Mit nye yndlings brand til kroppen! Benamôr

benamor (1) benamor (2) benamor (3) benamor (4) benamor (5) benamor (6) benamor (7) benamor (8)
Benamôr Alantoín Body Butter, 200 ml, 180,- hos Sirup.dk & Benamôr Alantoín Milky Body Cream, 150 ml, 180,- hos Sirup.dk

Hej og god eftermiddag sødeste læsere. Jeg håber, at I har haft jer en rigtig skøn weekend! Det har jeg i hvert fald! Torsdag eftermiddag tog jeg tidligt fri fra job for at skynde mig hjem og tilbringe lidt kvalitetstid med min søde kusine Marie, som var kommet på besøg fra Aarhus. Jeg har efterfølgende haft fornøjelsen af hendes selskab hele weekenden, og det har været så skønt! Vi har hygget med god mad, vino og drinks, gyserfilm, lidt shopping og masser af snik snak! It’s been like a perfect weekend! Torsdag aften lavede jeg bl.a. Huevos Rancheros (opskrift her), og brugte efterfølgende resterne i en lasagne om fredagen for at sparre lidt på oksekødet ;) Det kan varmt anbefales. I dag cyklede jeg Marie til bussen først på eftermiddagen og cyklede efterfølgende hjem igennem et solbeskinnet København. Solen er godt nok gået bag en sky eller ti nu, men uanset; så elsker jeg virkelig at cykle gennem København. Det er bare verdens bedste by.

Nå, men når jeg får besøg hjemmefra, eller besøg bare helt generelt, så siger jeg altid til mine søde gæster, at de ikke skal slæbe en masse skønhedsprodukter med. Jeg har jo en masser her, og mere end jeg kan nå at bruge selv. Så Marie har også brugt af min Benamôr Alantoín Milky Body Cream i disse dage, og var heldigvis lige så begejstret for den som jeg, så jeg tænkte; at jeg ville fortælle jer om den i dag. Eller om Benamôr helt generelt, for det har jeg vist slet ikke fortalt jer om! Og så skal I helt sikkert føle jer snydt! For Benamôr er bestemt et brand, der er værd at kende! I hvert fald hvis du spørger mig…

Benamôr 1925
Benamôr er et skønhedsbrand fra Portugal, som har udviklet unikke skønhedsformler siden 1925, hvor de startede i Lissabon. Her startede en lille gruppe farmaceuter med at udvikle få unikke, håndlavede og særligt effektive skønhedsprodukter, baseret på naturlige ingredienser, som Portugals sidste dronning, Amélie, bl.a. var udtalt fan af. De er alle pakket i smukt og kunstnerisk art deco emballage, hvilket for mig understreger, at der er fokus på helhedsoplevelsen hos Benamôr. Benamôr dufter nemlig altid dejligt, ser fantastisk ud, føles skønt og efterlader dig med et dejligt resultat også! Og så oven i købet til virkelig fine og rimelige priser!

Alantoín serien er en frisk og forførende serie fra Benamôr, som dufter skønt af citrus – og det er dér at de to produkter, som I kan se på mine billeder, er fra. Det er den éne af mine to yndlings serier fra brandet. Der er fire serier i alt. Fælles for serien er, at den dufter skønt af en kombination af tre slags citrus og indeholder allantoin. Allantoin findes naturligt i roden fra lægeplanten Symphytum officinalis (Kulsukker) og virker lindrende på huden samt fremmer den naturlige celledeling.

I dag vil jeg gerne fremhæve deres body butter og body creme fra Alantoín serien, som også indeholder en håndcreme (i to størrelser), en shower gel og en håndsæbe.

Alantoín Milky Body Cream er nærmest som en bodylotion, men det er ikke en bodylotion, det er en creme. Denne letvægtscreme har en kølende, blødgørende og forfriskende effekt på huden, som kommer af kombinationen af naturlægemidlet Allantoin og glycerin. Det gør cremen særdeles velegnet til tør, sensitiv og skadet hud (det samme gør sig gældende for resten af Alantoín serien). Herudover, indeholder denne creme også gode, naturlige ingredienser som ricinusolie og bivoks.

Alantoín Body Butter’en er naturligvis en fed og smøragtig creme. Den er rig på sheasmør. Sheasmør indeholder både gode omega-6 fedtsyrer, vitamin A, vitamin E, antiinflammatoriske phytosteroler og cinnaminsyre. Sidstnævnte er UV-B absorberende og virker således som en svag solfaktor. Det gør sheasmør utrolig blødgørende for huden og virker samtidigt beskyttende. Herudover, har Alantoín Supreme Budy Butter også både naturlægemidlet Allantoin og glycerin i sin formel.

Jeg synes simpelthen, at begge cremer efterlader min hud så smuk! Velfugtet og skinnende (uden at være olie-agtig). Jeg bruger deres Milky Body Cream til dagligt, og så har jeg faktisk brugt body butter’en som en slags aftersun-creme efter solbadning her i sommermånederne. Men sidstnævnte er også bare god, når du har brug for lidt ekstra pleje til tør hud. Safe to say: I love these products! Og jeg ELSKER duften! Så hvis citrus er noget for dig, så vil du helt sikkert også elske Alantoín serien.

Hav en dejlig søndag!
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Garnier Respons Body Dry Oil

IMG_2718 IMG_2710 alike (2) IMG_2722 IMG_2724
Garnier Respons Body Dry Oil, 150 ml, 25,- hos Føtex

Jeg ved ikke med jeres, men dette iskolde forår har efterladt min hud skrigende på fugt og pleje. Og derfor vil jeg godt lige sætte fokus på en budgetvenlig kropsolie i dag, som I uden tvivl vil få glæde af lige nu, hvor temperaturerne er alt for kolde til nogen kan kalde det “sommertid” uden at rynke på panden…

Olien er fra Garnier Respons og kan findes i dit lokale supermarked og højst sandsynligt også i Matas. Den er fra deres ‘Mythic Olive‘ serie, som både findes til hår og krop, og som er baseret på jomfruolivenolie fra middelhavsområdet. Normalt koster den blot en 50’er for 150 ml, men lige nu er den faktisk på tilbud hos Føtex til små 25 kroner! Jeg er særligt glad for den, fordi den er på sprayform! Og det elsker jeg altså. Det gør min hudplejerutine så meget lettere! Og så er den faktisk også fin lige at spraye i spidserne af mit hår, uden at du skal til og fedte en helt masse med den.

Men hvorfor er det nu liige, at olivenolie er så skønt for krop og hår? Historisk set er olivenolie faktisk ét af de mest anvendte ingredienser i hudpleje – og særligt i middelhavsområdet. Olivenolie er en naturlig, vegetabilsk olie, som er fyldt med antioxidanter og vitaminer. Det er derfor en rigtig god kilde til fugt og pleje – samt en smidig hud. Derudover, har olien også en regenererende effekt og derfor særligt god til meget tør hud – men også til dig der har en rift eller et sår, som du gerne vil skal hele pænt. Den skulle faktisk også kunne forebygge strækmærker under graviditet – men det har jeg af gode grunde ikke selv erfaring med endnu…

Så uanset, om det er denne fra Garnier du anskaffer dig, eller en helt anden bodylotion eller kropsolie med olivenolie, så er det i hvert fald en rigtig god idé at få givet din hud noget ekstra fugt og pleje disse dage – og her er olivenolie et rigtig godt valg! Obs! Så kan ren olivenolie jo også med fordel bruges – ikke blot som hudpleje, men også som makeupfjerner (hvis du bruger M2 Beautés vippe- og/eller brynserum, er dette dog en dårlig idé!). Denne olie – og de fleste andre olivenolieholdige olier – er også rigtig fin at bruge til barbering.

XO Lise

PURE Berry Toner fra Akademikliniken

sponsoreret
akademikliniken (1)
akademikliniken (2) akademikliniken (5)akademikliniken (4)
akademikliniken (6)
akademikliniken (3)
Pure Berry Toner ansigtsvand fra Akademikliniken, 50 ml, 140,- hos Magasin

Hej og godaften sødeste læsere. Så er der ikke mere modeuge for denne gang, og jeg synes endnu engang vi skal vende blikket mod ét af mine yndlings emner: Beauty. I dag vil jeg nemlig gerne dele mine erfaringer med Akademiklinikens PURE Berry Toner med jer.

Hvad er det så? Man kan ikke rigtigt kalde den en mist, da den har adskillige plejende ingredienser og funktioner, som man sjældent finder i en mist. Akademikliniken kalder den selv en toner (hvilket også er ret intetsigende) og Magasin kalder den en ansigtsvand. Ingen af delene er specielt sigende, og jeg synes heller ikke helt, at man kan kalde den en serum på spray, da den ikke er helt såååå effektiv, som en serum gerne skulle være… Jeg tror, at vi kalder den et hudplejesupplement på spray.

Og hvad kan den så, hvad lover den? Den lover at genfugte og opfriske ansigtet, takket være et højt indhold af antioxidanter fra hindbær og granatæble. Derudover, beskytter vitamin C huden mod frie radikaler. Og endeligt tilføres huden fugt fra Aloe vera, Beta glucan og Glucosamin. Den skal bruges på en renset hud, inden creme, både morgen og aften – og evt. i løbet af dagen som en opfrisker.

Hvad synes jeg? Ih, jeg synes den er dejlig! På samme måde som jeg synes, at en mist er dejlig! Den dufter skønt, sødt og friskt af hindbær og føles klart opfriskende på min hud. Jeg oplever den egentlig også som plejende og fugtende – og derfor synes jeg alt i alt at det er et godt produkt. Dog, har jeg nu brugt den i flere måneder, og ser desværre ikke nogle synlige forbedringer af min hud – men det lover den selvfølgelig heller ikke rigtigt. Jeg må nok indrømme, at om end den er utrolig dejlig at bruge, så gør den ikke meget mere end en helt almindelig mist, og derfor synes jeg at 140,- er lidt dyrt for 50 ml. MEN; Elsker du at genopfriske din hud i løbet af dagen, så er Akademiklinikens Berry Toner klart et helt fantastisk bud.

Akademiklinikens PURE Berry Toner får tre ud af fem stjerner af mig. Den findes også i 200 ml-størrelse. Akademiklinikens produkter forhandles bl.a. hos Magasin.

Jeg er den der er smuttet igen venner. Rigtig god søndag aften.
XO Lise

Hudpleje for mænd med naturlige ingredienser // SIGR Mens Skincare

sponsoreret
sigr (1)
sigr (2) sigr (4) sigr (5) sigr (6) sigr (7) sigr (8) sigr (9) sigr (10)
SIGR All-In pakken (shave gel, face balm, facemoist, facewash & bodylotion) 899,- (nedsat fra 1.095,-) 

Jeg ved ikke med jer, men jeg er allerede begyndt at stresse over julegaver m.m. til mændene i mit liv. Min bror har fødselsdag i næste måned, Simon har fødselsdag i december, så er det jul og så har min far fødselsdag i januar… Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine bekymringsrynker i panden kommer til at arbejde på overarbejde! Heldigvis, er jeg pt. én bekymring (måske endda to eller tre) mindre, da jeg for nyligt er blevet gjort opmærksom på SIGR Mens Skincare. De er milde og maskuline hudplejeprodukter, designet af mænd til mænd – og fuld af gode, naturlige ingredienser fra det kolde nord! Så ladies: Dette blogindlæg er ikke til jeres mænd, det er til jer! For disse produkter er helt perfekte julegaveidéer til de der umulige kærester, fædre, brødre m.fl. …

Simon er normalt ret svær at få til at bruge hudplejeprodukter, da der ikke er grænser for, hvad han mener der er galt med dem. Han har simpelthen ikke tålmodigheden til at vente på at en creme tørrer, at et shaving produkt skal skumme op osv. … Så jeg var lidt nervøs, da jeg præsenterede ham for intet mindre end fem produkter fra SIGR. Til mit held og store fornøjelse faldt produkterne for en gangs skyld i god jord! Det er nemlig tydeligt, at der i udviklingsprocessen bag SIGR’s produkter er tænkt over tingene – ikke blot ingredienserne, men også optimal brug m.m.

Simon og jeg har testet All-In pakken fra SIGR (og ja, jeg mener Simon og jeg – jeg var simpelthen alt for nysgerrig til at lade de nye og spændende produkter fra SIGR stå), som består af en mild shave gel med provitamin B5 og en balsam til ansigtet – perfekt efter barbering til at pleje hud! Det er virkelig et godt alternativ til skrappe produkter som f.eks. barber sprit.
– Herudover, var der også en Facewash/ansigtsrens, som jeg gerne vil fremhæve. For hvor de fire andre produkter i All-In pakken dufter diskret og maskulint, så er denne lidt mere skrap i duften (men fortsat maskulin) – og den er faktisk også sådan helt blålig i farven. Og jeg synes egentlig, at det er enormt positivt. Jeg er nemlig ret overbevist om (dette er forresten 100 % en fordom, som jeg intet videnskabeligt belæg har for – men måske lidt empiri trods alt…), at mænd har mere brug for noget visuelt, end kvinder har, for at forstå ting og særligt egenskaberne i et plejeprodukt. SIGR’s Facewash både ligner og dufter som noget der renser, og det overbeviste i hvert fald Simon… Og personligt synes jeg da også, at den er super effektiv.
– All-In pakken indeholder også en rigtig lækker ansigtscreme/Facemoist, som Simon var virkelig positiv overfor, han sagde helt præcist “den har den perfekte konsistens – hverken for tynd eller for tyk sådan så den sætter sig i skægget”. Den er fuld af vitaminer og fedter ikke.
– Sidst men ikke mindst, vil jeg fremhæve SIGR’s bodylotion – den er nemlig fed, men alligevel utrolig hurtigtørrende! Hvilket jeg personligt er ret imponeret over! Og det gjorde, at Simon langt om længe gider at bruge bodylotion, da den netop er så hurtigtørrende og alligevel ikke for tynd… Så han fik endelig noget creme på de der tørre albuer (thank god!). 

SIGR’s produkter forhandles på www.sigr.dk. All-In pakken koster 899,- lige nu (den er nedsat fra 1.095,-), men alle produkterne sælges også separat og koster mellem 139 og 319,-. De kan varmt anbefales – også til de mænd med lidt mere sart hud. I kan desuden følge SIGR på både Facebook (SIGR Mens Skincare) og Instagram (Sigrmensskincare), hvor de løbende deler gode råd, tips og tricks til at holde huden sund og ren.

XO Lise