Koldskålsinspireret cheesecake

koldskaalscheesecake (1) koldskaalscheesecake (2) koldskaalscheesecake (6) koldskaalscheesecake (7) koldskaalscheesecake (5) koldskaalscheesecake (8) koldskaalscheesecake (9) koldskaalscheesecake (10)

Shit, et skybrud vi havde her i København i går! Det var vanvitigt. Jeg ved at mange af jer læser med fra Aarhus og Nordjylland, hvordan var vejret hos jer? Fik I også mega meget regn i går? De har lovet skybrud her i København igen i aften… Og i sådan et møgvejr, så har man viiirkelig brug for noget at hygge med – right? Så skynd jer ned for at handle ind til cheesecake, inden regner sætter ind igen, for i dag vil jeg dele en koldskålsinspireret cheesecake opskrift med, som jeg personligt er ret vild med! Den er perfekt til varme sommerdage og -aftner, da den er virkelig frisk. Men den er også cremet, sød og lækker – så forkæl dig selv og dine nærmeste med den… Også regnvejr.

Inden du går i gang, så husk at cheesecaken skal stå i køleskabet i minimum fire timer. Obs! Og husk at til opskriften skal du bruge en springform af Ø28 cm

Koldskålsinspireret cheesecake, 1 kage, 6 – 8 pers.:
300 g kammerjunker 
100 g digestive 
200 g smør

500 g cremefraiche (18 %)
400 g flødeost neutral 
500 g hvid chokolade 
Saften af ½ lime
Skallen af ½ lime 
Saften fra 2 citroner
Skallen fra 2 citroner 
6 blade husblas
Lidt vand 

Piskefløde
Vaniljesukker 
Citronskal 
Citronmelisse 

  1. Start med at lave bunden. Jeg lavede den af kammerjunker for at ramme koldskålsoplevelsen bedre. Og det blev også udmærket, men digestive er helt sikkert bedre til cheesecake-bunde generelt. Put kammerjunker og digestive kiks i en pose (eller to) og knus dem… Jeg plejer at bruge min køkkenrulle. Bland de smuldrede kiks og kammerjunker i en kål med blødt ellers smeltet smør.
  2. Tryk blandingen ud i en smurt springform – både i bunden og op af siderne. Stil så bunden i køleskabet i minimum 30 minutter, så den kan sætte sig.
  3. Og så skal fyldet laves :) Start med at smelte 500 gram hvid chokolade over et vandblad.
  4. Imens chokolade smelter, kan du lave resten af blandingen til fyldet… Tag 500 gram cremefraiche og bland med 400 gram neutral flødeost. Et lille tip: Meny har altid billig flødeost fra deres eget mærke Gestus.
  5. Riv skallen af en halv lime og to citroner ned i blandingen og pres herefter saften fra frugterne ned i blandingen også. Den bliver så frisk og lækker!
  6. Læg så de seks blade husblas i blød i koldt vand i ti minutter.
  7. Imens de seks blade husblas ligger i blød, hældes det smeltede chokolade i flødeost-blandingen. Rør godt rundt.
  8. Put de seks blade husblas i en kop og tilsæt 3 – 4 spsk varmt vand (brug evt. dét som du brugte til at lave vandbad af – det er allerede varmt). Rør vandet rundt indtil de seks blade husblas er opløst, og hæld det så i din flødeost-blanding.
  9. Rør blandingen forsigtigt sammen og hæld den i din cheesecake-bund. Stil kagen i køleskabet i minimum fire timer – gerne mere.
  10. Når cheesecake er klar til servering, pyntes den med flødeskum med vanilje i, revet citronskal og evt. frisk citronmelisse.

God fornøjelse og god weekend!
XO Lise

Hvid chokolade cheesecake med lemoncurd og flødeskum

1 2 3 7 (2) 4 10 12 IMG_9030 IMG_9043 IMG_9044

Tror I jeg fik taget nok billeder af kagen? Hah! Hej søde læsere. Det er vist ved at være længe siden, at jeg har delt en opskrift på cheesecake med jer, er det ikke? Det synes jeg. Og derfor har jeg besluttet mig for, at det er det, der skal ske i dag. Jeg håber, at opskriften her falder i god jord – om end cheesecake altid er en tung dessert, så er dette en mere frisk udgave lavet på limesaft og hvid chokolade – og toppet med lækker lemoncurd.

Cheesecaken her lavede jeg faktisk tilbage i marts, da jeg havde mine kære søskende på besøg en aften. Min søster sætter utrolig meget pris på cheesecake, så det er altså en fornøjelse at lave det til hende :)

Kagen her er lavet med lemoncurd på toppen. Jeg købte bare en lemoncurd i Meny og smurte på. Lemoncurd er ret fast og derfor nemt at arbejde med.

Inden du går i gang, så husk at cheesecaken skal stå i køleskabet i minimum fire timer. Obs! Og husk at til opskriften skal du bruge en springform af Ø28 cm

Hvid chokolade cheesecake med lemoncurd og flødeskum, 1 kage, 6 – 8 pers.: 
100 g smør 
200 g digestive kiks 
2 tsk vaniljesukker 

500 g hvid chokolade
400 g cremefraiche
400 g flødeost 
1 spsk vaniljeessens 
Saften af 3 limefrugter
4 blade husblas 
Lidt vand 

Lemoncurd 
Flødeskum
Lime til pynt

  1. Start med at lave bunden. Alle digestive kiksene skal knuses. Det kan gøres ved at smide dem i et par fryseposer og knuse dem med en kagerulle eller lignende. Herefter blandes digestive-smuldret med vaniljesukker og 100 gram blødt smør.
  2. Tryk blandingen godt ud i bunden af en smurt springform. Stil herefter springformen med bunden i køleskabet i 30 minutter eller mere.
  3. Imens kan du lave fyldet. Du skal starte med at smelte dine 500 gram hvid chokolade over et vandbad.
  4. Mens den hvide chokolade smelter kan du blande cremefraiche, neutral flødeost, vaniljeessens og limesaft godt sammen i en skål – pisk det evt. med en håndmixer.
  5. Læg så de fire blade husblas i blød i koldt vand i ti minutter. …
  6. Når den hvide chokolade er smeltet, rører du denne i flødeost-blandingen.
  7. Smelt så de fire blade husblas i varmt vand – du kan med fordel bruge det varme vand, som du har brugt til at smelte dit hvide chokolade over vandbad med. Husk du skal blot bruge et par skefulde til at smelte dine blade husblas – og gerne i en kop.
  8. Herefter hælder du det smeltede husblas med vand i flødeost-blandingen og rører rigtig godt rundt!
  9. …Hæld så flødeost-blandingen ned i springformen ovenpå bunden og stil den i køleskabet i minimum fire timer – også gerne natten over.
  10. Inden servering smører du et lag lemoncurd på din faste cheesecake og pynter med flødeskum og friske limeskiver. Enjoy!

XO Lise 

PS: I kan se mine tidligere cheesecake opskrifter ved at følge tagget ‘cheesecake‘.

Lime cheesecake med havtorn på toppen

lime-cheesecake-2 lime-cheesecake-3 lime-cheesecake-6
lime-cheesecake-4
lime-cheesecake-1
lime-cheesecake-7
lime-cheesecake-8 lime-cheesecake-10

Hej og god eftermiddag skønne læsere. Jeg elsker at dele opskrifter med jer – og specielt dessert opskrifter – og endnu mere specielt cheesecake opskrifter! Jeg elsker at lave cheesecake – og i min optik er det altså ret nemt… Men øvelse gør naturligvis mester ;)

I dag vil jeg gerne dele endnu en cheesecake opskrift med jer – I kan se de tidligere cheesecake opskrifter her. Dagens cheesecake lavede jeg faktisk helt tilbage i december, jeg har bare ikke haft plads her på bloggen til at dele den med jer før i dag… Sorry. Selve kagefyldet er lavet på hvid chokolade og med revet limeskal. Toppingen/geléen er lavet af min mors lækre hjemmelavede havtorn-marmelade med vanilje. Hvis I ikke lige har noget hjemmelavet havtorn-marmelade stående derhjemme, så ved jeg at der findes adskillige opskrifter på det på nettet. Og alternativt kan I købe havtorn-marmelade fra eksempelvis Skælskør Frugtplantage, Hybengaarden og/eller Grøn Balance.

Lime cheesecake med havtorn på toppen, 1 kage, 6 – 8 pers.: 
200 g digestive 
100 g smør 

500 g hvid chokolade 
400 g flødeost 
400 g cremefraiche (18 %) 
4 blade husblas 
Skallen af 3 limefrugter 

500 g havtorn marmelade 
2 blade husblas 

  1. Start med at lave bunden. Alle digestive kiksene skal knuses. Det kan gøres ved at smide dem i et par fryseposer og knuse dem med en kagerulle eller lignende.
  2. Herefter blandes digestive-smuldret med 100 gram blødt smør. Tryk blandingen godt ud i bunden af en smurt springform (Jeg bruger en springform af Ø28 cm).
  3. Stil herefter springformen med bunden i køleskabet i 30 minutter eller mere.
  4. I mellem tiden kan du lave fyldet. Start med at smelte det hvide chokolade over et vandbad.
  5. Bland herefter flødeost og cremefraiche i en skål – og riv skallen af tre limefrugter herned i.
  6. Hæld herefter det smeltede hvide chokolade i blandingen og rør godt sammen.
  7. Læg dine fire blade husblas i en dyb tallerken med koldt vand og lad dem bløde op i ti minutter.
  8. Efterfølgend plejer jeg at tage en lille bitte smule af det varme vand (omkring 3 – 4 spsk), som jeg brugte til at smelte den hvide chokolade, og smelte de fire blade husblas heri.
  9. Sørg for det er helt rørt ud i vandt og hæld så vandet med husblas i ned i skålen med blandingen af hvid chokolade, flødeost m.m.
  10. Rør det hele rigtig godt sammen og hæld det over din kagebund i springformen. Lad herefter kagen hvile i køleskabet.
  11. Jeg lod min cheesecake hvile i køleskabet i 4 timer, inden jeg puttede toppingen på – men jeg tror nu også, at to timer vil være nok.
  12. Så efter 2 – 4 timer kan du lave toppingen. Det er virkelig nemt. Put to blade husblas i en dyb tallerken med koldt vand og lad det ligge i ti minutter.
  13. Herefter smeltes de to blade husblas i lidt varmt vand (omkring 2 spsk) – evt. i en kop.
  14. Rør så marmeladen og vandet med husblas godt sammen i en skål og hæld det over din cheesecake.
  15. Pynt evt. med fint guld pynt – ligesom jeg gjorde (jeg brugte Dr. Oetkers ‘Black & Gold’)… Lad herefter kagen og toppingen køle i køleskabet i minimum 2 timer.
  16. Så bare lige for at understrege: Uanset om du lader din kage køle i 2 eller 4 timer i første omgang, så skal kagen minimum køle i fire timer – og toppingen skal minimum køle i to timer. Den er virkelig frisk og lækker, så bon appétit. 

XO Lise