Trollbeads forårsnyheder og fine fortællinger…

event
IMG_7633
IMG_7635 IMG_7636 IMG_7646 IMG_7647 IMG_7669 IMG_7682 IMG_7692 IMG_7691 IMG_7688 IMG_7678 IMG_7687

Tidlig tirsdag eftermiddag smuttede jeg fra jobbet i Vedbæk, for at drage mod Nyhavn, hvor jeg var inviteret til event hos Trollbeads. De kvikke læsere kan måske allerede nu huske, at jeg tidligere har skrevet om et ret lækkert Trollbeads armbånds her på bloggen? (Hvis ikke, så kan I læse indlægget lige her). Men tilbage til emnet: Jeg var inviteret ud til Trollbeads, ikke blot for at se deres nye (og gudesmukke!!!) forårskollektion, men også for at opleve deres danske værksted, og se hvordan de arbejder! Det var enormt spændende – og fascinerende, specielt for en lille kommunikationsdame som mig, som ikke selv har et håndværk på samme måde.

På de første tre billeder, kan I se hvordan de laver glaskuglerne i hånden over en brænder – meget i stil med glaspustere eller glaskunstnere, som også arbejder med brandvarmt, smeltet glas. Tricket er naturligvis at kunne gennemskue, hvordan de forskellige glasfarver smelter sammen, og præcis hvornår i processen! Hvis man ikke har styr på dette, kan glasset blive for varmt og ryge ud af flammen… Og så er det altså bare at starte forfra…

På de efterfølgende to billeder kan I først se en lille abe i voks. Det er sådan, at Trollbeads’ sølvkugler bliver til. Designere starter nemlig med at lave dem i voks, inden de bliver sat i produktion i sølv.

Ret spændende ikke sandt? Hvad der er endnu mere spændende, er faktisk historien bag Trollbeads brandet og smykkerne! Det er en familieegnet virksomhed, som har eksisteret siden 1976, og som er grundlagt af danske Lise Aagaard. I dag sælges Trollbeads i over 30 lande, med designere, værksteder og fabrikker både i det danske og i det store udland. Særlig imponerende er historien om, hvordan Trollbeads begyndte at blive produceret i både Indien og Litauen. The story goes: Lise Aagaard læste for ti år siden en artikel omkring tibetanske flygtninge i Indien, der levede i enorm fattigdom og uden umiddelbar mulighed for at vende deres tragedie, med mindre at nogen lærte dem noget, som de selv kunne have succes med. Lise pakkede herefter kufferten og familien og drog til Dharamsala. Her åbnede hun arbejdsstationer, hvor lærelystne tibetanere kunne lære Lises smykke- og glaskunst, alt imens deres børn blev passet i nyåbnede børnehaver og skoler. Disse nye glaskunstnere blev herefter tilbudt mikrolån af Lise Aagaard til at åbne deres egne værksteder for. Værkstederne blev en succes! Og Trollbeads køber stadig den dag i dag mange af deres glaskugler hos disse værksteder. Og mikrolånene? De skulle først betales tilbage, når værkstedet var blevet en succes – og derudover, skulle de geninvesteres i lokale virksomheder, som f.eks. mejerier, for fortsat at holde gang i disse små, fattige lokalsamfund. Er det ikke en ret sød historie? Det synes jeg…

De sidste syv billeder i dette indlæg er alle af den nye, smukke Spring 2018-kollektion, som rammer de danske butikker i løbet af januarmåned. Den nye kollektion hedder ‘Enchanted Forrest’ (den fortryllede skov) og gemmer på påfugle, magi og fantasidyr. Den er ret flot!

I kan lære mere om Trollbeads og deres univers på www.trollbeads.com eller på insta @Trollsbeadsoffiical.

XO Lise

VRS Fall Fashion event 21.09.16

billede-21-09-2016-17-41-16 billede-21-09-2016-17-41-25 billede-21-09-2016-17-41-34 billede-21-09-2016-17-41-58 billede-21-09-2016-17-42-08 billede-21-09-2016-17-42-48 billede-21-09-2016-17-42-53

Det blev både sent og til to glas vin i dag, inden jeg nåede på bloggen. Sorry. Vi har haft besøg af både min lillebror og Simons lillebror til pizza, vino og Bohnanza. Sidstnævnte er et kortspil – og et ret sjovt af slagsen!

Men ja, det blev jo lidt sent i dag – og derfor vil jeg også gøre det kort :) Jeg vil blot dele lidt stemningsbilleder med jer fra et meget fornemt event, som jeg var til i onsdags.

De kvikke læsere husker muligvis, at jeg i onsdags fortalte; at jeg var til 3-Stjernet event på Stay (ellers kan I læse om det lige her). Sagen er faktisk den, at efter 3-Stjernet eventen cyklede Ida og jeg videre til endnu et event – denne gang inde i midtbyen og afholdt af VRS Fashion.

I hyggelige omgivelser fik vi lov til at beundre den nye efterårskollektion fra VRS Fashion samt deres nuværende kollektion, nattøj og det løse :) Det var en rigtig god oplevelse for mig – for indrømmet; jeg har ikke kigget ret meget på VRS Fashion før i onsdags. Og det er ikke fordi, at det ikke har haft min interesse, for det har det – specielt siden af Ida delte et enormt flot sæt fra VRS på sin blog sidste år (direkte link her). Men I ved, hvordan det er, den ene dag tager den anden, og så får man ikke undersøgt den sag videre – og man falder tilbage i sine gamle vaner og shopper sit tøj hos H&M, Zara, Stine Goya osv. Men hvorom alting er (ja, jeg hører ‘Den korte radioavis‘), så er jeg rigtig glad for, at jeg fik luret lidt på VRS Fashions nye sager, for det var rigtig fint. Og vi snot-forkælede bloggere var oven i købet så heldige at få lov til at vælge lidt af hvert fra både den nye- og den nuværende kollektion, som jeg vil glæde mig meget til at vise jer her på bloggen. Men indtil da må I nøjes med billederne her :)

Sov godt. 
XO Lise

Rihanna for Dior

rihanna-dior-cruise-fashion-show-ap0__oPtBilledkilde: Perezhilton.com

I weekenden blev det officielt! Rihanna er det nye ansigt for det store, franske modehus Dior. JEG ELSKER DIOR! Det emmer af elegance! Og jeg ELSKER Rihanna – hun er by far den sejeste kvindelige artist i vor tid. Jeg synes matchet er fantastisk! Dior er kendt for sin elegante, feminine stilart. Rihanna er kendt som very edgy (@badgalriri). Matchet kan kun blive smukt! Som billedet ovenfor.

Når Rihanna tiltræder rollen som frontfigur for Dior i modehusets kommende kampagne, træder Rihanna ikke blot i Jennifer Lawrence, Marion Cottilard og Natalie Portman’s fodspor, hun skriver også historie. Rihanna bliver nemlig den første sorte talskvinde for Dior.

JEG GLÆDER MIG HELT VILDT til at se kampagnen! Gør I ikke også?

Hav en dejlig aften. Og husk at følge med på Instagram @LiseVejnoe.
XO Lise