Vichy Idéalia Nat-Peeling

sponsoreret
nightpeel (1)
nightpeel (2) nightpeel (3) nightpeel (4) nightpeel (5) nightpeel (6) nightpeel (7)Vichy Idéalia Peeling, 100 ml, 269,- hos Magasin

Hello darlings. Jeg har lige færdiggjort sidste afsnit i anden sæson af The Arrangement! Omg! Det er virkelig en formidabel serie! Og jeg har netop fucking læst at der ikke bliver en sæson tre! What the fuck! Jeg er rasende. Hvis I aldrig har set mit serie diagram med utallige serie-anbefalinger, så synes jeg lige I skal tjekke det – også selvom det virkelig trænger til at blive opdateret…

Nå, men mit raseri og min vanvittige skuffelse over en udeblivende sæson tre af The Arrangement skal nu ikke forhindre os i at nå til dagens emne. Hvis I har læst med de sidste par dage, så har I kunnet læse om Vichys Idéalia serie til kvinder på min alder (25 – 40 år). Vi har snakket lidt om dagcremen og om serummen fra serien, og i dag skal det så handle om deres vildt spændende nat-peeling, som jeg har glædet mig ret meget til at snakke med jer om. Det er nemlig et type produkt, som jeg ikke rigtigt har stiftet bekendtskab med før – og lad mig allerede her i starten af indlægget afsløre; det er virkelig smart!

Hvad pokker er en nat-peeling og hvordan virker den? Vichys Idéalia nat-peeling skal påføres på en afrenset hud, inden serum og natcreme hver aften – eller efter behov. Den påføres med en vatrondelle på samme måde som en skintonic, og skal ikke renses af med vand efterfølgende. Den har en nærmest olie-agtig konsistens (dog en meget let olie-agtig konsistens!), hvilket jeg gætter på skyldes produktets indhold af ricinusolie (caster oil). Lad den blive på natten over, og rens ansigtet næste morgen. Da det er en peeling, anbefaler Vichy; at du bruger en dagcreme med minimum SPF15 dagen efter.

Som sagt er det en peeling – det vil sige, at den går ind og fjerner døde hudceller og generelt hudens øverste fedtlag, hvilket godt kan være lidt hårdt for huden – specielt for dig med tør og/eller sensitiv hud. Personligt, har jeg ret tør hud – og min hud kan slet ikke tåle en nat-peeling hver nat, heller ikke selv om dette peeling er forholdsvis mild. Peelingen benytter sig egentlig af samme peeling-metode, som en frugtsyre peeling – men det er ikke en frugtsyre peeling! En frygtsyrepeeling er meget hårdere ved huden. Dog, er der frugtsyre i dette produkt, men ikke mange (ikke som i et AHA kompleks). Vichy Idéalia Nat-peeling indeholder Glycolic acid, der stammer fra sukkerroer. Denne frugtsyre er særligt kendt for sin forskønnende effekt, som mindsker solskader, rynker og grå hud. Takket være det høje indhold af vitaminer, mineraler og plantehormon i Glycolic acid stimuleres hudens egen produktion af kollagen og elastin, hvilket vil efterlade huden mere ensartet og med en smuk glød. Der er også citronsyre i, hvilket også kan virke peelende på huden og give den gløden tilbage. …Så det er en peeling, der giver din hud glød og fjerner overskydende fedt og døde hudceller mildt og effektivt.

Virker den? Ja! Det gør den helt sikkert! Jeg oplevede klart min hud mindre uren og peelet, allerede efter første gang jeg havde brugt den. Men sørg for pokker for at få noget fugt dagen efter, for som alle andre peelinger, så har den en udtørrende effekt på huden.

Hvad synes jeg? Jeg er vild med den! Den er virkelig smart! Mild og smart! Og for en gangs skyld en peeling, som også egner sig til tør og sensitiv hud – dog vil jeg lige understrege igen, at hvis du har tør og/eller sensitiv hud, så synes jeg bare du skal bruge den efter behov – og ikke hver nat!

Vichy Idéalia Nat-peeling får fire ud af fem stjerner af mig. Den virker, den er smart og den er mild! Perfekt til dig, der bare lige har brug for at komme af med lidt urenheder hist og her + synes at din hud mangler lidt glød og shine (ikke fedtet shine, den gode slags shine ;)).

Og det afrunder så vores Vichy Idéalia snak for denne gang. Jeg håber, at I har kunnet bruge mine anbefalinger og erfaringer til noget. Det har jo været en lidt blandet oplevelse for mig, som I sikkert også har læst jer til allerede – men jeg vil klart anbefale dagcremen og denne nat-peeling! Husk at købe Vichy på apotekerne eller i Magasin.

Sweet dreams!
XO Lise