Avocado smoothie med æble, mynte og citron

sponsoreret
asmoothie (1)
asmoothie (2) asmoothie (4) asmoothie (5) asmoothie (5)_a asmoothie (6) asmoothie (8)

Hej aller skønneste læsere. Jeg er endelig tilbage på bloggen efter tre dages fravær… Og jeg har savnet jer! Jeg håber, at I har haft det dejligt? Jeg tager mig en afslapsningsweekend og får forhåbentligt styr på en masse praktisk, så jeg kan tage hul på en ny uge med fornyet energi… Det føler jeg lidt, at jeg mangler – you know? 

Og det er jo en glimrende anledning til at kigge lidt nærmere på mine madvaner! Når jeg har frygtelig travlt, så bliver det ofte til take away og morgenmad on the go… Og om end 7 Eleven har flere og flere gode morgenmadstilbud, så bliver det også hurtigt kedeligt… Og derudover; er der noget mere tilfredsstillende, end at lave sund og god mad til sig selv? Det giver mig en fornemmelse af sundhed – både for krop og sjæl.

Ét rigtig godt morgenmåltid er efter min mening skønne, hjemmebagte boller på KitchenAiden (find opskriften her) – men hvis du hverken har tid (selvom det tager minimal tid) eller lyst til lyst brød, så er en mættende morgenmadssmothie altså the way to go – og den er hurtig at lave, hvis du har en blender. Personligt, er jeg mere til de søde og cremede smoothies, end sunde spinat smoothies etc. Og derfor får I i dag opskriften på en lækker, cremet og mættende morgenmadssmoothie – som jeg håber, at I bliver lige så vilde med som mig ;)

Avocado smoothie med æble, mynte og citron, 2 glas:
1 stor avocado 
1 stort æble (gerne fra frost)
1 lille håndfuld frisk mynte
Saften fra ½ citron 
1 dl soyamælk 

  1. Det er ret nemt – smid alle ingredienserne i en blender og gør godt igennem. Jeg brugte æblebåde fra frost (hurra for anti-madspild). Du skal naturligvis fjerne skralden fra avocadoen og tage stenen ud.
  2. Supplér evt. med lidt mere mælk eller lidt vand, hvis den har svært ved at køre rundt.
  3. Drik din smoothie og hav en god dag.

Det var dagens opskrift fra mig – måske har I tid til at prøve den allerede i morgen? Rigtig god aften i hvert fald. 
XO Lise

Glimt fra min altan #2

ttoal (5) IMG_1359 IMG_1414 IMG_1376 IMG_1397 IMG_1396 IMG_1398 bird (1) bird (3)

Vasketøj – tjek, ryd op i køkkenet – tjek, gave til (oh that’s a secret, hun læser jo måske med) XX – tjek, tjekke og besvarer mails – tjek, rede seng – nej, styr på aftensmad? – nej, er de værste tømmermænd sovet ud? – tjek! … Så langt så godt… Jeg har mig virkelig en slow Sunday i dag… Men det må man også gerne efter en weekend fyldt med fest!
– Simon og jeg var i byen en tur med nogle venner i fredags. Vi startede på Barburrito, hvilket egentlig var meget lækkert… Men det blev jo til en frygtelig masse tequila og efterfølgende drinks… Så jeg var virkelig vag i går… Men jeg fik da slæbt mig selv i bad, og jeg fik malet et ansigt som var anstændigt nok til at tage til Impression PR’s fantastiske Great Gatsby fest! Wauw, sikke en fest. Så I billederne på Insta? Anyways, i dag er mine fødder og jeg ret færdige… Sååeh, det bliver stille og roligt :)

For et par uger eller tre siden viste jeg jer glimt fra min altan… Og jeg lovede jer vist også, at der ville komme flere… Og det gør der så i dag! Siden billederne er taget, er der faktisk sket det frygtelige, at hele loftværket på vores altan er faldet ned! Det var virkelig heldigt, at hverken Simon eller jeg sad derude, da det skete! Så vi er okay, loftværket er fjernet og vi har nu blot beton for oven… Men det er også fint nok. Det betyder dog, at jeg skal have fundet noget nyt, som jeg kan hænge mine hyggelige pyntesager op i. Men mere om det senere, i dag skal I i hvert fald få lov at se lidt billeder.

Planten med masser af chokolademynte er fra min søde mormor. Den står oven på vores lille sofa af euro paller, som jeg selv har bygget :)

De små fine flasker med blomster i er alle fra Søstrene Grene – og har nærmest ikke kostet noget. De er bare hængt op med helt almindeligt garn (også fra Søstrene Grene). Men er det ikke mega hyggeligt? Det er virkelig én af mine yndlings detaljer på altanen!

De yndige fugle med fyrfadslys i er fra Bjørn Wiinblad. De hedder bare ‘Fugl Lyslygte‘ og findes også i helt klart/hvidt glas samt i rosa glas. Den farve som vi har dem i hedder ‘Smoke‘. Jeg synes de er vildt søde! Og som alt andet fra Bjørn Wiinblad, så er de jo fyldt med flotte detaljer. De koster 119,95 DKK pr. stk. – og kan bl.a. købes hos Bahne – direkte link her.
– Jeg går og overvejer, om vi måske skal have flere lyslygter op? Hvad synes I? Vi skal I hvert fald have en lyskæde op… Vi har bare ikke lige fået bestilt en endnu.

Det var vist det, som jeg ville vise jer i dag. Hav en rigtig dejlig søndag. 
XO Lise

Sponsoreret – Bjørn Wiinblad fuglene er modtaget i gave.