Davines Invisible No Gas Spray (Hair spray)

sponsoreretaffiliatelinks
davinesnoga (1)
davinesnoga (2) davinesnoga (5) davinesnoga (3) davinesnoga (4)
Davines Invisible No Gas Spray, 250 ML, 159,- hos Beautycos.dk

Hej babes. Inden jeg kaster mig over dagens emne, vil jeg lige lynhurtigt vende noget andet med jer. I går havde Simon og jeg fornøjelsen af at opleve den kommende biograffilm “Mens vi lever” i Empire bio på Nørrebro. Det var en utrolig smuk film om livet – på godt og ondt. Og jeg ved godt, at den sætning på en eller anden måde ikke siger en skid, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive filmen. Så lad mig bare sige dette: Den var utrolig smuk! Velskrevet, velinstrueret og velspillet. Den har præmiere den 26. oktober, og jeg synes, at I skal gøre jer selv den tjeneste at gå ind og se den. Den er uden tvivl noget af det bedste, som jeg har set i år.

Og nu til mindre tunge og et meget lettere emne, bogstaveligt talt. I dag vil jeg nemlig gerne fortælle jer om Davines’ stylingprodukt ‘This Is An Invisible No Gas Spray’ – en hårlak uden unødvendige tilsætningsstoffer, så kun det vigtigste efterlades i produktet til din styling. Foruden, at det kan være godt for dig og din sundhed at bruge en hårlak uden gas, så er det også bedre for miljøet…

Jeg må indrømme, at det tog mig noget tid at vende mig til den. Jeg er typen, der normalt giver den ret meget gas (get it – gas – høhø) med hårsprayen – og det kan man ikke helt på samme måde med en hårspray/hårlak uden gas. Men det er jo i og for sig godt nok, da du dermed bruger mindre mængder af produktet og derfor har det i længere tid… Så der er vel en økonomisk vinding i det. …Men lad mig så sige; at da jeg endelig vendte mig til at bruge denne velduftende hårlak uden gas, så blev jeg ret glad for den. Den skal holdes minimum 30 cm fra håret, når du sprayer den på – ellers stivner den simpelthen håret i grimme totter. Men sørg blot for at holde lidt afstand, så kan du sagtens bruge denne hårspray på samme måde, som du bruger dine hårsprays med gas. Og jeg synes faktisk, at den efterlader håret med ret meget bevægelighed, så du sagtens kan frisere i dit hår, selv efter du har brugt hårsprayen.

Hvad er min dom? Jeg synes, at den er udmærket. Jeg kommer aldrig til at elske den lige så højt, som mine hårsprays med gas. Men jeg er glad for den – og den er klart den bedste hårspray uden gas, som jeg har prøvet kræfter med. Og så synes jeg det er meget fedt, at jeg bruger så meget mindre mængder af den af gangen… Normalt, skifter jeg jo fandeme hårsprays ligeså ofte som jeg skifter undertøj… Eller næsten i hvert fald (overdrivelse fremmer forståelsen, you know). Holdbarheden er også helt okay. Så jeg ender på tre ud af fem stjerner til Davines’ No Gas Spray. 

Davines forhandles hos udvalgte frisører og webshops – bl.a. hos Beautycos.dk, hvor denne hårspray koster 159,-. 

Kan I nu have jer en skøn tirsdag! 
XO Lise

Hårprodukter, som jeg bruger hver dag #april2017

April2017hair (1)_medtekst April2017hair (2) April2017hair (2)_3 April2017hair (2)_4 April2017hair (3) April2017hair (4)

Hola darlings. Jeg sidder endnu engang med et glas vin i hånden (i dag er det dog Zinfandel og ikke Pinot Noir – for variationens skyld… I ved ;)), Simon er igen sendt i køkkenet og jeg vil skynde mig at blogge til jer, inden jeg skal nyde moules !!!

Derfor springer vi straks ud i det – og fortsætter endnu engang hvor vi slap i går. Hvis I ikke har læst gårsdagens indlæg, eller indlægget før det, så må jeg hellere lige fortælle jer; at jeg har besluttet mig for fremover “kun” at dele denne trio af indlæg om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger i min hverdag, hver tredje måned – og ikke hver anden, som jeg ellers plejer. Jeg håber, at I fik de forrige indlæg med om hvilke ansigtsplejeprodukter mm., som jeg bruger pt. for april i forgårs – ellers er der et link her – og indlægget om hvilke hudplejeprodukter, som jeg bruger daglig til min body pt. i går – ellers får I også et link her!

Hårprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Men nu til dagens emne! Jeg synes, at jeg har samlet en virkelig god portion hårprodukter, som pt. pryder min hverdag (ja, pryder!) denne gang… 

  1. Jeg er begyndt at bruge Davines’ Nounou shampoo til lyst hår. Den emmer af luksus! Luksus! Konsistensen er SÅ lækker og derudover dufter den fantastisk (af citrus – men på en lækker og diskret måde). Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om den i et kommende indlæg. Indtil da kan I bl.a. finde den hos Beautycos til 139,- (nedsat fra 190,-) for 250 ML.
  2. Jeg bruger matchende balsam, som er i en spøjs gennemsigtig bøtte – frem for en flaske, som jeg ellers er vant til. Men jeg kan egentlig godt lide det. Den hedder ‘Nounou conditioner‘og blødgør og fugter håret – men uden at tynge. Den dufter ligeledes fantastisk! Jeg glæder mig også til at fortælle jer mere om dette skønne produkt… Men det bliver i et seperat indlæg i den nærmeste fremtid. Indtil da kan I finde denne top lækre balsam hos Beautycos til 159,- (nedsat fra 225,-) for 250 ML.
  3. Og så er jeg jo blevet helt og aldeles afhængig af Australian Bodycare’s lækre hovedbundsmaske med tea tree oil. Jeg har skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her. Det er en hovedbundskur, som man putter i tørt hår og lader sidde i 10 minutter eller mere – eller alternativt natten over. Den er FANTASTISK til at afhjælpe tør og irriteret hovedbund. Personligt, synes jeg, at én af de virkelig fede ting ved denne maske er, at man tager den i i tørt hår, og således bare lige kan putte den i 5 – 15 minutter før man skal i bad – frem for i vådt hår. Den koster 139,- og kan købes på Australian-bodycare.com samt hos Matas og på Apoteket.
  4. Nogle af jer husker muligvis, at jeg var ret så begejstret for Stuhrs Extreme Hold Hair spray tilbage i januar… Og derfor var jeg naturligvis ikke sen til at slå til, da jeg fik muligheden for at prøve deres hårolie. Jeg har nu brugt Stuhrs Argan Oil Hair Treatment til tørt hår, som er intet mindre end skøn! Jeg lover, at jeg vil fortælle jer meget mere om den ved lejlighed. Men for nu så tag dette med jer: I kan roligt smide knapt 90 kroner efter hårolien fra Stuhr – den er ret lækker og drøj i brug ;)
  5. Mere Davines! Når jeg krøller mit hår, krøller jeg det som regel bare i bunden og sprayer derefter med masser af teksturspray eller tørshampoo og samt en god hårspray. For nyligt er jeg begyndt at bruge Davines’ hårspray uden gas kaldet ‘Invisible No Gas Spray’. Den er virkelig god til at give mig et godt hold men med masser af bevægelighed i håret også! Hvilket gør, at det er nemt at frisere i håret efterfølgende for mere naturlige krøller.
  6. Jeg har faktisk udviklet mig endnu et afhængighedsforhold for nyligt. Dette er til Davines‘ ‘Dry Texturizer‘, der som navnet indikerer er en teksturspray. Jeg sprayer den i hele håret for at opnå en lækker volumen og fylde. Den kan bl.a. findes hos Beautycos til 179,- (nedsat fra 230,-) for 250 ML… Og jeg lover jer, den er alle pengene værd! Det er total meget ét af mine nye yndlings produkter.
  7. Og apropos yndlings produkter, så kan de af jer som har læst bloggen fast i et stykke tid sikkert kende TONI&GUY’s tørshampoo ‘Sky High Volume’ – en all time favorite of mine. Den er blevet nedsat til en fast lavpris hos Matas af kun 57,- … Hvilket jeg personligt synes er aaaaalt for billigt! Men man må jo sige, at det kommer os forbrugere til gode. Så skynd jer ned i jeres lokale Matas og hent et eksemplar. I kan desuden læse meget mere om den i mit gamle indlæg her.

Det var alt for denne gang. Hav en vidunderlig lørdag. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Maria Nila Extreme Spray

IMG_3874 IMG_3883 IMG_3887 IMG_3886
Maria Nila Extreme Spray, 400 ML, 164,- hos Nicehair.dk

Hola Darlings! Er der noget skønnere end at have fri på en mandag? Jeg synes, at det føles ret fantastisk!

Noget andet, som også er ret fantastisk, er denne hårspray fra Maria Nila! Jeg elsker stort hår og har derfor brug for hårsprays med rigtig godt hold… Derfor blev jeg anbefalet denne hårspray, og det er min fornøjelse at meddele, at jeg bestemt ikke blev skuffet!

Hårsprayen hedder ‘Extreme Spray‘ og er ligesom alle Maria Nilas andre produkter 100 % vegansk. Den er fri for sulfater, parabener og er ikke testet på dyr. Alle Maria Nilas produkter er desuden produceret i Sverige. …Og når nu vi går mere solrige dage i møde, så er det jo også ret lækkert, at hårsprayen her indeholder Colour Guard Complex, som reducerer farvetab – hvilket ikke blot opstår når solen bleger ens hår, men også ved hårvask og varmebehandling/-styling.

Så mega varme påske-anbefalinger herfra! Maria Nila Extreme Spray får fire ud af fem stjerner af mig. Produktets hold er helt igennem fantastisk! Og så dufter den skønt og ser flot ud på badeværelseshylden. Men vær obs på at håret godt kan blive ret stift efter brug (hvilket er meget normalt for hårsprays med ekstra hold), spray derfor med god afstand til håret – cirka en halv mester.

Maria Nila forhandles hos udvalgte frisørsaloner samt hos forhandlere som f.eks. Nicehair.dk, Beautycos.dk og Billigparfume.dk.

Magasinet i baggrunden er Feminas smukke nr. 41 fra 2016 med Pernille Blume på forsiden.

Rigtig god fridag!
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

Stuhr Extreme Hold Hair Spray

stuhrextremehold (5) stuhrextremehold (1) stuhrextremehold (3) stuhrextremehold (2) stuhrextremehold (4)
Stuhr Extreme Hold Hair Spray, 250 ML, 79,00 DKK 

Hej og god formiddag fra Hjørring. Som jeg fortalte den anden dag, tilbringer Simon og jeg weekenden i det nordjyske. Jeg håber, at I nyder jeres weekend søde læsere? Husk at I kan følge med i min hverdag via min Instagram konto @LiseVejnoe.

I dag skal det handle om hårspray. De der kender mig personligt ved allerede, at jeg har et enormt stort forbrug af hårspray. Jeg synes simpelthen, at produktet er intet mindre end fantastisk… Og derfor elsker jeg også at prøve nye sprays fra forskellige brands. For nyligt har jeg prøvet krafter med Stuhr’s ‘Extreme Hold Hair Spray – og jeg kan allerede nu afsløre, at jeg er ret imponeret.

I kan måske huske, at jeg fortalte lidt om den i mit indlæg fra december, om hvilke hårprodukter som jeg bruger dagligt i øjeblikket. I kan finde den i Stuhr’s egne saloner, som ligger flere steder i KBH og nordsjælland (I kan se en oversigt over deres saloner her). Den kan også købes i Bilka, Føtex, Kvickly og SuperBrugsen til 79,-

Så lad mig fortælle jer lidt om den.. Den hedder jo ‘Extreme Hold‘ og er således den hårspray i Stuhr’s styling udvalg med mest hold i. Og der er bestemt også godt hold i denne hårspray. Med mange hårsprays der lover hold, følger der desværre den triste side effect med at de stivner håret på en grim måde. Det gør Stuhr’s her ikke! Derudover efterlader den håret med forholdsvis meget bevægelighed også – ikke trist og stift. Den dufter godt og er fantastiske til både volumen og opsatte frisurer.

Stuhr Extreme Hold Hair Spray får fire ud af fem stjerner af mig. Den er virkelig god, men bevægeligheden kunne være bedre.

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.