Grand opening af AnaBé Perfumes & Apothecary

AnaBéaabningjan2018 (1) AnaBéaabningjan2018 (2) AnaBéaabningjan2018 (3) AnaBéaabningjan2018 (4) AnaBéaabningjan2018 (5) AnaBéaabningjan2018 (6) AnaBéaabningjan2018 (7)  AnaBéaabningjan2018 (9) AnaBéaabningjan2018 (10) AnaBéaabningjan2018 (11) AnaBéaabningjan2018 (12) AnaBéaabningjan2018 (13) AnaBéaabningjan2018 (14)

Kæreste læsere. Som jeg nævnte for jer i går aftes, og som I muligvis allerede har set – hvis I har fulgt med på min Insta story, så afholdte vi jo Grand Opening af AnaBé Perfumes & Apothecary i Vedbæk i går for henholdsvis skønhedspressen og danske influencers. Det var simpelthen intet mindre end en fornøjelse! Så hvis I har lyst, så kig forbi AnaBé – vi har åbent!

Og hvordan er det så liiige, at jeg har en tilknytning til AnaBé? Jeg arbejder jo med marketing og kommunikation hos distributionsselskabet Brands of Beauty, som den smukke kvinde på billede to og fem står bag. Hos Brands of Beauty distribuerer vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer. Hos AnaBé sælge vi eksklusive, håndplukkede nichebrands indenfor skønhed – og særligt nicheparfumer ;) Heriblandt Nasengold, Élisire, Liaison de Parfum og Juliette has a gun. AnaBé er altså for forbrugerne, Brands of Beauty er for forhandlere ;) Det er min kære chef, Rikke Skov, som ejer og leder begge dele.

AnaBé er det smukkeste parfumeri, hvor kunderne kan få ekspert vejledning i nicheparfume, herunder duftnoter og molekyler – både naturlige og syntetiske. Derudover, forhandler vi det eksklusive home care brand L’Objet fra Beverly Hills, som laver de smukkeste og mest velduftende duftlys, håndsæber, badesalte og håndcremer. I kan se dem på billede seks til tretten. Er de ikke bare smukke? De forhandles eksklusivt hos AnaBé i DK.

Butikken ligger i Vedbæk (på Vedbæk Stationsvej), tyve minutter fra København og har et vidunderligt smukt udvalg. I skal gøre jer selv en tjeneste og kigge forbi, så I kan opleve smukke brands som Élisire (se første billede) og dufte til vidunderlige dufte, som f.eks. Liaison de Parfums Stay With Me, som jeg skrev om 1. januar (læs indlægget her).

Kig forbi www.anabe.dk og husk at følge med på både Facebook og Instagram.
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, om end det kan forvirre visse hovedet, da det er et event. Men jeg var på arbejde i går – og dette er en beretning om mit arbejde. Tag det som I vil, jeg vil bare gerne fortælle jer om det ;)

Nyt år ny duft: Stay With Me fra Liaison de Parfum

IMG_7474 IMG_7476 IMG_7481 IMG_7487 IMG_7489 IMG_7485
Liaison de Parfum – Stay with me, 100 ml, 1.050,- hos AnaBé i Vedbæk

Kæreste læsere, jeg håber, at I havde jer et vidunderligt nytår i går. Simon og jeg havde en dejlig aften i selskab med gode venner og med masser af dans! Det var festligt. I dag har vi bare slappet helt af (vi har nok ikke været så meget værd alligevel) og set en tysk serie på Netflix, der hedder ‘Dark‘. Har I set den? PS: Hvis I mangler en ny serie at starte på her i 2018, så tjek mit seriediagram – klik her.

Jeg har tænkt længe over, hvad jeg skulle dele med jer i dag. Snakken om nytårsforsæt er ligesom bare godt og grundigt slidt efterhånden, synes I ikke? Bevares, vi kunne da sagtens snakke længe om nytårsforsæt om at tabe sig og spise bedre… Men lad os prøve med noget andet, for den snak er sgu efterhånden så kedelig. Så jeg tænkte længe, og jeg tænkte og jeg tænkte og jeg tænkte, indtil det slog mig! Og da jeg så endelig kom på det, så kunne det selvfølgelig ikke være andet!

Derfor er det med stor fornøjelse, at jeg kan meddele jer; at årets 1. januar-tema her på bloggen er: NYT ÅR NY DUFT. Efter jeg er begyndt at arbejde hos Brands of Beauty er jeg blevet lidt af en duftentusiast… Langt fra en ekspert, som min chef, men jeg arbejder på det. Hos Brands of Beauty har vi den danske distribution af spændende nicheparfumer fra særligt Frankring, men også brands fra andre spændende lande og endnu mere spændende parfumører… Heriblandt Nana de Barys nicheparfumebrand Liaison de Parfum fra Østrig. Amerikanske Vogue har kaldt Nanas parfumer highly addictive (oversat: yderst vanedannende) – og jeg kunne ikke være mere enig!

Jeg er faldet pladask for ‘Stay With Me‘ fra Liaison de Parfum, som I kan de på billederne. Alle parfumerne er små kærlighedshistorier om faser i et liv vellevet. Og de bærer alle en lille historie på både flaske og emballage, som sætter stemningen for duften. Stay With Me er for drømmeren, den frie sjæl og optimisten. Det er tre fine beskrivelser, som jeg ville ønske, at de passede på mig. Og det gør de måske også. Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald forsøge mig bedst muligt at matche disse beskrivelser, for jeg elsker duften! Og jeg bliver simpelthen så glad af at have den på. Den dufter dejligt af liljer, orangeblomst, roser og citrus – med undertoner af vanilje, musk, cedertræ og ambre.

Liaison de Parfum er helt nyt i Danmark, og snart kan I finde de fem fine parfumer hos håndplukkede forhandlere rundt omkring i landet. Men indtil da; så skynd jer til Vedbæk, hvor nicheparfumeriet AnaBé forhandler dem.

Rigtig god aften! Og et godt 2018 til jer!
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter. 

3 favoritter fra Nomenclature // Brands of Beauty event 20.09.17

event
foods (5)
foods (1) foods (3)
IMG_3808
IMG_3813shi (5) - Copyshi (3)
shi (1)efflor (2) - Copy
efflor (3)lumen (2) - Copylumen (1)lumen (4)

Godformiddag babes! I får en omgang billeder straight off the rack i dag. Jeg kommer nemlig lige fra et dejligt event med Brands of Beauty – som bl.a. er distributør af en række lækre nichedufte og parfume brands, og heriblandt Nomenclature, som vi skal snakke lidt om i dag.

Til eventen havde jeg nemlig fornøjelsen af at hilse på Karl Brandl, som er den ene af de to indehavere af Nomenclature. Nomenclature skaber dufte, der hylder molekylerne fra de mest ikoniske parfumer gennem historien. Ud fra disse duftmolekyler skabes nye, fortryllende og forførende unisex dufte.

Jeg havde fornøjelsen af at dufte til de syv dufte i sortimentet og har fundet mine tre favoritter til jer i dag. Måske skal der en ny parfume på ønskelisten til jul? På femte billede fra toppen i dette indlæg kan I endda lægge øjnene på Nomenclatures spritnye duft, som faktisk først rammer det danske marked i januar. Den hedder Holy_wood og emmer af glamour. Men det var nu ikke den jeg faldt pladask for, det var tre friske, florlette parfumer – som særlig mindede mig om blomster og blade…

  1. Shi_so: Den grønne shi_so parfume er den nyeste fra Nomenclature på markedet lige nu. Den dufter lige så grønt, som den ser ud. Mest af alt mindede den mig om mynte og mojitos. Den er frisk og ret perfelt som unisex parfume, da jeg sagtens kan forestille mig den på både mig og min kæreste.
  2. Efflor_esce: Efflor_esce parfumen dufter friskt og citrusagtigt af blomster på en meget diskret og fin måde, som ville være perfekt til hverdagsbrug for mig.
  3. Lumen_esce: Hvis man ligesom jeg elsker elsker elsker blomster, så er den fine, lilla lumen_esce parfume helt sikkert også et hit hos dig! Den dufter også af blomster – men er mere sød end efflor_esce. Den er lidt tungere og dufter på en måde ligesom når man træder ind i en blomsterbutik. Jeg vil nok mest bruge den til elegante aftenarrangementer og byture. Denne duft var klart min yndlings! Og jeg er simpelthen nødt til at have fingrene i den, så jeg for alvor kan imponere næste gang jeg skal noget vigtigt ;)

Det var dét jeg gerne ville dele med jer i dag. Jeg håber I kunne bruge det til noget. Nomenclature parfumerne forhandles i Danmark hos Strøm og Storm.

Hav en dejlig dag. 
XO Lise

Ulrich Lang New York rammer DK // Lanceringsevent 05.04.17

Billede 05-04-2017 11.27.41 Billede 05-04-2017 11.27.52 (1) Billede 05-04-2017 11.27.10 Billede 05-04-2017 11.27.13 Billede 05-04-2017 11.26.02 Billede 05-04-2017 11.26.37 ens (2) Billede 05-04-2017 11.25.10

I dag skal det handle lidt om Simon. Eller ikke rigtigt – men jo lidt. Og hvis han vidste det, ville han hade det – men jeg satser på, at han ikke læser med.

Simon bruger som udgangspunkt ikke parfume (bare rolig, han bruger deo!). Så vidt jeg kan forstå, føler han at mange parfumer er alt for voldsomme og dermed distraherende i hverdagen. Derudover, tror jeg bare, at han mener, at det er unødvendigt. Og til dels kan jeg da godt følge ham – omvendt finder jeg bare selv en enorm glæde ved nye og forførende dufte. Jeg har flere gange prøvet at lokke ham med diverse herreparfumer, som jeg selv holder af (jeg har jo en fortid som Matas ekspedient – og jeg vil egentlig vove at påstå, at jeg er ret velbevandret i herreparfumer) – men det er endnu ikke lykkeds mig at overtale ham…

Indtil for et par dage siden! Jeg var til lanceringsevent på galleriet Sunday-S i onsdags, hvor jeg ikke blot fik muligheden for at dufte Ulrich Lang New Yorks seks parfumer, jeg fik også muligheden for at hilse på manden selv – og det var virkelig skønt. Der er ikke noget bedre end at opleve mennesker, som bare brænder for deres arbejde og dét de laver! Og det må man virkelig sige, at Ulrich Lang gør. Med en enorm ydmyg og alligevel stolt facon fortalte han om, hvad der inspirerede ham til at udvikle hans dufte, hvordan han ønskede/ønsker at skille sig ud fra det resterende herreduft marked og hvordan han har muligheden for at arbejde med diverse kunstnere i forbindelse med at udvikle udtrykket omkring hans parfumer (sidstnævnte var han desuden enormt beæret og begejstret over selv). Han fortalte, at han var enormt inspireret af fotokunsten og brugte netop denne som inspiration i udviklingen af hans dufte. Det har bl.a. ført ham til et samarbejde med den autodidakte fotograf og kunstner Olivia Bee i forbindelse med udviklingen af det visuelle udtryk af hans parfume ‘Aperture‘.

Hvis du ikke kender Ulrich Lang og hans parfumer i forvejen, så lad mig kort fortælle jer, at han har en fortid hos L’Oreal og startede sin egen unisex duftlinje i 2002 sammen med samarbejdspartneren Britt Biegelsen. I maj rammer hans dufte det danske marked og vil således blive forhandlet i diverse fashion stores – bl.a. hos Storm Fashion.

…Men tilbage til Simon. Da jeg duftede Ulrich Langs seneste nyhed ‘Apsu‘, tænkte jeg; den her fantastiske duft, må da kunne overtale ham! Og det gjorde den! Den frisk – men diskret – og dufter på en eller anden måde lige så grønt, som den ser ud. Den er sofistikeret med lette maskuline toner – eller sådan oplever jeg den i hvert fald. Der skulle naturligvis lidt overtalelse til, Simon giver sig ikke bare sådan lige (han er faktisk utrolig stædig). Men jeg fik ham da overtalt til at prøve den, og ligesom lige se den an… Næste dag kom han hjem fra arbejde og fortalte, at han pludselig havde opdaget duften på hans hånd, og den duftede faktisk ret godt. HURRA! VICTORY! Efter tre år sammen, har jeg endelig fundet en parfume, som har overbevist min kære kæreste om, at nye dufte faktisk kan være ret skønne.

Og med den lille beretning, vil jeg gå på weekend med et smil på læben. Hav en fantastisk fredag! 
XO Lise