Beautiful Summer // Gyldne negle til en gylden hud

affiliatelinks
beautifulsummer4

IMG_2336 IMG_2337 IMG_2341 IMG_2345
Nailberry – Gold Leaf, 15 ml, 155,- hos Mollyogmy.dk

Hello my loves. Simon og jeg er tilbage i København efter en dejlig weekend i det midtjyske. Vi startede weekenden i selskab med gode venner i Aarhus, for efterfølgende at vende snuden mod Randers og omegn for at besøge venner og familie. Det har virkelig været en dejlig weekend i det bedste selskab! Og Simon og jeg nyder begge sådan at være tilbage i Aarhus. Vi har jo begge boet der i flere år, så vi vil nok altid have en forkærlighed for smilets by.

Speaking off… Så giver denne smukke neglelak mig også et smil på læben – og kunne mine negle smile, så ville de også gøre det! Denne neglelak er nemlig ikke blot smuk smuk smuk, den er også så sund på neglene, som en neglelak nu engang kan være.

Gyldne negle til en gylden hud
Normalt, vil jeg egentlig sige, at guld neglelak hører sig juletiden til. Der er dog én undtagelse i mit lille univers, og det er en solkysset hud. Når din hud er lækker solbrun, er det altså ret pænt med en gylden makeup og guld negle med lidt glimmer. Personligt, ville jeg matche en guld neglelak med en hvid sommerkjole, denim eller et sort outfit – særlig med en smuk sort bluse.

Den smukke gyldne sag her er fra Nailberry – vores veganske, cruelty-free neglelakbrand fra London hos Brands of Beauty, som foruden at være fri for fiskeskæl, olier udvundet af dyr og døde biller (som du desværre finder i ikke-veganske neglelakker), så har Nailberry en patenteret åndbar formel, som gør at neglene kan ånde gennem neglelakken og fugt kan trænge igennem – det betyder, at dine og mine negle ikke bliver gule og grimme efter mange dage med neglelak.

Herudover, er Nailberry 12 Free of Chemicals, som betyder at deres neglelakker er fri for de tolv mest skadelige kemikalier i neglelak: Phthalater (inkl. DBP), toluene, formaldehyd, formaldehyd-resin, kamfer, xylene, ethyl tosylamide, triphenyl phosphate, alkohol, parabener, animalske derivater og gluten. ’12 Free’ er pt. den højeste certificering inden for neglelakker, og mig bekendt er det kun Nailberry og brandet Cienna Rose, som bærer denne certificering i øjeblikket.

Nailberry er meget mere end bare smukke farver, og det kan jeg ret godt lide! Hvad synes I?

XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

PPS: Det smukke magasin i baggrund på billederne er Modemagasinet IN