Bingo på min bagdel og bæredygtig mode // Laurie event 16.09.17

event
Billede 15-09-2017 09.07.02
Billede 15-09-2017 09.07.11 Billede 15-09-2017 09.08.57 Billede 15-09-2017 10.54.35 Billede 15-09-2017 10.52.15 Billede 15-09-2017 10.53.30

I fredags startede jeg dagen på The Union Kitchen i indre København i anledning af tøjproducenten LauRies 30-års fødselsdag. Det var et rigtig godt og informativt event, som jeg tænker at jeg vil starte denne uge med at fortælle jer lidt om.

Hvis I ikke kender LauRie i forvejen, så lad mig lige gøre jer lige klogere – jeg blev nemlig også klogere i fredags ;) Jeg kendte LauRie brandet i forvejen, men vidste faktisk ikke meget om dem. Det var dog meget glædeligt for mig at høre, at de er et bæredygtigt tøjmærke, som går meget op i at producere mode uden sundhedsskadelige stoffer. Det betyder, at der først og fremmest er fokus på dig og mig og vores velvære + sundhed hos LauRie. Endvidere, er der også øje på miljøet – et tema, som jeg hører mere og mere om i modebranchen… Og det er jo både glædeligt og vigtigt! Efter eventen havde jeg også fornøjelsen af kort at sludre med LauRies ene indehaver Lene Hansen, som fortalte at de forsøgte at fokusere mere og mere på miljøbevidst produktion hos LauRie – og det var jo også dejligt at høre. Men pt. er LauRies produktion først og fremmest fri for sundhedsskadelige tilsætningsstoffer i deres tekstiler, og har været det i mange år efterhånden. De har således opnået mange certificeringer på dette område.

Derudover, er LauRie naturligvis en modebevidst tøjproducent, som hver sæson en ny kollektion af smukke overdele og gode basisbukser. De har særligt fokus på, at deres tøj skal føles godt (og ikke blot for sjælen og samvittigheden) – det skal være rart at have på!

Jeg må nok indrømme; at jeg har ikke holdt så meget øje med LauRie før i tiden, men efter eventen i fredags er de helt sikkert et brand, som jeg vil holde mig opdateret med. De har hjertet på det rette sted, og det er blevet vigtigere og vigtigere for mig, når jeg shopper nyt tøj.

Det var desuden også bare et godt event! Når man nu render til så mange events som jeg gør (se mig jeg går til mange events), er det rart når der er et, der skiller sig lidt ud – og det gjorde dette! Inden eventen skulle vi alle sammen nemlig fremsende et billede af vores bagdel. Og da vi så ankom til eventen fredag morgen, skulle vi så finde vores egen bagdel på bordene… De fungerede således som bordkort. Derudover, fungerede de også som Bingo-plade, da vi efterfølgende skulle spille bingo – og havde muligheden for at vinde gavekort til LauRies webshop. Jeg vandt desværre ikke noget, men nogle gange er det nok jo også bare sjovt at være med (eller?). 

Det tror jeg var det, som jeg ville fortælle jer i dag. Hav en rigtig skøn uge!
XO Lise

CPH FW SS18: Nicholas Nybro show (Modeugens højdepunkt!)

IMG_2543 _mg_8629 _mg_8376 _mg_8520 IMG_2545 _mg_8621 IMG_2548 IMG_2553 IMG_2551 _mg_8601 IMG_2560 IMG_2563 _mg_8541 Ditte IMG_2568 IMG_2593 IMG_2594 _mg_8580 _mg_8496 IMG_2591 _mg_8513

Okay, så jeg kunne overhovedet ikke og på ingen måde begrænse mit billedudvalg til dette indlæg! For min begejstring for showet er stadig så stor! Derudover, sad jeg faktisk ret godt til showet i forhold til at tage billeder – så jeg vil gerne vise jer dem (altså mine egne billeder) i kombination med Copenhagenfashionweek.com’s mere professionelle billeder. Så tilgiv mig billedspam, men jeg vil bare gerne dele så meget af oplevelsen med jer som muligt.

Nicholas Nybros show i onsdags var nemlig modeugens suverænt bedste oplevelse for mig! Wauw! Altså bare wauw! I har sikkert allerede hørt om showet på diverse medier – eller måske har I set videoen på min Instagram? Uanset, så lad mig fortælle jer om min oplevelse.

Midt på dagen i onsdags mødte Katrine og jeg op i Christian den fjerdes bryghus (også kendt som Kongernes Lapidarium), hvor vi foruden at blive modtaget af det søde personale fra Holm & Bertung PR (Nicholas Nybros PR-bureau) også blev modtaget af en storsmilende Nicholas Nybro, som glædeligt stod og tog imod sine showgæster og bød på drinks. Han var ret smart og farverig – måske har I set min Instagram post af ham? Ellers kan I set det ved at klikke lige her.

Da showet gik i gang i de storslåede omgivelser, gik den ene fantastiske kreation efter den anden ned af catwalken. Klædt i bløde farver og lette materialer. Billede nummer tretten fra toppen i dette indlæg af den krølhårede pige i en helt lys, draperet kjole, var det første look vi så – og allerede dér var jeg vildt imponeret. Flere flotte designs fulgte – både haute couture og ready-to-wear.
– Jeg elskede særlig meget de bombastiske kreationer i flere forskellige afskygninger, som I kan se på billederne 1 – 6 i dette indlæg. Men også de draperede kjoler og kåber – som aller skønneste Ditte fra Marilyns Closet bl.a. bar på catwalken. Det er hende I kan se på billede nr. 14 og 15 fra toppen. Jeg fik også fanget et billede af Dittes hår, som jeg virkelig synes var über cool!
– Jeg synes også, at de brune læder looks var ret flotte! Afslappet og stilfulde.

…Og som I sikkert har lagt mærke til, så var modellerne af alle aldre, former, farver og størrelser. Det var fantastisk og lidt af et statement. Og Nicholas Nybro udfordrede modebranchens idealer yderligere ved også at sende totalt nøgne modeller ned af hans runway. En af mine veninder spurgte mig, da hun hørte om det, om det ikke var grænseoverskridende? Og nej, det var det faktisk ikke. Det skete i et miljø, hvor alt var så smukt – og derfor kunne man (eller jeg i hvert fald) kun se det smukke i de nøgne kroppe. Det var ret fantastisk! Jeg håber, at I kan få et indtryk af, hvor fantastisk og vidunderligt et show det var i min video fra afslutningsrunden af showet. I finder den nederst i dette indlæg.

Jeg bøjer mig støvet – det var fantastisk! Tak.

Photo credit: Billeder nr. 3, 4,6, 10, 13, 14, 18, 19 og 21 er taget af Thomas Cato for Copenhagenfashionweek.com.

XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.

Yon-Ka Paris lanceringsevent i DK

Billede 07-06-2017 12.22.55 Billede 07-06-2017 12.23.00 Billede 07-06-2017 12.23.13 Billede 07-06-2017 12.22.51 Billede 08-06-2017 13.26.13 Billede 08-06-2017 13.26.58

Er der noget bedre end nye beauty produkter? Nej vel. I går startede jeg formiddagen i godt selskab med Yon-Ka Paris. …Og hvis I ikke kender Yon-Ka, så lad mig lige kort fortælle jer om dem, de er nemlig helt nye i Danmark… Og personligt, er jeg overbevist om, at det bliver et ret godt, nyt bekendtskab :)

Yon-Ka er et familieejet beauty brand fra Frankrig, som har eksisteret siden 1954. I går havde jeg fornøjelsen af at hilse på datteren af de oprindelige stiftere til brandet, Catherine, som var rejst helt fra Frankring for at fortælle den danske skønhedspresse om hendes families store passion. Det er altid både fornøjeligt og rørende at høre mennesker tale om noget, som de brænder for – så dét i sig selv var en god oplevelse… Men derudover blev jeg også meget klogere på flere forskellige planter og deres helende og plejende effekt på kroppen. Hos Yon-Ka benytter man sig faktisk af intet mindre end 130 forskellige planter i forbindelse med udvikling og produktion af deres hudplejeprodukter – men primært bruger de essentielle olier fra lavendel, geranie, rosmarin, cedre og timian. Lavendel er faktisk særligt helende og rosmarin er særligt godt for blodcirkulationen.

Helt generelt arbejder Yon-Ka rigtig meget med velvære – og derfor vil man også opleve nogle stærke (men naturlige) dufte, når man bruger Yon-Ka’s produkter. Det er bl.a. fordi, at én af vores stærkeste sanser – og faktisk den, som vi opfatter oplevelser med først – er lugtesansen. Det er da meget sjovt, ikke? …Altså at man ligesom arbejder lidt mere med en helhedsoplevelse.

Yon-Ka er et salonbrand, som i dag findes i 5.000 saloner og spa verden over – og nu også i tre saloner i Danmark (og der er flere på vej). Alle deres produkter er plantebaseret og derfor støtter de også organisationen ‘Un toit pour les abeilles‘ – som betyder ‘Et tag til vores bier’, da bier er essentielle for at verdens blomsterbestand (det er derfor, at der er honning på de to nederste billeder).

I kan læse mere om Yon-Ka på www.yonka.com – og har I spørgsmål, så skriv til mig – så skal jeg nok formidle dem videre til de kontaktpersoner, som jeg har.

Rigtig god aften.
XO Lise