Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Bi-serum

sponsoreretaffiliatelinks
beologyserum (1)
beologyserum (2) beologyserum (3) beologyserum (4) beologyserum (5) beologyserum (6) beologyserum (7)
Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Bi-serum, 2 x 28 ml, 159,95 DKK hos Matas

Kære søde læsere – hej og godaften. Jeg ved, at I som oftes bliver snydt for et blogindlæg fra mig om fredagen, da jeg som regel har travlt med at smide fødder op, hælde vin i glasset og køre pizza ned om fredagen. I dag er egentlig ikke nogen undtagelse, men jeg har bare SÅ meget på programmet til bloggen lige nu, så jeg ville være ked af at komme bagud med. Så jeg har sat ‘Scandal’ på pause og stillet rødvinen til side for en stund, så vi kan tale om sidste produkt i Schwarzkopf’s Beology serie for denne gang. Jeg er desuden stoppet hos Brands of Beauty i dag – det var ikke nogen dramatisk afsked, bare rolig. Men jeg skal lige have styr på mine tanker og mit hoved. Så jeg lover, at jeg fortæller jer mere om hvad der nu skal ske, så snart jeg er klar til det. Jeg lover, at der går ikke for længe.

Deep Sea Extract Smoothing Bi-Serum
Det er det sidste produkt fra Schwarzkopf’s nye premium serie, Beology, som jeg har testet i denne gang. Og på en måde har jeg gemt det bedste til sidst – både fordi jeg synes, at det er et ret godt produkt, men også fordi jeg kender jer kære læsere – og jeg ved jeres største interesse ligger i stylingprodukter og olier samt sera til håret. Så jeg håber, at jeres interesse for dette produkt også vil være stort. Det er i hvert fald spændende.

Hvis du endnu ikke har læst om Schwarzkopf’s Beology serie, så smut lige tilbage til mit første indlæg om serien (fra i søndags) og læs med, så du ved hvad det handler om ;)

Beology serien fra Schwarzkopf er baseret på dybhavsalger – og mere specifikt brune alger, som er særligt kendt for deres styrkende og antioxidante effekt. Også dette hårserum indeholder disse dybhavsekstrakter og -alger, og jeg kan faktisk læse på inci-listen, at serummet er særligt rig på disse ingredienser. Thermus Thermophilus Ferment, som er dét dybhavsekstrakt som Schwarzkopf’s bl.a. har bygget deres Beology serie op omkring, er en slags styrkende bakterie – eller faktisk svampevækst – som lever meget dybt nede i havet. Og denne ingrediens er nummer tre på dette serums inci-liste, så det er der ret meget i af – points for that! Nummer fire på inci-listen styrkende keratin, som ikke blot genopbygger håret men også udglatter det. Og nummer fem på inci-listen er Laminaria Saccharina Extract – altså ekstrakt fra brune alger. Så det er virkelig et højt indhold af gode, styrkende ingredienser, der er i dette hårserum.

Og virker det så? Ja det synes jeg! Det er jo en del af Smoothing-linjen – altså den udglattende linje, ikke den reparerende. Og det skal man selvfølgelig være opmærksom på, at dette er ikke et serum, der vil efterlade dit hår sundere på længere sigt. Men på kort sigt efterlader det dit hår så smukt. Mit hår har en tendens til at blive meget elektrisk og kombineret med mit hårs massive tykkelse, er det sgu ikke særlig pænt. Det ser vildt og ukontrolleret ud. Men med dette serum får jeg det ligesom under kontrol.

Hvordan bruger jeg det? Jeg bruger det enten i vådt hår/håndklædetørt hår, inden jeg føntørrer – eller lige inden jeg glatter det – og nogle gange begge dele. Du kan sagtens bruge det i tørt hår, da det trænger forholdsvis hurtigt ind, brug blot lidt mindre af gangen, end når du arbejder det ind i dit våde hår. Jeg bruger det primært i spidserne – altså sådan 10 – 12 cm fra bunden/kanten og ned. Det kommer ud af flasken både som en gel (blå) og som en creme (hvid) fra to forskellige pumper i samme pumpehoved, som du bare lige kan blande let i håndfladen, inden du arbejder det ind i håret.

Jeg ender med fire ud af fem stjerner til Schwarzkopf’s Beology Smoothing Bi-Serum. Det er perfekt til ukontrollerbart hår og hverken tynger eller fedter. Det blødgør mit hår og efterlader det pænt og glat – og modvirker altså også statisk elektrisk hår. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke bruger det, når jeg krøller mit hår. I kan finde denne smarte bi-serum hos Matas til 159,95 DKK for 2 x 28 ml, hvilket jo egentlig er en ret stor størrelse af en serum at være og også til prisen.

Rigtig god aften venner!
XO Lise

Davines Naturaltech Calming Superactive Serum

sponsoreret
davinescalmingspray (1) davinescalmingspray (2) davinescalmingspray (3) davinescalmingspray (4) davinescalmingspray (5)
Davines Calming Superactive serum, 100 ml, 329,- hos Myhair.dk

Hejsa babes. Vi skal fortsætte vores hår-snak fra i går. Hvor gårsdagens indlæg var lidt svært for mig at skrive, da min oplevelse med Davines’ Calming Shampoo har været lidt blandet, så er denne anmeldelse anderledes let: Min begejstring for dette produkt er nemlig til at tage og føle på! Så lad mig fortælle jer om Davines’ hovedbundsserum Calming Superactive.

Calming Superactive serummet er fra Davines’ Naturaltech serie, som jeg også fortalte jer om i går – en bæredygtig linje af produkter med innovativ teknologi og gode naturlige ingredienser. Hvis du endnu ikke har læst mit indlæg fra i går, så gå lige tilbage og læs det :)

Davines Naturaltech Calming Superactive serum
Du kan både bruge dette serum sammen med shampooen fra samme serie (Calming shampoo) eller separat. Det er klart, at den største effekt opnås nok ved brug sammen med en beroligende shampoo, men jeg vil faktisk vove at påstå, at det ikke er et must. Dette serum er nemlig helt fantastisk – en sand problemknuser!

Hvordan bruges det? Du kan både bruge dette serum i vådt og tørt hår. Det skal ikke nødvendigvis skylles ud. Jeg er dog total allergisk overfor fedtet hår, og jeg kan slet ikke tåle, når mit hår bare ser liiidt fedtet ud – og det føler jeg godt, at det kan komme til, når jeg bruger denne spray. Den fedter ikke meget, men en lille smule. Produktet bruges efter behov mod tør og irriteret hovedbund – så hvis din hovedbund er tør, skaller og klør, så vil jeg foreslå at bruge den om aftnen, inden du skal vaske hår næste morgen. Sådan bruger jeg den i hvert fald. Du sprayer blot ét enkelt pift på de områder, hvor din hovedbund er særligt irriteret og klør – herefter masserer du produktet godt ned i hovedbunden – hvilket ikke blot hjælper produktet med at trænge ordentligt ned, det er også stimulerende for dine hårrødder, så dine hårstrå vokser og styrkes.

Hvad er der i? Hovedingredienser i denne hovedbundsserum er Zanthoxylum Alatum – også kaldet Tandved på dansk. Tandved er en lianplante, som vokser i de mere tropiske klimaer og særligt i Asien. Planten er fuld af gode olier, og derfor bruges den også i dette serum, da den har beroligende, plejende og anti-inflammatoriske effekt, som også modvirker kløe. Herudover, er der Zea Mays olie i, som er olie der stammer fra majs og er rig på linolsyre og E-vitamin. Zea Mays olien virker plejende og antibakteriel på din (og min) hovedbund.

Og hvad synes jeg så? Hvis I er i tvivl; så lad mig lige understrege: JEG ER VILD MED DEN! Den virker virkelig. Den modvirker øjeblikkeligt irritation og kløe – og næste dag vil du opleve din hovedbund rolig, velplejet og uden skællende områder. Er den dyr? Ja for pokker! Men virker den? Ja for pokker! Fem ud af fem stjerner til Davines’ Calming Superactive serum fra mig!

Køb Davines’ produkter hos en professionel frisør nær dig.

XO Lise

Hair care talks: Hair Serum

Sreum (4) Sreum (2) før (1) før (2) efter (13) efter (10) efter (19)

Kære søde læsere. Jesus fucking christ, jeg er træt her til aften… En af de der aftener hvor jeg bare har tusinde gøremål og aller helst bare vil i seng! Jeg beklager også, at klokken i dag er blevet så mange, inden jeg fik logget på bloggen her. Til gengæld er jeg glad for langt om længe at være på bloggen på en torsdag… For det betyder nemlig Hair Care Talks – mit nye tema som jeg fik startet, men knapt nok begyndt på. I kan se intro indlægget til Hair Care Talks her – og det forrige indlæg Hair Care Talks: Hair Tonic her.

I dag vil jeg gerne snakke lidt med jer om hårserum – for det er da i sandhed et af de der produkterne, som man kigger på nede på hylden i Matas og tænker: Hvad fanden er det her? Og hvad pokker skal jeg bruge det til? Er det hårolie? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare nedenfor, for hårserum er faktisk et rigtig godt finish-produkt, som jeg personligt bruger rigtig meget til mine tørre spidser.

let’s talk some hair care! 

Hårolie og hårserum minder meget om hinanden i konsistens og udseende. Det er dog ikke det samme. Først og fremmest er der ikke olie i hårserum. Hårserum består primært af silikone. Forskellen ligger i det plejende element – eller mangel på samme ;). Hvor hårolie er for dit hårs pleje og sundheds skyld, så er serum  mere for udseendets skyld. Ser dine spidser tørre og triste ud, så er serum helt perfekt til at skabe et lækkert, let fugtet, sundt og skinnende look (kun til dine spidser!). Den minder egentlig meget om en shine-spray, den er bare mere effektiv.

How to use? Pump 2 – 3 små pump ud i din håndflade og arbejd det ind i dit hårs længder. Jeg bruger det primært i mine spidser, for at undgå et usundt, skadet og tørt look til mit hår. Personligt bruger jeg skiftevis TONI&GUY’s Glamour Serum drops   og TONI&GUY Shine Gloss Serum.

Bruger I hårserum? Btw, jeg beklager at det er lidt svært at se forskel på før- og efter billederne. De er taget med my camera phone, da jeg ikke har mit spejlreflekskamera ved mig pt.
XO Lise