Weleda Almond Sensitive Skin Body Lotion // En mild duft af jul

affiliatelinkssponsoreret  IMG_6133 IMG_6146
ENS (2) ENS (1)
IMG_6147
Weleda Almond Sensitive Skin Body Lotion, 200 ml, 159,- hos Matas

Kæreste læsere, må jeg have lov til at anbefale en bodylotion, der dufter af jul :)? Ikke kanel, ikke gran eller andet lignende krads – nej, jeg taler om den der heeelt milde duft af marcipan og dermed mandler… Aaah… Det er præcis hvad Weledas milde bodylotion dufter af, og det gør den til den perfekte værtindegave netop nu.

Jeg har brugt den i en måned efter to efterhånden, og har glædet mig lidt ekstra til jul, hver gang jeg har taget den på. Det skal dog understreges; at duften er meget mild og på ingen måde kvalm… Som duften af marcipan ellers godt kan blive. Men den er mild! mild mild mild… Weleda helt generelt et mærke, som producerer særligt milde produkter med naturlige ingredienser. Derfor er denne bodylotions formular også bygget op omkring økologisk mandelolie. Mandelolie er meget hudvenligt, og ideelt til følsom, ru og tør hud, derudover er det også velegnet til pleje af spædbørn og små børns hud.

Jeg vil ikke sige så meget mere om den, men slutte med at give Weledas Almond Sensitive Skin Body Lotion fire ud af fem stjerner. Jeg har været rigtig glad for at bruge den, da jeg oplever den som meget fugtgivende, men hverken fed eller langsom til at trænge ind i huden. Jeg har altid minimum én mild bodylotion eller creme på badeværelseshylden herhjemme til når jeg lige har barberet ben, og bare skal bruge en bodylotion, som plejer mine stænger uden at svie – og det har denne bodylotion været super til!

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise

Hjælp sommergløden på vej: Tan-Luxe – Gradual Tan Lotion #SeptemberTema

sponsoreret
Tanluxe (1)

Tanluxe (3) Tanluxe (4)
Tanluxe (2) Tanluxe (5)
Tan-Luxe The Gradual Illuminating Gradual Tan Lotion, cirka 187,00 DKK

Hej og godformiddag kære læsere. Åh, I kan tro jeg startede dagen godt med et lille event hos Poul Stig briller, som netop har åbnet butik på Østerbrogade. Foruden kaffe, croissanter og lækker juice, var der et hav et gudesmukke briller! Jeg er bange for, at det blev til et dyrt besøg – for jeg er da nødt til at have mig et par nye briller … eller ti? Anyways, det kan være I allerede har set nogle billeder på min Insta story i dag? Og ellers så lover jeg jer, at jeg deler nogle billeder her på bloggen i næste uge.

Men det skal ikke handle om briller i dag – det skal fortsat handle om, hvordan du og jeg kan snyde os til en solbrun kulør uden solarium, dyr spray tan eller reelt solskin. Så lad os fortsætte med bloggens lille september tema.

Tan-Luxe The Gradual 
I går fik jeg vist fortalt jer om min kærlighed til ‘gradual tan‘-produkter. De fungerer altså bare bedre for mig end de mere øjeblikkelige selvbrunere – resultatet bliver mere ensartet og naturligt, hvilket jeg foretrækker. Og derfor vil jeg også fortælle jer om endnu et ‘gradual tan‘-produkt i dag. For gårsdagens produkt var jo lidt specielt, i og med at det er et ‘in shower’-produkt. Det er dagens produkt i fokus ikke – det er en almindelig selvbruner lotion, som vi kender dem.

Tan-Luxe har lavet en skøn skøn ‘gradual tan‘-lotion, som er både let og hurtig at smøre ud på hele kroppen. Derudover, er den faktisk både lotion og olie i ét produkt, hvilket bl.a. er med at give det flotte, ensartede resultat uden streger og striber.

– Hvordan virker den? Du smører den på din hud som en almindelig body lotion – og som nævnt i tidligere indlæg, så kan det være rigtig godt at bruge en scrub inden påføring af selvbruner. ‘The Gradual‘ fra Tan-Luxe virker allerede i løbet af én time, og i løbet af de næste to til fire timer tager farve til – allerede efter første dags brug. Og bare rolig, du bliver ikke mega unaturligt brun i løbet af første brug. Som sagt, så er det jo et ‘gradual tan‘-produkt, og det betyder at du kan bygge din kulør op. Det vil sige; at jo flere dage i træk du bruger den, jo brunere bliver du.
– Hvad lover de? De lover, at du kan se en effekt allerede efter første gang du bruger denne lotion. Derudover, lover de at den ikke efterlader dig med streger, den fugter og den er fri for lugt.
– Hvad synes jeg? Jeg synes, at den er ét af de bedste tan-produkter, som jeg længe har prøvet. Den er let at påføre og let at opnå et godt, jævnt resultat med. Den fugter min hud og smitter ikke af på mit tøj, så hurra for det. Desværre, lugter den lidt. Men det gør de fleste selvbruner produkter altså, det er sgu svært at komme uden om.

Så alt i alt varme anbefalinger herfra. Tan-Luxe er et salonmærke og det betyder, at du skal forbi din lokale salon eller klinik for at finde deres lækre varer. I København forhandles de bl.a. hos Lina Lou i indre by, hos Kosmetolog Britt Ahrensberg på Amager samt hos Vaerk i Ravnsborggade. I Aarhus finder du produkterne hos Helle Thorup Spa, som også har en ret lækker webshop hvor du kan købe Tan-Luxe. Ligeledes findes de hos Skin Sense i Herning, Bianca Pure Skin i Holsebro, Face and Bodycare i Randers og hos Den Syvende Himmel i Frederikshavn.

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved i morgen, hvor vi er nået til det sidste indlæg i mit lille september tema.
XO Lise

Hjælp sommergløden på vej: St. Tropez – In shower tan #SeptemberTema

sponsoreretaffiliatelinks
sttropex (1)
sttropex (3) sttropex (4) sttropex (5) sttropex (6) sttropex (8)
St. Tropez Gradual Tan In Shower, 200 ML, 225,- hos Matas

Hej aller kæreste læsere og velkommen tilbage på bloggen. Hvis du ikke har læst med i denne uge, så lad mig lige kort fortælle dig, hvad der pt. foregår :) Jeg har nemlig gang i et tema! Mit september tema! Jeg kalder det “hjælp sommergløden på vej”, for om end vi har haft nogle smukke septemberdage her på det sidste, så er det ikke meget solskin der har været at komme efter i Danmark i løbet af sommeren. Og det har ærligtalt efterladt mig med lidt af en øv-følelse. Jeg føler mig snydt for min summer tan! Og hvis du har det på samme måde, så er dette tema lige noget for dig. Jeg har nemlig fundet syv dødlækre produkter til jer, så du og jeg kan snyde os til den der lækre solbrune kulør. Hvis du ikke har læst de tidligere indlæg, så smut tilbage og læs dem – du kan finde en oversigt ved at klikke her.

St. Tropez Gradual Tan In Shower 
Og lad os så fortsætte, hvor vi slap i går… Jeg knuselsker selvbrunere – men der er virkelig forskel på fisk på dette marked. Jeg vil til enhver tid foretrække dem der hedder ‘gradual tan’, frem for de der mere øjeblikkelige selvbruner produkter. Jeg synes nemlig, at man får det flotteste og mest naturlige resultat ved et ‘gradual tan’-produkt. Og det er også sådan ét, som jeg vil fortælle jer om i dag. Og lad mig så lige sige; jeg kan slet ikke få armene ned over det, så tilgiv mig min åbenlyse begejstring.

Som sagt er det et ‘gradual tan’-produkt – men det er et produkt som man bruger, når man er i bad… Det er SÅ smart, nemt og overskueligt. Produktet hedder ‘Gradual Tan In Shower‘ og er fra St. Tropez, som udelukkende laver tanning produkter – og man kan derfor godt kalde dem eksperter på deres område.
– Og hvordan virker det så? Du går i bad og vasker dig – herefter smører du St. Tropez Gradual Tan lotion på din våde hud, fordel den godt med cirkelbevægelser. Brug lidt mere end hvis det var en body lotion, rent mængdemæssigt – men tag små klatter af gangen, da din hud er våd, så store klatter når at glide af inden du får smurt dem ud og det er jo en skam. Lad det virke i tre – fem minutter og skyl dig så med vand herefter. Tør med håndklædet som du plejer, når du kommer ud af badet. Brug den minimum tre dage i træk.
– Hvad lover de? St. Tropez lover faktisk ikke så lidt endda – De lover en sund og naturlig tan efter tre dage og en fugtgivende formular til din hud. Derudover, så lover de at deres produkter hverken lugter af selvbruner, ikke efterlader streger og at deres produkter ikke smitter af på dit tøj.
– Og hvad synes jeg så? Fantastisk! Intet mindre! Jeg kunne se et flot, ensartet og naturligt resultat allerede efter to dages brug – og efter tre dage er jeg mere end blot tilfreds med min nye glød! Deres produkt er så nemt at bruge og jeg synes, at de holder næsten alt hvad de lover. Min hud tørrer ikke ud efter jeg har brugt produktet, hvilket klart er et plus. Og deres produkt har heller ikke smittet af på mit tøj – hvilket er første gang jeg oplever med et selvbruner produkt, så hurra for det! Mht. lugten af selvbruner, så er den klart mindre end jeg nogensinde ellers har prøvet… Men den er der desværre stadig, om end blot en smule.

Så alt i alt! Hvis I blot skal investere i ét selvbruner produkt til hjemmebrug, så vil jeg helt sikkert og uden tvivl anbefale jer St. Tropez’ vidunderlige ‘Gradual Tan In Shower’-lotion. Det virker og det er nemt! Jeg har forresten brugt den udgave der hedder ‘Light’ men den findes også i ‘Medium’.

St. Tropez forhandles hos Matas, Emma.dk, Lookfantastic.dk, Nicehair.dk m.fl.

Det var dagens varme anbefaling herfra. Hav en skøn onsdag. 
XO Lise

Hjælp sommergløden på vej: Beauté Pacifique – Body scrub #SeptemberTema

sponsoreret
IMG_8562
IMG_8570 IMG_8571 IMG_8573 IMG_8578
Beauté Pacifique Softly Exfoliating Body Scrub, 200 ML, 249,-

Hej og godformiddag babes! Pyh, jeg kan godt sige jer at jeg sidder her med nogle enormt ømme lårbasser efter en god omgang ’stram op’-træning i morges i Fitness World. …Det bliver en lang cykeltur fra Østerbro til Vesterbro i eftermiddag. Oh well, træning er altså også en måde at gøre noget godt for sig selv, efter min mening… Om end det ikke rigtig føles sådan lige nu… Piiiv piv.

Noget andet godt som du kan gøre for dig er at shine up med en lækker selvbruner. Jeg ved ikke med jer, men jeg har det altid bedre, når jeg føler at jeg ser godt ud. Og en af de største bidragsydere til den følelse er altså en god tan. Og det er også derfor, at jeg har strikket dette september tema sammen til jer, hvor vi netop har fokus på at snyde sig brun, når nu den danske sommersol ikke just bidragede til en smukkere kulør.

Beauté Pacifique Softly Exfoliating Body Scrub
Inden vi når til selvbrunere, skal vi lige vende body scrub – det er nemlig rigtig vigtigt at skrubbe huden ren for døde hudceller, inden man vi giver os i kast med selvbruner-cremer.

Generelt, er det rigtig sundt for din hud, at du giver den en god scrub engang imellem og ikke alt for sjældent. Foruden at fjerne døde hudceller, hvilket også afhjælper uren hud, så sætter en scrub også gang i blodcirkulationen – og det mindsker dannelsen af appelsinhud!

Der findes et hav af gode face- og body scrubs derude – i alle prisklasser og derudover kan du jo også lave dem selv. I dag har jeg valgt at sætte fokus på Beauté Pacifiques milde body scrub, da kornene heri er så fine, at du sagtens kan bruge den dagligt. Hvis du ikke får brugt din body scrub hver dag, så vil jeg anbefale dig en body scrub med grovere korn for større effekt. Fordelen ved en mildere body scrub er netop at du kan bruge den dagligt – det kan godt være hårdt ved huden at blive skrubbet med en body scrub dagligt, så sørg for at bruge en mild udgave hvis det er tilfældet for dig.

Og lad mig så fortælle jer om Beauté Pacifiques ‘Softly Exfoliating Body Scrub. Den indeholder små, runde perler som blidt exfolierer din hud og fjerner døde hudceller, samtidigt fugter og blødgør den – og modvirker hudirritation, takket være lakridsekstrakt.

Husk altid at bruge body lotion eller creme efter en scrub, da din hud godt kan føles tør og irriteret efter en scrub.

Og behøver naturligvis ikke stryge ud og købe Beauté Pacifiques milde body scrub – men den er rigtig lækker og helt sikkert et godt køb! Men uanset, så husk nu at bruge en body scrub inden I kaster jer ud i selvbrunere. Og lad os så fortsætte vores snak om selvbruner i morgen.

Vi blogges ved. 
XO Lise

Obs! Magasinet i baggrunen er SKØN.

Hjælp sommergløden på vej: The Body Shop – Bronzing Body BB Cream #SeptemberTema

sponsoreret
thebodyshopbronzer2 (1)
thebodyshopbronzer2 (2) thebodyshopbronzer2 (4) thebodyshopbronzer2 (5)
The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream, 150 ML, 185,-

Bliver I ikke bare i sommerhumør af disse billeder? Det gør jeg i hvert fald… Og det er også lidt meningen, for igen i dag skal vi snakke om at snyde lækre og solkysset. Som jeg annoncerede her på bloggen i går, så har jeg forberedt et september tema til jer, som er fyldt med anbefalinger, tips og tricks til smarte produkter, som du og jeg kan bruge til at snyde os brune, når nu den danske sommer ikke gjorde noget for at hjælpe det på vej i år :/

The Body Shop Honey Bronze Bronzing Body BB Cream
I dag skal det handle om endnu et produkt fra The Body Shop. Gårsdagens ‘Honey Bronze Face Gel er som navnet også indikerer til ansigtet, hvor dagens produkt ‘Honey Bronze Bronzing Body BB Cream‘ er tilegnet kroppen (“ja tak Lise, vi forstår også engelsk! ” Nå nå…).

The Body Shop’s ‘Honey Bronze Face Gel‘ som jeg fortalte jer om i går, synes jeg selv er rigtig nem at bruge. Det er dog ikke helt tilfældet med deres Honey Bronze Bronzing Body BB Cream. Så afsæt god tid til at opnå et godt resultat. Produktet er en BB Cream – det vil sige, at den både fungerer som foundation og lotion. Så for at understrege: Det er foundation, som du smører på din krop når du bruger dette produkt. Og som I sikkert kan forestille jer, kan dette være svært at fordele jævnt og pænt – og det kan også være svært at opnå et ensartet resultat. Derfor synes jeg, at I skal afsætte god tid til at påføre The Body Shop’s Bronzing BB Cream, da det godt kan kræve mere end ét forsøg og teste din tålmodighed ;) … Men tager du dig tiden til at arbejde med produktet, så for du også et lækkert og enormt solbrunt resultat.

Mit forslag til jer for at opnå det bedste resultat er følgende:

  1. Sørg for at din hud er godt fugtet inden. Det vil sige, at du skal smøre dig ind i creme eller bodylotion, inden du begynder at bruge The Body Shop’s Bronzing BB Cream. Men du må dog ikke være ‘fedtet’, når du skal igang med produktet. Så smør måske din creme eller lotion på 30 – 60 minutter inden, og lad denne tørre godt ind.
  2. Herefter påføres Bronzing-cremen – tag en forholdsvis stor klat og fordel på ben, arme eller hvor du ønsker. Hvis du tager for lille en klat af gangen, trænger det for hurtigt ind i din hud og efterlader ujævne pletter. Og smør så godt ud! Jeg brugte bare mine hænder, da jeg synes at handsker efterlod streger og dermed ikke et jævnt resultat.
  3. Lad The Body Shop’s Honey Bronze Bronzing BB Cream tørre i 30 -40 minutter, inden du hopper i tøjet. Og vær opmærksom på, at den smitter højst sandsynligt af på dit tøj – så sort er måske at foretrække?

Hvis du følger disse tre trin og giver dig rigtig god tid, så kan du på få timer gå fra bleg til utrolig lækker solbrun!

Kan I nu have jer en rigtig dejlig søndag!
XO Lise

Obs – Magasinet i baggrunden er Costume.

Kueshi Anticellulite Booster

kueshi-1 kueshi-6 kueshi-2 kueshi-4 kueshi-3
Kueshi Anticellulite booster, 150 ML, 149,95 DKK hos Goodiebox

Halløj! Og rigtig glædelig fridag til jer! Dét der med en forlænget weekend er altså noget så vidunderlig! …Og nu da solen endelig er begyndt at titte frem igen, er jeg overbevist om, at det bliver en ekstra lækker weekend! Tror I ikke?

…Og apropos solen, så nærmer sommeren sig jo med hastige skridt! Forhåbentligt følger solskinnet med! Men det betyder altså også, at vi alle skal til at vende os til tanken om at vise os frem i lidt mindre tøj i offentligheden. Der følger jo som regel lidt mere bar hud med sommervejret ikke? Denne tanke har ikke blot katapultet mig ned i fitness centret tre gange om ugen (jeg prøver virkelig at komme afsted oftere… Det er bare som om, at det ikke rigtig lykkes…), men den har også fået mig til at kigge lidt nærmere på mine skønhedsprodukter (altså tanken…). Derfor vil jeg i dag gerne anbefale jer en creme, som bør være din ven denne sommer – og også før sommeren for alvor rammer!

De trofaste læsere genkender muligvis Kueshi’s Anticellulite booster-creme fra nogle af mine tidligere indlæg (her og her). Og da jeg gik hen og blev ret glad for den, synes jeg ikke, at I skal snydes for en anmeldelse af produktet.

Kueshi er et brand der producerer naturlige produkter med aktive ingredienser af høj kvalitet. Og gennem Goodiebox fik jeg muligheden for at prøve deres Anticellulite booster. Først og fremmest er jeg ret imponeret over, at de har formået at fremstille en anticellulite (anti appelsinhud) creme af naturlige ingredienser. Jeg har tidligere prøvet anticellulite cremer fra Dior og Nivea, og specielt den fra Dior var jeg glad for – men det var/er selvfølgelig også enormt pricey. Kueshi’s Anticellulite booster ligger til en meget rimelig pris af 149,95 DKK for 150 ML. Den forhandles bl.a. på Goodiebox shop.

Og hvad kan den så? Cremen lover at bekæmpe og forebygge appelsinhud, fremme blodgennemstrømningen og reducerer hævelse takket være en formular af astragalus-rod, musetorn ekstrakt, citronskal og gyldenris. Det anbefales at den bruges natten over for det bedste resultat.

Og hvad synes jeg så? Jeg må indrømme, at det er ikke fordi, jeg så en kæmpe ændring fra før og efter at jeg begyndte at bruge cremen. Men jeg føler der skete lidt. Cremen indeholder desuden bittesmå slibekorn, som sætter kan i blodcirkulationen og dermed mindsker appelsinhud – så points for that i hvert fald… Jeg var meget i tvivl om denne creme skulle have to eller tre stjerner, men jeg er endt på tre stjerner… Den dufter dejligt, den er yndig, den har en god pris og jeg oplever en effekt, om end den ikke er kæmpe, så er den der.

Kueshi Anticellulite booster får tre ud af fem stjerner af mig. 

Hav en rigtig dejlig fredag darlings!
XO Lise 

PS: Magasinet på billederne er fra H&M.

Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #april2017

bodapril2017 (1)_medtekstbodapril2017 (2) bodapril2017 (4) bodapril2017 (5) bodapril2017 (6)

Hej og godaften sødeste læsere. Det er blevet til en trio af aften-indlæg i denne uge – jeg håber, at I kan indfinde jer med det… Jeg satser ikke på, at det bliver til en fast rutine igen – bare rolig! – jeg har bare haft sådan en travl uge. …Men nu sidder jeg til gengæld med et glas pinot noir i hånden, Simon er i køkkenet og jeg er bare heeeeelt klar til at weekenden skal begynde!

Inden jeg når så langt, vil jeg først lige fortsætte, hvor jeg slap i går. Som I ved (hvis I læser bloggen fast), har jeg delt disse indlæg om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt hver anden måned. Hvis I læste indlægget i går, hvor jeg delte lidt om de ansigtsprodukter, som pt. står på min badeværelseshylde (og med ‘hylde’ mener jeg faktisk reol), så ved I allerede; at i og med at jeg nu har kørt denne slags indlæg i ét år præcis i denne måned. Og i den forbindelse har jeg besluttet mig for; fremover kun at udgive denne lille triologi af indlæg hver tredje måned – i stedet for hver anden :)

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Og med den lille information på plads, vil jeg fortsætte, hvor jeg slap i går – og i dag fortælle jer om, hvilke skønhedsprodukter som jeg pt. bruger til min lille krop. Det er lidt en finuerlig blanding, som jeg har til jer i dag, men ikke desto mindre nogle gode produkter, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.

  1. Lad os starte med et af mine yndlings produkter for tiden: SARD Kopenhagens Rose Water Elixir – En face- og body mist med 80 % rosenvand! Jeg overvejde lidt, om dette produkt skulle med i gårsdagens indlæg om ansigtsplejeprodukter eller om det skulle med i dagens indlæg om kropsplejeprodukter. Det endte så her.. Men jeg må hellere lige understrege, at jeg bruger det både i ansigtet og på kroppen, inden jeg putter creme på. Hvis du ikke helt er med på, hvad en mist er, så kan du læse mit indlæg om mists her.
  2. If you guys are like totally eyeballing the Matas Bodyshampoo & Bodylotion, then I do not blame you! They be so pretty! Matas‘ striber er netop fyldt 50 år, og i denne anledning har de lanceret en række af deres populære produkter i fine jubilæumsklæder. Ét af dem er deres granatæble bodylotion med antioxidativ granatæble-ekstrakt og fugtgivende macadamiaolie. Jeg synes generelt, at Matas’ striber laver nogle ret anstændige produkter til rigtig gode priser – og deres granatæble-serie er ingen undtagelse. I sommers brugte jeg denne bodylotion ret megtet, så det var et glædeligt gensyn.
  3. De flotte jubilæumsklædte granatæble-produkter rammer butikkerne i næste uge – og her kan I også finde en mild bodyshampoo i samme serie. Jeg lover, at jeg vil fortælle jer meget mere om dem, når vi rammer uge 18 – men indtil da, må I nøjes med de farverige billeder.
  4. Pt. bruger jeg Sanex’ nye Zero % deodorant. Den er fin og enormt mild – men ikke super beskyttende. Jeg er nok nødt til at forny den tre gange om dagen for at være sikker på at være beskyttet. Men det er nok bare prisen for at være fri for parabener, parfume og andre skrappe tilsætningsstoffer. Jeg har faktisk skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  5. Kan I huske, at jeg var til event med Æther parfume i slutningen af marts (ellers kan I læse indlægget her)? Her havde vi fornøjelsen af at vælge hver vores parfume fra Æthers duftlinje. Jeg valgte den friske og feminine ‘Rose Alcane‘, som siden er blevet min yndlings parfume – og også Simons foretrukne på mig :).
  6. De to sidste produkter på denne måneds ‘hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag’ er nok lidt spøjse – men jeg synes nu alligevel, at de skulle med! Jeg er nemlig blevet fuldstændig afhængig af Sally Hansens to neglelakker ‘Mudslide‘ og ‘Raisin the Bar‘. Jeg mener, at de er nyheder fra sidste jul – men ikke desto mindre synes jeg, at de er helt perfekt både til hverdag og til fest. Specielt ‘Mudslide’ synes jeg er den mest perfekte basis neglelak, som jeg kan have på til alt! De er begge fra serien Sally Hansen Complete Salon Manicure og har en helt masse fine fordele, som jeg vil glæde mig til at fortælle jer om i et senere indlæg.
  7. Begge neglelakker koster 89,95 DKK pr. stk. og kan bl.a. findes hos Matas. De særligt opmærksomme læsere har måske også allerede spottet Sally HansensRaisin the Bar‘ på bloggen. I kan i hvert fald se den på mine negle i følgende indlæg:
    1. 05.11.2016
    2. 17.01.2017
    3. 24.01.2017
    4. 10.03.2017.

Magasinet i baggrunden er fra SKØN.

Tak fordi I læste med og rigtig god fredag aften. 
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.