Loving: Aamanns Deli & Take Away

aamannsdeliAamanns Deli & Take Away, Øster Farimagsgade 10, KBH Ø.

Darlings, det er for længe siden vi har haft et #loving indlæg – og mere specifikt et indlæg om mine favorit restauranter og caféer her i København. Og vi skulle egentlig også have talt og Aamanns for længe siden! Men af én eller anden mærkelig årsag, så lander Aamanns først på bloggen nu. Ikke desto mindre, så lad mig fortælle jer om mit foretrukne smørrebrødssted i København … Og i den vending lad mig så også lige tilføje, at foruden Aamanns, så laver Mad & Kaffe også rigtig godt smørrebrød!

Men Aamanns tager klart førstepræmien, når det kommer til smørrebrød – så lad mig fortælle jer lidt om dem. Aamanns har tre restauranter her i København (fire, hvis du tæller afdelingen i lufthavnen med). De serverer alle moderne, dansk mad med rigtig gode råvarer og med et menukort, som følger sæsonens grøntsager og andet godt. Omdrejningspunktet hos Aamanns restauranter er primært frokost – og på Aamanns Deli & Take Away er det kun smørrebrød. Her serveres de smukke stykker smørrebrød altid på økologisk rugbrød, fisken er altid bæredygtig og kødet er altid fra dyr, der har haft det godt (friland). Det er værdier, som jeg sætter rigtig meget pris på hos et spisested. Korn og mejeriprodukter er desuden også økologiske hos Aamanns.

Umiddelbart, kan jeg ikke læse mig til, at grøntsagerne altid er økologiske. Men det kan der jo være fremragende årsager til, som jeg ikke kender? Så den vil jeg lade stå åben.

Hvad jeg rigtig godt kan lide ved Aamanns smørrebrød er, at der virkelig sættes en ære i at servere velsmagende og æstetisk lækkert smørrebrød – hvor gamle danske traditioner æres og gives et moderne twist til det bedre! Og jeg føler også, at hvert stykke smørrebrød er en gennemtænkt smagsoplevelse. Dét oplevede jeg specielt, da jeg besøgte Aamanns med min familie i foråret. Vi havde min mormor med, som er allergisk overfor nødder, så da hun bestilte deres ostemad med relish og saltede mandler, frabad hun sig mandlerne. Efter hendes bestilling gik der ikke længe, før vores søde tjener kom tilbage, hun havde lige vendt med kokken, at min mormor ikke ønskede saltede mandler på hendes ostemad, og kokken havde derfor foreslået nogle sprødstegte speltkerner (jeg tror i hvert fald det var speltkerner, ellers var det noget lignende), så min mormor stadig fik det knasende og salte på hendes ostemad. Det var simpelthen så fint! Min mormor var naturligvis overvældet og ovenud tilfreds med den fornemme hensyn, som der blev taget til hende…. Og det var vi andre faktisk også. Det er sgu de færreste restauranter, der finder et alternativ til nødder etc., når man frabeder sig disse. Så kæmpe mange point for dette!

Generelt, skal Aamanns bare have masser af point i min bog! De gør det virkelig godt. Særligt, elsker jeg deres hønsesalat med æbler, selleri og sprødstegt kyllingeskind! Den er altså uimodståelig. Og ellers kan jeg også varmt anbefale avocadomaden med rugbrødschips. Ja, generelt har jeg faktisk aldrig fået et stykke smørrebrød hos Aamanns, som jeg har været skuffet over. Og betjeningen er bestemt også god! Også når der er travlt, så er der stadig smil på og masser af venlighed.

Jeg vaklede længe mellem fire og fem stjerner til Aamanns. Jeg endte på fire ud af fem stjerner til Aamanns Deli & Take Away – for om end jeg synes, at dette må være smørrebrødets gourmet, så er det ikke gourmet, men det er til gengæld sublim frokost.

Har I besøgt Aamanns?
XO Lise

Laksetærte med asparges og rygeost

lasketaertemrygeost (1) lasketaertemrygeost (2) lasketaertemrygeost (3) lasketaertemrygeost (4) lasketaertemrygeost (6) lasketaertemrygeost (7) lasketaertemrygeost (8) lasketaertemrygeost (9) lasketaertemrygeost (10) lasketaertemrygeost (11)

Hej babes. Jeg ved ikke hvordan I gør i jeres familier etc., men i min familie er det sådan lidt et “sammenskudsgilde”, når vi holder både jule- og påskefrokost. Det skal forstås på den måde, at alle bidrager til menuen – ofte er menuen dog aftalt på forhånd. Men nogle gange har det været lidt mere op til den enkelte, hvad de vil bidrage med – og så er det jo, at man skal i gang med at være kreativ ;)

Og derfor vil jeg i dag gerne foreslå jer en tærte til påskefrokosten! Personligt, så elsker jeg tærte – både varmt og koldt, så du kan lave den på dagen eller dagen før, hvis du er typen der gerne vil være i god tid ;) Hvis I vil se alle mine tærteopskrifter, kan I bare lige følge tagget ‘tærte’ i bunden af dette indlæg.

I den anledning vil jeg i dag dele en opskrift på en lille tærte med jer, som jeg synes er ret lækker! og ikke så tung… Men jeg elsker jo også bare laksetærte.

Laksetærte med asparges og rygeost, 1 tærte: 
60 g fuldkornshvedemel 
120 g hvedemel
½ tsk groft salt 
100 g smør 
2 spsk koldt vand 

4 æg
1 spsk rygeost
2 – 3 tsk sennep
1 dl neutral yoghurt 
1 spsk soya
100 g laks

½ løg 
7 cherrytomater
5 grønne asparges
½ citronskal 
En lille håndfuld purløg
Masser af dild
Sort peber

Dild til pynt 

  1. Start med at tænde ovnen ved 200 grader varmluft.
  2. Herefter laves dejen først. Bland fuldkornshvedemel, hvedemel og salt i en skål.
  3. Smelt smøret let – det må ikke smeltes helt – og bland det i melblandingen.
  4. Saml herefter dejen med koldt vand.
  5. Tryk tærtedejen ud i et smurt tærtefad og forbag bunden midt i ovnen 10 minutter ved 200 grader.
  6. Imens forberedes fyldet. Start med at slå fire ud i en skål og bland det med rygeost, yoghurt, sennep og soya.
  7. skær laksen i mindre stykker og smid den i blandingen. Jeg brugte røget laks – men du kan bruge det meste…
  8. Hak eller klip purløg i små stykker og bland dette i blandingen også.
  9. Gør det samme med masser af frisk dild.
  10. Riv et halvt løg på et rivejern og bland også dette i blandingen.
  11. Riv så skallen af en halv citron og bland dette i din blanding også – citronskallen gør virkelig hele forskellen!
  12. Slut af med at blande friskkværnet sort peber i. Du skal ikke putte salt i, da du allerede har puttet soya i, som giver den saltede smag.
  13. Tag så tærtebunden ud af ovnen og hæld din flydende blanding med laks heri.
  14. Pynt med fem hele asparges (husk at knække bunden af) og syv cherrytomater, som du halvere forinden.
  15. Bag så tærten i ovnen igen i 25 – 3o minutter ved 200 grader varmluft.
  16. Efter tærten er færdigbagt, skal den lige have lov til at køle i 30 minutter, inden den er spiseklar. Pynt med masser af frisk dild, inden du serverer den.

God fornøjelsen og god påske!
XO Lise

Hjemmelavet æggesalat med sennep og estragon

aeggesalatestragon (2) aeggesalatestragon (3) aeggesalatestragon (7) aeggesalatestragon (4) aeggesalatestragon (6) aeggesalatestragon (5)

Hej og god aften aller skønneste læsere. Jeg er tilbage i København – og det er SÅ pisse godt at være tilbage. Ude godt men hjemme bedst! Jeg har haft en meeeega travl dag, men nu sidder jeg ned, fødderne op, vino i glasset og Simon laver mad på grillpanden #prettyfuckingperfect.
– Jeg ramte Østerbro omkring kl. 15 i dag efter en lang tur i bil fra Aalborg til København – og susede derefter videre ud på en lille konsulentopgave, for til sidst at afslutte eftermiddagen ved de utrolig søde mennesker hos Holm & Bertung PR til sangria, tapas og smukke omgivelser.
– Vejret har ikke helt været det skønne forårsvejr, som jeg havde håbet på i dag… Men alt i alt har det nu altså været en ret god dag… Og det lover også til at blive en dejlig aften.

Men nu hvor foråret og sommeren begynder at nærme sig, drømmer jeg om hjemmelavet bearnaise med masser af frisk estragon og bøffer på grillen… Og ikke mindst sommersalater med grillet spidskål og endnu mere estragon… Og apropos det der estragon, så kan det godt nogle gange være lidt af en udfordring at få brugt heeeeele det der store bundt, som man kom til at købe hos grønthandleren i sin begejstring over hjemmelavet bearnaise. … SÅ i dag får I en opskrift på hjemmelavet æggesalat, hvor I kan få brugt lidt af alt det der indkøbte estragon.

Hjemmelavet æggesalat med sennep og estragon, 1 lille skål, nok til 2 – 3 pers.: 
3 æg 
1 håndfuld estragon 
2 spsk cremefraiche 
2 spsk mayonnaise 
1 tsk karry 
2 tsk sennep 
½ tsk peber 
1 lille tsk salt 
1 tsk olie 
Cirka 1 spsk revet citronskal 

  1. Start med at koge dine tre æg i 8 – 10 minutter.
  2. Imens æggene koger kan du jo lige blande 2 spiseskefuld cremefraiche (jeg brugte 18 %), 2 spiseskefuld mayo, 1 teskefuld karry, 2 teskefuld sennep, lidt peber, lidt salt og lidt olie i en skål.
  3. Hak herefter dit friske estragon og bland også dette i blandingen.
  4. Skyl æggene under koldt vand i et minut, når de er færdige med at koge – og hak dem herefter i mindre men alligevel grove stykker.
  5. Når æggene er ved at være kølige nok, kan du blande dem i din fine gule mayo-blanding.
  6. Smag til med lækker, frisk revet citronskal. Servér med rugbrød eller i en sandwich.

Rigtig god weekend! 
XO Lise 

Den bedste hjemmelavede kylling-bacon salat (perfekt til påskefrokosten)

IMG_6705 IMG_6701 IMG_6703 IMG_6714 IMG_6722

Årets påskefrokoster begynder så småt at nærme sig – og personligt, glæder jeg mig rigtig meget! Vi skal til påskefrokost med min mors familie – og det plejer altid at være en familiefrokost fyldt med fest, farver og rigtig god mad. Det samme gælder for vores familiejulefrokost på samme side. I december lavede jeg denne lækre kylling-bacon salat til vores kolde bord til julefrokosten – og den var altså et hit! Og nå ja, så må jeg jo nok også bare indrømme; at jeg selv synes, at den er pisse lækker! Så i dag får I opskriften på min hjemmelavede kylling-bacon salat… Som Simon vist egentlig har udviklet… Det er ikke nødvendigvis rocket science, men snyd for guds skyld ikke jer selv for revet citronskal i denne ret – det er virkelig den hemmelige ingrediens, som gør hele forskellen!

Kylling-bacon salat, ca. 8 pers. (en stor portion):
550 g kylling  
2 tsk spidskommen
½ tsk salt 
½ tsk peber 
Vand
Lidt olie til stegning

2 store løg 
400 g champignon 
250 g bacon 
350 – 400 g mayonnaise 
400 g cremefraiche 
Revet citronskal af 1 citron
Purløg

  1. Start med at koge kyllingen – det tager cirka 30 minutter. Jeg brugte kyllingebrystfileter.
  2. Tag en større gryde og smid lidt olie, spidskommen, salt og peber heri.
  3. Steg så kyllingbrysterne hurtigt på begge sider i et par minutter og fyld gryden med vand, så kyllingbrysterne er dækket. Lad det hele koge op og skru så ned på lav varme og lad kyllingen koge under låg i 25 – 30 minutter.
  4. Imens kan du ordne løgene. Pil løgene og flæk dem fire gange, så I har otte både pr. løg.
  5. Læg alle løgbådene i blød i kogende vand, så de ikke er så skarpe i smagen – med derimod lidt søde, når de skal i kylling-bacon salaten. De skal ikke ligge i blød alt for lang tid – omkring 5 minutter.
  6. Og hæld herefter lidt koldt vand over dem for at køle dem ned igen, inden de blandes med mayo osv.
  7. Steg herefter baconen på en pande og læg den til afkølning.
  8. På samme pande som du stegte bacon i, kan du stege champignonerne i det resterende bacon-fedt. Husk at halvere champignonerne inden du smider dem på panden.
  9. Når du har stegt bacon og champignoner, kan du lave mayo-blandingen. Bland mayo, cremefraiche og revet citronskal i en skål – og bland så løg, champignoner og smuldret bacon heri. Gem evt. lidt bacon til pynt.
  10. Klip herefter purløg fra én plante i små stykker og bland det godt sammen med resten. Gem evt. også lidt purløg til pynt.
  11. Efter de 30 minutter er kyllingen kogt færdig, og du kan tage den op af vandet. Lad den køle lidt, inden du trevler den (den er alt for varm til at trevle, lige når du tager den op). Når kyllingen er kølig nok til at travle, kan du pille den i stykker og blande dette i din kylling-bacon salat.
  12. Smag til med salt, peber, evt. lidt spidskommen og revet citronskal.

Servér på rugbrød eller franskbrød – salaten er intet mindre end fantastisk!

Rigtig god søndag. Og god påskefrokost, når I kommer så langt :)
XO Lise

Spicy frokostsalat (en opdateret version af den klassiske skinkesalat)

spicyfrokostsalat-10 spicyfrokostsalat-5 spicyfrokostsalat-7 spicyfrokostsalat-6 spicyfrokostsalat-8 spicyfrokostsalat-9 spicyfrokostsalat-1 spicyfrokostsalat-2 spicyfrokostsalat-4 spicyfrokostsalat-3

Så kom jeg endelig i gang med træningen igen efter ferien! Og pyh, det var hårdt – men godt! Nu ligger jeg på sofaen og hviler mine ømme stænger.

…Men det skal egentlig ikke handle om træningen i dag, det skal istedet handle om god mad :) Kan I huske, at jeg var til et lækker madpakke- og frokostevent med 3-Stjernet i sidste måned? (hvis ikke, så kan I læse indlægget her). Til eventen blev jeg simpelthen så inspireret til selv at forsøge mig med hjemmelavede frokostsalater igen, eftersom kogebogsforfatter Julie Hey tryllede med flere forskellige af 3-Stjernets produkter og lavede lækre frokostsalater.

Jeg har tidligere delt opskrifter på henholdsvis hjemmelavet æggesalat med porre og tunsalat med forårsløg, kapers og dild med jer her på bloggen. I dag har jeg forsøgt mig med skinkesalat – og selv om jeg synes, at den klassiske skinkesalat er fantastisk, når den bliver lavet fra bunden, så synes jeg i dag, at jeg ville prøve at spice den lidt up. Og det fungerede ret godt, hvis jeg selv skal sige det :)

Jeg brugte 3-Stjernets nye fiberrige kødpølse, for at sikre mæthed – og den fungerede super heri. Men man kan selvfølgelig også bruger andre kødpølser eller bare helt almindelig skinke.

Spicy frokostsalat, 2 – 3 pers.:
110 g kødpølse
1/4 rødløg
1 forårsløg
1 rød peberfrugt
1 chili
3 spsk mayonnaise
3 spsk cremefraiche
1 tsk chilisauce
1 tsk karry
1 tsk paprika
1 spsk akaciehonning
Purløg

  1. Der er en del snittearbejde i denne opskrift, så start med det. Skær kødpølse, peberfrugt, chili og forårsløg i mindre stykker.
  2. Riv det kvarte rødløg på et groft rivejern og bland det hele sammen i en skål.
  3. Bland med mayo, cremefraiche, chilisauce, karry, paprika og akaciehonning. Smag til med klippede purløg. Jeg brugte omkring en lille håndfuld.
  4. And that’s it! Pretty easy :) Servér med godt, dansk rugbrød, bacon, agurk, frisk tomat eller peberfrugt :) …Og den bliver bestemt ikke dårligere af at stå en dag i køleskabet.

Rigtig god dag.
XO Lise

3-Stjernet madpakke- og frokostevent

3stjernetevent210816-2 3stjernetevent210816-4 3stjernetevent210816-5 3stjernetevent210816-1 3stjernetevent210816-6 3stjernetevent210816-3 3stjernetevent210816-7 3stjernetevent210816-8 3stjernetevent210816-9

I går var en dejlig dag! Simon og jeg havde for en gangs skyld tid til en frokost sammen – og i anledning af det dejlige solskin cyklede vi til torvehallerne og fik smørrebrød. Det var enormt lækkert! Og fantastisk at nyde frokost udendørs i slutningen af september. Efterfølgende cyklede jeg videre mod Amager og Islands Brygge for at mødes med min veninde Ida og følges til 3-Stjernet event på Stay.

Vi var inviteret til en eftermiddag i madpakkernes tegn i anledning af 3-Stjernets nye lancering: Den klassiske kødpølse i ny, let og fiberrig version. Det er den som I kan se på øverste billede i dette indlæg. I kan også se den på femte billede. Den smagte rigtig dejligt – og umiddelbart  kunne jeg ikke smage den store forskel fra 3-Stjernets originale kødpølse, så det er vel meget positivt? …At man kan få lidt mindre fedt og lidt ekstra fiber og bibeholde samme gode smag.

Madekspert og kogebogsforfatter Julie Hey tryllede med 3-Stjernets forskellige produkter for os til eventen, hvor hun bl.a. lavede en lækker og let både kyllingesalat og skinkesalat. Personligt synes jeg, at det var et rigtig godt tip, at lave lækre frokostsalater med pålæg. I kan desuden finde mine opskrifter på tunsalat og æggesalat her og her.

I ønskes en dejlig torsdag.
XO Lise 

Tunsalat med forårsløg, kapers og dild

IMG_1459 IMG_1457 IMG_1458 IMG_1450 IMG_1451 IMG_1464

…Hvor blev det gode vejr af? Jeg sidder og kigger ud på en trist, grå himmel. I det mindste er der ‘Green fried tomatoes‘ i TV. Har I nogensinde set den? Den er fantastisk god! Jeg læste bogen, da jeg gik på handelsskole (for mange år siden… eller ikke SÅ mange år siden) – it’s also good og virkelig en anbefaling værd, hvis I mangler læsestof her til sommer.

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg har delt en opskrift med jer her på bloggen. Denne opskrift er bestemt ikke rocket science. Men den er lækker og let at lave – og hjemmelavet tunsalat, æggesalat, skinkesalat osv. er jo altid et hit hos søde frokostgæster ;)

Tunsalat er jo pr. definition lækkert og let at lave, men kapers, dijonsennep og forårsløg giver den altså liige lidt ekstra. Har I forresten set min opskrift på hjemmelavet æggesalat? Ellers kan I klikke her.

Tunsalat med forårsløg, kapers og dild, 2 – 3 pers.:
2 dåser tun 
2 – 4 forårsløg
2 spsk cremefraiche 
2 spsk mayo
1 – 2 tsk dijonsennep 
1 spsk kapers 
1 spsk frisk dild 
Salt, peber og chili efter smag og behag 

  1. Bland cremefraiche, mayo og sennep sammen i en skål for sig.
  2. Skær forårsløg i tynde skiver og hak dilden fint.
  3. Bland det hele sammen og rør godt rundt. Gem evt. lidt chili, kapers, dild eller forårsløg til at pynte med.

Jeg serverede tunsalaten til aftensmad sammen med nybagte boller, salat og grill ost. Men server med what ever you like – den er også fantastisk i en bagel.

Rigtig god lørdag.
XO Lise

Loving: La Rocca

La Rocca
La Rocca, Vendersgade 23 – 25, 1363 København K. 

Der er efterhånden gået en måned, siden jeg sidst delte en lille restaurantanbefaling med jer. FYI – vær obs på at jeg kun deler restaurantanbefalinger og ikke restaurantanmeldelser (Læs: De restauranter som I kan læse om på min blot, er kun restauranter som jeg glædeligt kan anbefale). 

I april var jeg på La Rocca i indre København (Vendersgade 23 – 25, 1363 KBH K) sammen med to utrolig skønne blogger-damer (Lise Emilia og Simone Malou). Det var første gang jeg var her, men havde fået stedet anbefalet. Og hvor var det dejligt! Klassisk, stilrent, måske endda lidt kedelig indretning, men pænt rent og nydeligt!

La Rocca er en italiensk restaurant med et godt (men ikke for stort) udvalg af pastaretter, fisk, klassiske italienske kødretter og pizza. Se hele menukortet her. Jeg fik ‘Tagliolini ai gamberoni e scampi’ – frisk tagliolini pasta med jomfruhummer og kæmperejer. Det var super lækkert. Hummeren var perfekt tilberedt og rejerne var ikke overtilberedt. Pastaen og saucen var cremet og smagte mildt men dejligt.

Vi fik sørme også dessert. Desserten var også dejlig, udmærket, men mindre imponerende. Jeg fik ‘Panna cotta alla liquirizia con salsa inglese alla menta’ – Panna cotta med lakrids serveret med vaniljecreme og mynte. Den var lækker nok, meget fin konsistens men blev hurtigt kvalmende. Men altså, det er jo en smagssag.

La Rocca får tre ud af fem stjerner af mig. Rigtig godt menukort, lækker pasta og pænt sted.

XO Lise

Loving: La Esquina

esquina esquina2
La Esquina, Ryesgade 76, 2100 KBH Ø.

Når man bor i en storby som København, er man jo frygtelig privilegeret i og med, at der virkelig er mange gode restauranter og caféer at vælge imellem… Faktisk så mange at det er vildt svært at finde rundt i! Derfor sætter jeg personligt rigtig meget pris på restaurantanmeldelser og caféanbefalinger. Bevares, vi er da enige om, at sådan noget er subjektiv… Men så har man i det mindste noget at tage udgangspunkt i. Så jeg håber også, at mine restaurantanbefalinger her i København kan være en hjælp for et par af jer læsere :) I kan læse mine andre restauranbefalinger her. 

La Esquina
På Østerbro ligger en moderne og afslappet café med lyse lokaler og rustik, lækker mad til meget rimelige priser. Jeg har efterhånden besøgt La Esquina tre gange og jeg kan varmt anbefale både deres ‘ristet brød med romaine-salet, krabbesalat, radise, agurk, dild & citron’ og deres ristet ‘rugbrød med grillet tun, bærkapers, syltede løg, sennepsmayo og forårsgrønt’. Begge dele koster kun lige omkring 70 DKK.

Du skal slå et smut forbi La Esquina hvis du sætter pris på en afslappet og uformel stemning, masser af grønt og gode råvarer. Jeg skal i hvert fald helt sikkert forbi igen! Når jeg sidder her og genlæser deres menukort, får jeg lyst til at prøve det hele! Se hele deres menukort her. 

La Esquina får fire ud af fem stjerner af mig. Det er rigtig god mad til rigtig gode priser – ikke den vilde gastronomiske oplevelse, men bestemt et lækkert frokoststed.

Billederne er venligst lånt hos Guide-to-copenhagen.com og Politiken.dk.

XO Lise

Rejesalat med kartofler, æbler og ørredrogn

IMG_1390 IMG_1388 IMG_1393 IMG_1394 IMG_1399 IMG_1404 IMG_1405

…Som nævnt forleden, har mine kære fætre været lidt efter mig. De mener, at mængden af suppeopskrifter her på bloggen er ved at tage overhånd ;) Det er jeg ikke nødvendigvis enig med dem i – grøntsagssupper er jo herlige – men ikke desto mindre, har jeg i dag fundet en opskrift frem til jer, som ikke er på suppe – men derimod på en lækker rejesalat, som både kan bruges til frokost og aftensmad…

Og apropos lækker frokost, så vil jeg gerne høre jer kære læsere: Har I frokostordning på jobbet? Eller slæber I selv madpakker med? Egentlig har jeg ikke noget imod selv at stå for min madpakke, men det er fandeme også skønt med en frokostordning – som f.eks. hos Frokost Plus, der leverer sunde frokostordninger til virksomheder i Storkøbenhavn. Læs mere om denne frokostordning her og glem endelig ikke at fortælle mig om dit eget frokostarrangement i kommentarfeltet :)

…Og nu til dagens opskrift – det er ikke nær så budgetvenlig en opskrift, som dem jeg normalt deler herinde, til gengæld smager den fantastisk!

Rejesalat med kartofler, æbler og ørredrogn, 3 – 4 pers.: 
150 g kogte, kolde kartofler
150 – 200 g rejer
1 æble
100 g ymer
50 g mayonnaise 
1 tsk dijonsennep 
1 lille potte dild
50 g ørredrogn (alternativt stenbiderrogn) 
Salt og peber 

  1. Kartoflerne skal selvfølgelig koges i god tid før, så de er kolde når du skal i gang med at lave rejesalaten. Skær de kolde kartofler i mindre tern og æblet i endnu mindre tern.
  2. Klip og hak dit dild fint.
  3. Bland ymer, dijonsennep og mayonnaise sammen i en skål, smag til med salt og peber.
  4. Vend dild, æbler, kartofler og rejer i forsigtigt.
  5. Vend også lidt ørredrogn i efter smag og behag – og gem endelig nogle til at pynte med.

Jeg serverede rejesalaten på lækkert, nyt brød fra Lagkagehuset – det var helt perfekt!

Rigtig god weekend.
XO Lise 

Indlægget er sponsoreret.