Avocado smoothie med æble, mynte og citron

asmoothie (1) asmoothie (2) asmoothie (4) asmoothie (5) asmoothie (5)_a asmoothie (6) asmoothie (8)

Hej aller skønneste læsere. Jeg er endelig tilbage på bloggen efter tre dages fravær… Og jeg har savnet jer! Jeg håber, at I har haft det dejligt? Jeg tager mig en afslapsningsweekend og får forhåbentligt styr på en masse praktisk, så jeg kan tage hul på en ny uge med fornyet energi… Det føler jeg lidt, at jeg mangler – you know? 

Og det er jo en glimrende anledning til at kigge lidt nærmere på mine madvaner! Når jeg har frygtelig travlt, så bliver det ofte til take away og morgenmad on the go… Og om end 7 Eleven har flere og flere gode morgenmadstilbud, så bliver det også hurtigt kedeligt… Og derudover; er der noget mere tilfredsstillende, end at lave sund og god mad til sig selv?

Ét rigtig godt morgenmåltid er efter min mening skønne, hjemmebagte boller på KitchenAiden (find opskriften her) – men hvis du hverken har tid (selvom det tager minimal tid) eller lyst til lyst brød, så er en mættende morgenmadssmothie altså the way to go. Personligt, er jeg mere til de søde og cremede smoothies, end sunde spinat smoothies etc. Og derfor får I i dag opskriften på en lækker, cremet og mættende morgenmadssmoothie – som jeg håber, at I bliver lige så vilde med som mig ;)

Avocado smoothie med æble, mynte og citron, 2 glas:
1 stor avocado 
1 stort æble (gerne fra frost)
1 lille håndfuld frisk mynte
Saften fra ½ citron 
1 dl soyamælk 

  1. Det er ret nemt – smid alle ingredienserne i en blender og gør godt igennem. Jeg brugte æblebåde fra frost (hurra for anti-madspild). Du skal naturligvis fjerne skralden fra avocadoen og tage stenen ud.
  2. Supplér evt. med lidt mere mælk eller lidt vand, hvis den har svært ved at køre rundt.
  3. Drik din smoothie og hav en god dag.

Det var dagens opskrift fra mig – måske har I tid til at prøve den allerede i morgen? Rigtig god aften i hvert fald. 
XO Lise

De bedste boller med røremaskine

superduperboller (1) superduperboller (2) superduperboller (3) superduperboller (4) superduperboller (5) superduperboller (6) superduperboller (7) superduperboller (8) superduperboller (9) superduperboller (10)

Hej og godformiddag eller godeftermiddag søde læsere. Det er et lidt andet tidspunkt, I får lov til at høre fra mig i dag, end hvad I er vant til. Vi har pt. travlt hos Brands of Beauty med Matas leverandørrunde (som jeg skrev om for nyligt, læs med ved at klikke her) og Beauty 18 messe i weekenden – jeg så forresten lige, at der var en webdesigner som delte en video fra messen, hvis I er blevet nysgerrige på hvad Beauty 18 er for en messe, så kan I bare lige klikke her. Nå, men det jeg egentlig ville sige med det hele var; at derfor har jeg pt. lidt skiftende arbejdstider, og i dag møder jeg så først ved halv tre-tiden, da vi skal til leverandørrunde hos Matas her i København med M2 Beauté. Så hej fra mig nu! Dagens blogindlæg er online lidt tidligere end normalt.

Da jeg i torsdags delte billeder med jer af min nye og helt fantastiske røremaskine fra KitchenAid, lovede jeg også at dele en opskrift med jer på nogle helt igennem fantastiske boller, som jeg laver på røremaskinen! De skal æltes rigtig godt igennem i 15 – 20 minutter, og derfor er en god røremaskine altså uundværlig til denne opskrift! Ved at ælte dejen i så lang tid, får man det optimale ud af gluten i melet, hvilket gør bollerne lette og luftige – og som en bonus holder de sig også friske i længere tid! I får opskriften her :)

Obs! Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke lige nævnte; at opskriften er inspireret af Ann-Christines skønne opskrift, som I kan finde her.

De bedste boller med røremaskine, 12 stk.:
100 g grovvalsede havregryn
600 g hvedemel 
5 – 6 dl vand
1 tsk sirup 
10 g gær 
½ tsk salt 

  1. Start med at smide vand, sirup, gær og salt i røremaskinen og kør hurtigt dette sammen.
  2. Tilføj efterfølgende havregryn og lad disse køre med i et minuts tid, inden du tilsætter hvedemel løbende.
  3. Lad dejen køre sammen ved lav hastighed i 2 – 3 minutter.
  4. Sæt så røremaskinen op på højeste hastighed og kør dejen i minimum 15 minutter, evt. lidt længere tid. Lav evt. en glutentest for at tjekke, at dejen er færdigæltet.
  5. Stil så dejen i køleskabet natten over – du kan med fordel smøre en skål med olivenolie, inden du putter dejen heri.
  6. Næsten morgen tager du dejen ud og lader den efterhæve i omkring 15 minutter.
  7. Drys lidt mel på et bord, vend dejen ud herpå og skær bollerne ud med en bred kniv. Dejen vil helt sikkert være ret klistret, men det gør ikke noget.
  8. Smid bollerne på en flad bageplade med bagepapir på og bag dem ved 250 grader i fem minutter. Skru herefter ovnen ned på 220 grader og bag i yderligere 10 minutter.
  9. Server med et smil :)

Enjoy!
XO Lise

Hygge ved morgenbordet / New in: De kæreste Hammershøi æggebægere

eggs (1) eggs (2) eggs (3) eggs (4) eggs (5) eggs (6) eggs (10) eggs (9) eggs (7) eggs (8)
Hammershøi æggebægere fra Kähler (findes i fem farver), 2-pak, 199,95 DKK på Kahlerdesign.com

Hej igen skønne læsere. Jeg ved godt, at det ikke er lørdag i dag – alligevel vil jeg gerne vise jer, hvordan et morgenmadsbord typisk ser ud hjemme ved os om lørdagen. Jeg har jo ferie, så for mig er det lidt lørdag i dag ;) you know? 

Jeg elsker lørdage (og ferie for den sags skyld). Jeg elsker at stå sent op sammen med Simon, høre Mads & Monopolet og bare tage mig god tid med lækker morgenmad og god kaffe! Det er virkelig bare hygge i sin fineste form, hvis du spørger mig. Og derfor har jeg også glædet mig sådan til at vise jer disse billeder, som jeg tog en lørdag morgen for nyligt. Jeg håber, at I finder dem lige så hyggelige, som jeg gør!

Og i den forbindelse vil jeg også gerne have lov til at vise jer vores nye æggebægere fra Kählers Hammershøi-kollektion. Hvis I har fulgt med her på bloggen i de sidste par måneder, så ved I jo allerede; at jeg er helt pjattet med de riflede sager fra Kähler… Og skal jeg være helt ærlig, så har jeg svært ved at udpege min favorit blandt alle de smukke Hammershøi sager i mit hjem – men æggebægerne her er et ret godt bud! Jeg synes simpelthen, at de er så nuttet!

Vi har dem i tre farver: Hvid, himmelblå og antracit. De passer virkelig fint sammen – og jeg synes, at det er en rigtig god måde, at få lidt farve ind i vores ellers hvide stel – synes I ikke? Bare sådan et par enkelte farvede sager hist og her gør altså hele forskellen. De sælges i pakker af to stk. og koster 199,95 DKK pr. sæt – direkte link her.

Jeg håber, at I kunne lide billederne og fornemme stemningen. Rigtig god onsdag til jer (uanset ferie eller ej). 
XO Lise

Sponsoreret.

Weekend stemning / New in: Den perfekte morgenmadsskål fra Kähler

Kahlermorgenmadsskaale (2) Kahlermorgenmadsskaale (3) Kahlermorgenmadsskaale (4) Kahlermorgenmadsskaale (5) Kahlermorgenmadsskaale (6) Kahlermorgenmadsskaale (7) Kahlermorgenmadsskaale (8) Kahlermorgenmadsskaale (9) Kahlermorgenmadsskaale (10) Kahlermorgenmadsskaale (11)
Kähler Hammershøi mini skål 129,95 DKK pr. stk. hos Kahlerdesign.com

Simon og jeg kom retur til København her til aften mellem otte og ni. Vi har tilbragt endnu en weekend i naturrige Jylland… Og selvom vi elsker at besøge vores dejlige venner og famile i det jyske, så elsker vi nu altså også vores weekender i København – som efterhånden bliver færre og færre.

Jeg elsker stille lørdage, hvor vi tænder for Mads & Monopolet kl. 9, og vågner lige så stille til det… Og når vi endelig drysser op af sengen, plejer vi hygge længe over morgenmaden med en kop kaffe og diskuterer samtidigt dilemmaerne i Mads & Monopolet. Det er en helt perfekt start på lørdagen, hvis du spørger mig.

…Billederne i dagens blogindlæg er taget for et par weekender siden, hvor Simon og jeg nød en slow morning herhjemme. Ingen af os orkede at handle ind, så morgenmaden kom ligesom til at bestå af, hvad vi lige havde i køleskabet – og det kunne heldigvis blive til en omgang amerikanske pandekager med sirup (jeg elsker sirup!), friske bær og kokos drys… Det passede mig ret godt.

Noget andet, som også passer mig ret godt, er vores nye skåle fra Kähler. Som I sikkert allerede har luret, er de også fra Hammershøi kollektionen. De er 11 cm brede og 6 cm høje og er således helt perfekte som morgenmadsskåle – hvilket jeg bruger dem til i hverdagen. Men de gør sig virkelig også godt som skåle til toppings og tilbehør. Derfor måtte vi have intet mindre end 6 stk., da vi også elsker at nyde en god omgang tapas – og her er skålene også blevet ret uundværlige efterhånden.

De koster 129,95 DKK pr. stk. og kan findes på Kahlerdesign.com samt hos Kählers forhandlere – bl.a. Kop & Kande, som lige nu har en helt masse gode tilbud i anledning af “studentersæsonen”.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Sponsoreret.