CPH FW SS18: Stasia showet !

Stasia05 Stasia14 Stasia19 Stasia22 Stasia25 Stasia26 Stasia35 Stasia38 Stasia40 Stasia45

Tro det eller ej; men jeg har faktisk gjort mig rigtig umage for at begrænse mit billedudvalg til dette indlæg (om end ingen af billederne er mine egne – photo credit: Stasia). Men min begejstring for alle de smukke smukke designs var bare alt så stor! Så jeg har aller aller højst kunne begrænse mig til ni favoritter fra showet, som jeg synes, at I skal se i dag!

Det smukke, smukke Stasia show fandt sted på Hotel D’Angleterre (perfekt match til Stasia brandets elegance right?) onsdag aften under modeugen – og var intet mindre end eventyrligt! Jeg er stadig fuldstændig mundlam efter at have set alle de smukke couture kjoler og outfits, som Stasia og Soeren Le Schmidt har skabt sammen til deres SS18 kollektion. Hvis du ikke har læst mit interview med den danske designer Soeren Le Schmidt endnu, så skal du helt sikkert gøre det! Direkte link her.

Inden showet havde jeg fornøjelsen af at tale med Soeren Le Schmidt om showet og den nye kollektion. Her fortalte han, at fokus bl.a. havde været evening wear frem for stort galla – og elegance med kant. Det synes jeg er lykkeds de to designere rigtig godt. Der var ret mange smukke suits til showet, som alle var SÅ stilfulde og elegante – og tydeligt fremviste det mere unge udtryk, som Soeren Le Schmidt ønskede at bidrage med til Stasia brandet.
– Men jeg er jo en sucker for kjoler – og det er vist også dem, som er bedst repræsenteret i mit billedudvalg til dette blogindlæg. Stasia er jo kendt for sine elegante og feminine kjoler med perler, blonder, i silke og andre eksklusive materialer – og dette var brandet fortsat tro mod i deres nye kollektion. Mange af kjolerne havde også fået et lidt mere ungt og frækt twist – den bedste måde at beskrive det på er nok: Elegant evening wear med kant. Her tænker jeg specielt på de looks, som I kan se på billederne 5 – 9 i dette indlæg.

Alt i alt en vidunderlig kollektion og et godt show.

På sidste billede kan I se de to designere efter showet. Og læg også lige mærke til modellen på billede nr. 5 – det er smukke Augusta Beyer Larsen, som jeg flere gange har haft fornøjelsen af at sludre med! Ser hun ikke bare godt ud i den sorte sag?

Inden jeg slutter og I smutter, synes jeg lige, at I skal se min video fra showets slutrunde.

Hav en rigtig dejlig dag!
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.

CPH FW SS18: Tommy Hilfiger House-cooling

Billede 09-08-2017 09.24.09 IMG_2478 IMG_2486 IMG_2479 IMG_2510 IMG_2494 IMG_2500 IMG_2496 Billede 09-08-2017 09.14.15 IMG_2501
Kjole: H&M / Pumps: Planisphére / Øreringe: Kranz & Ziegler

Hej min aller bedste læsere! Jeg har brugt hele dagen på at bage og bage og bage – og nu har jeg endelig tid til at sætte mig lidt, inden jeg skal ud af døren og på farten igen.

…Men det skal nu altså ikke forhindre mig i at blogge til jer. Jeg vil nemlig gerne vise jer billederne fra Tommy Hilfigers house-cooling arrangementet i onsdags. I har sikkert hørt det før, men lad mig lige sige det igen; Tommy Hilfigers morgenmadsarrangement under modeugen er klart et af mine yndlings arrangementer under cfw! Det er de gode mennesker fra PRD (Tommy Hilfigers danske PR-bureau), som står for det – og det er altid godt at se dem! De ved hvordan sådan noget skal afvikles med stil og manér :) …Derudover, er der rigtig mange søde gæster fra modebranchen med, og det er en fantastisk mulighed for at få catchet up med må og få, som jeg ikke nødvendigvis ser i hverdagen… Det er enormt hyggeligt.

Vigtigt af alt: Så giver Tommy Hilfigers halvårlige event her mulighed for at se den kommende sæsons skønne kreationer fra brandet! Og da jeg virkelig holder af  Tommy Hilfigers designs, så er det altid både spændende og fornøjeligt! Denne gang var ingen undtagelse. Der var så mange smukke, farverige, friske og stilsikre items fra det amerikanske mærke, som jeg slet ikke kan vente med at få fingrene i til foråret!
– Specielt var jeg vild med den stribede strikkjole, som Katrine holder på sjette billede her i indlægget. Og så er jeg også ret forelsket i de to smukke selskabskjoler, som jeg har i hænderne på nederste billede. Derudover, var den nye SS18-kollektion fyldt med friske jakker, smukke tasker og klassike blå skjorter og -bluser med et twist! …Der var ret mange must-haves! 

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved i morgen, hvor jeg vil fortælle jer om Verena Schepperheyn showet, som jeg også var til i tirsdags. Rigtig god weekend!
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til eventen i kraft af min position som blogger.

Skin om kap med solen! Gule sommerkjoler 2017

Skinomkapmedsolen
Nümph kjole – Everneed ørestikkerSabrina Paris skuldertaske – Adidas sneakers – Everneed øreringe – Dorothy Perkins maxikjole – Soaked In Luxury lakbælte – Polo Ralph Lauren taske – Birkenstock sandaler – Dige Designs øreringe – Marchesa kjole – La Perla trekants-bh – La Perla trusser – Ted Baker clutch – Evita pumps.

Simon og jeg skal til ret mange fine fester og skønne arrangementer denne sommer – desværre ingen bryllupper – men mange andre gode anledninger til at pynte sig. Og da jeg lige for tiden har en ting for gult (det må være længslen efter solstråler, tror I ikke?), så gik jeg for nyligt på jagt på det store internet efter smukke gule sommerkjoler. Men man kører bare hurtigt træt i at scrolle side op og side ned på halvtreds forskellige webshops, synes I ikke? Eller er det bare mig… Sådan har jeg det i hvert fald! Og derfor vil jeg gerne tippe jer om Katoni.dk i dag – de har nemlig en søgefunktion, som er virkelig smart for utålmodige sjæle som mig…

Katoni er en site, som samler produkter fra en helt masse webshops (og tilfældigvis nærmest alle mine yndlings webshops – heriblandt Zalando, Ellos og Stylepit) og derved tilbyder et kæmpe udvalg men også et kæmpe overblik, når du skal shoppe på nettet. Det var virkelig nemt for mig blot at klikke mig ind på Katoni.dk og indtaste ‘gul kjole’. Katoni fandt så 139 gule kjoler til mig fra flere forskellige webshops. På collagen ovenfor har jeg udvalgt mine tre favoritter… Hvilken én kan I bedst lide?
– Du kan også blot søge på gult tøj eller sågar søge på en bestemt trend, som du har forelsket dig i – f.eks. flæser, blomsterprint, blonder eller lignende. Derudover, kan du sortere din søgning efter lyst og behov – de har eksempelvis en funktion der hedder ’spar mest’ – men du kan også sortere efter e-mærket, gratis fragt, gratis retur m.m. Det er ret smart og enormt tidsbesparende!

Så jeg håber, at I kan bruge mit lille tip – og ikke mindst finder inspiration i collagen? Personligt, er jeg smask forelsket i den gule Marchesa kjole! …Jeg er dog lidt i tvivl om, om den måske er for meget til en 92 års fødselsdag? Oh well… 

Rigtig god lørdag! 
XO Lise 

Sponsoreret.

Everyday dresses

Bydehn

Vero moda blazer / ASOS øreringe / MbyM kjole / Marc O’Polo bælte / Ted Lapidus håndtaske / JONAK sandal/støvlette / Muubaa læderjakke / Izabel Camilla øreringe / B.Young kjole / Izabel Camille ring / Iren Falentin halskæde / Moony Mood taske / Bianco Footwear støvlette

Hej og godaften smukke læsere. Undskyld det sene tidspunkt her til aften! Min blog har simpelthen været nede den sidste times tid (måske længere? Ved I det???). I hvert fald vil jeg gerne takke mit elendige webhotel for endnu engang at være totalt ustabilt!

Nok om det, nok om brok! JEG HAR AFLEVERET MIN ONDE REEKSAMEN I DAG! Og det skal fejres! Jeg har haft en palliet blazer på i dag for at markere, hvilken fest og fejring denne begivenhed i virkeligheden er.

…En anden måde som jeg gerne fejrer mig selv på er ved at shoppe kjoler – og generelt ved at shoppe :) Jeg har været forbi Bydehn.com og kigge på lidt fine kjole og stylet to outfit til jer. Sådan drømmer jeg om at se ud på job hver dag. Nice, modern and sophisticated. I stedet for fjollet i palliet blazer ;) Se udvalget af festkjoler her – eller både til hverdag og fest.

Jeg håber outfittet kan inspirere :)? Specielt er jeg vild med kombinationen af den sofistikerede kjole fra B.Young hos Bydehn og den rå læderjakke fra Muubaa hos Byflou. hvad synes I?

Som sagt kan I se udvalget af festkjoler her. Ses på Facebook?
XO Lise