Min yndlings duft lige nu: YES I DO – fra Etat Libre d’Orange

yesido (1) yesido (2) yesido (3) yesido (4) yesido (5) yesido (6) yesido (7) yesido (8) yesido (9) yesido (10)
Etat Libre d’Orange – Yes I Do, 100 ml, 1.000 DKK hos Han Kjøbenhavn

Hej og godaften kære læsere. Hvis I tænker, at det var dog sent hun kom forbi bloggen i dag, så har I helt ret. Og jeg var egentlig også på vej i seng, men jeg savnede jer sådan – så jeg tænkte; bedre sent end aldrig, som man siger.

Jeg er draget nord på og har tilbragt en solrig dag i Vendsyssel med min dejlige familie. Simon er fortsat i København, mens jeg tager et par hjemmearbejdsdage her – efter en lang pinse. Jeg savner ham, er det ikke fjollet? Vi sagde vi ses i lørdags, og alligevel savner jeg ham allerede. Men det er nu engang ret fantastisk, at man efter fire år stadig kan savne hinanden efter blot et par dage hver for sig… Eller det synes jeg i hvert fald :)

Og apropos, så vil jeg i dag (eller i aften) fortælle jer om min nye parfume ‘Yes I Do(høhø…) fra Etat Libre d’Orange. Det er en smuk og feminin duft, som for alvor har vundet mit hjerte. Ikke blot på grund af parfumens smukke ydre, men særligt på grund af parfumens vidunderlige duft af liljekonvaller og appelsinblomst. Herudover, så må jeg altså bare indrømme, at Etat Libre d’Orange suverænt er ét af mine yyyyyndlings brands, som vi har hos Brands of Beauty. Det er smukt, det er skævt og det er kunst på bedste manér!

Etat Libre d’Orange er et fransk nicheparfumebrand, skabt af den charmerende Etienne de Swardt, som nægter at lade sig begrænse og ryster fordommene i branchen gang på gang med deres lunefulde og ironiske tilgang til parfumekunsten. Hos Etat Libre d’Orange samarbejder de  ikke blot med en lang række anerkendte parfumører, men også med et udvalg af kunstnere fra forskellige kunstarter. Parfumøren bag ‘Yes I Do’ hedder Antoine Maisondieu, som også har skabt dufte for Aqua di Parma, Commes des Garcons, Armani, Gucci, Lanvin m.fl.

Alle Etat Libre d’Oranges dufte fortæller en historie, skabt af Etienne. ‘Yes I Do’ er en kærlighedshistorie på flaske. Det handler om pigen, der blev til en kvinde, som sagde ja til kærligheden. Duften er forførende og feminin med noter af appelsinblomst, liljekonvaller, rav, kakao og musk. Det er en duft, hvor generationer mødes – på sin vis, duften af en ungmø og på sin vis duften af en erfaren kvinde. …Det lyder da ret smukt ikke?

Uanset, så er jeg vild med den! Den er let og feminin – og bare helt igennem fantastisk! …I kan finde Etat Libre d’Orange hos AnaBé i Vedbæk samt hos Han Kjøbenhavn.

Sov godt my darlings. 
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter. 

PPS: Magasinet i baggrunden på billederne er Modemagasinet IN.