Lernberger Stafsing Oil Booster

sponsoreret
IMG_3444IMG_3473
IMG_3467
IMG_3463
Lernberger Stafsing Oil Booster, 50 ml, 295,- hos StyleBox

Kære læsere – hej og godaften. Jeg håber, at I har haft endnu en dejlig dag i det helt nye år? Det har jeg i hvert fald. Efter endnu en god og sjov dag på arbejde, nåede jeg lige en kop kaffe med et skønt nyt bekendtskab, inden jeg mødtes med Simon, min bror og min far for at spise på Bistro Royal. Min far var et kort smut i København i forbindelse med arbejde, så det var dejligt for mig at nå og se ham på en aften som i aften.

Men det var jo egentlig ikke min aften (eller min dag), som det skulle handle om i dag – i stedet skal det handle om gode hårplejevaner for 2018. Efter jeg har fået klippet de lange lokker, er mit hår heldigvis ikke så tørt og slidt mere – det er sundt og det syner også sådan! Og det er jeg fortsat utrolig taknemlig til Kenny Aleksandr fra Wauw Studio for! …Men bare fordi håret syner sundt, betyder det ikke; at håret ikke skal passes og plejes. Glem derfor ikke hverken hårkur, hårolie eller heat defence-spray i dine daglige hårplejerutiner.

Senest har jeg testet Lernberger Stafsings ‘Oil Booster’ – en hårolie, som både kan bruges inden hårvask eller som et par dråber i din shampoo i forbindelse med hårvask. Den kan endda bruges som hårkur for både hår og hovedbund – enten natten over eller blot i et kvarters tid. Jeg bruger den primært bare i mine spidser. Og lad mig så understrege: At jeg bruger den KUN i mine spidser… Det er en ret kraftig olie, hvilket betyder at man kun skal bruge meget små mængder, når man påfører den – og det er jo meget godt… Så strækker hver flaske lidt længere.

Lernberger Stafsings Oil Booster er til pleje og genopbygning af skadet hår – og indeholder intet mindre end seks forskellige, plejende olier samt vitaminer og anti-oxidanter. Den dufter dejligt at mandelolie, som også er en af ingredienserne.

…Og hvad ender jeg så på? Fire ud af fem stjerner til Lernberger Stafsings Oil Booster. Om end den er dyr, så holder den også længe og virker utrolig plejende, fuld af rigtig gode ingredienser som f.eks. jojoba olie. Vær dog forsigtig med denne olie, da den er enormt intens og derfor meget nemt fedter. Brug kun få dråber af gange og KUN i spidserne af håret – i hvert fald i forbindelse med styling… Bruger du den som kur, er det selvfølgelig en anden snak.

Jeg har tidligere anmeldt et par af Lernberger Stafsings produkter – hvis I er nysgerrige på at høre om dem, kan I læse dem her.

Lernberger Stafsing forholdes hos bl.a. Stylebox. Prisen er 295,- for 50 ml. 

Rigtig god aften. 
XO Lise

Lernberger Stafsing Rootlift mousse (en varm anbefaling til de kommende julefrokoster)

sponsoreret
lernberger-3
lernberger-1 lernberger-4 lernberger-2
Lernberger & Stafsing Rootlift Mousse, 200 ml, 199,- hos Stylebox

Hej og godaften søde læsere. Jeg er lige kommet hjem efter endnu en spændende dag på job, jeg har smidt stængerne og og tænkte, at jeg lige ville blogge lidt til jer, inden jeg skal på farten igen.

Jeg har faktisk glædet mig rigtig meget til dagens blogindlæg. Det ved jeg godt, at jeg ofte siger, men jeg mener det virkelig! Jeg er nemlig gået hen og blevet ret glad for dagens produkt i fokus. …Og det kommer nok ikke bag på dem der kender mig, eller bare læser fast med (og tak for det forresten!). For som I ved; så er jeg utrolig glad for volumen i håret! Det kan næsten ikke blive stort nok… Og jeg er altid på jagt efter nye, spændende og gode volumenprodukter til dig og mig.

Så lad mig fortælle jer om Lernberger Stafsings ‘Rootlift Mousse – en skum, som er pisse let at bruge og giver en ret god og voluminøs effekt. Det er som sagt en mousse, men den skal ikke sprøjtes ud i hånden og den skal heller ikke i hele håret – den skal bare i ved rødderne! Den har en meget meget lille tut, som sættes i ved hårrødderne, løft håret lidt og sprøjt så. Massér herefter moussen ind i hår og hårrødder. Gentag i toppen af hele hovedbunden og føntør så. Fik jeg sagt, at det er bedst at bruge produktet i håndklædetørt/vådt hår? Men jeg har også brugt det i tørt hår, og der fungerede det altså også rigtig fint – som en lille bonus kan jeg endda tilføje, at det virker også lidt som tørshampoo og skjuler fedtede hårrødder i toppen. Husk at frisere håret godt igennem efter føntørring.
– Resultatet er et rigtig godt løft i toppen og et let mat skær.

Produktet er tilført styrkende keratin og UV-filter. Det er fra svenske Lernberger Stafsing – to meget smukke herrer, som tror på at du skal vise præcis hvor fantastisk du er! Derudover er deres produkter økologiske, parabene fri og sulfatfri.

Lernberger Stafsings ‘Rootlift Mousse’ får fem ud af fem stjerner af mig! Jeg er vild med den! Den koster 199,- og forhandles bl.a. hos Stylebox og Nordicfeel.dk. Den er et absolut must til årets julefrokoster, hvis I spørger mig ;)

Rigtig god aften. 
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden er LIME.

Hårprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober2017

octoberhairbeautywithtext octoberhair (1) octoberhair (3) octoberhair (4) octoberhair (5) octoberhair (6) octoberhair (7) octoberhair (8) octoberhair (9)

Hej og godformiddag aller skønneste læsere. Åh, sikke en fest i går. Vi fejrede min søde veninde Janies 30 år med fest hos hende om dagen og en lækker bytur i går aftes – hvor vi bl.a. var på 1656 på Vesterbro. Det er altså en fantastisk cocktailbar, som jeg helt sikkert synes, at I skal slå et smut forbi – gode drinks og god service! …Men lige så flyvende som jeg var i går (bl.a. fordi jeg fik serveret en drink i en porcelænssvane), lige så lad er jeg i dag… Så det bliver stille og roligt – heldigvis, skal vi snakke om hårprodukter her på bloggen i dag, og det er altså et af mine yndlings emner!

Hårprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober 2017
Så lad os kaste os ud i det – endnu engang. Jeg synes selv, at jeg viiiirkelig har fundet nogle nye og gode produkter til jer i dag, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer om. Så here we go:

  1. I føler nok, at jeg tuder jer ørerne døve om tør, kold luft disse dage. Men det er altså fordi, at det er vigtigt at pleje hud og hår ekstra meget med fugt og pleje disse dage, når vi i Danmark må finde os i skiftende og hårde vejrforhold. Så lad os tale fugt fugt fugt og pleje endnu engang. Et godt sted at starte med at fugte og pleje sit hår er med en hårkur. Jeg forsøger at bruge hårkur minimum én gang om ugen, og også gerne to! Lige nu bruger jeg Gliss’ sorte sag, som hedder ‘Ultimate Repair Anti-Damage Mask‘. Den er ekstremt rig på keratin, som er med til at styrke håret og gøre det mere modstandsdygtigt – hvilket er ret relevant lige nu (på denne årstid). Og så er Gliss’ produkter jo også bare mega budgetvenlige – den koster kun 49,95 DKK for 300 ml. I kan finde den i supermarkeder og Matas.
  2. IdHAIR har lavet nogle mega seje, mega lækre salonprodukter. Det er min opfattelser at det er en nyhed – og jeg glæder mig helt vildt til at prøve dem alle sammen, for de lyder simpelthen så gode! De er nemlig alle lavet med øje for os, som døjer med tør, irriteret og kløende hovedbund. Jeg skal til at give mig i kast med at teste den der hedder No. 2 shampooen, som er særligt til tør hovedbund. Alle produkterne er uden parfume, uden parabener og produceret i Sverige. Den skulle være højeffektiv mod tør hovedbund, skæl, svamp og kløe i hovedbunden. Deruduver, beroliger den irriteret hud og efterlader håret rent, blødt og glansfuldt. Det lyder ret godt ikke? Det synes jeg i hvert fald! Og jeg glæder mig til at give jer min dom. IdHAIR Solutions forhandles hos udvalgte frisører.
  3. Jeg knuselsker jo volumen! Og her når det regner og der bliver lidt vådt i vejret, har mit hår (og garanteret også dit) en tendens til let at klaske sammen. Derfor har det brug for alt den hjælp, som det kan få til at booste volumen lidt. Jeg er begyndt at bruge Lernberger Stafsings ‘Rootlift Mousse – og den er for fed! Jeg glæder mig SÅ meget til at dele anmeldelsen med her, men for nu så må I bare tage mit ord for den. Den har sådan et lille lillebitte mousse-hoved, som du bare lige sætter ind til hårrødderne og sprayer moussen ind under håret hist og her. Herefter masseres moussen ind i håret og så føntørrer du – fik jeg sagt, at det skal helst være i vådt/håndklædetørt hår? men jeg har også brugt den i tørt hår og nærmest “kun” føntørret moussen i mit tørre hår, det fungerer også helt fint. Den giver en rigtig godt løft! Den forhandles bl.a. hos Stylebox til 199,- for 200 ml.
  4. Og apropos volumen, så kan jeg ikke tale om dette emne med jer uden lige også og nævne TONI&GUY’s ‘3D Volumiser‘ spray fra Glamour serien. Den er vildt god! Jeg har skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  5. Ooog lad os så lige komme tilbage til fugt og pleje. Jeg har nemlig endnu et produkt fra Lernberger Stafsing, som jeg gerne vil dele med jer. Det hedder ‘Oil Booster’ og har til formål at tilføre pleje til hår, hovedbund og hud. Og hvordan fungerer det så? Jo, altså der er et hav af muligheder – og jeg lover at skrive et indlæg om det – men lad mig bare lige kort fortælle: pleje til håret giver vel sig selv – Put det i spidserne i tørt eller vådt hår for at pleje, reparere og fugte. Pleje til hovedbunden: Du kan bruge olien præcis som du bruger en kur – og endda lade den sidde i over natten. Pleje til huden: Du kan bruge den som et supplement til barbering, for et pænere resultat eller blot som pleje, præcis som du bruger en kropsolie. Lernberger Stafsing forhandles hos Stylebox og Magasin… PS: Har I set hvor smukke de to herrer som har brandet er?
  6. Last but not least: Du kan simpelthen ikke gøre nok for dit hår i disse kolde måneder. Husk husk husk derfor at varmebeskytte håret med et godt produkt inden føn og styling. HH Simonsens ‘Heatspray er helt fantastisk! Foruden at beskytte, er der nemlig også glansgivende olie i denne spray, så du både får beskyttelse og pleje i ét produkt. Super smart! Men undgå derfor at bruge produktet omkring rødderne, så du undgår at dit hår bliver fedtet at se på. HH Simonsens produkter finder du bl.a. i frisørsaloner landet over.

Det var det! Rigtig god søndag til jer! Jeg håber I kunne bruge tips og anbefalinger. Jeg synes i hvert fald selv, at det er nogle ekstra gode hårprodukter, som jeg har fundet til jer denne gang. Vi tager emnet om hvilke hår- og hudplejeprodukter, som jeg bruger op igen i januar.
XO Lise