Spicy gulerodssuppe med spidskommen, karry og kokosmælk

Billede 02-01-2017 19.14.16 Billede 02-01-2017 19.14.01 Billede 02-01-2017 19.14.21 Billede 02-01-2017 19.14.26 Billede 02-01-2017 19.14.56
Billede 02-01-2017 19.14.46

Hej fra Østerbro søde læsere. De af jer som har fulgt med i weekenden – og evt. fulgt med på Instagram – ved jo, at jeg har tilbragt de sidste tre dage i vidunderlige Berlin sammen med Simon! Vi havde SÅ god en tur, som jeg vil glæde mig rigtig meget til at fortælle jer mere om. Jeg skriver et indlæg til jer med gode tips til Berlin – where to eat, where to say – her i løbet af ugen.

Jeg håber, at I også har nydt jeres weekend? Læste I med her på bloggen? Jeg håber, at I kunne lide anmeldelsen af Maria Nilas hårmaske fra serie ‘True Soft. Jeg havde både shampoo og balsam fra ‘True Soft’-serien med til Berlin, da jeg har dem i små skønne rejsestørrelser. Det er simpelthen SÅ lækre nogle produkter, som jeg varmt kan anbefale :)

…Men nu til dagens emne. Jeg vil nemlig gerne dele endnu en opskrift med jer :) I tog simpelthen SÅ pænt imod opskriften fra i torsdag (chokoladetærte med hjemmelavet karamel) – så tusind tak for det. I dag er opskriften af en lidt anden karakter. Det er nemlig en suppeopskrift. Jeg elsker gulerodssuppe – og da jeg næsten altid køber 2 kg gulerødder eller rodfrugter, så sker det jo, at de sommetider ligger og bliver lidt kedelige og køleskabet – og derfor skal de bruges effektivt. Og her er suppe altså en god måde at få brugt sine lidt kedelige grøntsager på. Jeg har tidligere delt flere opskrifter på gulerodssuppe her på bloggen, som I lige får linksene til her :)

Og nu til dagens gulerodssuppe :)

Spicy gulerodssuppe med spidskommen og kokosmælk, 2 – 3 pers.: 
3 gulerødder
2 pastinakker 
1 løg 
1 fed hvidløg 
3 tsk karry 
2 tsk spidskommen 
5 ½ dl vand 
1 grøntsagsbouillonterning
200 ml kokosmælk 
Saften af 1 lime 
Salt

  1. Suppen er ret nem at lave og lige til… Start med at skrælle eller rense gulerødder og pastinakker.
  2. Skær herefter gulerødder, pastinakker, løg og hvidløg i mindre stykker.
  3. Tag så en større gryde og smid lidt olie i bunden sammen med 3 tsk. karry og 2 tsk. spidskommen.
  4. Svits så løg, hvidløg, gulerødder og pastinakker heri hurtigt – men uden at grøntsagerne og specielt løgene bliver brune – og hæld derefter vand på.
  5. Smid grøntsagsbouillonterningen i gryden og rør godt rundt.
  6. Når den er ved at være opløst tilsættes kokosmælken.
  7. Lad det hele koge hurtigt op og lad det herefter simre i 30 – 60 minutter ved lav varme.
  8. Slut af med at blende suppen godt og tilsæt så limesaft. Smag til med salt inden servering :)

Jeg serverede suppen med frisk persille og gulerodsboller :) God fornøjelse. 
XO Lise

Gulerodssuppe med porre, ingefær og hvidløg

IMG_1471 IMG_1472 IMG_1475 IMG_1478 IMG_1479 IMG_1484

Aller kæreste læsere. Da bloggen nu så småt er ved at vende tilbage til sin “normale” form og glitteret fra modeugen efterhånden har lagt sig, er det vist blevet tid til endnu en opskrift. …Og ja, endda en suppeopskrift. Har jeg fortalt, at mine fætre driller mig, fordi der er SÅ mange suppeopskrifter her på bloggen? Nå jaja, men jeg er altså også ret vild med fyldige, lækre grøntsagssuper fuld af smag – nøjagtig ligesom dagens suppe: Gulerodssuppe med porre, ingefær og hvidløg – nå ja, og spidskommen. 

…Men inden jeg deler dagens opskrift med jer, vil jeg gerne tippe jer om et ret smart koncept – nemlig Retnemt.dk. Retnemt.dk er en form for order-in madplan. Gennem Retnemt.dk kan du bestille en kasse med råvarer + opskrift til aftensmad til 2 – 4 personer (vælg selv), som kan laves på kun 30 minutter. Du kan vælge den måltidskasse og det måltid der passer dit behov bedst; økonomisk, middelhavsret, eksotisk, børnevenlig, ekstra nem, familieretter, fiskeretter, luksuriøse retter eller sunde retter/kasser. Smut forbi Retnemt.dk og tilrettelæg din madplan.

…Og nu til dagens opskrift – også ret nemt ;) Obs! Opskriften er til fire personer.

Gulerodssuppe med porre, ingefær og hvidløg, 4 pers.: 
1 porre
1100 g gulrerødder
3 store fed hvidløg
1 chili (tørret eller frisk) 
30 g ingefær
1 tsk stødt spidskommen
1 stort løg 
1 håndfuld koriander 
1½ liter vand
1 spsk worchester sauce 
Lidt olie til stegning

  1. Start med at snitte grøntsagerne – gulrerødder, løg og porre.
  2. Svits hurtigt porre, løg og to af de tre fed hvidløg i lidt olie i en stor gryde.
  3. Smid derefter gulerødder og chili i.
  4. Hæld vand over og tilsæt ingefær, spidskommen, koriander og worchester sauce.
  5. Lad suppen koge i 20 min. – 1 time og blend herefter godt.
  6. Smid det sidste fed hvidløg i blenderen sammen suppen og blend det råt.
  7. Blend suppen til den er glat og cremet.

Jeg serverede suppen med cremefraiche, snittet forårsløg, ristet parmaskinke og nybagt brød.

I ønskes en dejlig aften. Ses vi på Instagram? @LiseVejnoe.
XO Lise

Indlægget er sponsoreret.

Gulerodssuppe med ingefær og kokosmælk

IMG_0731 IMG_0738 IMG_0732 IMG_0744 IMG_0745 IMG_0742

…As I am writing this post, I am currently filling up my bathtub with hot water and pink soap. Mmmhmm, det bliver ret lækkert! Varmt vand, et lille glas rødvin og Orange is the new black på min Ipad… Det spiller!

Jeg beklager, at blogindlægget i dag ikke nåede online noget før… But I have been cooking ;) Her til aften vil jeg nemlig gerne dele en suppeopskrift med jer.

Da min kæreste og jeg rejste på juleferie til det nordjyske i december, havde vi køleskabet fuld af gulerødder. …Og som nogle af jer måske allerede ved; så HADER jeg at smide mad ud! Jeg hader det! Jeg kan virkelig slet ikke holde madspild ud! …Så gulerødderne skulle selvfølgelig heller ikke kyles ud, bare fordi vi skulle være væk i over en uge. Jeg skrællede alle gulerødderne, skar dem i mindre stykker og frøs dem i poser af 300 g. På denne måde har jeg løbende kunne tage frosne gulerødder op og bruge i suppe. …Og det er også det som jeg har gjort i dagens opskrift :)

Obs! Alle grøntsager i opskriften er i skrællet vægt!

Gulerodssuppe med ingefær og kokosmælk, 2 – 3 pers.:
300 g gulerødder
125 g kartofler
1½ løg
3 fed hvidløg
6 dl vand
2 spsk ingefær
1 tsk honning
300 g kokosmælk
Saften fra ½ lime
1 chili
½ tsk salt
Olie til stegning

Gulerødder, kartofler, løg, hvidløg og ingefær skæres i mindre stykker (efter du har skrællet og vasket dem naturligvis! Husk vægten i opskriften er den skrællede vægt). Løg, hvidløg og ingefær svitses i olien i en gryde! Obs! Det må ikke blive brunt, men godt tage lidt farve. Tilsæt herefter chili, gulerødder, kartofler og rør godt rundt. Tilsæt umiddelbart herefter vand, honning, kokosmælk, limesaft og salt. Rør rundt et par gange og lad blandingen koge op. Herefter skrues varmen ned til middel. Lad den simre/småkoge i 20 – 30 min. hvorefter den blendes og serveres varm :)

Serveringstip: Jeg serverede suppen med ris blandet med forårsløg og hørfrø. Men jeg tror også at kylling egner sig godt til denne suppe.

Enjoy!
XO Lise