Rødkålssalat med koriander og peanuts

salatmroedkaal (2) salatmroedkaal (3) salatmroedkaal (4) salatmroedkaal (5) salatmroedkaal (6) salatmroedkaal (7) salatmroedkaal (9) salatmroedkaal (11)

Kæreste læsere. Hvis I på nuværende tidspunkt er kørt træt i den tunge men ellers dejlige julemad, har lyst til noget lidt mere friskt, men brænder inde med masser af rødkål, så lad mig lige slå et slag for at stoppe madspild – og dele denne opskrift på en frisk og dejlig rødkålssalat med jer. Salaten er faktisk én af mine egne yndlings til madpakken, da det er let at lave en forholdvis stor portion, som snildt kan holde sig i en uges tid. Det er en salat, som er god i sig selv eller som tilbehør til asiatisk inspirerede retter. …Og hvis du er sådan en, som absolut må have lidt kød i din mad, så vil jeg foreslå kylling til denne salat.

Rødkålssalat med koriander og peanuts, 2 pers.: 
1/6 rødkålshoved 
1/8 spidskålshoved 
1 – 2 forårsløg 
2 gulerødder
1 rød peber 
½ – 1 frisk chili 
75 g saltede peanuts 
En god håndfuld koriander eller to 

Lime 

  1. Start med at snitte både rødkål og spidskål fint. Jeg bruger et mandolinjern.
  2. Riv herefter de to gulerødder – også gerne forholdsvist fint.
  3. Snit 1 – 2 forårsløg i mindre skiver. Jeg tror faktisk kun, at jeg brugte ét eller måske halvandet forårsløg. Friske forårsløg kan godt være lidt stærke, så vurdér selv hvor mange du synes, at du vil have i retten.
  4. Snit også peber og frisk chili fint. Igen må du selv vurdere hvor meget du vil have i – alt efter hvor stærk den friske chili, som du har fået fat i, er…
  5. Riv dine friske koriander i mindre stykker og drys i salaten.
  6. Slut af med at hakke dine saltede peanuts – og bland så salaten godt.
  7. Servér evt. med frisk lime til at hælde over.

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise

Food bowls one o one: Food bowl med salsa, soltørrede tomater og kidneybønner

foodbowl2 (1) foodbowl2 (2) foodbowl2 (3) foodbowl2 (4) foodbowl2 (5)

Hej babes. Først og fremmest undskyld! Jeg nåede ikke på bloggen i går, og det beklager jeg simpelthen! …for det havde jeg jo egentlig lovet jer! De af jer der følger mig på Instagram har måske allerede set, at jeg løb Skagen Trail Run med min familie i går? Efterfølgende tog vi forbi min moster og onkels sommerhus i Vendsyssel og hyggede igennem! Og ja, så nåede jeg desværre ikke at få tændt computeren i går. Til gengæld fik jeg nogle kilometer i benene og masser af frisk luft! Det var faktisk ret så skønt! Om end mine ben er lidt ømme i dag.

Fredag tog jeg hul på ét af to blogindlæg om food bowls – som for mig er lækre og lette måder at tilberede en appetitvækkende salat på. Hvor jeg i fredagens blogindlæg tippede om, hvordan I let kan lave jeres salat ekstra mættende, vil jeg i dette indlæg tippe om, hvordan I kan gøre den ekstra lækker. Så det skal vi starte med – og derefter får I opskriften på den food bowl, som I kan se på billederne ovenfor.

3 gode råd til at opbygge en lækker food bowl:

  1. Krydderurter: Jeg elsker krydderurter! Og de giver altså masser af smag, som gør salaten lidt mere spændende! Jeg elsker koriander, men andre gode forslag kunne være basilikum, thai basilikum eller rosmarin og timian hakket…
  2. En dressing: Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om at svøbe hele min salat ind i dressing, men jeg kan godt lide, at der er lidt “vådt” ved siden af salaten, som jeg kan dyppe i. Det kan f.eks. være pesto, guacamole, humus eller salsa.
  3. Ost: Jeg elsker ost! Også i salat! Parmesanost, feta og frisk mozzarella er jo intet mindre end fantastisk i en salat – men jeg synes altså også, at et par helt almindelige ostestave af f.eks. emmentaler eller cheddar kan gøre en salat mere spændende.

Food bowl med salsa, soltørrede tomater og kidneybønner, 2 pers.: 
Hjertesalat
1 avocado 
Sorte oliven 
Soltørrede tomater
Kidneybønner 
Koriander
Grillet peberfrugt 
Pulled chicken

1 skive lyst brød 
1 skive rugbrød 
Lidt æg til pensling 
Krydderi – f.eks. hvidløgssalt eller tandoori spice 

Tomat salsa

  1. Start med at skylle og skære den grønne salat i strimler. Mængden variere efter hvor meget I spiser derhjemme. Jeg plejer at tage 2 salatblade pr. mand. Læg salaten i bunden af hver tallerken/skål.
  2. Halvér 1 – 2 peberfrugter og bag dem i ovnen i 5 minutter ved 250 grader eller mere – og gerne på grill-program, hvis du har det. Tag peberfrugterne ud efter fem minutter (eller når skindet er ved at blive sort) og smid dem i en almindelig frysepose med det samme. Lad dem blive heri i cirka 8 minutter.
  3. Skær de sorte oliven i skiver, slice avocadoen og skær osten i stave. Læg alle tre ingredienser oven på den grønne salat sammen med kidneybønnerne. Jeg brugte bare bønner fra dåse, som jeg dryppede af, inden jeg puttede dem i min salat.
  4. Tilføj også kylling og soltørrede tomater til retten. Jeg brugte bare soltørrede tomater fra glas, den dag jeg tog billederne – men hvis du gider lave semi dried tomater i ovnen selv er det helt sikkert for lækkert! Kyllingen var en rest vi havde fra sidst vi havde fået pulled chicken – men alternativt kan stegt/grillet kylling bruges – eller kødsovs.
  5. Tag én skive lyst brød og én skive rugbrød. Pensl hver især med lidt æg og drys med lidt krydderier – jeg brugte Tandoori spice fra Santa Maria. Bag dem i ovnen ved 250 grader i 3 – 5 minutter, så de bliver sprøde. Tag dem så ud af ovnen og skær dem i et par skiver, så den kan bruges til at dyppe i salsaen. Tilføj brødstængerne til tallerkenen/skålen. (Tip: Det er en rigtig god måde at bruge de der kedelige endeskiver på…)
  6. Placér en klat salsa på tallerkenen/skålen også.
  7. Tag de grillede peberfrugter ud af fryseposen – nu skulle de gerne være lette at flå. Så flå skindet af og skær dem i mindre skiver. Tilføj også disse til tallerkenen/skålen.
  8. Slut af med masser af koriander og servér med et stort smil.

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Food bowls one o one: Food bowl med grillet kylling og masser af mexi

Foodbowl1 (1) Foodbowl1 (2) Foodbowl1 (3) Foodbowl1 (4)

Jeg ved ikke med jer, men jeg vil altid gerne spise sundere! Desværre, går jeg bare ret hurtigt død i en grøn salat… eller salat bare helt generelt. Og det er ikke fordi, at jeg ikke holder af en rigtig god salat med alt det gode (kylling, rejer, soltørrede tomater osv.) – men jeg synes, at det kan være svært at lave selv. Heldigvis, har jeg fundet en RIGTIG god måde (synes jeg i hvert fald selv) at tilberede og servere salat på, som ikke blot er visuelt smuk for øjnene – men også let at lave lækker og værd at tygge i! Det er nemt at opbygge, og så er det også en god måde at få ryddet op i køleskabet på. Jeg smider nemlig bare alt hvad jeg lige har i salaten, sammen med grøn salat eller kål, og hvad jeg ellers har lyst til, som ligesom også kan binde retten sammen.

Og i den forbindelse har jeg forberedt to indlæg til jer (ét i dag og ét i morgen) med tre gode råd i hver, som forhåbentligt kan hjælpe jer med let og lækkert at opbygge sunde, gode og mættende food bowls (som disse salater jo så populært hedder). I får tre gode råd i dag til, hvordan I opbygger en mættende food bowl. Og så får I naturligvis også opskriften til den food bowl, som I kan se på billederne.

3 gode råd til at opbygge en mættende food bowl:

  1. Find en ingrediens, som mætter: Sørg for at have en mættende ingrediens i jeres food bowl – det er nemlig desværre ikke min oplevelse, at grøn salat mætter særlig meget. Gode forslag til dette kan være kartofler, avocado (fuld af vitaminer og umættede fedtsyrer), bønner, kød, kikærter, ris og/eller fuldkornspasta.
  2. Én ingrediens, der smager af rigtig meget (umami): Mad med masser af smag mætter altså bare rigtig meget. Sørg derfor for at have én eller flere ingredienser, som er særligt smagfulde i jeres ret. Det kan f.eks. være soltørrede/semi dried tomtater, ovnbagte peberfrugter, chili eller krydret mad generelt.
  3. Nødder: Det lyder simpelt, og det er det også! Nødder er fulde af alle de rigtige fedtsyrer (omega 3), men er også ret mættende. Derfor prøver jeg gerne at have minimum én slags nødder i min food bowl. Det kan f.eks. være mandelflager, saltede mandler, peanuts, pistacienødder eller lignende.

Food bowl med grillet kylling og masser af mexi, 2 pers.: 
Hjertesalat
Gule tomater
Røde tomater og cherrytomater
Grillet peberfrugt
Agurk
Majs
Ovnbagte kartofler
Avocado
Grillet rødløg
Syltede jalapenos
Kylling
Mandelflager
Lime
Koriander

2 avocadoer
1 – 2 fed hvidløg
1 tsk citronsaft
1 – 2 spsk cremefraiche
Salt og peber

  1. Som tidligere nævnt i dette indlæg, så er mine food bowls rimelig meget bare “ryd op i køleskabet” – og derfor kan det også hænde, at der er virkelig mange ingredienser i! Til gengæld, er der sjældent meget af hver ingrediens. Så tilpas opskriften efter hvad der passer hjemme hos jer. Og start så med at skære alle grøntsager ud i mindre skriver/stykker.
  2. Skær den grønne hjertesalat i strimler og læg denne i bunden af din tallerken/skål.
  3. Jeg grillede ét kyllingebryst og ét rødløg (skåret i fire lige store dele) på vores grillpande – men alternativt, så kan I bruge en almindelig pande.
  4. Og såbyggede jeg min food bowl op! Oven på bunden af grøn salat lå jeg majs, tomater og agurker. Herefter kartofler, avocado i skiver, rødløg og kylling i hver sit “hjørne” af tallerknen/skålen. Og til sidst toppede jeg med grillet peberfrugt i skiver, koriander, mandelflager, jalepenos og lime.
  5. Derudover, lavede jeg en guacamole til. Det gjorde jeg ved at mose to avocadoer, 1 – 2 fed presset hvidløg, citronsaft og 1 – 2 spsk. cremefraiche sammen – og så smagte jeg til med salt og peber (masser af peber)!

God fornøjelsen og rigtig god weekend. 
XO Lise 

Lun nudelsalat med grøn karry, kokosmælk og koriander

nuddelsalat (9) nuddelsalat (10) nuddelsalat (11) nuddelsalat (1) nuddelsalat (3) nuddelsalat (4) nuddelsalat (8) nuddelsalat (7) nuddelsalat (5) nuddelsalat (6)

Hvis I ligesom mig elsker koriander, karry og kokosmælk, så vil I helt sikkert elske denne lune kødfri nudelsalat, som jeg har til jer i dag. Den er perfekt både til aftensmad og frokost.

Broccolien i opskriften skal grilles og derfor kan det være en fordel, hvis du har en grillpande, bordgrill eller adgang til en rigtig grill. Hvis ikke, så kan du alternativt svitse broccolibuketterne ved høj varme på en almindelig pande.

Der skal desuden sojabønner i denne opskrift. Sojabønner er både fedtfattige og rige på næring og protein, og derudover er de super mættende. De kan findes på frost i de fleste supermarkeder – og det er dem, som jeg har brugt i denne opskrift.

Lun nudelsalat med grøn karry, kokosmælk og koriander, 2 – 3 pers.: 
50 – 100 g nudler (én firkant) 
1 – 3 spsk grøn karry 
400 ml kokosmælk 
2 fed hvidløg 
Lidt Fish sauce 
Lidt sukker 
Lidt olie til stegning 

½ broccolihoved 
1 løg 
2 forårsløg 
175 g sojabønner 
1/4 fennikelknold 

Frisk koriander 
Frisk bredbladet persille 
Sesamfrø

  1. Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
  2. Imens nudlerne koges kan du skære broccolien i mindre buketter, halvere løget og skære dine forårsløg ud i mindre stykker.
  3. Grill herefter broccoli, løg og forårsløg – jeg brugte vores bordgrill, men en grillpande er også oplagt.
  4. Pres herefter to fed hvidløg og svits det i lidt olie på en pande.
  5. Smid så grøn karrypasta på samme pande og svits sammen med det pressede hvidløg. Doser karrypastaen, alt efter hvor stærk du ønsker din ret.
  6. Hæld bagefter kokosmælken på panden og lad det koge lidt ind. Smag til med Fish sauce og sukker.
  7. Snit en fjerdedel af fennikelknolden fint – evt. med et mandolinjern. Og skær dine halverede, grillede løg i mindre stykker.
  8. Tag en stor skål og bland nudler, kokos-karry sauce, fennikel og de grillede grøntsager.
  9. Slut af med at vende sojabønner i retten og pynt med masser af friske koriander, persille og drys med sesam.

Server retten med lidt frisk citron eller lime. Den er også rigtig god kold dagen efter.

Rigtig god tirsdag. 
XO Lise

Tex mex salat med barbecue sauce og koriander

texmexbbqsalat-5 texmexbbqsalat-6 texmexbbqsalat-2 texmexbbqsalat-4 texmexbbqsalat-3 texmexbbqsalat-7 texmexbbqsalat-1 texmexbbqsalat-8

Jeg elsker at dele opskrifter med jer! Elsker elsker elsker… Det har meget muligt noget at gøre med, at jeg også elsker mad og elsker at lave det! Og gode madbilleder er altså også ret nice! Derfor får I lige otte styks af slagsen i dag. Jeg håber forresten, at I så min opskrift på Toblerone cheesecake med salt den anden dag? Hah, den er godt nok i en helt anden boldgade end den opskrift, som jeg gerne vil dele med jer i dag. Men begge er enormt lækre (på hver sin måde).

Jeg så en opskrift i stil med denne på Pinterest for nyligt – og fik straks lyst til at prøve den af. Jeg havde for nyligt modtaget et par spændende barbecue saucer fra Gestus, som jeg var enormt spændt på at prøve… Og ja, så tænkte jeg bare why not? Lad os prøve at bruge barbeque sauce til noget andet end burger ;) (don’t get me wrong, jeg elsker burger, men jeg havde lyst til at prøve saucerne med noget andet). Så jeg lavede min egen lille udgave af salaten fra Pinterest (link her) med mine højtelskede koriander og sådan liige hvad jeg havde i køleskabet. Og det blev til dagens opskrift, som jeg håber I kan lide. Det var i hvert fald et hit herhjemme. Grundet både bønner, cheddar og kylling er den jo enormt mættende, men den kan også sagtens laves uden kød/kylling. Jeg brugte Gestus’ Sweet Smoked Barbecue Sauce – man kan også lave saucen selv eller bruge en anden barbecue sauce, hvis du lige har en anden stående derhjemme ;)

Tex mex salat med barbecue sauce og koriander, 2 – 3 pers.:
300 g kylling 
200 g røde kidneybønner (drænet vægt)
200 g tomater 
100 g majs 
1/4 rødløg 
2 store gulerødder 
Grøn salat (mængde efter eget ønske)
En god cheddar ost (mængde efter eget ønske)

Koriander 
Barbeque sauce/dressing 
1/4 – ½ pose saltede tortilia chips 

  1. Start med at stege kyllingen. Jeg smed dem bare i ovnen på omkring 200 grader i 10 – 15 minutter med lidt salt, peber og paprika. Men steg kyllingefiletterne som I selv foretrækker :)
  2. Hæld bønnerne i en sig og lad dem dryppe af og det samme med majsene, hvis de er fra dåse ;)
  3. Skær cheddar, tomater og rødløg i mindre stykker og riv den grønne salat i små stykker også.
  4. Riv gulerødderne på et groft rivejern og bland det hele i en stor skål – og sørg for at smide masser af koriander deri.
  5. Skær den stegte kylling i mindre stykker og bland også det i salaten.
  6. Afslut med at knuse tortilia chips over salaten, pynt med flere koriander og barbecue sauce. Enjoy :)

Rigtig god dag. 
XO Lise

Sponsoreret.

Mumbai Karry

Billede 06-04-2016 18.51.36 Billede 06-04-2016 18.58.03 Billede 06-04-2016 19.22.37 (1) Billede 06-04-2016 19.42.11 Billede 06-04-2016 19.42.30 Billede 06-04-2016 19.42.20

Seriøst! Jeg er lige ved at være fuldstændig med at skrive på specialet! Det er simpelthen den vildeste lykkefølelse! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at komme af med det lort. Friday baby! Friday! 

Men, det er bestemt ikke specialet, som jeg gider snakke om her til aften – det er mad :)…En ret, som jeg har forelsket mig fuldstændig i for nyligt; det er Mumbai Karry. Det er nemt at lave (trods mange ingredienser) og så er det bare pisse lækkert! I dag vil jeg gerne dele min opskrift på denne indiske ret med jer.

Mumbai karry, 4 pers.: 
2 løg 
2 fed hvidløg
2 friske chilier
1 spsk revet ingefær 
1 ½ tsk revet gurkemejerod 
1 tsk spidskommen 
400 g kylling 
1 dåse hakkede tomater
2,5 dl kokosmælk 
Salt
Olie til stegning 
Cashewnødder til pynt
Masser af friske koriander
4 dl ris (plus 8 dl vand)

  1. Start med at hakke løg, pres hvidløg og riv ingefær og gurkemejerod.
  2. Skær også kyllingekødet i mindre tern/stykker.
  3. Varm herefter lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg. Obs! Løgene må ikke blive brune.
  4. Tilsæt så ingefær, gurkemejerod, spidskommen og kylling i tern.
  5. Slice de friske chilier og smid også dem med på panden.
  6. Kødet skal bare let brunes (se billede 1). Når du er ved at have en fornemmelse af, at kødet så småt er brunet tilsættes dåsen med hakkede tomater.
  7. Rør stille og roligt rundt og skru ned til lav varme (se billede 2). Lad retten stå og simre ved lav varme i 40 – 60 minutter.
  8. I mellemtiden koges ris.
  9. Efterfølgende tilsættes kokosmælk. Rør stille og roligt rundt igen og lad retten småkoge i 5 – 10 min. – men pas på, at det ikke brænder på (se billede 3).
  10. Når saucen er blevet tyk serveres retten med cashewnødder og masser af frisk koriander. Smag evt. til med lidt salt :)

XO Lise  

Knorr Mexican Enchiladas med spidskål og koriander

total (6) IMG_1067 IMG_1077 IMG_1078 IMG_1082 IMG_1083

Kan  I huske, at jeg for nyligt delte en opskrift med jer med Knorr thai green curry med vannamei rejer og saltede peanuts? Hvis ikke, så kan I se opskriften her. Det var én af Knorrs fire nye måltidsretter for to – kaldet “Verdensretter for to”. Jeg var utrolig begejstret for Knorr thai green curry, så derfor har jeg besluttet mig for, også at prøve kræfter med de tre andre pakker. I dag har jeg kastet mig ud i Knorrs Mexican Enchiladas – men naturligvis med mit eget personlige twist. I får min opskrift på Knorrs Mexican Enchiladas her :) En frisk udgave, uden for meget kød og med masser af friskt og sprødt grønt.

Obs! Opskriften er med masser af koriander – for det elsker jeg! Men hvis man ikke er så meget til koriander, kan disse evt. skiftes ud med frisk basilikum eller bredbladet persille. Jeg fik desuden fat i et smukt lilla spidskål til denne ret, men det kan lige så vel være et helt almindeligt spidskål eller evt. rødkål?

Knorr Mexican Enchiladas med spidskål og koriander, 2 pers.:   
1 pakke Knorr Mexican Enchiladas (madpandekager, dipmix, tomatsauce og marinade)
200 – 250 g hakket oksekød 
2 – 3 gulerødder 
4 små tomater 
2 løg 
2 fed hvidløg 
125 g cremefraiche 
125 g revet mozzarella 
½ agurk
1/4 spidskål
Frisk chili
Koriander
Salt og peber
Vand
Lidt olie til stegning

  1. Start med rive gulerødder på et rivejern.
  2. Hak også løgene fint og skær tomaterne i små både.
  3. Svits løg og presset hvidløg ved mellem varme i en gryde.
  4. Når løgene begynder at dufte, tilsættes oksekød og gulerødder (Obs! løgene må ikke blive brune!).
  5. Bland straks marinaden med ½ dl kogt vand og rør dette direkte i gryden med kødet.
  6. Når kødet så småt er begyndt at tage farve, tilsættes tomaterne.
  7. Tænd herefter ovnen på varmluft 200 grader.
  8. Mens kødet steger færdig ved lav til mellem varme, kan dip-dressingen blandes. Bland 125 gram cremefraiche med dipmix fra Knorr og 1 spsk vand. Smag til med lidt salt og peber.
  9. Herefter stilles dippen på køl indtil servering.
  10. Når kødet er ved at være knapt færdigsteget, kan du lave tomatsaucen. Bland 5 spsk kogt vand med tomatsaucen fra Knorr i en kop. Jeg valgte, at hælde det direkte i kødet og lade det koge ind – skru derfor op for varmen under gryden.
  11. Herefter kan du snitte kål og rive en halv agurk på et grovt rivejern. Snit også en frisk chili eller to.
  12. Når tomatsaucen er ved at være kogt godt ind med kødet, kan du skrue ned for varmen under gryden.
  13. På en bageplade smider du et par tortilla pandekager og drysser lidt ost på dem. Varm dem i ovnen i 2 – 3 min. og servér med det samme.
  14. Koriander, spidskål, agurk og chili serveres frisk :) Obs! Husk dippen i køleskabet ;) Herefter kan du bygge din tortilla pandekage op, som du vil :)

Der er seks madpandekager i Knorrs Mexican Enchiladas pakke – og det er rigeligt til to personer!

XO Lise

Knorr Thai Green Curry med vannamei rejer og saltede peanuts

Knorrthaigreencurry (6) Knorrthaigreencurry (5) Knorrthaigreencurry (4) Knorrthaigreencurry (3) Knorrthaigreencurry (2) Knorrthaigreencurry (7) Knorrthaigreencurry (1)

De hamrer og banker – og det der er værre! – her på ydre Østerbro. Metrobyggeri med mere i er fuld sving. Det ødelægger lidt min ferieidyl. Men derudover nyder jeg virkelig min læse/skriveferie. Roen har langt om længe sænket sig over min hverdag – og den har været savnet længe!

…Kan I huske, at jeg for 14 dages tid siden fortalte jer om lanceringen af Knorrs nye ‘Verdensretter for 2’. Det er sådan nogle færdige pakker, som man køber, med de mest nødvendige krydderier og ingredienser til klassiske retter fra forskellige hjørner af verden. Jeg har for nyligt prøvet kræfter med én af de fire verdensretter, og det blev simpelthen så lækkert. Simon og jeg er vilde med retten – og det var så nemt, det tog mig måske 30 minutter? Jeg lavedeThai Green Curry‘. 

Det fede ved Knorrs ‘Verdensretter for 2’ er, at du kan tilrettelægge dem, præcis som det passer dig. Hvis man er vegetar, kan retterne laves helt uden kød… Personligt, kan jeg godt lide både okse- og svinekød, men jeg foretrækker kylling, fisk og skaldyr. På pakkerne foreslår de, hvad man kan tilsætte. Jeg valgte at freestyle lidt, og i dag vil jeg gerne dele min opskrift med Knorr Thai Green Curry med jer. I kan læse mere om Knorr Thai Green Curry her.

Knorr Thai Green Curry med vannamei rejer og saltede peanuts, 2 pers.:
1 pakke Knorr Thai Green Curry (karrypasta, 2 tørrede chilier, thai krydderi og ris)
300 g vannamei rejer 
1 peberfrugt
70 – 80 g bønnespirer  
1 løg
Lime
1 tsk kokosolie (til stegning)
Lidt alm. olie eller evt. citrusolie (til stegning)
400 ml kokosmælk
½ tsk salt (og evt. lidt peber)
Koriander
En lille håndfuld saltede peanuts 

  1. Start med at koge risene efter anvisningen på pakken.
  2. Slice peberfrugten i skiver og riv løget på et grovt rivejern.
  3. Smid kokosolie på panden og svits peberfrugt, bønnespirer og løg – lad kun lige præcis peberfrugten tage farve.
  4. Hæld herefter kokosmælk over og bland både karrypasta, tørrede chilier og thaikrydderi sammen. Lad det simre ved lav varme mens vannemei rejerne steges.
  5. Hæld olie på panden og steg rejerne hurtigt (kun et par minutter) sammen med presset hvidløg plus lidt salt og peber.
  6. Smag retten til med salt og server straks med friske limebåde, hakkede peanuts og koriander. Obs! Og husk at tage de tørrede chilier op inden servering.

Enjoy!
XO Lise

Tomatret med kikærter, gulerod og æg

IMG_2481 IMG_2473 IMG_2485 IMG_2478 IMG_2483 IMG_2480 IMG_2489 IMG_2494

Jeg er netop begyndt at se ‘Legends of Tomorrow’… Indtil videre er den lidt for sensationel til min smag. Men med både Wentworth Miller og Dominic Purcell på rollelisten, så skal den helt sikkert have en chance #prisonbreakfangirl. 

Men nu til dagens indhold på bloggen. Jeg har glædet mig helt vildt til at dele denne opskrift med jer. Det er nemlig en opskrift, som jeg selv er ekstremt begejstret for. Jeg er helt vild med all things tomato – og derudover er jeg jo meget anti-madspild. Denne ret kan nemt tilpasses med grøntsager eller kød, som du allerede har i dit køleskab. Så den er perfekt som en form for “ryd op i køleskabet”-kinda dish. Jeg brugte revet gulerod i denne ret, men alternativt kan I bruge revet squash, ris, nudler eller pasta. Og jeg brugte koriander – men disse kan udskiftes med enhver anden krydderurt, f.eks. timian, purløg, eller basilikum. OBS! Du skal bruge en dyb pande som kan gå i ovnen – eller et ovnfast fad ;)

Retten er inspireret af denne opskrift fra Stonemuse.

Tomatret med kikærter, gulerod og æg, 2 pers.:
570 ml flydende tomat (jeg brugte Knorrs chunky Italien chunky tomato soup – alternativt kan flåede tomater bruges)
3 æg
400 g kikærter (på dåse)
1 tomat
2 skiver bacon
200 g gulerødder
1 stort fed hvidløg
1 løg (rødløg eller skalotteløg)
Koriander  
Lidt olie til stegning

  1. Snit løg fint, skær tomaten i stykker og riv gulerødderne.
  2. Hæld vandet fra kikærterne.
  3. Steg løg og gulerødder let på panden.
  4. Tilsæt herefter flydende tomat, pres et hvidløg ud heri og røg godt rundt. Tilsæt også kikærterne og fordel let.
  5. Lav tre fordybninger i tomatblandingen i panden og slå æggene ud heri.
  6. Skær baconen i mindre stykker og placer øverst.
  7. Smid panden i ovnen ved 200 grader i 15 min.
  8. Lad retten køle en lille smule af før servering. Server herefter med masser af koriander. ENJOY! I sure did… 

XO Lise

Broccolisuppe med koriander og kokosmælk

IMG_1682 IMG_1687 IMG_1690 IMG_1699 IMG_1692 IMG_1693 IMG_1695

Jeg cyklede hjem i solskin i dag. Det var simpelthen så dejligt. Jeg glæder mig sådan til lyse aftner og lune dagstimer. Men der er sgu stadig køligt udenfor. Klokken er knapt halv syv og snart er der mørkt. Og mørke aftner og kolde temperaturer er lig med suppe for mig. Så inden foråret for alvor rammer Danmark (pretty please), vil jeg dele endnu en opskrift på grøntsagssuppe med jer.

Den kvikke læser vil huske, at jeg tidligere har delt en opskrift med jer på broccolisuppe. Jeg elsker broccolisuppe! Det er en af de mest cremede supper i mit suppe-repetoir. Denne opskrift på broccolisuppe er også super lækker cremet (ligesom min forrige opskrift på broccolisuppe), men koriander og spidskommen giver den et ekstra twist. Du kan servere suppen med pasta, nudler eller som jeg; med fintsnittet spidskål, kylling og friske koriander – nå ja, og hjemmebagt grøntsagsbrød #overskudsagtig.

Broccolisuppe med koriander og kokosmælk, 4 – 5 pers.: 
2 bundter broccoli
2 store kartofler 
2 halvsmå løg 
1 chili
800 ml kokosmælk
2 tsk salt
2 grøntsagsbouillonterninger
1800 ml vand
1½ tsk spidskommen
1 håndfuld koriander (plus lidt til topping)

  1. Skær broccoli, kartofler og løg i mindre stykker.
  2. Smid alle grøntsagerne i en stor gryde med vand og tilsæt chili, kokosmælk, salt, grøntsagsbouillon og koriander.
  3. Lad det hele koge igennem i minimum 40 minutter.
  4. Blend herefter hele suppen og smag til med spidskommen – jeg brugte 1½ tsk. Easy peasyready to serve :)

XO Lise