Beautiful Summer // Sommerens mest perfekte citrusduft

beautifulsummer4
elisregul (1) elisregul (2) elisregul (3) elisregul (4) elisregul (5) elisregul (6) elisregul (7) elisregul (8) elisregul (9) elisregul (10)
Élisire  Eau Papaguena edp, 50 ml, 1.500,- hos AnaBé Perfumes & Apothecary

Hej søde læsere. I dag har jeg forberedt et indlæg til jer fuld af smukke billeder af den smukkeste parfume – perfekt til en solrig sommer! Den smukke parfume er fra det internationale nicheparfumebrand Élisire, som føres hos AnaBé i Vedbæk. Jeg er personligt ret vild med samtlige dufte fra Élisire – og det var en hård beslutning at vælge, hvilken én af dem der skulle være min – men jeg endte med denne solskinsgule sag, kaldet Eau Papaguena. Jeg er ikke flydende i fransk, men jeg mener at papaguena betyder noget i stil med tryllefløjte.

…Men lad mig fortælle jer noget mere om denne fantastiske duft – for den er nemlig så super lækker frist, præcis som en sommerparfume skal være, hvis du spørger mig.

Eau Papaguena fra Èlisire
Eau Papaguéna er skabt af parfumør Pierre Negrin for det eksklusive og kunstneriske parfumemærke Élisire. Élisire er skabt af New York-baserede Franck Salzwedel, som har mere end 15 års erfaring med at skabe dufte – bl.a. til store modehuse som Giorgio Armani og Viktor & Rolf. Med Élisire skaber Franck sine egne eksklusive parfumer i samarbejde med nogle af verdens bedste parfumører, af de fineste essenser og med de mest innovative teknologier i parfumebranchen. Alle parfumerne en hyldest lys, farver, naturen og den transporterende kraft, som dufte har.

Eau Papaguéna fra Élisire er en feminin og frisk parfume, som dufter af alle de skønneste solrige duftnuancer fra naturen. Den dufter varmt, som solen på din hud – men samtidigt friskt og glimtende af citrus. Den er som et gult plask af solbeskinnede orangeblomster. Pollen fra blomster giver Eau Papaguéna en lys, opløftende og naturlig duft, i kombination med eksotiske noter af pebermynte, basilikum og estragon – forfriskende og forstærkende. Det er duften af den pulserende, farverige jungle.

Personligt, så er det særligt citrusnoterne, bergamotten og grapefrugtblomsten, som jeg dufter og bliver fortført af. Samtidigt har den en blød base af musk, som gør den ekstra lækker.

Hah, som I nok kan høre, så er jeg helt vild med min nye parfume! Hvis du også elsker friske citrus parfumer, så er denne duft helt sikkert noget for dig.

Élisires smukke parfumer kan købes hos AnaBé i Vedbæk – både i 30 ml og 50 ml – til henholdsvis 900,- og 1.500,-.

Hav en dejlig lørdag. 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Grand opening af AnaBé Perfumes & Apothecary

AnaBéaabningjan2018 (1) AnaBéaabningjan2018 (2) AnaBéaabningjan2018 (3) AnaBéaabningjan2018 (4) AnaBéaabningjan2018 (5) AnaBéaabningjan2018 (6) AnaBéaabningjan2018 (7)  AnaBéaabningjan2018 (9) AnaBéaabningjan2018 (10) AnaBéaabningjan2018 (11) AnaBéaabningjan2018 (12) AnaBéaabningjan2018 (13) AnaBéaabningjan2018 (14)

Kæreste læsere. Som jeg nævnte for jer i går aftes, og som I muligvis allerede har set – hvis I har fulgt med på min Insta story, så afholdte vi jo Grand Opening af AnaBé Perfumes & Apothecary i Vedbæk i går for henholdsvis skønhedspressen og danske influencers. Det var simpelthen intet mindre end en fornøjelse! Så hvis I har lyst, så kig forbi AnaBé – vi har åbent!

Og hvordan er det så liiige, at jeg har en tilknytning til AnaBé? Jeg arbejder jo med marketing og kommunikation hos distributionsselskabet Brands of Beauty, som den smukke kvinde på billede to og fem står bag. Hos Brands of Beauty distribuerer vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer. Hos AnaBé sælge vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer ;) Heriblandt Nasengold, Élisire, Liaison de Parfum og Juliette has a gun. AnaBé er altså for forbrugerne, Brands of Beauty er for forhandlere ;) Det er min kære chef, Rikke Skov, som ejer og leder begge dele.

AnaBé er det smukkeste parfumeri, hvor kunderne kan få ekspert vejledning i nicheparfume, herunder duftnoter og molekyler – både naturlige og syntetiske. Derudover, forhandler vi det eksklusive home care brand L’Objet fra Beverly Hills, som laver de smukkeste og mest velduftende duftlys, håndsæber, badesalte og håndcremer. I kan se dem på billede seks til tretten. Er de ikke bare smukke? De forhandles eksklusivt hos AnaBé i DK.

Butikken ligger i Vedbæk (på Vedbæk Stationsvej), tyve minutter fra København og har et vidunderligt smukt udvalg. I skal gøre jer selv en tjeneste og kigge forbi, så I kan opleve smukke brands som Élisire (se første billede) og dufte til vidunderlige dufte, som f.eks. Liaison de Parfums Stay With Me, som jeg skrev om 1. januar (læs indlægget her).

Kig forbi www.anabe.dk og husk at følge med på både Facebook og Instagram.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, om end det kan forvirre visse hovedet, da det er et event. Men jeg var på arbejde i går – og dette er en beretning om mit arbejde. Tag det som I vil, jeg vil bare gerne fortælle jer om det ;)