindegave til alle julens arrangementer. Den dufter af mandler og marcipan – en sjov lille jule-værtindegave. Weleda forhandles hos flere helsebutikker og i Matas.
  4. Du kan sikre dig, at din hud får det optimale ud af dine plejeprodukter ved at åbne dine porer, inden du påfører dine cremer og olier. En mist er en rigtig god, let og hurtig måde at åbne dine porer på. La Roche-Posay har lavet en enormt lækker med termalsk kildevand til både ansigt og krop. Udover at være utrolig lækker, er den også rig på antioxidanter og virker beroligende på huden. Derfor er den også rigtig god at bruge på tør og irriteret hud. Den minder rigtig meget om Vichys Mineraliserende Termalske kildevandsspray, som jeg for nyligt skrev et blogindlæg om – det kan I læse her. La Roche-Posays produkter finder i på landets apoteker. Den koster 85,- for 150 ml hos Apopro.dk.
  5. Jeg skifter ret meget mellem mine parfumer lige fortiden – og det elsker jeg faktisk at gøre, for så kan jeg som regel dufte min egen parfume. Kender I ikke det, at når man bruger den samme parfume i lang tid, så dufter man den til sidst ikke selv længere? CLEANs ‘Cool Cotton er én af mine parfumer herhjemme – og jeg må nok indrømme, at den kom bare med på billedet, for at skabe noget harmoni i farvesammensætningen. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke har en lille pointe alligevel: Efteråret og vinteren i Danmark kan være ret trist og grå, sæt lidt kulør på din hverdag og forkæl dig selv med en ny duft i ny og næ…
  6. Sidst men ikke mindst: Der er ikke noget mere uundværligt end en god håndcreme på denne årstid. Jeg har taget hul på en ny, flot og lækker håndcreme fra Pañpuri. Den dufter friskt af citrus og neroli (tror jeg?). Men den er også tyk og lækker – og samtidigt hurtigttørrende. Pañpuris produkter forhandles bl.a. hos Salling. Pañpuri ‘Indochine Signature soothing hand and nail cream’ koster 195,- for 75 ml.

Rigtig god lørdag til jer.
XO Lise

Dove Nourishing Secrets lancering 13.06.17

Dovenourishingsecrets (2) Dovenourishingsecrets (4) Dovenourishingsecrets (3) Dovenourishingsecrets (1) Dovenourishingsecrets (5) Dovenourishingsecrets (6)

Jeg havde den mest vidunderlige start på dagen i dag. Jeg startede nemlig min dag i Værløse til en utrolig lækker skønheds- og velværebehandling hos Samedic, som bl.a. specialiserer i Yon-Ka Paris’ produkter og behandlinger. Måske kan I huske, at jeg nævnte Yon-Ka for nyligt her på bloggen? (ellers kan I klikke her). Jeg lover at fortælle jer mere om behandlingen på mandag, men i dag skal det handle om noget andet… Og så alligevel ;)

Det skal nemlig fortsat handle om beauty og velvære i dag. Jeg vil gerne slå et slag for at gøre noget godt for sig selv. Én af de mange måder, som man kan gøre det på, er at forkæle sig selv med lækre plejeprodukter… Og i den forbindelse synes jeg, at I skal høre lidt om Dove’s nye produkter ‘Nourishing Secrets‘.

For ligesom jeg havde en vidunderlig start på dagen i dag, så havde jeg det bestemt også i tirsdags, da jeg startede dagen på Restaurant Väkst til lancering af Doves fire nye produkter. Det var mit første besøg på Väkst, og der er virkelig skønt! Meget grønt! Desværre, også lidt mørkt så jeg skal beklage billedkvaliteten på de tre øverste billeder fra eventen. Hos Väkst fik vi serveret en lækker, sund og grøn morgenmad – alt imens de skønne damer fra Dove præsenterede os for produktnyhederne.

Der er intet mindre end fire nye og lækre produkter – alle med nærende avocado olie og morgenfrueekstrakt. Den nye ‘Nourishing Secrets‘-linje indeholder bl.a. en hurtigt absorberende bodylotion, som er rig på plejende ingredienser, fugter og dufter skønt og friskt af koriander og grønne blader. Derudover, er der en ny body wash i serien – det er et meget mildt sæbeprodukt, som er sulfat-fri og indeholder en fjerdedel fugtighedscreme. Og jeg har sikkert nævnt det her på bloggen før, men lad mig lige fortælle jer det igen: Doves Body Wash-produkter fik sidste år en lettere emballage, som består af 15 % mindre plastik end den tidligere og er 100 % genanvendelige. Det er altså ret fantastisk!
– Sidst men ikke mindst, vil jeg lige nævne den nye shampoo og balsam fra Dove for jer. Begge produkter er baseret på en plejende og naturinspireret unik formular, som tillader dem at styrke hårstråene – både indvendigt og udvendigt, bl.a. takket være keratin.

De dufter skønt! Og så er de jo (som alle andre Dove produkter) enormt budgetvenlige. Produkterne kan findes i MENY, Netto, Føtex, Bilka og Coops butikker nu – og lur mig, om I ikke også kan finde dem i Matas?

Rigtig god eftermiddag. 
XO Lise

Goodiebox #december – Happy holidays edition

goodieboxdec2016-2 goodieboxdec2016-1 goodieboxdec2016-4 goodieboxdec2016-3 goodieboxdec2016-6 goodieboxdec2016-5

Kære læsere. Jeg håber, at I nyder juledagene. Det er jo vist det man kalder “arbejdsgivers jul” i år, så mange af jer er måske allerede tilbage på arbejdet? Simon og jeg er så heldige, at vi har juledagene fri og tid til at nyde hinanden og vores familie og venner. Vi har netop sat os i toget mod Hobro for at besøge Simons mor.

Inden vi rejste hjem på juleferie, modtog jeg den dejligste æske fra Goodiebox. Denne måneds udgave er naturligvis tematiseret ‘Happy Holidays’, og foruden lækre produkter – så indeholdte den også et håndskrevet kort til mig fra Team Goodiebox. Det varmer altså sådan, og det er nu også meget hyggeligt at blive mindet om, at det er ‘rigtige’ mennesker, der står bag dette månedlige koncept ;)

December-goodieboxen er sprængfyldt med lækre beauty-sager, som giver plads til selvforkælelse i denne travle tid og som samtidigt er et godt supplement til december måneds glitter og glam i forbindelse med alle jule- og nytårsfesterne. …Speaking of glam; har I styr på nytårslooket?

Jeg kunne simpelthen ikke vælge mig tre favoritter denne gang fra Goodieboxen, så derfor vil jeg fortælle jer lidt om hvert produkt – de fleste af produkterne kommer nemlig fra brands, som jeg i forvejen holder utrolig meget af :) (så det var jo en glædelig overraskelse). 

  • …Som I måske kunne fornemme på det hele, da jeg udgav mit indlæg omkring mit daglige forbrug af skønhedsprodukter til kroppen pt., er olie utrolig vigtigt for mig i denne kolde tid. Så det var ret kærkomment, da jeg fandt Karmameju’s ‘Wild Body Oil 03‘ i Goodieboxen denne måned. Den er med diverse æteriske olier fra citrusfrugter, mynte og blomster. Den efterlader huden velduftende og velplejet… I kan muligvis huske, at jeg tidligere har skrevet om Karmameju – ellers kan I læse mit indlæg her.
  • Derudover indeholdte Goodieboxen også en ‘Revitalising Leg and Foot spray‘ fra Bloom and Blossom. Jeg kender ikke mærket, men glæder mig meget til at prøve denne spray, som skulle afhjælpe trætte fødder og ben. Jeg tænker umiddelbart, at den er perfekt til trætte dansefødder?
  • Dove DermaSpa Goodness3 bodylotionen er en gammel men god kending for mig. De af jer som læser bloggen fast, husker sikkert at jeg ofte har skrevet om DermaSpa-serien fra Dove. I kan bl.a. læse om netop denne bodylotion i mit indlæg fra august – direkte link her. DermaSpa-serien indeholder udelukkende produkter, som er opbygget ud fra formularer der mest af alt minder om avanceret ansigtsplejeteknologi.
  • Der var naturligvis også lidt godt til håret med i denne Goodiebox – en lille ‘Shine spray‘ fra Lee Stafford. Jeg brugte faktisk ofte Lee Staffords dekorative stylingprodukter, da jeg var yngre – så det var endnu et glædeligt gensyn. Shine spray er rigtig godt at bruge som en form for ‘finish-produkt’. Jeg bruger det selv ofte, når jeg laver krøller for at undgå, at mit hår ser for tørt ud.
  • Og ja, lad os da også lige vende Vichy. Jeg er ret vild med Vichy’s produkter! Og jeg glæder mig helt vildt til at prøve disse praktiske små ansigtsplejeprodukter fra serien Idéalia. Seriens produkter har til formål at give huden en ny og lækker glød samtidigt med at den mindsker tydelige porer og fine linjer. Produkterne er desuden dermatologisk testet og velegnet til sensitiv hud. Goodieboxen indeholder bl.a. natcreme og serum.
  • Mit helt klare yndlings produkt i denne måneds Goodiebox er pudderen fra Teeez Cosmetics. Det er en fast, mat pudder kaldet ‘Be Smooth Face Powder‘. Jeg bruger fast, mat pudder hver dag i min daglige makeup, men jeg har aldrig prøvet en pudder fra Teeez før. Til gengæld har jeg gode erfaringer med både læbestift og rouges/blush fra Teez, så jeg er overbevist om, at denne også bliver et hit!
  • Sidst men ikke mindst, vil jeg lige nævne denne fine neglelak for jer. Den er fra et brand der hedder Nails Inc. og er i den fineste blå farve kaldet ‘Nail Kale’. Jeg lover at vise jer den, så snart jeg får den på… Jeg er jo ret vild med blå neglelakker ;)

Husk at I kan få jeres egen Goodiebox for 159,- om måneden. 

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Sponsoreret – Goodieboxen er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #december2016

decemberbody-6_x decemberbody-1 decemberbody-2 decemberbody-3 decemberbody-4 decemberbody-5

Hej og godformiddag kære læsere. Jeg har mig sådan en rigtig arbejdsdag i dag. Jeg skal nemlig havde redigeret og forberedt mine indlæg, som skal gå online mellem jul og nytår. Simon og jeg har ret mange planer mellem jul og nytår i år (og det er jo dejligt!) – men af samme årsag vil jeg gerne have forberedt mig så godt så muligt, så billederne i hvert fald er klar til indlæggene… Så jeg sidder på min pind og længes efter kaffe (vi har ikke mere herhjemme), mens ‘Den Korte Radioavis’ fra i går kører i min radio. …Jeg startede forresten på ‘Serial‘ i går – kender I det? Det er amerikanske podcasts, som omhandler amerikanske mordsager. Jeg er midt i første sæson, som omhandler en ung highschool elev, der bliver dømt for mordet på hans jævnaldrende ekskæreste, trods rimelig shady bevisførelse… Det er ret spændende og kan varmt anbefales.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #december 2016
I dag skal vi fortsætte, hvor vi slap i går. De af jer som trofast følger bloggen (og tak for det) ved jo, at jeg hver anden måned gerne vender med jer hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt. Som blogger har jeg fornøjelsen af at modtage rigtig mange forskellige skønhedsprodukter til test, og derfor ændrer mit øjebliksbillede på skønhedshylden sig ofte (men ikke ofte nok til at det giver mening at skrive disse indlæg hver eneste måned). Jeg elsker december og vintermånederne – men det kolde vejr er hårdt ved hud og hår, og derfor har jeg pt. rigtig meget fokus på fugt i mine hudplejerutiner. Det kunne I i går aftes læse om i forbindelse med mine ansigtsplejerutiner. I dag skal vi vende hvilke hudplejeprodukter, som jeg i øjeblikket bruger til at pleje min krop med.

  1. Først og fremmest bruger jeg en selvbruner 1 – 2 gange om ugen for at undgå at gå i ét med væggene herhjemme. Jeg bruger Doves selvbruner bodylotion ‘DermaSpa – Summer Revived‘. Den findes i to farver, én mørk og én lysere – jeg bruger den lyse… Den giver ikke ret meget farve, men giver lige lidt ekstra glød. Det smarte ved Doves selvbruner er, at den også er bodylotion – selvbruner kan nemlig godt udtørre huden, og når min hud allerede er ret tør fra det kolde vintervejr, er det en fordel at bruge en selvbruner, der er kombineret med bodylotion. Den dufter umiddelbart meget lækkert, men når man får den på, er den ligesom alle andre selvbrunere… og stinker lidt. Men sådan er det jo. Den er et rigtig godt bud på en vinter-selvbruner. Den er på tilbud hos Matas til 29,95 DKK lige nu.
  2. Som nævnt ovenfor, er jeg all about fugt og pleje i disse kolde og hårde måneder. Jeg kan godt lide at bruge serier af hudplejeprodukter (alle produkter fra samme serie på én gang), det er min oplevelse, at produkterne ofte spiller ret godt sammen – og man dermed opnår den bedste effekt. Så det er dels derfor jeg pt. bruger DovesDermaSpa – Goodness3 Silky Body Oil og dels fordi den giver et flot gyldent look og har en smule glimmer i sig – og jeg kan jo godt lide lidt ekstra glimmer her op til jul. Det er en rigtig lækker olie, som både indeholder omega- og havtornolie. Og hvorfor olie, når du også bruger bodylotion? For at få ekstra fugt! Huden er simpelthen så tør, når vejret er så koldt. Så den suger, suger, suger fugten til sig. Du kan simpelthen ikke få for meget. Supplér derfor din bodylotion med en body oil også. Doves DermaSpa Silky Body Oil er også på tilbud lige nu hos Matas til 29,95 DKK.
  3. Jeg bruger naturligvis også bodylotion her i de kolde vintermåneder (jeg supplerer bare med body oil). Jeg har taget den mest fantastiske bodylotion i brug igen – det er en, som jeg har brugt over flere gange – og dette er således min anden eller tredje flaske. Det er en bodylotion fra det økologiske hudplejemærke Mádara. Den hedder ‘Flower Dust Lotion‘ og indeholder guld glimmer! Den er simpelthen SÅ flot på huden… Den giver nemlig det der diskrete shimmer look, men uden at være alt for meget. Derudover fugter og plejer den huden – bl.a. takket være nordisk hyben i formularen. Den koster omkring 225,- og kan købes hos diverse øko hudpleje forhandlere – bl.a. Nordicfeel.dk.
  4. Jeg har efterhånden skamrost Bio-Oil her på bloggen. Og derfor vil jeg gøre det kort. Det er en olie, som er SÅ fantastisk til at tage ujævnheder i huden – som f.eks. strækmærker og pigmentforandringer… Jeg kan naturligvis ikke undvære den her i vintermånederne! I kan læse mere om min kærlighed til Bio-Oil her.
  5. Deo skal vi naturligvis også lige vende. Jeg foretrækker helt sikkert Rexonas anti-perspiranter. Den her hedder ‘Invisible Black + White‘ og foruden maksimal beskyttelse i 48 timer, så efterlader den hverken gule mærker på hvidt tøj eller hvide mærker på sort tøj. Jeg må nok indrømme, at her i vintermånederne går jeg nok mest i sort tøj, så derfor er denne deo roll-on mit foretrukne valg pt. Den koster kun 15,- hos Matas lige nu. 
  6. Og lad os lige snakke parfume også – jeg skifter mellem nogle stykker, men min favorit og den jeg altid tager på, når jeg skal noget vigtigt, er helt sikkert Chloé Signatur Eau De Parfum. Den er lidt tung – men slet ikke for meget! (parfumer bliver nemlig nemt for tunge i duften til mig). Det er den perfekte julegave, hvis du mangler en last minute christmas gift til nogle af kvinderne i dit liv. I kan læse mit indlæg om den her.
  7. På samme måde som jeg i går fortalte jer, at jeg ikke kan forestille mig noget værre end tørre, sprukne læber – på samme måde har jeg det nok med tørre hænder. Det svier og gør ondt. Derfor sørger jeg for at bruge masser af håndcreme… Jeg har altid en håndcreme på mig. Lige nu bruger jeg DovesDermaSpa – Goodness3 Indulgent hand treatment. Det er egentlig mere en håndbalsam end en håndcreme, eller sådan oplever jeg den i hvert fald. Den er lidt længe om at trænge ind, så brug den kun når du har tid til at vente… F.eks. hvis du sidder og ser tv. Den er okay, men ikke den bedste håndcreme som jeg har haft fingrene i. Den koster kun omkring en tyver og kan købes hos Matas samt udvalgte supermarkeder – f.eks. Fleggaard.
  8. Jeg supplerer gerne min håndcreme med en hånd-scrub fra tid til anden. Jeg bruger Rituals‘ ‘Miracle Scrub‘ med ginseng og nærende olier. DEN ER INTET MINDRE END FANTASTISK! Mine hænder bliver SÅ bløde efter brug. Jeg putter en lille klat (på størrelsen med en mandel) i min håndflade og gnider hænderne godt sammen – og fordeler cremen/scrubben igen og igen på begge hænder. Der er små korn i, så man kan mærke at det er en scrub. Efterfølgende skyller jeg mine hænder – og de efterlades ualmindeligt bløde! Det er fantastisk! Den kan findes i Rituals’ egne butikker (der er bl.a. en i Frederiksberg Centret og Lyngby Storcenter), Magasin samt hos diverse Rituals forhandlere – f.eks. Lookfantastic.dk til 68,-.

Det var det fra mig i dag. Jeg håber, at I kunne bruge noget af aaaaaal denne info til noget :) Skriv endelig hvis I har spørgsmål. Btw, er mine Medusa Copenhagen rensdyr ikke bare de sødeste!?

Rigtig god dag. 
XO Lise 

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #oktober2016

bodyoktober2016_xbodyoktober2016-1bodyoktober2016-2 bodyoktober2016-6 bodyoktober2016-5 bodyoktober2016-4 bodyoktober2016-3

Det er samme klagesang fra mig i dag – så jeg vil forskåne jer for den. Men jeg er stadig syg med rosen – heldigvis går det den rigtige vej.

Jeg har glædet mig til at dele tips og tricks med jer denne oktober måned, om hvordan jeg holder mig lækker (that’s right – I said it!) i den tørre og kolde efterårsluft. Så lad os kaste os ud i det :)

  1. For at opnå et flot resultat og optimal pleje bruger jeg fra tid til anden en god scrub i badet. Pt. bruger jeg den mest fantastiske scrub fra Natura Siberica. Den hedder ‘Wild Juniper Repair Body Scrub‘ og indeholder bl.a. enebær. Jeg bruger den typisk på mine arme, hvor jeg let kan få flere små, røde knopper. Det afhjælper en god scrub ret godt. Derudover bruger jeg den på lår og baller for at modvirke appelsinhud. I kan læse mere om Natura Siberica Wild Juniper Repair Body Scrub her.
  2. Da jeg tog billeder til dette blogindlæg, var jeg lidt i tvivl om hvorvidt at vi tidligere har vendt sæbe og shower gel i disse indlæg? Det kunne jeg så se, at vi gjorde i forrige indlæg om hvilke hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (august 2016), hvor jeg fortalte jer om min Dolce & Gabbana bath & shower gel (I kan se alle de tidligere indlæg her: August, juni og april). Shower gels, bodywash’s osv. er jo egentlig fast inventar på vores badeværelse. Det er bare ikke altid, at jeg husker at dele info med jer om disse. Men denne gang huskede jeg det. Pt. bruger jeg Doves body wash med granatæble – kaldet ‘Go Fresh Revive Shower Gel’. Den dufter frisk, er fin lyserød og generelt bare ret lækker… Og så er den jo også ret budgetvenlig (25,95 DKK for 250 ML).
  3. Noget af det jeg altid glæder mig mest til at dele med jer i disse indlæg hver anden måned er bodylotions. Pt. bruger jeg en af de bedste bodylotions, som jeg overhovedet kan komme på. Vaselines fire Intensive Care bodylotions er alle helt fantastiske. Denne variant kaldet ‘Cocoa Radiant‘ indeholder kakaosmør og dråber af vaseline jelly (ren vaseline) – derfor er den ekstra god til tør efterårshud samt til min tørre hud efter flere dage i Sardiniens sol. I kan læse mere om den her. Psst… Den koster kun 30,- så den er altså også ret budgetvenling.
  4. Inden vi tog til Sardinien i september, sørgede jeg for at få mig en lille tan hjemmefra – en fake tan vel og mærket, men ikke desto mindre end tan ;) Jeg har skiftet lidt mellem selvbrunere indenfor de seneste to år. Og nu er jeg begyndt at bruge Vita Liberata Untinted Self Tan Gel. Den er egentlig beregnet til ansigtet, men gør sig helt udmærket på kroppen også. Jeg bruger farven ‘Light’.
  5. I maj måneds Goodiebox fik jeg Depends 02 Dipremover (neglelakfjerner). Jeg har prøvet flere dipremovers inden – og har sjældent været imponeret. Men jeg måtte tage mine ord i mig igen, da jeg prøvede Depends blå sag her. Den er mega god og mega effektiv! Og helt sikkert alle pengene værd (små 49,95 DKK) – den kan købes hos Matas.
  6. …And speaking of hands – I dette tørre og omskiftelige vejr er en god håndcreme uundværlig. Lige for tiden bruger jeg Sanex‘ dejlige AtopiCare Hand Cream til ekstra tørre hænder. Den koster små 32,95 DKK for 75 ML og kan bl.a. købes hos Matas. Direkte link her.
  7. Der er hverken meget nyt eller spændende at fortælle om mit deo-forbrug. Jeg foretrækker fortsat Rexonas deodoranter. Pt. bruger jeg deres ‘Natural Mineral Pure’ anti-perspirant, som virker i 48 timer. Den koster kun en tier hos Matas.
  8. Jeg skifter lidt mellem mine parfumer – og knuselsker mine parfumer – og for nyligt forærede min søde søster Ida mig denne Narciso Rodriguez parfume. Jeg kendte faktisk ikke rigtigt brandet i forvejen, men denne duft kaldet ‘For her’ er jeg ret vild med. Den er lidt tung men alligevel blomsteragtig. Perfekt til efterårs- og vintermånederne. Narciso Rodriguez kan købes hos Matas.

…Det blev et liiidt langt indlæg i dag. Men I ved jo, at jeg elsker vores “små” beauty talks. Tak fordi I læser med.

XO Lise

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #august2016

August_A August (4) August (5) August (8) August (7) August (3) August (2) August (6)

Hver anden måned ynder jeg jo at dele med jer hvilke produkter, som jeg bruger til hverdag. Og det skal I naturligvis ikke snydes for denne august. Jeg plejer at starte ud med at dele med jer hvilke hårplejeprodukter, som jeg bruger, men denne måned starter vi med hudplejeprodukter til kroppen.

…Det er sådan et lidt sjovt tidspunkt på året her i slut august. Man skal stadig være lidt obs på solbeskyttelse (specielt på disse dejlige solskinsdage, så vi går i møde denne uge), selvom solen ikke er så stærk mere. Jeg oplever min hud ret tør for tiden, så derfor bruger jeg masser af cremer. Jeg elsker at forkæle mig selv med skønne produkter – og lige for tiden synes jeg, at mit hverdags repetoir af plejeprodukter er ret lækkert.

Der er vist ingen gengangere fra juni-indlægget, til gengæld er jeg begyndt at bruge en af Doves bodylotions igen, som jeg også brugte i april (se indlæg her). Den er simpelthen så lækker og fuld af gode olier, så den er perfekt til soltør hud. Jeg har listet produkterne nedenfor:

  1. Jeg elsker at smøre mig ind i en lækker creme efter et dejligt varmt brusebad. Efter en dag i solen eller fast brug af selvbruner, bliver min hud hurtigt tør. Jeg bruger Doves DermaSpa Goodness3 body lotion med omega olie og olie fra havtorn. Min hud bliver så smuk af den – sådan rigtig velplejet og let skinnende. Den er forholdsvis tynd – sammenlignet med andre cremer. Så den er let at smøre ud og hurtig at anvende. I kan læse mere om Dove DermaSpa serien her.
  2. Jeg har desværre ikke fået så meget sol denne sommer, som jeg havde håbet. Så jeg bruger løbende selvbruner for ikke at se totalt bleg ud ved siden af alle andre lækre, solbrune mennesker. Jeg bruger Doves DermaSpa Summer revived (medium to dark skin) selvbruner-body lotion. Den er så flot! Jeg er vild med, hvor fint den pynter på mit badeværelse. Jeg har brugt Doves selvbruner nærmest så længe, som jeg kan huske. Sidste år tog de den gode gamle traver af hylderne og erstattede den med selvbruneren her fra deres DermaSpa serie. Foruden fortsat at give en flot og naturlig glød, plejer og fugter den også huden. Lige nu bruger jeg den mørke – men i vintermånederne passer den lyse udgave bedre til mig. Direkte link til Dove DermaSpa Summer revived body lotion with self-tanner her på Matas’ webshop.
  3. Jeg bruger altid solcreme i ansigtet og på brystet, når solen er fremme. Og skal jeg solbade – så er jeg total dækket i solcreme. Jeg bliver så nemt rød you know ;) Jeg har for nyligt opbrugt min lækre Vichy Idéal Soleil solcreme, og er i stedet begyndt at bruge Derma sololie spray med SPF 30. Den er ret olieret, hvilket både kan blive lidt fedtet men også ret pænt – specielt på benene. Sololien her er helt fri for parfume, parabener og farvestoffer og kan købes hos Matas, Derma.dk, Med24.dk og andre webshops.
  4. I sidste måned tippede jeg jer om Bio-Oil, som et absolut beauty musthave. Jeg sværger til Bio-Oil og bruger den dagligt til at komme lede strækmærker, ujævnheder m.m. til livs. I kan læse mit indlæg og Bio-Oil her, det er et vidunderprodukt.
  5. I juli/august Goodieboxen fik jeg Kueshi Anticellulite Booster med – og den er fantastisk! Det er en body lotion, som modvirker dannelsen af appelsinhud og kan ligeledes bruges på appelsinhud. Jeg bruger den på mine lårbasser og andre bløde steder til at holde min hud pæn og lækker at se på. Køb den hos Goodiebox.dk her.
  6. Jeg har endelig endelig endelig fået tid til mine karbade igen (efter det lede speciale er afleveret og bestået!) – og det er fantastisk! Min søde nabo forærede mig denne lækre bath & shower gel fra Dolce & Gabbana, så den bruger jeg lige for tiden. Den efterlader mig velduftende og frisk. Jeg er vild med den. Direkte link her.
  7. Jeg har vist nævnt det før, men nævner det gerne igen: Rexona er min absolutte foretrukne anti-perspirant (/deodorant). Det er og bliver altså bare de bedste deodoranter. De holder minimum 24 timer og som regel også helt op til 48 timer. De dufter godt men ikke for stærkt – og er også velegnet til motion og sport. Lige nu bruger jeg den blå fra Rexona kaldet ’shower fresh’ roll on. Rexona kan købes hos Matas og i de fleste danske supermarkeder.
  8. Her om sommeren kan jeg bedst lige, at bruge lette og friske parfumer, som f.eks. Dolce & Gabbanas ‘Light Blue. Den er ret mild, sådan lidt blomster-agtig og dejlig frisk. 25 ML Eau De Toilette koster 410,- hos Matas.
  9. Er der noget værre og klammere end tørre fødder? I hates it. Så jeg er blevet ret god til at bruge Scholl’s dagcreme til fødder. Det tager kun 60 sekunder for den at tørre/absorberes i huden og kan derfor let bruges hver morgen. Scholl Velvet Smooth Dagcreme, 60 ML, koster 89,95 DKK hos Webapoteket.dk.
  10. Jeg prøver at bruge Scholl Velvet Smooth natmaske/natcreme til fødder de fleste aftener, men den er lidt længere om at trænge ind i huden end dagcremen – og derfor er det ikke alle aftener, at jeg finder tid til at bruge den. Men når jeg gør, er det bare enormt lækkert. En mini fodmassage. Den skal ikke skylles af efter brug. Læs mere om Scholls produkter her.

Det var en længere liste, men jeg håber, at I kan bruge mine gode råd og anbefalinger. Specielt de to sidstnævnte produkter er virkelig værd at investere i. Det er sådan noget hverdagsforkælelse, som man bør huske at gøre for sig selv :) Om end ikke hver dag så bare én gang imellem :)

XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Styling guide: Glat sommerhår med masser af fylde!

1 2 3 45 6

Jeg holder sådan af glat hår, men jeg hader når det bliver alt for fladt og klasker sammen i snorlige, tynde striber langs mit ansigt. Derfor sørger jeg altid for, at skabe noget volumen i mit hår, når jeg glatter det. I dag vil jeg gerne dele en lækker lille guide med jer, til hvordan I skaber masser af volumen i håret, så det får den der snert af sommer og “beach hair”, men uden at det bliver for skødesløst til en sommerdag på kontoret. Obs! Looket er også perfekt til en stylish day at the beach. 

Guidens hero-product er et rigtig godt glattejern med forholdsvis store flader, som f.eks. Bosch KeratinAdvance Protect glattejern. Jeg synes, at et mere naturligt glat look skabes ved brug af et glattejern med mere eller mindre store flader. Obs! guiden er lavet til nyvasket hår.

How to: 

  1. Efter hårvask og evt. lidt let tørring af håret med et håndklæde, børstes/friseres hele håret godt igennem. 
  2. Spray herefter en god saltvandsspray i hele håret (både i toppen og i længderne). Jeg brugte TRESemmés Perfectly (un)done sea salt spray. 
  3. Put olie i spidserne, da saltvandsspray godt kan få håret til at se ekstra tørt ud. Jeg brugte Doves kombinerede olie – med både serum og olie i én. 
  4. Spray også heat defence/heat protection spray i hele håret. 
  5. Føntør håret godt igennem, så det bliver helt tørt! Det er vigtigt, at håret bliver helt tørt, da dette giver mere volumen end tungt, fugtigt hår. Når hår som har fået saltvandsspray føntørres helt tørt, opnår man enormt meget fylde og struktur. 
  6. Friser herefter hele håret igennem igen. Du vil sikkert opleve lidt modstand i håret – det er på grund af saltvandssprayen. 
  7. Put efterfølgende lidt serum i hårspidserne også – det er blot for, at håret skal syne sundere. Her brugte jeg igen Doves kombi af olie og serum. 
  8. Spray endnu engang heat defence spray i hele håret. Jeg brugte TRESemmés Heat Defence Spray. 
  9. Glat herefter håret. Gør helt oppe fra toppen og ned. Du behøver ikke at glatte håret helt ekstremt, tag blot de små totter som skiller sig ud/krøller og glat derudover håret i store totter. Dette giver det mest naturlige look. Jeg brugte mit nye glattejern fra Bosch.  Pjusk evt. håret lidt med fingrene – og så er du klar :)

Nemt og lækkert! Rigtig god sommer.
XO Lise 

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #juni2016

June2016 (6)
June2016 (5) June2016 (3) June2016 (1) June2016 (4) June2016 (2)

Jeg har i dag lavet eclairs, som muligvis kvalificerer sig til jordens mest mislykkede eclairs. Øv! Jeg må prøve kræfter med dem igen på søndag – practise makes perfect, right?

På denne skønne fredag (er alle fredage ikke skønne?) vil jeg gerne følge op på gårsdagens blogindlæg om hvilke hårprodukter, som jeg bruger hver dag (i øjeblikket). I dag vil jeg gerne dele lidt om, hvilke hudplejeprodukter jeg bruger for my body til hverdag. Måske I kan huske, at jeg skrev tilsvarende indlæg i april? Ellers kan I læse det her.

Jeg sværger fortsat til Doves body oil – men derudover er der vist en del nye produkter på listen i anledning af det gode vejr. Hermed en lille liste:

  1. Jeg holder stadig utrolig meget af en lækker, fed creme, som jeg kan tage på efter badet. Da jeg løb tør for Doves DermaSpa Goodness3 body cream for nyligt, skiftede jeg tilbage til en gammel favorit: Dove Pureply Pampering body cream med shea butter. Den er sådan rigtig body butter-agtig og den lækreste body creme, som jeg kender. Den er enormt god til tør solhud.
  2. Jeg supplerer body cremen med Doves body oil (Goodness3 body oil), den giver huden en fantastisk glød og så har den sådan lidt glimmer i. Så jeg bruger den på nybarberede stænger og andre “bare områder” her i sommervarmen.
  3. Pt. bruger jeg Chloés deo spray – den dufter fantastisk og virker også super fint! Normalt sværger jeg jo til Rexona, men da jeg i pinsen kom afsted uden toilettaske, måtte jeg købe mig det mest nødvendige i lufthavnen – heriblandt ny deo. Jeg købte denne deo spray fra Chloé, da den matcher min favorit parfume.
  4. …Og min favorit parfume er uden tvivl Chloés signaturduft. I kan læse lidt mere om den her. Den er fra Prispresseren.dk, hvor der er en ret god besparelse at hente ;) direkte link her.
  5. I og med at det har været så fantastisk og solrig en maj og juni måned (so far), er jeg begyndt at bruge solcreme dagligt. Det er ret vigtigt for mig. Der skal ingenting til, før jeg bliver rød. Jeg bruger solcreme på brystet og på stykket lige over hver dag i sommermånederne. Derudover bruger jeg også på arme og lårbasser, hvis jeg ved, at jeg skal være ude i solen. Jeg har netop taget hul på Vichys Idéal Soleil faktor 30 til våd hud. Det er ret smart, for jeg kan bruge den, lige når jeg er kommet ud af badet eller bare på tør hud. Den dufter fantastisk!
  6. Skulle skaden været sket… Og tro mig; der skal ikke ret meget til, så bruger jeg altid en after sun lotion, inden jeg går i seng. Jeg har også taget hul på Vichys Idéal Soleil after sun olie for nyligt. Den er simpelthen ualmindelig lækker! Og så kan den også bruges i badet. Det er altså vigtigt at passe godt på huden. Den er trods alt kroppens største organ. Jeg blev præsenteret for både denne og ovennævnte solcreme til et sol-event i slutningen af februar, I kan læse mere om dette her.

I ønskes en utrolig lækker weekend. 
XO Lise

Goodiebox #Maj – min top 3

Billede 29-05-2016 11.21.09 Billede 29-05-2016 11.21.10 Billede 29-05-2016 11.21.42 Billede 29-05-2016 11.21.16 Billede 29-05-2016 11.21.31 Billede 29-05-2016 11.22.22 Billede 29-05-2016 11.24.30 Billede 29-05-2016 11.26.19 Billede 29-05-2016 11.23.17

Hej søde læsere. Har I haft en dejlig dag? Det har jeg. Jeg har primært tilbragt den i selskab med Joshua Meyrowitz. Vi er heldigvis ret enige om det meste, så vi kommer godt ud af det med hinanden og har haft en forholdsvis produktiv dag. Simon kom hjem først på eftermiddagen, så jeg var ikke helt efterladt til mig selv og min teoretiske vens selskab. Det var nok meget sundt for min forstand #specialehjerne.

Nå nok om mit speciale. I har efterhånden hørt mange klager over det her på bloggen. Beklager.

Kan I huske, at jeg tidligere har skrevet om Goodiebox? Jeg er for nyligt begyndt at modtage Goodiebox’ herligheder igen og jeg er ekstremt begejstret for seneste goodiebox. Jeg har samlet mine top tre favoritter fra denne måneds goodiebox til jer, som jeg i dag vil dele med jer :)

  1. Dove Advanced Hair Series – Regenerate Nourishment, shampoo og balsam: Jeg arbejder jo for Dove via mit job hos kommunikationsbureauet OutCom, og har været ekstremt glad for Doves nye serie Regenerate Nourishment. I kan læse mere om serien her. Så jeg blev naturligvis glad for at finde både shampoo og balsam i små fine rejsestørrelser. Perfekte til sommerferiens eskapader og weekendture til Nordjylland.
  2. Être Belle Golden Skin Caviar Eye Roll On: Dette produkt lyder intet mindre end fantastisk! Jeg elsker opstrammende øjencremer og serums til øjenområderne, og glæder mig meget til at prøve kræfter med denne eye roll on. Produktet lover at opstramme og opfriske huden omkring øjnene samt lindrer hævede øjenlåg og tilfører fugt. Anmeldelse følger :)
  3. Nicka K – Hydro Lipstick: Man kan jo ikke andet end at elske en knaldrød læbestift. Og denne smukke sag fra New Yorker mærket Nicka K er ingen undtagelse. Læbestiften er parabenefri og indeholder jojobaolie, som giver ekstra meget fugt.

Goodiebox er en månedlig pakke fuld af selvforkælelse og koster 159,- om måneden (inkl. forsendelse og moms). Derudover kan du shoppe forskellige lækre personlig pleje sager på Shop.goodiebox.dk – bl.a. et par ret seje Fars dags gaveæsker (direkte link her og her).

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise 

Sponsoreret – Goodieboxen er modtaget i gave.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #april2016

ny (2)_red1 IMG_3189 IMG_3196

…Som en lille opfølgning på gårsdagens indlæg, vil jeg i dag gerne dele de hudplejeprodukter til kroppen med jer, som jeg pt. bruger til hverdag. Indrømmet; jeg bruger ikke hver og én hver eneste dag, men næsten.

Hvor mine hårplejeprodukter pt. er domineret af TRESemmé, kan det samme vist siges om Dove for hudplejeprodukterne! Men altså, jeg kan bare godt lide ta bruge serier af produkter – som f.eks. Doves nye Derma Spa Goodness3 som er baseret på olie.

  1. Jeg bruger naturligvis deodorant (/anti-perspirant) hver dag. Jeg foretrækker en blød og forholdsvis cremet roll-on. Normalt bruger jeg faktisk altid Rexonas den lilla roll-on, men for nyligt prøvede jeg Doves ‘original’ roll-on deo, og den er bestemt også udmærket – og holder hele dagen!
  2. Jeg elsker elsker elsker at skifte mellem mine parfumer! Og elsker parfumer generelt. Nu da solen er begyndt at titte frem og forårsvejret viser sig fra sin gode side, er jeg blevet så inspireret til at bruge en blomsterduft igen. Derfor bruger jeg pt. Valentinos Valentina! Den er sød men alligevel frisk. Læs mere om den her og køb den hos Prispresseren.dk her :)
  3. Jeg bruger gerne en fed og lækker creme, efter jeg har været i bad. Tidligere har det været Doves ‘Purely Pampering’ med shea butter eller Niveas den originale blå tinbøtte – men jeg er for nyligt begyndt at bruge Dove Derma Spa Goodness3 bodycreme. Den er specielt til tør hud (læs: mig!), oliebaseret og derudover bare lækker og nem at smøre ud.
  4. Det er dog ikke alle dage, at jeg orker en fed creme. Kender I ikke det? Nogle dage vil jeg bare gerne bruge en let og tyndere creme og derfor skifter jeg altid til bodylotion. Pt. bruger jeg Doves bodylotion fra samme serie. Den er vildt god at bruge på nybarberede ben, da den efterlader dem med sådan et rigtigt silke-look.
  5. Hvis jeg har rigtig travlt en morgen, bruger jeg blot en spray-on lotion. Jeg kan simpelthen ikke komme ud af døren uden fugt i en eller anden form til min body ;) Og her er en spray-on lotion virkelig guld værd! Pt. bruger jeg Karmameju’s Calming Hydro Mist 02 It’s like freshness in a bottle ;)
  6. This is gonna sound so slutty… Men har jeg en dag, hvor jeg har blottet mit bryst (og nej ikke hele kavalergangen, men sådan stykket ovenfor… Jeg er faktisk aldrig nedringet til hverdag. Det passer simpelthen ikke til mit arbejde) – men skal jeg i byen, eller har jeg bare en lettere åben skjorte, så vil jeg gerne bruge en body oil, så min hud ser ekstra lækker ud! Og jeg er fuldstændig forelsket i Doves gudesmukke Goodness3 bodyoil. Læs mere om den her.
  7. Sidst men ikke mindst; så bruger jeg håndcreme dagligt! Jeg er fuldstændig afhængig og føler altid, at jeg har tørre hænder. Jeg skifter meget mellem forskellige håndcremer, men pt. bruger jeg Doves nye håndcreme – også fra Derma Spa serien :) Den er meget, meget blød og næsten balsam-agtig i konsistensen. Den har været helt perfekt til den kolde morgener, hvor jeg har cyklet på job. Men jeg vil overveje at skifte til en mindre fugtig håndcreme, nu hvor vejret forhåbentligt er fuldstændig ovre frostgrader!

I ønskes en rigtig dejlig weekend!
XO Lise