Schwarzkopf Gliss Supreme Length

sponsoreretaffiliatelinks
schwarzkopfpink (1) schwarzkopfpink (2) schwarzkopfpink (3) schwarzkopfpink (4) schwarzkopfpink (5) schwarzkopfpink (6) schwarzkopfpink (7) schwarzkopfpink (8) schwarzkopfpink (9)
Schwarzkopf Gliss Supreme Length hårkur, 300 ml, 49,95 DKK hos MatasSchwarzkopf Gliss Supreme Length balsamspray, 200 ml, 35,- hos MatasSchwarzkopf Gliss Supreme Length Conditioner, 200 ml, 15,- hos MatasSchwarzkopf Gliss Supreme Length Shampoo, 250 ml, 15,- hos Matas

Da denne serie dumpede ind af min dør, ramte den mig lige i mit prinsessehjerte. De pinke og skinnende produkter er ved første øjekast slet ikke til at stå for! Og pynter utrolig meget på badeværelset. Herudover, har jeg længe gået og spekuleret på om mit hår skulle klippes forholdsvis kort igen – eller om jeg skulle lade det gro langt? Jeg er ikke helt nået til en beslutning endnu, men jeg tænkte, at om ikke andet, så var det dét perfekte tidspunkt at teste denne serie på. Mit hår er nemlig begyndt at se meget tørt ud i spidserne, og det er tid til at der skal ske noget… Jeg har brugt de smukke produkter fra Schwarzkopf i en måned nu – og i dag skal I få lov til at høre om mine oplevelser med de fire produkter.

Schwarzkopf Gliss Supreme Length er en serie, der er udviklet til dig, der gerne vil have langt hår og måske også sparre en tur til frisøren. I stedet for at lade de tørre spidser klippe, foreslår Schwarzkopf dig og mig at bruge deres nye serie med mikro-lipider, ekstrakt fra pæoner og keratinserum, som lover at reparere skadet hår, reducere spaltede spidser, styrke hårcellernes struktur og forebygge fremtidige skader også. Serien består af fire produkter: Shampoo, balsam, balsamspray og hårkur. Jeg vil gennemgå de fire produkter her neden for.

Schwarzkopf Gliss Supreme Length Shampoo 
Shampooen er så flot, som en kæmpestor lyserød diamant, der har forvildet sig ind i din bruseniche. Det dufter sødt ved førte indtryk, men efterlader heldigvis ikke for meget duft i håret – hvilket jeg personligt foretrækker. Den lover selvfølgelig at rense håret (nænsomt) og efterlade håret flottere fra rod til spids. Jeg synes, at shampooen renser så fint – den er lidt hård ved min hovedbund, men meget lidt sammenlignet med så mange andre shampooer – og specielt andre shampooer i samme prisklasse (15,- for 250 ml). Jeg synes desværre ikke, at den efterlader mit hår pænere – tværtimod, synes jeg faktisk at mit hår fortsat er tørt efter brug, men til gengæld ret fyldigt. Da jeg tjekkede ingredienslisten (inci), kom det desværre ikke bag på mig at både min hovedbund havde reageret og mit hår virkede tørt… Sodium Laureth Sulfat står nemlig som én af de første ingredienser på listen og indholdet er dermed ret højt. Sodium Laureth Sulfat er også kendt som SLES og er et billigt skummemiddel, som bestemt ikke gør noget godt for hverken hud eller hår. Så der var ikke mange point at hente her.

Schwarzkopf Gliss Supreme Lenght Conditioner
Hvor shampooen var helt gennemsigtig, da produktet kom ud af tuben, er balsammen lys lyserød og dufter en smule mildere end shampooen. Den lover, at gøre håret nemt at redde ud og gøre det blødere. Den gør helt sikkert mit hår nemt at redde ud og er også nemt at arbejde ind i håret, da balsammen har en rigtig fin konsistens. Desværre, efterlader denne balsam ikke mit hår i en forbedret eller blødere tilstand – heller ikke efter en hel måneds brug. Der er ellers mange ingredienser med vegetabilsk oprindelse i denne balsam, og det synes jeg som udgangspunkt er ret positivt, men der er også udtørrende salte i produktet og jeg skal desværre også et stykke ned på inci-listen, inden den første plejende ingrediens dukker op. Og alt i alt kunne jeg bare godt tænke mig at se mere plejende, reparerende effekt fra både shampoo og balsam.

Schwarzkopf Gliss Supreme Length Balsamspray
Jeg synes jo, at balsamspray er et fantastisk koncept. Jeg vil aldrig bruge balsamspray som et alternativ til balsam, men som et supplement til hårpleje – specielt velegnet til tørt og ødelagt hår, der har brug for al den pleje, som det kan få. Balsamsprayen fra Schwarzkopf dufter meget sødt og har en lys lyserød farve, men efterlader ikke farve i dit hår. Den skal ikke skylles ud og lover at efterlade et smidigt resultat. Jeg sprayer det i hele mit hår – eller i længderne, ikke i toppen, da jeg ville være bange for at den fedter. Jeg bruger den både i vådt/håndklædetørt hår og tørt hår. Jeg synes sådan set, at den er udmærket- eller jeg synes, at resultatet af den er udmærket. En ret stor del af indholdet i denne balsamspray er silikone, hvilket bidrager til at få håret til at se sundere ud og virke blødere, selvom det egentlig ikke virker reparerende. Herudover, er der plejende ekstrakt fra pæoner, keratin og panthenol, som også virker plejende og styrkende. Så alt i alt en udmærket formel og specielt til prisen (35,- for 200 ml).

Schwarzopf Gliss Supreme Length Intensively Repairing Mask
Inden jeg lukker og slukker for i aften, så lad os lige vende hårkuren eller hårmasken fra samme serie også. Ligesom de andre produkter dufter den sødt og har også en bleg lyserød farve. Jeg synes, at konsistensen var overraskende tynd af en hårkur at være, men omvendt bandt den fint til håret, så det gjorde ikke noget. Denne hårkur lover genopbyggende pleje. Jeg har brugt den fem – seks gange i løbet af den seneste måned efter hårvask. Jeg må desværre sande, selvom jeg er vild med hårkur, at dette produkt er dét, som jeg er mindst begejstret for i hele serien. Det gjorde absolut intet godt for mit hår. Tværtimod. Den virkede udtørrende på mit hår og smadrede min hovebund. Så dette produkt kan jeg desværre ikke anbefale – selvom den er pink og flot. Jeg kan se, at der er en forholdsvis stor mængde at Behentrimonium chloride i, som er en type af ammonium salt, der bruges til konservering – og netop dette kan forklare, hvorfor produktet virkede så udtørrende på mit hår og min hovebund.

…Så to sum up: Selvom jeg synes, at produkterne præsenterer sig selv utrolig smukt i deres girly emballage, så er det desværre kun balsamsprayen, som jeg kan anbefale. Og evt. balsammen hvis du er på jagt efter en særligt budgetvenlig balsam, så er denne et udmærket bud. Produkterne kan findes i Matas og udvalgte større supermarkeder.

XO Lise

Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Intensive Mask

sponsoreretaffiliatelinks
IMG_2416
IMG_2422 IMG_2440
Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Intensive Mask for damaged hair, 200 ml, 129,95 DKK hos Matas

Kære søde læsere. Hermed endnu et blogindlæg i Beology-serien om Beology-serien. Der er to produkter endnu (dagens fokus og en serum), så jeg håber, at I vil hænge i lidt endnu, for de to sidste produkter er bestemt ikke uinteressant, hvis I spørger mig.

Deep Sea Extract Intensive Mask
I dag skal det handle om én af hårkurene fra Schwarzkopf’s nye Beology serie. Husk, at hvis du ikke har læst mine forrige indlæg om denne algebaserede serie endnu, så smut lige tilbage og gør det, så du kan få en ordentlig introduktion til serien (klik her – der er tre indlæg). Særligt, vil jeg faktisk gerne, at I især læser mit første indlæg i denne serie – nemlig dét om Schwarzkopf’s Beology Deep Sea Extract Repairing Shampoo, som er fra samme linje som denne hårmaske: Repairing-linjen. Jeg var nemlig ikke særlig begejstret for shampooen fra denne linje – men oplevelsen med hårkuren var en helt anden!

Der er tre hårkure eller hårmasker i hele Beology-serien. Dén, som vi skal snakke om i dag, er den røde sag, som skulle virke særligt reparerende på skadet hår som mit. Repairing-linjen indeholder fugtgivende polymer for maksimal reparation af skadet hår. Men skal vi lige snakke lidt om hvad polymer er først? Polymoner er egentlig bare en kemisk forbindelse af molekyler, meget ligesom aminosyrer, som ofte også er kæder, når man bruger dem i skønhedsprodukter. Det smarte ved polymoner er, at de kan indeholde flere forskellige slags molekyler – og der er mange slags molekyler, som er rigtig gode for vores hår. I dette tilfælde er der tale om fugtgivende molekyler og plejende samt genopbyggende proteiner, der reparerer hårets struktur og styrker hårstråene fibre, så dit og mit skadede hår efterfølgende syner sundt, velplejet og glansfuldt.

Hvordan virker den? Vask dit hår normalt. Put så hårkuren her i hele håret, mens det stadig er vådt eller blot håndklædetørt – og lad den virke i 10 – 15 minutter. Schwarzkopf anbefaler egentlig bare 5 – 10 minutter, men jeg vil altid minimum lade en hårkur sidde i i 10 minutter og også helst 15. Skyl den herefter godt ud med vand – hvis du er sej, gør du det med koldt vand for at forsegle hårstråene og låse de gode ingredienser fra produktet inde. Brug den efter behov – jeg vil anbefale én gang om ugen.

Hvad synes jeg? Jeg synes, at den er rigtig god. Min hår blev virkelig blødt og flot af den! Ikke mega glansfuldt, men mega velplejet! Og så synes jeg faktisk også, at den gav et løft til mine hårrødder, som sådan et ekstra plus. Det er virkelig en god hårkur. Og selvom jeg tog den i i søndags, kan jeg stadig se effekten af den i dag (torsdag)… Eller det bilder jeg i hvert fald mig selv ind :)

Schwarzkopf’s Beology Deep Sea Extract Repairing Intensive Mask får fire ud af fem stjerner af mig. Den lover at give mit hår glans, og det gør den ikke – så derfor mister den én stjerne. Til gengæld gør den nærmest alt andet godt for mit hår, så det er fedt. Endnu engang kan jeg læse mig til på inci-listen, at der faktisk er en ret høj procentdel af alger og algeekstrakt tilstede i dette produkt, og det er jo virkelig positivt! Herudover, giver keratin, panthenol og glycerin styrke, pleje og fugt til mit hår i denne kur! Et virkelig godt produkt, som er alle 130 kroner værd!

XO Lise

Beautiful Summer // Travel essentials fra Davines

sponsoreret
                            beautifulsummer4
davinestravel (1)
davinestravel (3)
davinestravel (2) davinestravel (4) davinestravel (5) davinestravel (6) davinestravel (7)

Er det bare mig, eller er der noget ekstra kært over rejsestørrelser? Jeg tager ofte mig selv i at finde mine skønhedsprodukter i rejsestørrelser så super nuttede! Selvom, det jo virker fjollet – det er jo bare produkter… but still… Og derfor vil jeg gerne dele disse søde rejsestørrelser fra ét af mine favorit hårbrands, Davines, med jer i dag – da jeg kunne forestille mig, at der er mange af jer der går på ferie i dag.

Jeg har skrevet om Davines flere gange her på bloggen, da jeg virkelig holder af deres produkter, men hvis du mod forventning ikke skulle kende Davines, så lad mig lige kort fortælle jer om dem her :) Davines er et professionelt hårplejebrand fra Italien, som var hele ti år undervejs, inden deres fantastiske produkter var gode nok for skaberne til at ramme markedet. I dag har Davines mere end tyve års erfaring og forhandles hos professionelle frisører verden over. Alle deres produkter er skabt og produceret med respekt og omtanke for miljøet og med øje for bæredygtighed. Hvis I er nysgerrige på, hvad jeg tidligere har skrevet om Davines, så kan I bare følge Davines tagget i bunden af dette blogindlæg. Jeg har bl.a. udgivet to indlæg om deres skønne solprodukter i forbindelse med dette sommertema // Beautiful Summer // som I kan finde her og her.

Mine absolutte favoritter fra Davines er deres tre produkter i NouNou serien (shampoo, balsam og maske) og deres fantastiske tørshampoo. Og derfor har jeg også inkluderet tørshampooen i dette blogindlæg, da jeg synes, at en tørshampoo er ret essentiel til ferien! Hvis I vil læse mere om én af de bedste tørshampooer, som jeg nogensinde har prøvet, så kan I klikke lige her og læse om Davines’ Hair Refresher. Og hvis I vil læse om den fantastiske NouNou serie, så skal I klikke her for shampoo, conditioner og mask.

Hvilke Davines produkter er jeres favoritter?

Husk, at Davines skal købes hos professionelle frisører. Davines er desværre et af de brands, som også er ramt af parallelimport via store discountsider osv. – og i sidste ende går det altså ikke blot udover de professionelle danske distributører og forhandlere, det går også ud over brandet og de gode mennesker, som arbejder hårdt for at skabe professionelle produkter. Så køb altid professionelle hårprodukter hos professionelle!

God fredag til jer!
XO Lise

Beautiful Summer // David Mallett travel size

beautifulsummer4
dmtravelsize (1)
dmtravelsize (2) dmtravelsize (2A) dmtravelsize (3) dmtravelsize (5) dmtravelsize (6) dmtravelsize (7)David Mallett L’Hydratation rejsestørrelser af 40 – 50 ml – vejl. udsalgspriser 75 – 95,- hos AnaBé i Vedbæk

Hej og godaften darlings! Har I fulgt med på Instagram i dag? ( ( @LiseVejnoe ) ) … Simon og jeg har besøgt Karlstrup Kalkgrav. Det er anden gang vi er der, men første gang i sommervejr – og wauw oh wauw var det fantastisk! Det turkisblå vand og de smukke omgivelser kan varmt anbefales! Vi tog s-toget til Solrød Strand og cyklede derfra til kalkgraven. Det tog kun ti minutter. S-togsturen var lidt længere, men det var hele turen værd! Vi har simpelthen nydt dagen til fulde!

…Vi vaskede ikke hår i kalkgraven (obviously), men jeg vil nu gerne snakke lidt med jer om shampoo, balsam og hårkur her til aften. Ét af mine absolutte favorit brands laver nemlig de flotteste små rejsestørrelser, som er perfekt til dig og mig, som ikke vil gå ned på kvalitet, når vi er på ferie eller ude og rejse…

David Mallett L’Hydratation
Jeg taler om David Mallett haircare, som jeg arbejder med til daglig hos Brands of Beauty – ét brand, som I muligvis husker at jeg introducerede jer til i slutningen af januar – hvis ikke, så kan I jo lige klikke her og læse indlægget.

David Mallett Haircare er en serie af rene æstetiske unisex produkter med rene essentielle formler, udviklet af stjernefrisøren og hårplejeeksperten David Mallett. Alle produkter testes minimum ét år i David Malletts salon i Paris, inden de sættes i produktion. Udviklet og produceret i Frankrig. David Mallett Haircare er en serie af rene æstetiske unisex produkter med rene essentielle formler, udviklet af stjernefrisøren og hårplejeeksperten David Mallett. Alle produkter testes minimum ét år i David Malletts salon i Paris, inden de sættes i produktion. Udviklet og produceret i Frankrig. Sortimentet består af tre serier: L’Hydratation (fugt), Le Volume (volumen) og La Couleur (farve) – og det er L’Hydratation, som vi skal snakke lidt om i dag. Vigtigst for mig at understrege, inden vi går videre, er virkelig at dette er bare produkter der virker! De holder hvad de lover! De er effektive men alligevel skånsomme, og det er jeg personligt helt vild med.

David Malletts serie L’Hydratation er en serie bestående af tre professionelle produkter, som er alle er skabt for at imødekomme David Malletts eksklusive og krævende klientels ønsker og behov for optimalt fugtgivende produkter, som ikke tynger håret – og som er velegnet til selv den mest sarte hovedbund. David Mallett har således skabt en trio bestående af professionelle og milde produkter: shampoo, balsam og maske. Produkternes hovedingrediens er keravis – et planteproteinkompleks med en kemisk sammensætning, der muliggør penetration direkte ind i håret. Det styrker håret indefra og udglatter hårstråenes yderste skællag. Håret efterlades silkeblødt. …Og disse tre herlige produkter findes alle i fine små rejsestørrelser af henholdsvis 40 og 50 ml, som du kan slæbe med på ferien, hvis du ikke vil gå ned på kvalitet, mens du er ude og rejse.

David Malletts rejsestørrelser findes hos AnaBé i Vedbæk, og jeg tror faktisk også, at I kan finde dem hos Gun-Britt Coiffure – og måske endda også i Illum?

Sweet dreams darlings!
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Beautiful Summer // SU Hair mask fra Davines til tørt og solskadet hår…

sponsoreret
beautifulsummer4suhairmask (1) suhairmask (2) suhairmask (3) suhairmask (4) suhairmask (5)Davines SU Hair mask, 150 ml, 198,- hos Allbeauty.com

Hej og godaften my dearest. Hvad så, så blev det mandag igen? Har det været hårdt, eller holder I ferie ligesom mig? Jeg har virkelig bare slappet af i dag og ikke just foretaget mig dagens gode gerning. Efter sådan en tur til det jyske, kan man altså godt lige bruge en dag på at komme på plads igen og lade – kender I det?

Nå, men lad os fortsætte hvor vi slap i går og tale lidt mere om gode hårprodukter til dig og mig, der holder af at solbade. Foruden den fantastiske SU Hair & Body Wash, findes der nemlig også en ret lækker hårmaske i samme serie fra Davines. Og den kan også varmt anbefales, hvis I spørger mig!

SU Hair Mask fra Davines
SU hårmasken bør både bruges i perioden hvor du er meget i solen – og evt. også efter skaden er sket, og du har brug for at give dit hår ekstra meget fugt og pleje. Den er derfor ikke kun til solskadet hår, men også bare tørt hår helt generelt. Den er naturligvis særligt fugtgivende, men herudover også blødgørende og glansgivende. Så den giver nærmest tørt og trist hår nyt liv igen ;)

Den gode fugtgivende, blødgørende og glansgivende egenskaber får hårmasken bl.a. takket være sit indhold af sheasmør, jojobaolie, mandelolie og frugtekstrakt – all good things. Massér masken i et nyvasket hår og lad den virke i 5 – 15 minutter (hellere 15 end 5) og skyl den så ud med vand.

Jeg er rigtig glad for denne maske – og jeg synes, at den holder hvad den lover. Og husk så, at Davines altid er baseret på naturlige ingredienser og ankommer en i miljøvenlig indpakning – nice right?

Find Davines hos en professionel frisør nær dig.

XO Lise

Efterårs give away / Vind 5 x Gliss hårkur

sponsoreret
A (1) - Copy
A (2) A (4) b b (2) IMG_3598 IMG_3586

Hej og godformiddag aller smukkeste læsere. Jeg ved ikke, hvor I pt. befinder jer i landet, men personligt er jeg lige nu i Nordjylland – og jeg kan godt sige jer; det rusker heroppe! Efterårsvejret har for alvor sat ind – og det må vi jo omstille os til og indstille os på.

Det betyder varmere tøj, men det betyder så sandelig også mere pleje til hud og hår! De danske vejrforhold er nemlig hårde ved begge dele. Luften bliver særligt tør her i løbet af efterårsmånederne – både indendørs og udendørs – og derfor kan dit hår hurtigt blive ekstra tørt og syne livløst. Og derfor er det vigtigt at tilføje ekstra fugt og pleje til din hårpragt – også i efterårs- og vintermånederne.

Hvis I følger bloggen fast, så ved I allerede; at jeg sværger til hårkure! Jeg bruger gerne en lækker hårkur én gang om ugen, som en fast del af mine hårrutiner herhjemme… Og det synes jeg også, at I skal! Derfor er det med stor fornøjelsen, at jeg i dag og én uge frem udlodder intet mindre end fem hårkure her på bloggen.

Schwarzkopf Gliss 5 x hårkure til sundt efterårshår 
Gliss fra Schwarzkopf har netop relanceret deres fem hårkure i en nye, yndige krukke designs, som I lige nu kan vinde. Men først, så lad mig kort fortælle jer om de forskellige hårkure fra Gliss:

  • Gliss Color Protect & Shine Anti-Fading Mask (den røde): En hårkur specielt velegnet til farvet hår. Med flydende krystaller (3D-Color-Luminance) styrker og reparerer denne kur/maske hårets indre struktur og forsegler hårsækken + beskytter håret og hårfarven med UV-filter.
  • Gliss Ultimate Repair Anti-Damage Mask (den sorte): Den ultimative hårkur fra Gliss! Den indeholder tre gange så meget keratin (et fiberdannende protein, som også findes naturligt i håret. Håret har brug for keratin for at styrke og genopbygge hårstråene) som de fleste hårplejeprodukter. Den er velegnet til tørt og skadet hår (læs: mit!), da den genopbygger hårets struktur og efterlader det modstandsdygtigt og glansfuldt.
  • Gliss Total Repair Anti-Breakage Mask (den hvide): Denne hårkur reducerer knækkede hår med op til 95 procent og reparerer hårstråene indefra. Håret efterlades smidigt, glansfuldt og fuld af ny næring.
  • Gliss Fiber Therapy Bonding Seal Mask (den lilla): Denne hårkur er bygget op omkring en formular med Omegaplex, som plejer og reparerer skadet hår efter farvning og/eller varmebehandling (som f.eks. ved brug af føntørre, glattejern, krøllejern osv.). Den forsegler bindingerne i håret for langvarig beskyttelse. 
  • Gliss Sensational Strength Intense Strengthening Mask (den laksefarvede): Den hårkur er optimal til dig og mig der mangler glans, fylde og styrke til vores hår. Hårkuren har en trippel-virkende formel med en kombination af tre forskellige proteiner, der reparerer forskellige dele af hårets struktur, og styrker hvert enkelt hårstrå.

Alle fem hårkure skal sidde i vådt hår i minimum ét minut af gangen og efterfølgende skylles ud med vand. De kan bruges helt op til 2 – 3 gange om ugen. De kommer hver især i en krukke af 300 ml og har vejl. udsalgspris på 49,95 DKK pr. stk. For at vinde de fem velduftende hårkure/hårmasker fra Gliss skal I blot gøre følgende:

  1. Følg mig på Instagram: @LiseVejnoe (direkte link her)
  2. Følg Schwarzkopf på Instagram: @Schwarzkopf (direkte link her)
  3. Og husk at kommentere her i indlægget, at du har deltaget. Klik på kommentarfeltet i toppen af dette indlæg.

Jeg finder én vinder af alle fem krukker onsdag den 11. oktober. Så skynd jer at deltage inden da – og held og lykke!

XO Lise 

Davines NouNou Hair Mask

Nounoumask (1) Nounoumask (2) Nounoumask (3) Nounoumask (4) ens (2) Nounoumask (5)
Davines NouNou Hair Mask, 250 ML, cirka 206,- 

Hej smukke læsere og godeftermiddag. Jeg håber, at I nyder det smukke, skønne vejr i dag! Jeg solede på én af vores dejlige tagterrasser i formiddags – og det var intet mindre end herligt! Jeg håber, vejret bliver lige så godt i weekenden.

…Og jeg er efterhånden helt klar til weekend! Mit hår har nemlig haft den lækre NouNou hårmaske i i 15 minutter i dag – og er gennemfugtet, smukt og glansfuldt. …Og NouNou hårmasken bringer til tredje og sidste blogindlæg i vores lille Davines pleje-triologi.

Hele NouNou-serien er særligt plejende og ekstra god til os med tørt, skadet og/eller behandlet hår – som navnet også antyder (NouNou = Nourishment). Alle produkter i serien indeholder særligt modstandsdygtige tomater dyrket i Italien, som er rige på antioxidanter og vitamin C.

Særligt for hårmasken er, at den foruden de italienske tomater også indeholder fedtstoffer fra oliven, som er plejende og indeholder vitamin E (vitamin E er særligt styrkende). Den ligner jo meget balsammen fra sammen serie, men når man får den i hænderne, mærker man tydeligt at hårmasken er tykkere i konsistensen. Den skal sidde i vådt/fugtigt hår i 10 – 15 minutter og skylles ud derefter (jeg anbefaler 15 minutter). Efter brug oplever jeg virkelig mit hår tykkere, velfugtet og meget mindre slidt (færre tydelige splittede spidser).

Jeg giver Davines’ NouNou Hair Mask fem ud af fem stjerner. Det har jeg vist givet alle tre produkter fra serien efterhånden. Men jeg har virkelig også været ovenud tilfreds med produkternes effekt. De har både efterladt mig med smukke, mere velplejet, mindre slidt hår – men også med en sundere hovedbund. Det er virkelig en anbefalelsesværdig serie.

Husk Davines’ produkter forhandles eksklusivt hos frisører samt udvalgte webshops.

Rigtig god dag.
XO Lise

Sponsoreret.

Larsson & Lange Deep Repair Masque

IMG_7907 IMG_7908 IMG_7915
IMG_7916
Larsson & Lange Deep Repair Masque, 200 ML, 169,- hos Ellos.dk

Hello my darlings og rigtig god søndag til jer. Jeg håber, at I har nydt jeres weekend lige så meget som jeg? …Der har været fart på vores weekend – men når man er i godt selskab, så gør det nu ikke så meget.
– Fredag aften fejrede vi en af Simons gode venner i anledning af hans fødselsdag. Det var med østers, bobler, fest og farver. Så vi var lidt lang tid om at komme i omdrejninger lørdag. Ikke desto mindre fik vi gjort hele lejligheden ren og forberedt et mindre muslingegilde. Vi havde nemlig de skønneste gæster på besøg i går aftes…

Men nok om min weekend og mere om min søndag. Efter en weekend med fart på, holder jeg nemlig af at forkæle mig selv på en slow søndag som denne… Bl.a. med en lækker hårkur! Så lad mig fortælle jer lidt om, hvilken jeg bruger lige for tiden.

Jeg bruger Larsson & Lange’s Deep Repair Masque – en hårmaske produceret i Sverige, som dufter noget så fantastisk! Den har den blødeste duft af både vanilje og blomster… Så det gode førstehåndsindtryk er virkelig til at tage og føle med dette produkt. Derudover er konsistensen  og farven dejlig. Men hvad så med effekten? Jeg synes den er udmærket. Jeg mærker helt sikkert en forbedring efter brug – men desværre ikke en længerevarende en af slagsen, og derfor må man sørge for at bruge denne hårmaske 1 – 2 gange om ugen, hvis man vil opnå et hår der syner blødt og velplejet… Meeeen, sådan er det nok i virkeligheden med de fleste hårmasker. Larsson & Lange’s Deep Repair Masque indeholder lækre ingredienser som sheabutter og mandelolie, der begge afhjælper tørt og skadet hår. …Jeg ender på 3 ud fem stjerner til Larsson & Lange Deep Repair Masque – det er et lækkert produkter, som holder hvad det lover i en vis grad.

Larsson & Lange forhandles hos Ellos. Hårmasken her koster 169,- for 200 ML. 

Hav en rigtig dejlig søndag. 
XO Lise 

Sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

Australian Bodycare hovedbundspakke med tea tree oil

sponsoreretaffiliatelinks
Australian (1)
Australian (2)
Australian (5)
Australian (6) Australian (7)
Australian Bodycare hovedbundspakke (shampoo, conditioner & treatment mask) 299,- på Australian-bodycare.com

Hvis I følger bloggen fast, så har I tidligere hørt om mine hovedbundsproblemer. Jeg får let tør og irriteret hovedbund, som både kløer og drysser. Og det er bestemt et scenarie, som jeg så vidt muligt forsøger at undgå. Hvis nogle af jer kender til problemet – eller døjer med skæl – så ved I, hvor frustrerende det kan være! Og derfor er det med stor fornøjelse, at jeg i dag kan fortælle jer om Australian Bodycare og nogle af deres produkter.

Australian Bodycare er et brand, som hovedsageligt arbejder med én vidunder ingrediens i alle deres produkter: Tea Tree Oil. Tea tree oil er en 100 % naturlig, æterisk olie, som udvindes af bladene fra det australske træ Melaleuca Alternifolia. …Fra mit arbejde som PR agent for skønhedsprodukter har jeg før hørt om tea tree oil og denne olies enormt positive effekt, og derfor blev min nysgerrighed for alvor vakt, da jeg hørte om en intensiv hovedbundspakke med netop denne ingrediens.

Tea tree oil er en naturlig ingrediens, som har været brugt i mange år af Australiens Aboriginals. I dag er den hovedsageligt kendt for sin antibakterielle effekt – og netop derfor er den god til både hud- og hovedbundsproblemer. Irriteret hovedbund er nemlig ofte forårsaget af bakterier i hovedbunden. Bakterier har vi jo alle sammen – på godt og ondt – og det kan være svært at sige præcis hvorfor, at der opstår et dårligt bakterielt klima i ens hovedbund. Dels er det forskelligt, hvor sart vores hud og hovedbund er (min hovedbund er forholdsvis sart), og dels udsætter vi (eller det gør jeg i hvert fald) vores hovedbund for meget i løbet af én uge… Personligt, så bruger jeg både tørshampoo, duster, hårspray, skum, volume spray, olie og serum i mit hår… Og alle disse produkter kan godt være svære at få vasket helt ud af håret igen (specielt tørshampoo og duster!). Og som I nok kan forestille jer, så kan disse rester fra styling produkter samle sig til en uheldig kombi i hovedbunden, som kan gøre det svært for hud og hovedbund at ånde. Og det er altså desværre ikke alle shampooer, som får bugt med alle styling produkterne i løbet af en hårvask.

Men det skal jeg da love for, at Australian Bodycare’s ‘Hair Clean shampoo’ gjorde! Allerede efter første vask følte jeg en enorm forskel. Hvilket egentlig var ret overraskende. I mit erhverv som blogger tester jeg jo mange rigtig gode shampooer – og jeg må indrømme; at da mange af dem ligger på et rigtig fint niveau, er det sjældent, at jeg mærker den store forskel. Men det gjorde jeg virkelig her! Mit hår føltes så enormt nyvasket efter brug (mere end normalt) og det føltes let! Shampooen indeholder naturligvis tea tree oil, som hæmmer væksten af uønskede bakterier og svamp i hovedbunden og renser grundigt. Derudover er der glycerin i, som tilfører fugt og hjælper med at opretholde fugtbalancen.

Og når nu shampooen var SÅ rensende, efterlod den så mit hår tørt? Nej, det gjorde den faktisk ikke. Men jeg supplerede naturligvis også med en conditioner. Conditioneren er også fra ‘Hair care’-serien og indeholder, foruden tea tree oil, også panthenol, naturlige olier fra shea butter og ekstrakt fra tasmansk peber. Alle ingredienser har til henblik at efterlade håret fugtet, sundt og glansfuldt. Conditioneren havde en rigtig god konsistens. Som I sikkert ved, så hader jeg, når en conditioner er alt for tynd – og det var denne bestemt ikke!

Tredje produkt i hovedbundspakken har jeg vist udviklet et afhængighedsforhold til. Wauw, hvor er den god! Det er en hovedbundskur – Australian Bodycare kalder den ‘Scalp cure – treatment mask‘. Og den er ret smart – for modsat normale hårkure, så skal denne påføres i tørt hår. Det vil sige, at du kan tage den i om aftnen og sove med den, eller blot putte den i 5 – 15 minutter inden du smutter i bad og vasker hår. Hovedingrediensen er naturligvis tea tree oil, som virker beroligende på hovedbunden. Herudover, er der plejende ingredienser som macadamia nut oil og ekstrakt fra tasmansk peber i – begge med det formål at fugte og modvirke irritation.
– Jeg har efterhånden brugt masken og tilhørende produkter i fire uger. Jeg bruger masken én gang om ugen. Hvis jeg har mulighed for det, sover jeg med den. Men den er også god, selvom man kun har tid til at lade den sidde i i 5 – 15 minutter.

Hvis I ikke har kunnet læse det mellem linjerne, så lad mig lige understrege det her: Jeg er ovenud begejstret for disse produkter! Det er jeg virkelig. Og lad mig lige give jer den sidste punch line også: Én af mine søde veninder var for nyligt på besøg hos mig en weekend. Hun fortæller mig, at hun har fået psoriasis i hovedbunden – til hendes store irritation! Jeg springer naturligvis op af sofaen og siger; at så er hun nødt til at prøve disse nye produkter, som jeg har fået. Hun brugte dem her hos mig i løbet af weekenden, og hun var virkelig glad for resultatet (så glad, at hun sagde, jeg gerne måtte skrive det her på bloggen). 

Australian Bodycare’s tre produkter i hovedbundspakken får alle fem ud af fem stjerner af mig. Produkterne forhandles på Australian-bodycare.com, hvor de leveres fra dag til dag – men I kan også finde produkterne i Matas, hos landets apoteker og på udvalgte webshops. Og hvis I gerne vil vide lidt mere om irriteret hovedbund, og hvordan I slipper af med dette, så har Australian Bodycare faktisk skrevet to ret gode artikler om det. Så dem får I lige links til her:
Sådan slipper du for tør hovedbund 
Sådan slipper du for kløende hovedbund.

Rigtig god dag til jer og enormt varme anbefalinger herfra. 
XO Lise 

Maria Nila True Soft Masque

MARIANILAHEALMASQUE (3)
MARIANILAHEALMASQUE (4)
MARIANILAHEALMASQUE (1) MARIANILAHEALMASQUE (2)
Maria Nila True Soft Masque, 250 ML, 169,- hos Beautycos.dk

Hello my darlings og rigtig glædelig fredag! Og weekend ikke mindst! Dette er en helt speciel weekend for Simon og jeg. Det er nemlig tre år siden, at vi mødte hinanden – og det fejrer vi med en weekend i Berlin. Simon har tidligere boet i Berlin, så jeg er ret overbevist om, at jeg har byens bedste tour-guide ved min side. Det er mange år siden, at jeg sidst har været i Berlin. Så glæder mig rigtig meget til at opleve byen igen.

I går tog jeg mig et af mine højtelskede karbade, hvor jeg sad med ansigtsmaske og hårkur i – så både min hud og mit hår var helt klar parat og lækkert til vores lille kærestetur. Og i dag vil jeg gerne fortælle jer lidt om en af mine yyyyndlings hårkure/hårmasker.

Nogle af jer kan måske huske, at jeg nævnte Maria Nilas hårmaske fra serien ‘True Soft i december (indlæg her)? Den er rigtig god og er specielt til tørt hår – hvilket er helt perfekt til mig! Hårkurens formular består bl.a. af arganolie for ekstra pleje, fugt og næring til dine hårstrå. Så den er rigtig fin, hvis dit hår – ligesom mit – er tørt og slidt efter nogle hårde og kolde vintermåneder. Endvidere er den ret mild, så den er også skånsom mod sarte hovedbunde.

Den efterlader håret veldufende, blødt og anti-statisk (hvilket jeg personligt sætter SÅ meget pris på!). Jeg bruger den efter jeg har vasket hår med shampoo, lader den sidde i i minimum 15 minutter – gerne mere – og skyller efterfølgende godt med vand. Pas på med ikke at få hårkuren op omkring hårrødderne, da det godt kan fedte.

Maria Nilas True Soft Masque får fire ud af fem stjerner af mig og kan købes hos udvalgte forhandlere – bl.a. hos Beautycos, hvor den lige nu er på tilbud til 169,- fra 219,-.

Hav en fantastisk weekend!
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.