Den eneste natcreme der duer i kulden: MUTI Anti-Age Night Cream Plus

MUTI (1) MUTI (2) MUTI (3) MUTI (4) MUTI (5) MUTI (6) MUTI (7)
MUTI Anti-Age Night Cream Plus, 50 ml, 459,- hos Ilovebeauty.dk

Sødeste læsere, jeg havde egentlig planlagt et andet indlæg til jer i dag – men jeg bliver simpelthen nødt til at dele dette tip med jer, i disse bitre, iskolde dage!

Mit hud bliver ualmindeligt tør, når kulden er så hård udenfor! Jeg får tørre pletter i ansigtet, som trods serum og ansigtsolie, er svære at komme til livs! Dog er der én creme, som virker upåklageligt og holder de tørre pletter i ansigtet for døren. Det er MUTI’s natcreme – Anti-Age Night Cream Plus – en vildt lækker og fed natcreme, fyldt med virkelig gode og lækre ingredienser, som sikrer ultimativ pleje og fugt. Perfekt både som kuldecreme nu og som plejende natcreme eller solbadning og solskader til sommer.

Den meget rige og nærende Anti-Age Night Cream Plus hjælper både sensitiv og tør hud af med oxidativ stress og tab af vitalitet (I ved, når ens hud bare ser helt træt og trist ud!). Fragmenteret hyaluronsyre genskaber hudens naturlige fugtbalance (og her i kulden har din hud brug for ekstra meget fugt og pleje!), mens Retinol A reducerer linjer og rynker, da det aktiverer cellernes regenereringsevne i løbet af natten og samtidig reparerer skader forårsaget af miljøet (LÆS: Forårsaget af kulden!). C-vitamin i den højest mulige dosis kompenserer for solskader og pigmentforandringer (så den er også perfekt til sommer…). Naturlige fugtighedskilder, såsom squalane og Niacinamid (Vitamin B3), forhindrer tab af fugt (hvilket man ser meget om vinteren, når vi har skruet op for radiatoren, hvilket producerer udtørrende luft), mens Tocopherol (naturligt Vitamin E) beskytter huden mod de frie radikaler. Macadamiaoliens silkeagtige konsistens gør huden fløjlsblød og glat – og særligt macadamiaolien vil jeg gerne slå et slag for! Den gør nemlig cremen ekstra lækker!

Som I nok kan høre; er denne natcreme en sand vidundercreme! …Og nu tænker I nok: “Ja ja Lise, men arbejder du ikke også med MUTI produkterne?” – Jo, det gør jeg nemlig! Og derfor ved jeg rigtig meget om dem! Men jeg kunne aldrig finde på at anbefale jer noget her på bloggen, som jeg ikke kunne stå inde for! Det er så nemt som, at så ville jeg bare lade vær’ med at skrive om det. Men dette tip er simpelthen for godt til at holde for mig selv! Sharing is caring, og dette tip SKAL I simpelthen have med her i kulden!

MUTI’s produkter forhandles hos Ilovebeauty.dk, Storm Fashion og hos AnaBé – samt hos en god håndfuld andre gode forhandlere, jeg har bare ikke plads til at liste dem alle her. Men jeg hjælper meget gerne med at finde en forhandler nær dig, hvis du skriver til mig ;)

Rigtig god aften. 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Aqualia Thermal Dynamic Hydration Power Serum fra Vichy (langt navn til et godt lille produkt)

sponsoreret
vichyserum (1)
vichyserum (3) vichyserum (4) vichyserum (2)
Vichy Aqualia Thermal Dynamic Hydration Power Serum, 30 ML, 165,- (nedsat fra 220,-) hos Lookfantastic.dk

Hold da op, så skulle der alligevel gå tre dage, inden jeg kom på bloggen igen. Det må I undskylde! Som jeg allerede har nævnt herinde, så er jeg jo startet på nyt job og det skal jeg altså lige finde en balance i. Men jeg har savnet jer! Det har jeg!

…Og jeg har glædet mig til at fortælle jer om dagens produkt. Jeg synes nemlig, at det er ret godt. Det er rigtig godt fordi, vi nu går en årstid i møde, hvor vi alle kaster os over ansigtsolier i lange baner, for at opnå den der velfugtede og velplejede hud, som godt kan være svær at administrere i det kolde, tørre, hårde efterårs- og vintervejr i Danmark. Men hvad så, hvis man ikke er så meget til olier? Jeg snakkede netop med en veninde om det den anden dag, der fortalte mig; at hun altid er lidt betænkelig ved ansigtsolie – fedter de ikke? De føles fedtet… Jeg er sikker på, at hun ikke er den eneste der har det sådan – og netop derfor er dagens produkt så aktuelt!

Det er et serum, som bruges under dag- og natcreme – præcis på samme måde, som du også bruger en ansigtsolie. Forskellen er bare, at dette serum er ret let og lækkert i konsistensen, og vigtigst af alt: det fedter ikke! Det er derfor et perfekt alternativ til dig, som har brug for ekstra fugt til dit ansigt i de kolde måneder, men ikke ønsker at bruge en ansigtsolie. 

Produktet er fra Vichy og er en del af ‘Aqualia Thermal‘-serien. Aqualia Thermal produkterne modvirker alle fugtmangel, bl.a. takket være mineraliserende termalsk kildevand fra Vichy rigt på 15 mineraler. Og som I kunne læse tilbage i juli (i dette indlæg – klik her), så er jeg ret vild med Aqualia Thermal produkterne fra Vichy. For hvor mange fugtgivende ansigtsplejeprodukter er ret tunge og fedtede, så er det præcis den modsatte oplevelse, som jeg har haft med Vichys produkter.

Serummet ‘Dynamic Hydration Power Serum‘ beskriver de selv som “et intensivt fugtboost”, jeg vil nok hellere kalde det et rigtig godt fugt-supplement til din daglige hudpleje, men lad nu det ligge ;) Som sagt bruges produktet under din dag- og/eller natcreme efter behov. Jeg har brugt den hver dag i et par måneder, men kun om morgenen under min dagcreme. Og i hele perioden har jeg oplevet, at min hud har været i en rigtig god fugtbalance.

Jeg har tidligere fortalt om det her på bloggen, men jeg vil lige nævne det igen: Jeg har ret tør hud i ansigtet. Det kommer til udtryk ved tørre pletter, men også ved en overproduktion af fedt i min ansigt… Og specielt sidstnævnte generer mig rigtig meget, da det ser ud som om, at jeg har ekstra fedtet hud, hvis min hud i perioder ikke får nok fugt. Hvis du ikke kender til fænomenet, så lad mig lige kort fortælle dig om det også: Hvis din hud ikke får nok fugt, kan den finde på at reagere ved at overproducere fedt i et forsøg på at opnå en bedre fugtbalance. Du kan således have tør hud, som syner meget fedtet. Og det har jeg desværre.
– For et par uger siden stoppede jeg med at bruge serummet fra Vichy (den var simpelthen tom), og siden da har jeg tydeligt kunne se en negativ forskel på min hud. Min hud er begyndt at fedte igen på næsen, omkring næsen, på min pande og på min hage… Øv! Derfor er jeg heller ikke i tvivl: Vichy’s Dynamic Hydration Power Serum virker!

Hele serien fra Vichy er velegnet til kvinder i alderen 20 – 60 år og er testet under dermatologisk kontrol, for at sikre at den også er velegnet til sensitiv hud. Og til sidstnævnte vil jeg tilføje, at jeg også har oplevet at produktet virkelig er enormt mildt, selvom det lige umiddelbart kan have lidt konsistens som en tynd sæbe.

…Nå, men som I nok kan fornemme er min dom ret positiv: Vichy Aqualia Thermal Dynamic Hydration Power Serum får fire ud af fem stjerner. Den sidste stjerne udebliver, da jeg ikke nødvendigvis synes at serummet gør andet end at opretholde en god fugtbalance i huden – hvilket naturligvis også er helt fantastisk! Men det er ikke nødvendigvis forskønnende på andre måder, hvilket jeg måske godt kunne tænke mig… Hvis nu man kunne få i både pose og sæk, naturligvis ;) Husk at Vichy’s produkter skal findes på dit lokale apotek.

Rigtig god weekend! I morgen fortsætter vi snakken, hvor jeg vil fortælle jer om ansigtscremen fra samme serie.
XO Lise

PS: Jeg har savnet jer!

Matas Natur Fugtmaske

Fugtmaske (1) Fugtmaske (2) Fugtmaske2
Matas Natur Fugtmaske, 50 ml 89,95 DKK

Godmorgen søde læsere. Hurra hurra! I dag fylder min fantastiske lillebror 24 år. Jeg glæder mig meget til at fejre ham.

Nok om det. Lets’s jump right into today’s tonic. Som I på nuværende tidspunkt nok har fundet ud af, så har jeg jo fået lov at prøve kræfter med lidt forskellige produkter fra Matas Natur. Jeg har allerede anmeldt både natcreme og dagcreme. I dag er turen kommet til fugtmasken… Og apropos mit lille “November i oliernes tegn”-tema, så er det vigtigste i de kolde efterårs- og vintermåneder jo, at pleje hud og hår godt og grundigt med fugt og vitaminer. I denne forbindelse er en fugtmaske helt perfekt! Og vildt luksus!

Jeg er vild med fugtmasken! Blandt andet fordi at den ikke skal skylles af. Det vil sige, at jeg kan tage den på og vade rundt i lejligheden og lave alt muligt andet, mens fugtmasker bare virker og gør vidunderlige ting for min hud. Husk at rense ansigtet inden brug, så opnår du højst effekt. Påfør masken i et forholdsvist tykt lag og lad virke i minimum 15 min. Overskydende creme kan evt. fjernes herefter med en vatrondelle – men som udgangspunkt skal masken ikke fjernes.

I ved jo efterhånden, at jeg har ret tør hud i ansigtet. Derfor synes jeg, at en fugtmaske er et meget vigtigt plejeprodukt. Og jeg tør godt ligge hovedet på blokken (hovedet på bloggen – høhø) for dette produkt og sige; at den virker! Jeg kan se og mærke en tydelig effekt efter brug. Min hud syner også smukkere – og ikke fedtet! Hurra!
Optimalt er at bruge masken én gang om ugen – men efter behov er også udmærket.

Matas Natur Fugtmaske er fyldt med gode sager som f.eks. Aloe vera, e-vitamin og Shea Butter. Endvidere er den uden parabener og parfume – men lugter ikke grimt :)

Stjerner? Yes! Og mange af dem. Matas Natur Fugtmaske får fem ud af fem stjerner af mig. 

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget som gave, dog helt og aldeles uden forpligtelser.