Glimt fra mit hjem: Vores flotte skærebrætter i egetræ

skaerebrætter (1)skaerebrætter (3)skaerebrætter (2)skaerebrætter (4) skaerebrætter (5) skaerebrætter (6) skaerebrætter (7) skaerebrætter (8) skaerebrætter (9) skaerebrætter (10) skaerebrætter (11)

Hej babes. I dag er det min gode veninde Camillas fødselsdag, og jeg glæder mig meget til at fejre hende. Derfor har jeg snydt lidt, og forberedt dette indlæg til jer på forhånd. Det er et indlæg, som jeg har villet vise jer længe – der har bare ikke været plads på bloggen… Men det er der nu :)

I dag vil jeg nemlig gerne vise jer vores flotte skærebrætter i egetræ herhjemme. Min kære lillebror lavede dem i julegave til Simon og jeg sidste år, og vi er virkelig glade for dem! Naturligvis også lidt ømme over dem, men sådan er det jo. Min bror er ved at uddanne sig til møbelsnedker, og hans storesøster synes naturligvis, at hans talent mildest talt er helt fantastisk! I kan følge ham på Instagram @Krisvejnoe, hvis I holder sådan lidt af møbeldesign og rejser ;)

Og når nu det er ved at være jul, så tillad mig lige at tage mig tiden til at være lidt sentimental. Jeg er simpelthen så velsignet med de mest fantastiske mennesker omkring mig. Heriblandt mine kære søskende! Ida har I sikkert hørt om mange gange på bloggen, men jeg ved ikke hvor ofte, at jeg har nævnt Kris? Der er knapt to år mellem Kris og jeg, og jeg har fornøjelsen af at have ham geografisk ret tæt på, så jeg ser ham cirka en gang om ugen – hvilket jeg sætter utrolig meget pris på! Det betyder så meget for mig, at have muligheden for at se ham så tit og deltage i vigtige begivenheder for ham, som f.eks. ferniseringer etc. Det er klart, at jeg ville ønske vores lillesøster også var her i det Københavnske – men vi nyder hvert minut med hende, både i det Københavnske og i det jyske.

Nå, og så tror jeg vi forlader dagens sentimentale hjørne. Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

New in: Royal Copenhagen riflet blå mega musselmalet skål

Royal1 (1) Royal1 (2) Royal1 (3) Royal1 (4) Royal1 (5) Royal2 (2) Royal2 (3) Royal2 (4) Royal2 (5)Royal Copenhagen skål blå mega riflet, 15 cm, 599,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Er det ikke ved at være længe siden, at I har set et par billeder fra mit hjem? Det tror jeg! Og derfor vil jeg gerne vise jer min højt skattede Royal Copenhagen skål i mega mussel. Det er nok ikke en, som I aldrig har set før. Den pryder efterhånden mange hjem.

Ikke desto mindre, vil jeg godt lige tage lidt tid ud af min ellers travle blog-kalender, og snakke lidt med jer om den. Den er nemlig gået hen og blevet min absolutte yndlings skål! Eller en af dem i hvert fald! Den har nemlig den perfekte størrelse på 15 cm i diameter. Det gør, at den ikke blot er rigtig fin at servere en lækker salat i, når vi bare er Simon og jeg – men den er også rigtig god at servere sauce i, når vi har gæster. Og så elsker jeg den jo også bare, fordi den klæder rigtig meget andet stel – bl.a. mit hvide og blå Hammershøi stel fra Kähler, som den står ret flot sammen med.

Ja, og det var egentlig bare det, som jeg gerne ville vise jer her til aften. Den er måske et godt julegaveønske, hvis I mangler inspiration til den slags? Den koster 599,- og findes på Royalcopenhagen.com og hos deres mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det flotte skærebræt, som skålen står på, har min bror lavet til os. Jeg pønser på at tage nogle flotte billeder af det ved lejlighed, så I rigtigt kan få lov til at se det og misunde det ;)

Og opskriften på salaten i skålen på billederne kommer naturligvis også… På et tidspunkt… Det lover jeg.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Mit lille genbrugsfund: Porcelænskagerulle

Kagerulle (1)Kagerulle (3) Kagerulle (4)
Kagerulle (2)
Kagerulle (5) Kagerulle (6) Kagerulle (7) Kagerulle (8) Kagerulle (9) Kagerulle (10)

Hej og godaften kære læsere – og rigtig glædelig Mortens Aften til jer (hvis man da siger det?). Jeg håber, at I har haft en fantastisk uge og er total klar til at gå på weekend. Jeg har haft endnu en spændende, god og travl uge! Og er også ret klar til en hyggelig weekend. Vi har fået en bror på besøg og skal have masser af god and i aften! I morgen får jeg travlt travlt med at pakke, inden jeg flyver til Paris søndag. That’s right! I’m going to Paris baby! (igen!). 

Men apropos hygge og en hyggelig weekend, så vil jeg gerne vise jer noget pisse hyggeligt i dag! Nemlig mit hyggelige genbrugsfund fra Blå Kors i Bindslev. Jeg må nok indrømme; at jeg er den dårligste jeg kender til at gå i genbrugsbutikker. Jeg kender flere, som er så gode til det og som altid kommer hjem med de her skønne skønne one of a kind fund. Det er bare aldrig mig. Jeg er dårlig til det – jeg har simpelthen ikke tålmodigheden. MEN! For nyligt da jeg var i Nordjylland var vi forbi Blå Kors i Bindslev, og der fandt jeg denne skønne, håndmalede porcelænskagerulle.

Bindslev er en lille by i Vendsyssel, hvor min mor er vokset op og hvor jeg også har tilbragt meget af min barndom, i og med at min mormor og morfar og min moster og onkel også boede der. Min moster og onkel bor der endnu. Min mormor er flyttet til Tversted, og min morfar er desværre begravet. Men Bindslev, og specielt min mormor og morfars gade, vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte. Min mormor er pensionist den dag i dag – men hun er en aktiv kvinde, som ikke bryder sig om at sidde stille, og derfor arbejder hun også frivilligt et par timer om ugen i Blå Kors butikken i Bindslev. Det er faktisk en ret stor butik med mange flotte porcelæns- og glassager, som I helt sikkert skal smutte forbi og kigge på, hvis I befinder jer på de kanter en dag. …Og derfor befandt jeg mig så i Blå Kors i Bindslev for nyligt.

Her fandt jeg – eller hvis sandheden skal frem, så fandt min kære fætter Søren – denne smukke kagerulle, som jeg naturligvis måtte have med mig hjem til København… Og eftersom den kun kostede en tier, så var der ingen grund til at tænke mere over det! Men er den ikke skøn? Jeg lavede lige en hurtig søgning på Google i går på porcelænskageruller, og der er faktisk et par ret fine og sjove på DBA.

Anyways, det var bare det, som jeg gerne ville dele med jer i dag. Rigtig god aften. 
XO Lise

New in: Antracit grå skål fra Kähler

sponsoreret
newinkahlerskaal (1)
newinkahlerskaal (2) newinkahlerskaal (3) newinkahlerskaal (4) newinkahlerskaal (4_a) newinkahlerskaal (5) newinkahlerskaal (6) newinkahlerskaal (7) newinkahlerskaal (9)
Kähler mellem Hammershøi skål (17 cm bred, 9 cm høj) 299,95 DKK

Hej og godaften mine yndlings læsere! Jeg er startet på nyt job i dag! Og det har bare været SÅ fantastisk spændende og skønt! Jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer meget mere om det, så snart jeg har fået de sidste detaljer på plads. Men for nu, så glæd jer på mine vegne – for jeg er i hvert fald meget glad. Det betyder ikke, at bloggen fremover bliver nedprioriteret – den ligger fortsat højt på min prioritetsliste – men jeg har simpelthen haft brug for noget mere i hverdagen. Jeg har savnet udfordringer og dygtige kollegaer, udover blogverdenen. Og det kan selvfølgelig godt være, at det glipper med et indlæg eller to, mens jeg lige finder en balance i mit nye arbejdsliv, men det håber jeg at I vil bære over med mig med. Jeg vil fortsat skrive masser af beauty anmeldelser, dele lækre opskrifter, outfit billeder og vise jer hyggelige billeder fra mit hjem.

Og netop sidstnævnte skal det handle om i dag. Jeg vil nemlig gerne vise jer vores helt perfekte skål fra Kähler. Den er fra Hammershøi serien og har den helt perfekte størrelse til både hjemmebagte boller og salater. Farven er sådan blågrå og minder mest af alt om lys antracit. Hvis I lige tager et kig på det øverste billede, kan I måske også få en fornemmelse af skålens størrelse? Den er 17 cm bred i diameter og 9 cm høj – så der er plads til en god portion lune boller…

Billederne tog jeg faktisk én af de få weekender, som Simon og jeg havde i København i september, hvor vi spiste sen morgenmad sammen. Ser det ikke meget hyggeligt ud?

Skålen forhandles på Kahlerdesign.com samt hos Kählers mange forhandlere til 299,95 DKK – måske er det et godt julegaveønske?

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Eva Trio 40 års jubilæum // event 26.09.17

event
IMG_5044
IMG_5039 IMG_5040 IMG_5043 IMG_5054 IMG_5051 IMG_5049 IMG_5053 IMG_5050

Denne uge bød på flere dejlige events, som jeg gerne vil fortælle jer om. Ét af disse events var i anledning af Eva Trio’s 40 års jubilæum. De markede deres fyrre år som bidragsydere til danskernes kogekunst med en ret fin fernisering hos Gallery Poulsen på Vesterbro, hvor de udstillede deres funktionelle gryder på æstetisk vis i form af flot fotokunst på væggene. Jeg havde fornøjelsen af at nyde Gallery Poulsen, de flotte billeder og de søde mennesker i tirsdags med et glas koldt hvidvin i hånden og lækker musik i ørerne.

Eva Trio er en del af Eva Solo koncernen – en familievirksomhed som arbejder ud fra en passion og ambition om at levere emotionelle kvalitetesprodukter med nytænkning til boligen. I 1970’erne blev daværende indehaver Erik Mangor enig med designer Ole Palsby og sammen udviklede de Eva Trio’s gryde- og pandeserie. Siden da har Eva Solo og Eva Trio vundet over 200 internationale designpriser og producerer fortsat funktionelle produkter til hjemmet. Gryder og pander fra Eva Trio findes i kobber, støbejern og aluminium.

Det var alt fra mig for i dag. Jeg håber, at I nød billederne. Rigtig god søndag. 
XO Lise 

Hygge ved morgenbordet / New in: De kæreste Hammershøi æggebægere

eggs (1) eggs (2) eggs (3) eggs (4) eggs (5) eggs (6) eggs (10) eggs (9) eggs (7) eggs (8)
Hammershøi æggebægere fra Kähler (findes i fem farver), 2-pak, 199,95 DKK på Kahlerdesign.com

Hej igen skønne læsere. Jeg ved godt, at det ikke er lørdag i dag – alligevel vil jeg gerne vise jer, hvordan et morgenmadsbord typisk ser ud hjemme ved os om lørdagen. Jeg har jo ferie, så for mig er det lidt lørdag i dag ;) you know? 

Jeg elsker lørdage (og ferie for den sags skyld). Jeg elsker at stå sent op sammen med Simon, høre Mads & Monopolet og bare tage mig god tid med lækker morgenmad og god kaffe! Det er virkelig bare hygge i sin fineste form, hvis du spørger mig. Og derfor har jeg også glædet mig sådan til at vise jer disse billeder, som jeg tog en lørdag morgen for nyligt. Jeg håber, at I finder dem lige så hyggelige, som jeg gør!

Og i den forbindelse vil jeg også gerne have lov til at vise jer vores nye æggebægere fra Kählers Hammershøi-kollektion. Hvis I har fulgt med her på bloggen i de sidste par måneder, så ved I jo allerede; at jeg er helt pjattet med de riflede sager fra Kähler… Og skal jeg være helt ærlig, så har jeg svært ved at udpege min favorit blandt alle de smukke Hammershøi sager i mit hjem – men æggebægerne her er et ret godt bud! Jeg synes simpelthen, at de er så nuttet!

Vi har dem i tre farver: Hvid, himmelblå og antracit. De passer virkelig fint sammen – og jeg synes, at det er en rigtig god måde, at få lidt farve ind i vores ellers hvide stel – synes I ikke? Bare sådan et par enkelte farvede sager hist og her gør altså hele forskellen. De sælges i pakker af to stk. og koster 199,95 DKK pr. sæt – direkte link her.

Jeg håber, at I kunne lide billederne og fornemme stemningen. Rigtig god onsdag til jer (uanset ferie eller ej). 
XO Lise

Sponsoreret.

Kold kaffe fra KitchenAid & Løgismose – event 29.06.17

Billede 29-06-2017 16.03.09 Billede 29-06-2017 16.03.30 Billede 29-06-2017 16.04.53 (1) Billede 29-06-2017 16.05.00 Billede 29-06-2017 16.32.34 Billede 29-06-2017 16.24.28 Billede 29-06-2017 16.24.29 (1) Billede 29-06-2017 16.24.48 Billede 29-06-2017 16.25.51 (1)

Hej søde venner. Nå, ja, så blev det altså til endnu en dag uden et blogindlæg herfra – og det beklager jeg naturligvis! Vi havde en travl men skøn dag i går – og så nåede jeg simpelthen ikke på computeren. Og derudover, så er Simon og jeg netop gået på ferie! Jubii! Vi startede vores ferie med at flytte for min kære søster i går (yes, for real), og efterfølgende handlede vi stort ind, for nu at kunne nyde en afslappet uge i sommerhus :)! Det bliver SÅ skønt med noget kvalitetstid sammen i det nordjyske…

…Men lad os nu indhente, hvad vi forsømte i går – for jeg havde vist lovet jer, at jeg ville fortælle jer om det skønne KitchenAid & Løgismose event, som jeg var til i torsdags. Og det skal I naturligvis ikke snydes for! Jeg var nemlig til præsentation af KitchenAid’s nye Cold Brew maskine i Løgismoses lækre lokaler på Toldboden. Som I kan se på billederne, blev vi forkælet med søde sager og vidunderlige drinks med kold kaffe (iced coffee smores og espresso martini) – og fik en masse inspiration til sommerens kolde drikke.

Så lad mig fortælle jer lidt, om den her smarte Cold Brew maskine: Det hedder en Cold Brew Coffee Maker – og den er fra KitchenAid, som I sikkert kender fra deres fantastiske røremaskiner. Cold Brew maskinen er en tæt beholder med hane på, som du kan opbevare i køleskabet i op til 14 dage, efter du har lavet din kolde kaffe. Du smider blot din malede kaffe (f.eks. Løgismoses espresso bønner) i filtret af rustfri stål og fylder en liter kold vand i. Lad så kaffen trække i 12 – 24 timer i køleskabet, og herefter er du klar til at servere din kolde kaffe – husk at tage filtret op.

Sounds pretty easy right? det er det også! Maskinen forhandles hos KitchenAid’s forhandlere landet over.

Rigtig god søndag aften.
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til eventen i kraft af min position som blogger.

New in: Hammershøi salt- og peberkværne

saltogpeber (1) saltogpeber (2) saltogpeber (3) saltogpeber (4) saltogpeber (5) saltogpeber (6) saltogpeber (7)
Kähler Hammershøi salt- og peberkværn i marmorgrå og hvid, lille (13 cm), 299,95 DKK pr. stk.

Hello Darlings. Jeg er ved at være færdig med dagens konsulentarbejde og har smidt mig på sofaen med tredje sæson af ‘The 100‘. Hvad skal I bruge denne dejlige torsdag på? Jeg skal nok bruge resten af dagen på at gøre lidt rent, handle og bage pizza… Selvom billederne her lokker med risotto.

Risottoen på billederne er en ny opskrift, som jeg har testet for nyligt. Den er med rød pesto, soltørrede tomater, friske tomater og chili. Jeg glæder mig til at dele den med jer – men det må blive en anden dag. Jeg har et par risotto opskrifter liggende til jer :)

Billederne er inde fra vores stue, hvor vi engang imellem spiser (foran TV’et). Det er nu meget hyggeligt til en forandring sometimes. Og som I kan se, havde vi medbragt vores nye, smukke salt- og peberkværn fra Kähler, sidst vi sneg os herind. Er de ikke flotte? Jeg er virkelig ellevild med kombinationen af højglans porcelæn i sarte farver og træet i varme nuancer.

Vi har de små kværne, som er 13 cm høje. Men man kan også få dem i en højere udgave, som måler 17,5 cm… Men jeg er nu ret vild med de små buttede udgaver her ;) De koster 299,95 DKK pr. stk. og kan købes på Kahlerdesign.com og hos Kählers mange forhandlere – f.eks. Kop & Kande.

Hav en rigtig dejlig dag søde læsere. 
XO Lise

Sponsoreret.

New in: Hvidt Hammershøi krus fra Kähler

Kaffekopperhammershøi (1) Kaffekopperhammershøi (2) Kaffekopperhammershøi (3) Kaffekopperhammershøi (4) Kaffekopperhammershøi (5) Kaffekopperhammershøi (6) Kaffekopperhammershøi (7)
Kähler Hammershøi krus hvid, 33 CL, 149,95 DKK pr. stk. 

Hej og god formiddag aller skønneste læsere. Jeg har brugt morgenen og formiddagen på lidt tekstarbejde, hjemmebagte boller og kaffe. Lyder det ikke rimelig lækkert? Som I kan se på billederne, har jeg fået nye kaffekopper – og jeg elsker elsker elsker dem simpelthen bare! De er ret store, og det betyder, at man kan have en god balje kaffe heri uden nødvendigvis at få dårlig samvittighed over mængden ;) Det er jo trods alt bare ét krus kaffe ;)

Mine nye kaffekopper/krus er fra Kählers Hammershøi-serie, som I jo efterhånden ved, at jeg er ret glad for. Der kan være intet mindre end 33 centiliter i ét krus – det er ret fantastisk for en kaffeglad lille blogger som jeg ;) Foruden den smukke og glansfulde hvide farve her, som vi har dem i, findes de også i lyseblå, lysegrå, mørkegrå og koral. Jeg er ret vild med alle sammen! Vi har seks hvide krus, så jeg går lidt og overvejer, om vi også skal have seks lyseblå? Eller om vi monstro skulle have to lyseblå, to lysegrå og to mørkegrå? Jeg tror det kunne være ret flot sammen – og sådan lidt hyggeligt. Omvendt, så synes jeg virkelig også, at de koralrøde krus er smukke! De passer desværre bare ikke så godt sammen med resten af vores køkkeninteriør herhjemme… Men skulle man måske bare kaste sig ud i det alligevel? Jeg lover at opdatere jer, når jeg har taget en beslutning.

I mellemtiden må I nyde billederne af mine smukke, hvide kaffekrus – så vil jeg nyde endnu en kop kaffe :) I kan købe krusene fra Kähler på Kahlerdesign.com og hos én af Kählers mange forhandlere – bl.a. Imercotil 149,95 DKK pr. stk.

Hav en rigtig dejlig torsdag. 
XO Lise

Sponsoreret.

New in: Olive three wooden cutting board

total (5) halvtotal (1) halvtotal (2) IMG_2300 IMG_2284 IMG_2293 IMG_2309

Vi havde den dejligste weekend, Simon og jeg, fyldt med dejlige mennesker. Lørdag var vi til den smukkeste navngivningsfest. Det var simpelthen så hyggeligt, sjovt og bare så personligt og intimt på en utrolig fin måde. Det var fantastisk at være en del. Søndag tilbragte vi sammen med Simons dejlige lille niece og hendes forældre. …Nå ja, og så fik jeg set MTV Video Music Awards 2016 – eller halvdelen af showet. Resten af jeg til gode. Hvad sker der for de enormt mange reklamer??? Kæmpe frustration.

Men nok om det. Jeg vil rigtig gerne vise jer vores nye, flotte skærebræt i oliventræ. Vi fik det af mine forældre, da de kom hjem fra Kreta tidligere i år. Det pryder vores køkken og matcher mine mange lækre Lyngby sager helt perfekt.

…Hvis I tænker; om sådan et oliventræsbræt monstro er utrolig sart? Så kan jeg fortælle jer at det er det faktisk ikke. Inden man tager det i brug, skal man blot smøre det ind i almindelig madolie (f.eks. solsikkeolie, rapsolie eller lignende) og lad det tørre. Og det er faktisk det beskyttelse, som det har brug for.

Jeg har ikke kunnet finde et skærebræt i oliventræ, som minder helt om det vi har fået i gave. Men jeg fandt en lækker lille webshop med italiensk håndværk – heriblandt skærebrætter i oliventræ: AziendaShop.dk.

Den smukke kande på billederne er forresten fra Stelton.

I ønskes en dejlig mandag. 
XO Lise