Det perfekte redskab til dit og mit fredagshår // Davines Your Hair Assistent

sponsoreret
davineshaarpudder (1) davineshaarpudder (2) davineshaarpudder (3) davineshaarpudder (4) davineshaarpudder (5) davineshaarpudder (6)
Davines You Hair Assistent Duopack, 475,- hos Stylebox

Hello darlings og godaften! Åh, jeg håber I er kommet godt hjem, har smidt stængerne op og nyder et koldt glas rosévin på nuværende tidspunkt? Gæt hvad jeg laver…

Hvis I skal ud senere (det skal jeg ikke, jeg er simpelthen så gammel og doven – og så i en alder af 28, tænkt engang…), så har jeg et top lækkert tip til jer her til aften til at opnå lækkert party – eller bare lækkert hår helt generelt. Personligt, har jeg en date med en kold flaske rosé og Modern Family #vildungdom. 

…men altså, tilbage til emnet; hvis I skal ud i aften eller i morgen, så skal I sørge for at have et godt “volumenredskab” ved hånden, for det er sgu det lækreste og vigtigste til at opnå en lækkert frits… Er der noget grimmere end hår der klasker? Det skulle da lige være clogs. Personligt, har jeg fem brands, som jeg klar foretrækker, når det kommer til mine hårprodukter: David Mallett, Davines, Id Hair, Maria Nila og TONI&GUY – alle fem brands, de kan sgu noget! Jeg har tidligere skrevet om Davines med stor begejstring her på bloggen – og det er sgu samme gamle traver, som vi skal igennem igen i aften venner. Jeg har nemlig fundet mig endnu et stjerneprodukt fra Davines, som jeg gerne vil tippe jer om.

I dag er det deres Volume Creator Texturizing Wood Powder, som kan bruges sammen med en dødsmart pudderbørste… TIL HÅRET! Som I kan se på billederne, ligner det reelt en almindelig pudderbørste, ligesom den man bruger til makeup. Det smarte ved den er, at i enden kan du skrue bunden af og fylde hårpudder/volume powder i, som herefter let fordeles ved hårrødderne med pudderbørsten, hvorigennem hårpudderet kommer ud. Jeg har ofte bandet hårpudder langt væk, fordi det er fuldstændig umuligt at fordele på naturligvis med den der lille bøtte, som de normalt kommer i… Dét problem er slut med Davines’ smarte pudderbørste her! Dét eneste jeg har at udsætte på produktet er, at det tager lidt længere tid at skabe en reel voluminøs effekt, men hvis du har lidt tålmodighed; får du et flot og naturligt resultat med god fylde.

Davines’ Volume Creator Texturizing Wood Powder indeholder både pulveriseret bambusskal og kokosnød, som begge hjælper med at absorbere evt. fedt ved hårrødderne, som ellers kan være med til at tyngde håret og få det til at klaske sammen.

Davines’ Your Hair Assistent Duopack med Texturizing Wood Powder og Refillable Applicator Brush får fire ud af fem stjerner af mig. Davines forhandles hos professionelle frisører – og så kan du købe det hos Stylebox online til 475,- for dette sæt (direkte link her).

God weekend.
XO Lise

3 favoritter fra Nomenclature // Brands of Beauty event 20.09.17

event
foods (5)
foods (1) foods (3)
IMG_3808
IMG_3813shi (5) - Copyshi (3)
shi (1)efflor (2) - Copy
efflor (3)lumen (2) - Copylumen (1)lumen (4)

Godformiddag babes! I får en omgang billeder straight off the rack i dag. Jeg kommer nemlig lige fra et dejligt event med Brands of Beauty – som bl.a. er distributør af en række lækre nichedufte og parfume brands, og heriblandt Nomenclature, som vi skal snakke lidt om i dag.

Til eventen havde jeg nemlig fornøjelsen af at hilse på Karl Brandl, som er den ene af de to indehavere af Nomenclature. Nomenclature skaber dufte, der hylder molekylerne fra de mest ikoniske parfumer gennem historien. Ud fra disse duftmolekyler skabes nye, fortryllende og forførende unisex dufte.

Jeg havde fornøjelsen af at dufte til de syv dufte i sortimentet og har fundet mine tre favoritter til jer i dag. Måske skal der en ny parfume på ønskelisten til jul? På femte billede fra toppen i dette indlæg kan I endda lægge øjnene på Nomenclatures spritnye duft, som faktisk først rammer det danske marked i januar. Den hedder Holy_wood og emmer af glamour. Men det var nu ikke den jeg faldt pladask for, det var tre friske, florlette parfumer – som særlig mindede mig om blomster og blade…

  1. Shi_so: Den grønne shi_so parfume er den nyeste fra Nomenclature på markedet lige nu. Den dufter lige så grønt, som den ser ud. Mest af alt mindede den mig om mynte og mojitos. Den er frisk og ret perfelt som unisex parfume, da jeg sagtens kan forestille mig den på både mig og min kæreste.
  2. Efflor_esce: Efflor_esce parfumen dufter friskt og citrusagtigt af blomster på en meget diskret og fin måde, som ville være perfekt til hverdagsbrug for mig.
  3. Lumen_esce: Hvis man ligesom jeg elsker elsker elsker blomster, så er den fine, lilla lumen_esce parfume helt sikkert også et hit hos dig! Den dufter også af blomster – men er mere sød end efflor_esce. Den er lidt tungere og dufter på en måde ligesom når man træder ind i en blomsterbutik. Jeg vil nok mest bruge den til elegante aftenarrangementer og byture. Denne duft var klart min yndlings! Og jeg er simpelthen nødt til at have fingrene i den, så jeg for alvor kan imponere næste gang jeg skal noget vigtigt ;)

Det var dét jeg gerne ville dele med jer i dag. Jeg håber I kunne bruge det til noget. Nomenclature parfumerne forhandles i Danmark hos Strøm og Storm.

Hav en dejlig dag. 
XO Lise

Reflections Ice Bar i København

Billede 18-05-2017 18.12.29 Billede 18-05-2017 18.25.42 Billede 18-05-2017 18.26.13 Billede 18-05-2017 18.12.51 Billede 18-05-2017 18.13.55 Billede 18-05-2017 18.17.51 (1) Billede 18-05-2017 18.18.12 Billede 18-05-2017 18.59.47 Billede 18-05-2017 19.00.11

Hello my darlings. Nyder i onsdagen, trods gråvejr? Jeg sidder lidt og håber på solskin senere – det er en bedre måde at gå på tidlig weekend, synes I ikke?

Og apropos weekend, har I så lagt planer for fridagen i morgen og/eller weekenden? Hvis ikke, så lad mig tippe jer om Reflections Ice Bar, som åbnede i København i torsdags. Min veninde Ida og jeg var forbi – og det var lidt af en oplevelse!

Jeg håber, at I kan få en fornemmelse af baren ud fra mine billeder. Der er minus syv grader i Reflections Ice Bar og alt derinde er lavet af ægte is hentet Torne River, Jukkasjärvi, i det nordligste Sverige … Eller det vil sige alt med undtagelse af de seje shotsglas – som er is fremstillet af ganske almindeligt vand fra hanen ;) Men ikke desto mindre mega seje og mega kolde! Indenfor finder I lækre drinks og friske shots, som I kan nyde i 45 minutter af gangen. Det er nemlig ikke forsvarligt at være derinde længere. Og bare rolig: Man får udleveret en varm kappe i indgangen, så man ikke fryser urimeligt meget under besøget.

Ida og jeg synes helt sikkert, at det var en sjov oplevelse! Og en skøn forandring til Københavns ualmindeligt mange trivielle barer! Book jeres visit hos Reflections Ice Bar på www.reflectionsicebar.com og smut evt. forbi Generators fantastiske roof top tereasse og bar efterfølgende. Det fjorde Ida og jeg, hvor vi bl.a. nød de lækre snaks, som I kan se på de to nederste billeder.

Jeg må hellere gøre det klart og tydeligt, inden jeg smutter for i dag, at jeg var inviteret til åbningen af baren som gæst grundet mit virke som blogger – dog uden forpligtelser om omtale, det var på eget initiativ, da jeg gerne vil tippe jer om denne sjove oplevelse.

Rigtig god onsdag til jer! Og god fridag imorgen. 
XO Lise