Tre beauty favoritter til årets julefrokoster: 2) Gylden øjenskygge fra økologiske Lakshmi

sponsny
julefrokoster2lakshmigold (1)lakshmigold (2)lakshmigold (3)lakshmigold (4)lakshmigold (6)lakshmigold (7)lakshmigold (8)Lakshmi øjenskygge duo, Golden Sand, 175,- 

Hej og god eftermiddag sødeste læsere. Pyh, sikke en travl dag jeg har haft! I morgen holder Simon og jeg fødselsdag for vores skønne familier, og der er ikke så lidt, som skal forberedes inden. Jeg har bl.a. lige smidt min cheesecake på oreobund og med saltkaramel på toppen i køleskabet. Hvis I aldrig har set eller hørt om den, så tjek lige denne opskrift. Senere vil jeg forsøge mig med en risalamande cheesecake, som jeg lover at dele med jer, hvis den bliver et hit. Men pyh, der er meget, som skal nås endnu…

Jeg håber, at jeres fredag har været mindre travl og hektisk og I måske er ved at gøre jer klar til julefrokost? Hvis I er, så lad mig lige tippe jer om endnu et lækkert makeupprodukt (jeg tippede også om et i går), som er super anvendeligt her til julens fester og farver, men egentlig også resten af året!

I dag vil jeg gerne tippe jer om denne gudesmukke øjenskyggeduo fra Lakshmi. Nogle af jer husker sikkert, at jeg har skrevet om Lakshmi før her på bloggen, jeg synes nemlig, at det er et ret lækkert beauty mærke! Lakshmis produkter er 100 % økologiske og produceret med øje for vores miljø og natur. Det samme gælder naturligvis denne flotte øjenskygge, som bærer navnet ‘Golden Sand’. 

For mig har denne øjenskygge en perfekt varm gylden farve, som ikke bliver for lys. Jeg synes desværre ofte, at mange gyldne øjenskygger er for lyse i nuancen, hvilket gør dem ret tacky i min optik. Det er ikke tilfældet her – denne guld øjenskygge er perfekt afbalanceret i nuancen! Og kombineret med den flotte brune farve med let glimmer kan du skabe et ret nemt og lækkert look til årets julefrokoster. Kombinér evt. med en smuk rød læbestift, lidt solskinspudder og en sort, flydende eyeliner. Det er altid et hit.

Rigtig god fredag til jer.
XO Lise 

New in: Sally Hansen – 216 You glow, Girl! // Gyldne negle til en gylden tid

affiliatelinkssponsoreret
IMG_6214
IMG_6217  IMG_6232
IMG_6227
IMG_6233
Sally Hansen – 216 You Glow, Girl! 89,95 DKK hos Matas

Hej kære læsere – og godaften! Så kom sneen endelig også til København. Jeg ved ikke med jer, men når man har størstedelen af sin familie i det nordjyske, som alle forresten er enormt SnapChat-kyndige, så er man altså ikke i tvivl om; at julen den ramte det nordjyske i går – i form af et smukt, hvidt snetæppe. I København har der sgu mest af alt bare været pisse koldt! Men da jeg var på vej hjem her til aften, faldt der sørme også lidt sne… Det ser dog ikke ud til at blive liggende… Og ligner nok i virkeligheden mere slud end sne som sådan… But I’ll take what I can get, og det ser sgu meget hyggeligt ud! Specielt nu, hvor jeg er indendøre igen!

Det skal handle lidt om jul i dag… Jul og negle! Julen er nemlig en gylden, glimtende og glitrende tid, som giver mig lyst til ekstra meget glimmer og guld! Derfor har jeg i dag fundet denne flotte, varme guld neglelak fra Sally Hansen frem til jer, som jeg gerne vil vise jer.

Den er fra Sally Hansens Complete Salon Manicure-serie, og lover den perfekte manicure! Og jeg har bestemt heller ikke noget at udsætte på kvaliteten af neglelakken – den holder rigtig flot og lægger sig enormt pænt på neglen, så det er nemt at opnå et flot resultat… Nå ja, og så er det jo bare en helt vildt fin farve til julens fester. Farven hedder ‘You Glow, Girl!‘ og kan blandt andet købes hos Matas til 89,95 DKK for knapt 15 ml – direkte link her.

Og mens jeg så har jeres opmærksomhed, så lad os lige tale lidt mere om neglelak. For hvis I læste mit indlæg om sidste måneds Goodiebox (klik her), så ved I allerede; at jeg er begyndt at interessere mig for miljøvenlige neglelakker. Det er jeg i kraft af, at jeg har fået øjnene op for Nailberry, som er 12 Free-certificeret. Det betyder, at Nailberry’s neglelakker er fri for hele 12 skadelige tilsætningsstoffer, som ellers er fuldt lovlige at bruge i neglelakker. De fleste neglelakker er i dag 3 Free-certficeret – og egentlig også 4 Free – jeg sad dog lige og ledte efter et sådan markant på Sally Hansens ellers skønne neglelak her, men kunne desværre ikke finde det. Det er sjældent, at jeg finder neglelakker, som er mere end 5 Free-certificeret. For nyligt fandt jeg så Glossworks, som er 9 Free-certificeret og dermed begynder at nærme sig Nailberry’s høje standard. Jeg synes altså (med risiko for at lyde enormt hellig), at det er ret fantastisk, når skønhedsproducenter tager ansvar for både sundhed og miljø – og jeg håber, at flere flere af de skønne beauty brands begynder at kigge denne vej.

Nå, det var alt fra mig for i aften. Sov rigtig godt darlings!
XO Lise

Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick – Jaune yuzu … I’m in love

yvesrochergold-5 yvesrochergold-2 yvesrochergold-4
yvesrochergold-1
Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick i farven Jaune yuzu (nr. 14), 109,- hos Yves-rocher.dk

Midt i december delte jeg billeder med jer af den fantastiske Sheer Botanical Lipstick fra Yves Rocher i rød (Corail pop)… Og generelt har det jo handlet meget om røde læber her i løbet af decembermåned på bloggen. I dag skal det fortsat handle om læbestift – dog ikke rød læbestift denne gang. Jeg har nemlig fundet endnu en fantastisk læbestift fra Yves Rochers Sheer Botanical serie. Det er den lækre guldfarvede sag på billederne… Og lad mig nu lige fortælle jer, hvorfor den vækker så stor begejstring hos mig!

Min foretrukne fest-makeup er helt klart noget med nogle gyldne toner. Jeg har næsten altid en lækker guld øjenskygge (og gerne i flere nuancer) på øjnene, en flydende eyeliner og masser af mascara på. Så forudsigelig kan jeg lige så godt indrømme, at min fest-makeup er. Men det kan være rigtig svært at finde det rette pynt til læberne til at matche mine gyldne øjenlåg. Jeg har flere gange prøvet med en lækker rød læbestift, men jeg synes bare hurtigt, at det bliver for voldsomt. Jeg kommer nærmest til at føle mig oversminket, når jeg både har meget makeup på øjnene og farverige læber samtidigt. …Men nu har jeg fundet løsningen – og jeg er helt pjattet med den… ja, for at sige det lige ud :)!

Det er Yves Rocher gyldne læbestift ‘Jaune yuzu‘ fra serien Sheer Botanical Lipstick. Pigmenteringen er meget lav, hvilket betyder, at farven er meget diskret og mest af alt bare et gyldent skær med lidt glimmer. Den er helt perfekt til mit gyldne makeup-look og så giver den også en flot glossy effekt.

Yves Rocher Sheer Botanical Lipstick Jaune yuzu kan købes online hos Yves-rocher.dk til små 89,00 DKK – direkte link her.

Det var dagens lille festtip fra mig.
XO Lise

Sponsoreret – læbestiften er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.