And the winner is / Smukke vipper fra Eylure nytårs give away

sponsoreret
VINDEReylure

Hej og godaften kære læsere. Jeg håber, at I har nydt jeres weekend til fulde? Simon og jeg har hygget, slappet af og fået ordnet lidt praktikaliteter. Så alt i alt en god weekend! Og selvom jeg er lidt træt, så glæder jeg mig til arbejdet i morgen – jeg går en ret spændende uge i møde med planlægning af events og ny lanceringer. Ret spændende og ret lækkert! Jeg lover, at jeg vil gøre hvad jeg kan for at holde jer opdateret her på bloggen. I er garanteret også nysgerrige ;)?

I dag skal vi afslutte min lange kavalkade af give aways, med det sidste lille hængeparti for denne gang. Der kommer naturligvis også give aways i 2018, men for nu så holder vi altså lige en lille pause.

Tak til alle jer, som tog jer tiden til at deltage i min Eylure Nytårs give away. Og stort tillykke til Regina Ulf (kommentar nr. 3), du er den heldige vinder af fire sæt dejlige falske øjenvipper fra Eylure. Hold øje med din indbakke, jeg sender dig en mail :) Og præmien bliver sendt direkte hjem til dig.

Det var alt fra mig for i dag. Nu vil jeg se, om jeg ikke kan nå at par praktiske ting til bloggen her, inden jeg trækker mig tilbage til tv-stuen og flader ud på sofaen. Hvis I ikke har fået læst med i løbet af ugen, så lad mig særligt anbefale jer mit blogindlæg om ‘6 Facebook sider, som jeg godt kan anbefale at følge anno 2018‘ samt min nye opskrift på ‘rødvinsrisotto med bacon og svampe‘.

Rigtig god søndag aften til jer. 
XO Lise

Løwen Unique Volume Macara (dansk mascara)

sponsoreret
LMascara (1)
LMascara (2) LMascara (3) LMascara (4) LMascara (6) LMascara (7)
Løwén Unique Volume Mascara 149,95 DKK

For nyligt nævnte jeg over for jer, at jeg virkelig har prøvet nogle gode mascaraer på det sidste. I dag skal I have lov til at høre om én af dem – og det er endda en dansk mascara. Og hør nu godt efter, for jeg er slet ikke i tvivl om, at denne smukke mascara fra danske LØWEN Copenhagen kan redde de fleste makeup looks til julefrokosterne ;)

Og lad os så komme til sagen: Talk about amazing first impressions! Jeg har et par bestemte mærker, som jeg sværger til, når det kommer til mascaraer. Og derfor er jeg faktisk som regel ret skeptisk, når jeg skal prøve en mascara fra et nyt brand – men jeg er selvfølgelig nysgerrig! Derudover, så foretrækker jeg klart mascaraer med børster som består af en form for tekstil/fibre (som regel nylon) frem for gummibørster… Så som I nok kan høre; havde denne mascara oddsene imod sig. Alligevel, skal den have varme anbefalinger fra mig i dag… Og det er jo altid dejligt at blive positivt overrasket!

Mascaraen er som sagt fra det danske mærke Løwen Copenhagen. Løwen er et helt nyt brand med en vision og mission om at skabe mascaraer af høj kvalitet til rimelige priser. Deres produkter er således allergivenlige, uden parabener og uden parfume.

Jeg elsker jo volumen – og derfor kunne jeg naturligvis ikke stå for deres ‘Unique Volume Mascara’ med plejende og styrkende jojobaolie, vitamin B5 og hydrolyzed ceratonia siliqua seed extract (sidstnævnte er en slags plantefibre). Den har en smal børste af gummi – hvilket jeg normalt altid fravælger, da jeg sjældent oplever, at gummibørster skaber flot volumen. I dette tilfælde har jeg dog måttet æde mine ord igen ;) Denne gummibørste er nemlig ikke blot utrolig nem at bruge og styre, den giver også rigtig flot volumen – uden at klumpe og uden at tynge vipperne.

Jeg ender derfor på fem ud af fem stjerner. Jeg vaklede længe mellem fire og fem stjerner, da jeg synes det er svært at vurdere, hvorvidt et makeup produkt også har en plejende og styrkende effekt – og specielt en mascara. Men jeg må nok indrømme, når jeg tænker mig om, at mine øjenvipper har haft det rigtig godt, mens jeg har brugt Løwen mascaraen. Og derfor fortjener den intet mindre end fem stjerner!

Varme anbefalinger herfra. 
XO Lise

Obs! Magasinet i baggrunden er fra ELLE.

Rimmel Wake Me Up Mascara

IMG_9640 IMG_9644 IMG_0782 IMG_9649 IMG_9646
Rimmel Wake Me Up Mascara 99,95 hos Matas 

Wake me up – if ever anything was more appropriate. Jeg er simpelthen så træt – jeg kom først i seng klokken to i går/i nat og stod op ved halv syv tiden imorges. Det har været dejligt at være tilbage på arbejde, men også hårdt. Vi havde en lille debat om botox på arbejdet i dag… Mon den var inspireret af de massive poser under mine øjne?

Apropos mine øjne, så vil jeg i dag dele en ameldelse med jer af min seneste mascara. Jeg var jo ret begejstret for min sidste mascara fra Rimmel – og derfor gik jeg også meget spændt til den nye Wake Me Up Mascara. Endnu engang er jeg begejstret og imponeret.

Jeg tilbragte ét af mine unge år som salgsassistent i en Matas butik og det efterlod mig med en præference for Dior Show mascaraen. Jeg kunne nærmest ikke bruge andet. Men der er jo en væsentlig prisforskel fra Dior Show til 299,- og så til Rimmels Wake Me Up til 100,- … Jeg er ovenud imponeret af Rimmels mascaraer – både Scandal Eyes og Wake Me Up – til prisen!

Mascaraen lover at give masser af fylde og længde. Jeg synes egentlig ikke, at det var fylde som var i højsædet ved denne mascara. Til gengæld skiller den virkelig vipperne flot og giver masser af længde! Så der er faktisk ingen fare for at vipperne klumper sammen med denne mascara. Jeg vil derfor ikke anbefale mascaraen, hvis du søger en mascara der giver fylde (brug istedet Rimmels Scandal Eyes mascara). Hvis du til gengæld søger en mascara som giver længde, vil jeg i aller højeste grad anbefale Wake Me Up Mascara.

Mascaraen indeholder provitamin B5, E-vitamin og agurkeekstrakt og dufter skønt af agurk – det er lidt sjovt.

Rimmel Wake Me Up Mascara 001 – Black får fire ud af fem stjerner fra mig. Stjernerne gives i høj grad for effektiviteten i forhold til prisen.

Rigtig god aften til jer.
XO Lise 

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, dog uden forpligtelser om omtale.

Oriflame The ONE Lash Resistance

IMG_6592 IMG_6593 IMG_6595 IMG_6596 IMG_6598 IMG_6606

…Hvis I tænker, når I ser de lilla billeder deroppe, at jeg har for meget fritid… Såååe skal I ikke høre noget for det. Jeg kan godt selv se det. Men kender I det; at jeg syntes, at når mascaraen bare lå der alene, så så det lidt tomt ud. Tydeligtvis tog det jo så overhånd, da jeg kom i gang med at pynte ;)

…Nå, men hej! I dag får I en lille anmeldelse af den sidste mascara jeg har brugt. Den hedder The ONE og er fra Oriflame. Jeg fik den i august, i forbindelse med Goodiebox. Nu har jeg langt om længe fået den brugt og dommen må nu falde… dam dam daaaam! Jeg er desværre ikke så tilfreds eller begejstet.
Mascaraen er vandafvisende – og det er super :)! Og den er samtidigt nem at fjerne igen efterfølgende med oliebaseret øjenmakeupfjerner. Mascaraen lover volume og markerede vipper… OG DET ER I HVERT FALD LØGN! Mascaraen skiller vipperne ret godt og det er jo skønt. Men den giver altså meget lidt volume og dermed heller ingen markerede vipper. Mascaraen klumper slet ikke, og det er meget positivt.

Oriflame The ONE Lash Resistance får lige præcis sneget sig op på to ud af fem stjerner. 

I ønskes en dejlig aften.
XO Lise