Lørdagsfavorit: bareMinerals Moxie Plumping Lipgloss #24Karat

sponsoreret
bmlipgloss (1)
bmlipgloss (2) bmlipgloss (3) bmlipgloss (4) bmlipgloss (5)
bareMinerals Moxie Plumping Lipgloss – 24 Karat, 4,2 g, 249,- hos Boozt.com

Kære søde, skønne, smukke læsere. Velkommen tilbage på bloggen, jeg håber, at I nyder jeres weekend? Det gør jeg! Og jeg har tænkt lidt over, hvad der monstro skulle på bloggen på sådan en dejlig lørdag som i dag – efter en festlig fredag i går med vin, sushi, gin & tonics, bobler og fantastisk selskab – og jeg er blevet enig med mig selv om, at der skal naturligvis glimmer til! Det er vel weekend.

Så i dag vil jeg gerne fortælle jer om bareMinerals’ smukke 24 Karat lipgloss (skønt navn, ikke?) fra deres Moxie Plumping Lipgloss udvalg. Den har vist tidligere heddet Marvelous Moxie, og er lidt af en favorit blandt bareMinerals’ forbrugere og fans, men nu hedder den Moxie Plumping Lipgloss og er ret så smart! For det nye navn lidt antyder; så giver den fyldigere læber, og personligt har jeg ikke så store læber fra naturens side, til at jeg ikke kunne bruge lidt hjælp i ny og næ – og specielt, når jeg går ud.

Den minder mig om én af mine første lipglosser, som jeg havde da jeg var ung, og som også havde plumping effekt, hvilket dengang var helt nydt og vildt revolutionerende for mig og mine veninder… Så var det altså slut med at stå og skrubbe med en tør tandbørste på læberne, inden vi skulle på klub. Dengang brugte jeg Jane Iredale – og jeg mindes den altså med et smil! Hvad der var i dengang, det ved jeg faktisk ikke helt… Og ved nærmere eftertanke, er jeg heller ikke sikker på, at jeg vil vide det. I bareMinerals’ Moxie Plumping Lipgloss er der ikke noget farligt i, blot naturlige ingredienser som på naturlig vis bidrager til at dine læber syner fyldigere for en periode.

bareMinerals’ Moxie Plumping Lipgloss indeholder pebermynte, som er med til at få læberne til at hæve lidt op og som giver en let prikkende, frisk fornemmelse, når du tager den på. Det er meget almindeligt anvendt i plumping-produkter. Herudover, har dette produkt peptider i – og hvad er peptider, spørger I så? Det fortæller jeg jer gerne, det er nemlig også brugt i hudpleje og er ret smart! Peptider er kæder af aminosyrer (og aminosyrer vil vi altid gerne have i vores hud, da det nærmest er bindeledende mellem byggestenen, der regenerer vores hud gang på gang). Peptider fortæller vores hud (og læber), når den mangler kollagen (kollagen er dét, der holder huden spændstig) og sætter gang i hudens egen naturlige produktion af kollagen – og vi vil altid gerne have vores hud til at producere mere kollagen. Så når man bruger peptider i dette produkt, tror jeg at det bidrager til at læberne kommer til at se mere fyldige ud, da peptiderne sætter gang i kollagenproduktionen, og kollagenet er med til at fylde læberne ud. Herudover, har bareMinerals også beriget denne smukke lipgloss med nogle gode og plejende mineraler, for at dine læber også syner sunde og ikke tørre. Dette bidrager sheasmør, avocadosmør og murumuru smør (sidstnævnte stammer fra nogle bestemte planter og er også særligt fugtgivende og plejende) også til. Så alt i alt en ret fantastisk plumping og plejende formel.

Den findes selvfølgelig i et hav af smukke, forholdsvis gennemsigtige farver, men jeg er altså faldet pladask for denne ’24 Karat’-version. Hvis du også skal have dig en, kan du smutte forbi Magasin, Matas eller Boozt.com og finde dig din egen…

Rigtig god weekend venner. 
XO Lise

And the winner is // M2 Beauté Modern Summer Editions give away

sponsoreret
m2jacks (1)
M2 Beauté Modern Summer Edition Eyebrow Renewing Serum, 5 ml, 1.040,-

Hej skønneste læsere og rigtig glædelig fredag! Selvom jeg elsker lørdag, så kommer jeg bare ikke udenom, at fredag er og bliver min yyndling dag i løbet af ugen! You know? Weekenden står på spring, den er så klar til at begynde og jeg er så klar til at danse natten lang, feste, hygge og slappe af. Der er meget, der skal nås ;) Så inden jeg springer med hovedet først, lige ind i weekenden, så skal vi lige nå at finde de to søde vindere af M2 Beauté give away’en denne uge.

Hvis I først har sluttet jer til læsningen nu, så kan jeg kort fortælle jer; at jeg siden fredag har afholdt give away på M2 Beautés to limited edition æsker, som er lavet i samarbejde med JACK’s Beauty Line. Miriam Jacks professionelle tilgang til sit brand og sine produkter går hånd i hånd med M2 Beautés professionelle og forskningsbaserede tilgang til vores innovative produkter. Dette samarbejde giver alle os forbrugere mulighed for et let og lækkert sensommer-look, som kan fremhæve lange vipper og style smukke øjenbryn. Den perfekte kombi: vippeserum (eller brynserum) og vegansk makeup børste!

Tak til alle der har deltaget – både her på bloggen og på Instagram! Jeg sætter pris på hver og en. Også selvom konkurrencebetingelserne tydeligvis var for svære for mange af jer på Instagram ;) Med lad nu det ligge… Og da suverænt størstedelen af jer har ønsket at vinde en vippeserum frem for en brynserum (som ellers er dyrere), så har jeg besluttet i samråd med M2 Beautés danske PR-agent (læs: mig!) at give 2 x Eyelash Activating Serum limited edition æsker ud, frem for én brynserum også.

Så tillykke med jeres M2 Beauté Modern Summer Edition Eyelash Activating Serum til Cecilie (kommentar nr. 5) og Ida (kommentar nr. 20). Og tak til alle andre, som deltog!

Som et lille plaster på såret, får I alle også en rabatkode på minus tyve procent til hele M2 Beautés officielle webshopwww.m2beaute.dk – som I kan bruge i en begrænset periode på alle produkterne, også de nye Modern Summer Editions. Rabatkoden lyder på følgende: M2BEAUTE2018 .

Rigtig god weekend.
XO Lise

Back to talk beauty // Lakshmi økologisk, vegansk læbestift

sponsoreret
lakshmilaebestift (1) lakshmilaebestift (2) lakshmilaebestift (3) lakshmilaebestift (4) lakshmilaebestift (5) lakshmilaebestift (6) lakshmilaebestift (7) lakshmilaebestift (8)
Lakshmi Bronze Sugar Lip Stick, cirka 150,- (19,95 euro) hos Lakshmiwebshop.nl 

Kære søde læsere. Sikke noget, jeg har været væk fra bloggen i en hel uge! Det er alt for længe og jeg har savnet jer! Jeg rejste jo til Nordjylland sidste lørdag igen – og havde egentlig regnet med, at jeg skulle have nogle forholdsvis stille og rolige og afslappede dage… Men sådan gik det ikke! Jeg har simpelthen haft så travlt – med dejlige gøremål, bare rolig – så jeg har ikke nået forbi bloggen om aftnen, som ellers planlagt. Men nu er jeg tilbage i København og jeg nyder det! Jeg nyder det solrige vejr og jeg nyder at være tilbage på min arbejdsplads hos Brands of Beauty. Vi landede først fra Aalborg mandag formiddag – det var egentlig meningen, at vi skulle være fløjet hjem søndag aften, men vores fly blev aflyst uden nogen som helst begrundelse… Så tak for det Norwegian. Min mandag aften gik derfor primært med at pakke ud og pleje anden dags tømmermænd… I går var jeg så i Operaen – for anden gang i den måned blær blær blær… Jeg så Barberen i Sevilla med min skønne veninde Simone. Jeg er ret vild med Københavns Operahus – og jeg er ret vild med at tage ind og se fancy ting som ballet og opera, det er virkelig nogle lækre oplevelser. Det er jo for pokker bare sådan noget man kan og skal, når man bor i verdens bedste by #København. Vi mødtes ved madboderne overfor Papirøen inden og spiste lækre bowls hos California Kitchen, inden vi gik med et glas rosé i hånden langs kanalen over til Operahuset – i solskin og i sommerbrisen #amazing #onlyincopenhagen.

Så det var lige en lille update om hvor jeg har været og hvad jeg har lavet i den sidste uges tid. Det var egentlig ikke meningen, at det skulle blive så langt. Men det blev det så. Bum. … Jeg overvejede også at fortælle jer om den riffel jeg går og drømmer om, og hvordan jeg er skræmmende bevidst om, at hvis våbenloven i Danmark havde været lig den i USA, så havde jeg for længst taget livet af både måger og duer her på Østerbro… Men det er en anden historie, som muligvis er helt forkert og super upassende som intro til dagens indlæg. I dag vil jeg nemlig gerne fortælle jer om en økologisk og 100 % naturlig læbestift fra Lakshmi, og dele mine tanker med jer om hvor godt jeg bare synes det er, at flere og flere beauty brands aktivt tager stilling til deres branches påvirkning på vores miljø. Så I kan godt se, at det der med at pløkke fugle ikke just er passende i denne sammenhæng…

Lakshmi Bronze Sugar Lip stick af 100 % naturlige ingredienser 
Lad os komme til sagen. Jeg er bestemt ikke fascistisk omkring øko, vegan, bio- eller andet godt, når det kommer til mit kosmetikudvalg. Hvis jeg falder pladask for en smuk læbestift fra noget så kommercielt som Maybelline eller MaxFactor, så køber jeg den altså bare – no questions asked… Men når det så er sagt, så bliver jeg sgu så glad, hver gang jeg ser brands som aktivt tager et skridt i den rigtige retning for vores miljø og for dyrevelfærd… Som f.eks. The Body Shop, som har et flot CSR program og som aktivt deltager i kampen mod dyreforsøg. Forhåbentligt smitter det af på resten af L’Oreal koncernen snart… Men rigtig mange mindre brands træffer meget skrappe og svære økonomiske valg, for ikke blot at give forbrugerne de bedste produkter med øje for vores sundhed, men også for at passe rigtig godt på vores alle sammens klode. Jeg arbejder selv med nogle af disse brands – som f.eks. Nailberry, LEBON og Madame La La, og der findes efterhånden et rigtig godt udvalg af veganske produkter og produkter, som produceres med øje for natur og miljø. Ét af dem er italienske Lakshmi.

Jeg har tidligere skrevet om Lakshmi her på bloggen – om både mascara og lipgloss. Men hvis du ikke har læst de par indlæg, så lad mig lige fortælle dig om Lakshmi her. Det er økologiske og bioaktive produkter, som kun indeholder naturlige ingredienser, æteriske olier, naturlige planteekstrakter og naturlig konservering. Lakshmi er desuden certificeret med ICEA (en italiensk organisation, som certificerer produkter inden for flere kategorier i hvorvidt deres produktion er både etisk ansvarlig og bæredygtig), er ikke testet på dyr og sælges i økologisk emballage. Så alt i alt ret prisværdigt! Lakshmi er grundlagt i 1989 og har siden sin spæde start produceret naturkosmetik. Inspirationen til produkterne findes i østlig sundhedspraksis og suppleres af moderne forskning. Jeg er vild med grundlagt for dette brand!

Nu hvor min hud så småt er ved at være rimelig solkysset (og ja ja, bevares – jeg snyder selvfølgelig også lidt med selvbruner og solskinspudder), så klæder denne læbestift fra Lakshmi mit ansigt rigtig godt (hvis jeg selv skal sige det). Den hedder ‘Bronze Sugar’ og har også sådan en rigtig lækker bronze-farve med et hint af noget diskret, lyserødt og fersken. Den er desuden beriget med rosenolie, olie fra grape frø og karanja olie – sidstnævnte, stammer fra frøene fra det indiske bøgetræ og er rig på omega 9 fedtsyrer, hvilket gør at læberne ikke bliver tørre. Jeg tænker, at det er ret godt, for læbestiften kan godt føles lidt tør i sig selv.

Jeg kan desværre ikke finde læbestiften her på en dansk shop, så derfor må I nøjes med et link til den hollandske Lakshmi webshop, hvor den kan shoppes til cirka 150,-.

Jeg vil smutte igen. Det var dejligt at skrives ved igen.
XO Lise

Økologisk mascara fra Lakshmi

sponsoreret
lakshmimascara (1)
lakshmimascara (2) lakshmimascara (3) lakshmimascara (4) lakshmimascara (5) lakshmimascara (6)
Lakshmi mascara sort 240,-

Kære søde læsere – hej og godaften. Da jeg startede med at teste denne mascara, var jeg ret spændt. Inden denne brugte jeg nemlig en virkelig god mascara fra Løwen (læs anmeldelse her), så jeg var ret bange for at blive skuffet, når nu jeg skulle starte op på en ny.

Heldigvis, har jeg tidligere haft ret skøn erfaring med et andet produkt fra Lakshmi (læs her), så jeg var mere spændt end nervøs. Og Lakshmi som brand har jo for nogle rigtig gode værdier! Hvis I ikke har læst min tidligere omtale af Lakshmi, så lad mig lige introducere jer for dette lille fine skønhedsbrand: Lakshmi er et økologisk hudpleje- og kosmetikbrand, som er lige så gammelt (/ungt!) som jeg. Det er grundlagt i Toscana i 1989, og produceres fortsat i Europa den dag i dag. Alle produkterne er eco-certified og ikke testet på dyr. Så alt i alt; et rigtig godt grundlag! Derudover, er brandets filosofi baseret på gamle natur opskrifter fra Fjernøsten og særligt Indien.

Lakshmi mascara
Foruden et flot ydre, har denne økologiske mascara fra Lakshmi en fin formular baseret på vand og bivoks, samt ingredienser som ofte ses i mascaraer – som f.eks. isododecane (blødgørende), jernoxid (bindestof) og nylon (farve). Der er naturligvis flere ingredienser i end disse fem, men det er også blot for at sige, at om end mascaren er økologisk, så er den ikke nødvendigvis baseret på naturlige ingredienser – og det skal man som allergiker lige være opmærksom på, inden man smækker denne flotte sag på vipperne. Du kan se alle indholdsstofferne i Lakshmis mascara ved at klikke lige her.

Og hvad synes jeg? Jeg synes, at den var helt fantastisk! Intet mindre! Den er let at bruge og efterlader et smukt og fyldigt resultat. Takket være den store børste er det let at fordele mascaraen, så man får et voluminøst resultat. Herudover, klumper eller drysser den heller ikke. Så alt i alt en rigtig god mascara, perfekt til at give fyldige vipper – og så er den oven i købet økologisk!

Lakshmis mascara får fem ud af fem stjerner af mig. Den koster 240,- for 10 ml og kan købes på Lakshmi.dkdirekte link her.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Løwen Unique Volume Macara (dansk mascara)

sponsoreret
LMascara (1)
LMascara (2) LMascara (3) LMascara (4) LMascara (6) LMascara (7)
Løwén Unique Volume Mascara 149,95 DKK

For nyligt nævnte jeg over for jer, at jeg virkelig har prøvet nogle gode mascaraer på det sidste. I dag skal I have lov til at høre om én af dem – og det er endda en dansk mascara. Og hør nu godt efter, for jeg er slet ikke i tvivl om, at denne smukke mascara fra danske LØWEN Copenhagen kan redde de fleste makeup looks til julefrokosterne ;)

Og lad os så komme til sagen: Talk about amazing first impressions! Jeg har et par bestemte mærker, som jeg sværger til, når det kommer til mascaraer. Og derfor er jeg faktisk som regel ret skeptisk, når jeg skal prøve en mascara fra et nyt brand – men jeg er selvfølgelig nysgerrig! Derudover, så foretrækker jeg klart mascaraer med børster som består af en form for tekstil/fibre (som regel nylon) frem for gummibørster… Så som I nok kan høre; havde denne mascara oddsene imod sig. Alligevel, skal den have varme anbefalinger fra mig i dag… Og det er jo altid dejligt at blive positivt overrasket!

Mascaraen er som sagt fra det danske mærke Løwen Copenhagen. Løwen er et helt nyt brand med en vision og mission om at skabe mascaraer af høj kvalitet til rimelige priser. Deres produkter er således allergivenlige, uden parabener og uden parfume.

Jeg elsker jo volumen – og derfor kunne jeg naturligvis ikke stå for deres ‘Unique Volume Mascara’ med plejende og styrkende jojobaolie, vitamin B5 og hydrolyzed ceratonia siliqua seed extract (sidstnævnte er en slags plantefibre). Den har en smal børste af gummi – hvilket jeg normalt altid fravælger, da jeg sjældent oplever, at gummibørster skaber flot volumen. I dette tilfælde har jeg dog måttet æde mine ord igen ;) Denne gummibørste er nemlig ikke blot utrolig nem at bruge og styre, den giver også rigtig flot volumen – uden at klumpe og uden at tynge vipperne.

Jeg ender derfor på fem ud af fem stjerner. Jeg vaklede længe mellem fire og fem stjerner, da jeg synes det er svært at vurdere, hvorvidt et makeup produkt også har en plejende og styrkende effekt – og specielt en mascara. Men jeg må nok indrømme, når jeg tænker mig om, at mine øjenvipper har haft det rigtig godt, mens jeg har brugt Løwen mascaraen. Og derfor fortjener den intet mindre end fem stjerner!

Varme anbefalinger herfra. 
XO Lise

Obs! Magasinet i baggrunden er fra ELLE.