New in: Mega musselmalet riflet skål fra Royal Copenhagen – 15 cl

lilleroyalcopenhagenskaal (1) lilleroyalcopenhagenskaal (2) lilleroyalcopenhagenskaal (3) lilleroyalcopenhagenskaal (4) lilleroyalcopenhagenskaal (5) lilleroyalcopenhagenskaal (6) lilleroyalcopenhagenskaal (7) lilleroyalcopenhagenskaal (8) lilleroyalcopenhagenskaal (9)
Royal Copenhagen Mega musselmalet riflet skål, 15 cl, 299,-

Kære søde læsere – hej og godaften. Har I nydt jeres dag? Det har jeg. Jeg har grinet ret meget – og det er jo altid et godt udgangspunkt! Klokken er kun lidt over seks og jeg sidder allerede i min lyserøde stol, mæt og tilfreds. Simon havde nemlig lavet aftensmad til at jeg skulle komme hjem…

Og apropos aftensmad, så vil jeg gerne vise jer min yndige lille serveringsskål fra Royal Copenhagen – perfekt til tilbehør, topping og søde sager (en liiille smule sødesager).

Som I kan se på billederne, så brugte jeg den for nyligt til at have frisk persille i, da jeg serverede hjemmelavet tomatsuppe for mig selv ;) Den er nok lille, men det er bare sådan en god størrelse skål at have. Og suppen? Den var også god! Hvis jeg selv skal sige det, så er det faktisk verdens bedste tomatsuppe! Grøntsagerne er steget i kokosolie, som giver suppen en naturlig cremethed og sødme – og derudover er der bare masser af løg, hvidløg, tomater og peberfrugter i… Den smager fantastisk! I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften – det er en gammel kending – I finder den her (jeg har for nyligt opdateret billederne i indlægget ;)).

Det var alt jeg ville vise jer og dele med jer for i aften. Jeg vil nemlig hygge med Simon og tilbringe noget tiltrængt kvalitetstid med ham i aften. Vi blogges ved i morgen. Skålen kan forresten købes på Royalcopenhagen.com eller hos deres udvalgte forhandlere til 299,-… Den rummer 15 cl.
XO Lise