Friday crush: Mavala Mini Color – Candy Pink

sponsoreretaffiliatelinks
IMG_6207 IMG_6205 IMG_6201 IMG_6210
Mavala – 129 Candy Pink, 5 ml, 39,95 DKK hos Matas

Kæreste læsere, det bliver et kort hej fra mig i dag, jeg er nemlig så småt på vej ud af døren og på vej til lufthavnen. Simon og jeg flyver til det nordjyske i aften for at fejre min kære mor.

Så jeg vil blot ønske jer en rigtig god weekend og vise jer denne smukke total hotte pinke neglelak fra Mavala, som jeg pt. er ret vild med.

Den hedder Candy Pink og er en del af Mavalas ‘Mini Colors’. Det er små neglelakker af 5 ml til små 39,95 – hvilket betyder, at man uden dårlig samvittighed kan skifte sin neglelak ud alt efter humør og sæson. Er den ikke skøn? Den er desuden uden parabener, phthalater, formaldehyd og kamfer.

Lige pt. vil jeg nok mest bruge den til festlige byture, sammen med et sort outfit og måske endda en little black dress. Men til sommer, når min hud er lækker solkysset, synes jeg også at denne skønne pinke farve er perfekt til hverdagsbrug.

Mavala kan I bl.a. finde i Matas – direkte link til farve nr. 129 her.

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig god weekend. 
XO Lise

November i oliernes tegn: Neglebåndsolie

neglebånds
IMG_9249

IMG_9253
IMG_9238
Neglebåndsolie fra Mavala til 99,95 DKK hos Matas

Sidste dag i november og ét sidste indlæg i oliernes tegn. I dag vil jeg gerne sætte lidt fokus på neglebåndsolie, det er et produkt, som jeg selv er ret afhængig af så snart frostgraderne rammer Danmark.

Når der bliver koldt udenfor bliver mine hænder frygtelig tørre og svier. Ligeledes bliver mine neglebånd tørre og revner, så de bløder og gør ondt :( Men for at undgå dette – og pleje mine hænder og neglebånd, når skaden er sket, så bruger jeg neglebåndsolie (og masser af håndcreme). 

Neglebåndsolie produceres af flere forskellige brands, men jeg bruger bare denne fra Mavala som kun koster 100,- og virker udmærket :)

Hvordan virker neglebåndsolie så? Den blødgør neglebåndene og løsner dem samtidigt fra neglene, så de ikke trækker i neglebåndene og flækker dem. Dette modvirker endvidere, at de revner og bliver hårde.

Neglebåndsolien påføres med et tyndt lag på neglebåndene og masseres ind. Et lille tip herfra er at bruge produktet inden sengetid.

Det var alt fra mig for i dag – og sidste olie-indlæg for November måned. De tidligere kan I se her: Face oil, body oil, madolie, hårolie, olie i hårprodukter og anmeldelse af Plaisir Face Oil.