CPH FW AW18: Holzweiler #SaveTheWinther show

event
Holzweiler_fw18_0669 1 Holzweiler_fw18_0975 1 Holzweiler_fw18_0949 1 Holzweiler_fw18_0632 1 Holzweiler_fw18_0549 1
Holzweiler AW18 – Photo credit: Helle Moos / PRD.

Kæreste læsere. Efter en travl uge, sidder jeg igen ved tastaturet og glæder mig til at fortælle jer om alle de skønne ting, som jeg for nyligt har set og oplevet. Der har jo været modeuge i København denne uge! Og sikke en travl uge for mig vedkommende. Mandag skulle to af vores brands fra Brands of Beauty deltage i Charlotte Torpegaards og Uffe Buchards Beauty Buffet, hvor tredive af Danmarks vigtigste kvinder er samlet for at opleve sæsonens vigtigste beauty trends og nye brands! Det var helt fantastisk! Og I kan se mere om denne glamourøse aften, ved at følge Brands of Beauty på Facebook og Instagram. …Som I nok kan forestille jer, var der rigeligt med forberedelser forbundet med dette. Tirsdag afholdte vi presseevent for mode- og skønhedspressen hos Gun-Britt Coiffure med vores hårplejebrand David Mallett. Hvis I ikke allerede har læst mit indlæg om det, så kan I klikke lige her. Onsdag drog jeg så til modeuge efter dagens arbejde. Jeg har desværre ikke haft tid til at dyrke modeugen helt så meget, som jeg plejer – men det er nu okay! Modeugen er intet mindre end fantastisk, men den er også hård. Så jeg var egentlig glad for, at jeg naturligt måtte begrænse min deltagelse i denne omgang – for det er jo svært at sige nej ellers, når alle showsene som regel er SÅ fantastiske!

Så denne sæson blev det kun til modeuge og shows onsdag, for mit vedkommende. Onsdag aften startede jeg med Stasia, herefter Holzweiler, Bitte Kai Rand og til sidst Kopenhagen Fur. Jeg glæder mig til at fortælle jer om alle fire shows, men i dag starter vi med Holzweiler.

Kender I Holzweiler? Nej, jeg kendte dem faktisk kun lidt, da min bror har været med til at bygge butik for dem i Norges land ;) Holzweiler er da også norsk, og startede egentlig som et brand, der producerede tørklæder i høj kvalitet og med legesygt design. Det er grundlagt i 2012, og i 2014 udvidede brandet sortimentet fra tørklæder til ready to wear beklædning.

Onsdag aften præsenterede de deres kommende efterårs- og vinterkollektion navnet “Save the winther”. En varm og lækker kollektion til ham og hende med udsøgte jakker og frakker. Materialet var et skønt mix af rulam, denim og tekstiler i brune, mørkegrønne, hvide og støvede lyserøde nuancer. Jeg har udvalgt mine fem favoritter, som I kan se ovenfor. Særligt den brune rulamsanorak, synes jeg var ret fantastisk (øverste billede)! Men også den lyserøde buks, som fungerede fantastisk som unisex item, synes jeg var særligt fin. Generelt, så synes jeg det er virkelig cool, at Holzweiler laver så mange items, som ikke er kønsbestemt. Det er en fantastisk individuel og omfavnende tankegang, som jeg tror vi kommer til at se meget mere af i fremtiden – på samme måde som det allerede ses i parfumebranchen, og særligt blandt nicheparfumer.

Inden jeg smutter igen, vil jeg efterlade jer med en håndfuld korte videoer fra showet – enjoy!

 

XO Lise