Vichy Mineraliserende Termalsk Kildevandsspray

sponsoreretaffiliatelinks
IMG_3147 IMG_3152 IMG_3154 IMG_3156 IMG_3158
Vichy Eau Thermale Minéralisante (Mineraliserende termalsk kildevand) spray, 150 ML, 79,- hos Helsebixen.dk.

Hej smukke læsere – og rigtig glædelig mandag til jer. Jeg håber, at I har fået jer en rigtig god start på ugen. Jeg har haft en dejlig dag på arbejde, trods et forsinket tog i morges og lidt af en pære-jagt her på Østerbro i eftermiddags. Pæren i vores lampe på badeværelset er gået, og den er åbenbart noget nær umulig at opstøve en ny af… Åååååååh, the struggle is real! 

Men nok om det – vi fortsætter hvor vi slap i går og i lørdags med dette lille “Vichy tema”. I dag vil jeg nemlig fortælle jer om endnu et produkt, som indeholder 15 gode mineraler til fugt og pleje.

Dagens produkt i fokus er et rigtigt luksus produkt, og jeg er helt vild med det! Hvis I har læst med i et stykke tid her på bloggen, så ved I allerede; at jeg er helt pjattet med face mists! Dette produkt er meget i stil med dem. Det hedder ‘Eau Thermale Minéralisante‘ eller bare ‘Mineralizing Thermal Water‘ på engelsk – på dansk kalder Vichy det bare for en ‘Mineraliserende Termalsk Kildevandsspray‘. Og det er præcis hvad de skriver: kildevand! 100 % rent termalsk kildevand… Men det er naturligvis sådan noget ekstra lækkert kildevand, som indeholder 15 unikke mineraler, som beroliger og styrker huden. Den er velegnet til både mænd og kvinder (da den ikke rigtig har nogen duft) og er desuden fin til sensitiv hud også.

Og hvordan skal det så bruges? Vichy anbefaler at bruge produktet efter rens men før hudpleje som cremer og serum… Så altså præcis ligesom en face mist. Og hvorfor er det så smart? Ved at påføre et fugtigt produkt som dette på din hud, inden du smører cremer m.m. på, så åbner du hudens porrer og gør dem mere modtagelige for de virkestoffer, som der er i dine plejeprodukter. Du får således mere ud af dit plejeprodukt, ved at bruge et produkt som dette inden. Smart, ikke? Vichy anbefaler at sprayen deres mineraliserende termalske kildevand i hele ansigtet, vente et par minutter og derefter duppe huden tør. Jeg ved ikke om det er fordi min hud er super tør eller hvad, men jeg synes faktisk ikke at det er nødvendigt at duppe huden tør efterfølgende.

Hvordan bruger jeg det? Jeg bruger denne spray fra Vichy hver gang jeg synes, at jeg lige skal have det lidt lækkert – men naturligvis også som en del af mine daglige rutiner, når jeg husker det. Men specielt hvis jeg lige er kommet ud af badet, synes jeg det er rigtigt lækkert lige at spraye dette milde produkt i ansigtet – og jeg sprayer det faktisk også på det meste af min overkrop. Derudover, kan den være rigtig god at have i tasken, da den virker opkvikkende, hvis du lige har brug for det i løbet af dagen… Og dertil må jeg hellere tilføje: At hvis du bare vil bruge sprayen opkvikkende, så spray blot en lille mængde i ansigtet, så kan du nemlig sagtens bruge den ovenpå din makeup.
– Og inden jeg smutter vil jeg lige tilføje: At den også er rigtig god til at forebygge skærmhovedpine. Så hvis du befinder dig i et lokale med rigtig mange skærme, kan det godt være rart at spraye Vichys spray her i ansigtet, for at undgå den der tørre, ubehagelige luft som kan opstå.

Vichys Eau Thermale Minéralisante får tre ud af fem stjerner af mig. Den er vildt lækker, men efterlader mig desværre ikke med synligt forskønnende resultater. Det betyder dog ikke, at jeg ikke synes det er et godt og dejligt produkt – for det synes jeg! Den forhandles på landets apoteker og udvalgte webshops – bl.a. hos Helsebixen.dk, hvor den lige nu er på tilbud til 79,- (nedsat fra 85,-).

Rigtig god mandag til jer. 
XO Lise