Min yndlings duft lige nu: YES I DO – fra Etat Libre d’Orange

yesido (1) yesido (2) yesido (3) yesido (4) yesido (5) yesido (6) yesido (7) yesido (8) yesido (9) yesido (10)
Etat Libre d’Orange – Yes I Do, 100 ml, 1.000 DKK hos Han Kjøbenhavn

Hej og godaften kære læsere. Hvis I tænker, at det var dog sent hun kom forbi bloggen i dag, så har I helt ret. Og jeg var egentlig også på vej i seng, men jeg savnede jer sådan – så jeg tænkte; bedre sent end aldrig, som man siger.

Jeg er draget nord på og har tilbragt en solrig dag i Vendsyssel med min dejlige familie. Simon er fortsat i København, mens jeg tager et par hjemmearbejdsdage her – efter en lang pinse. Jeg savner ham, er det ikke fjollet? Vi sagde vi ses i lørdags, og alligevel savner jeg ham allerede. Men det er nu engang ret fantastisk, at man efter fire år stadig kan savne hinanden efter blot et par dage hver for sig… Eller det synes jeg i hvert fald :)

Og apropos, så vil jeg i dag (eller i aften) fortælle jer om min nye parfume ‘Yes I Do(høhø…) fra Etat Libre d’Orange. Det er en smuk og feminin duft, som for alvor har vundet mit hjerte. Ikke blot på grund af parfumens smukke ydre, men særligt på grund af parfumens vidunderlige duft af liljekonvaller og appelsinblomst. Herudover, så må jeg altså bare indrømme, at Etat Libre d’Orange suverænt er ét af mine yyyyyndlings brands, som vi har hos Brands of Beauty. Det er smukt, det er skævt og det er kunst på bedste manér!

Etat Libre d’Orange er et fransk nicheparfumebrand, skabt af den charmerende Etienne de Swardt, som nægter at lade sig begrænse og ryster fordommene i branchen gang på gang med deres lunefulde og ironiske tilgang til parfumekunsten. Hos Etat Libre d’Orange samarbejder de  ikke blot med en lang række anerkendte parfumører, men også med et udvalg af kunstnere fra forskellige kunstarter. Parfumøren bag ‘Yes I Do’ hedder Antoine Maisondieu, som også har skabt dufte for Aqua di Parma, Commes des Garcons, Armani, Gucci, Lanvin m.fl.

Alle Etat Libre d’Oranges dufte fortæller en historie, skabt af Etienne. ‘Yes I Do’ er en kærlighedshistorie på flaske. Det handler om pigen, der blev til en kvinde, som sagde ja til kærligheden. Duften er forførende og feminin med noter af appelsinblomst, liljekonvaller, rav, kakao og musk. Det er en duft, hvor generationer mødes – på sin vis, duften af en ungmø og på sin vis duften af en erfaren kvinde. …Det lyder da ret smukt ikke?

Uanset, så er jeg vild med den! Den er let og feminin – og bare helt igennem fantastisk! …I kan finde Etat Libre d’Orange hos AnaBé i Vedbæk samt hos Han Kjøbenhavn.

Sov godt my darlings. 
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter. 

PPS: Magasinet i baggrunden på billederne er Modemagasinet IN. 

Nyt år ny duft: Stay With Me fra Liaison de Parfum

IMG_7474 IMG_7476 IMG_7481 IMG_7487 IMG_7489 IMG_7485
Liaison de Parfum – Stay with me, 100 ml, 1.050,- hos AnaBé i Vedbæk

Kæreste læsere, jeg håber, at I havde jer et vidunderligt nytår i går. Simon og jeg havde en dejlig aften i selskab med gode venner og med masser af dans! Det var festligt. I dag har vi bare slappet helt af (vi har nok ikke været så meget værd alligevel) og set en tysk serie på Netflix, der hedder ‘Dark‘. Har I set den? PS: Hvis I mangler en ny serie at starte på her i 2018, så tjek mit seriediagram – klik her.

Jeg har tænkt længe over, hvad jeg skulle dele med jer i dag. Snakken om nytårsforsæt er ligesom bare godt og grundigt slidt efterhånden, synes I ikke? Bevares, vi kunne da sagtens snakke længe om nytårsforsæt om at tabe sig og spise bedre… Men lad os prøve med noget andet, for den snak er sgu efterhånden så kedelig. Så jeg tænkte længe, og jeg tænkte og jeg tænkte og jeg tænkte, indtil det slog mig! Og da jeg så endelig kom på det, så kunne det selvfølgelig ikke være andet!

Derfor er det med stor fornøjelse, at jeg kan meddele jer; at årets 1. januar-tema her på bloggen er: NYT ÅR NY DUFT. Efter jeg er begyndt at arbejde hos Brands of Beauty er jeg blevet lidt af en duftentusiast… Langt fra en ekspert, som min chef, men jeg arbejder på det. Hos Brands of Beauty har vi den danske distribution af spændende nicheparfumer fra særligt Frankring, men også brands fra andre spændende lande og endnu mere spændende parfumører… Heriblandt Nana de Barys nicheparfumebrand Liaison de Parfum fra Østrig. Amerikanske Vogue har kaldt Nanas parfumer highly addictive (oversat: yderst vanedannende) – og jeg kunne ikke være mere enig!

Jeg er faldet pladask for ‘Stay With Me‘ fra Liaison de Parfum, som I kan de på billederne. Alle parfumerne er små kærlighedshistorier om faser i et liv vellevet. Og de bærer alle en lille historie på både flaske og emballage, som sætter stemningen for duften. Stay With Me er for drømmeren, den frie sjæl og optimisten. Det er tre fine beskrivelser, som jeg ville ønske, at de passede på mig. Og det gør de måske også. Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald forsøge mig bedst muligt at matche disse beskrivelser, for jeg elsker duften! Og jeg bliver simpelthen så glad af at have den på. Den dufter dejligt af liljer, orangeblomst, roser og citrus – med undertoner af vanilje, musk, cedertræ og ambre.

Liaison de Parfum er helt nyt i Danmark, og snart kan I finde de fem fine parfumer hos håndplukkede forhandlere rundt omkring i landet. Men indtil da; så skynd jer til Vedbæk, hvor nicheparfumeriet AnaBé forhandler dem.

Rigtig god aften! Og et godt 2018 til jer!
XO Lise

PS: Jeg ved at de hos forbrugerombudsmandens kontor har svært ved at skelne mellem en almindelig gave og en sponsoreret gave. Og i og med at jeg har fået denne parfume i gave af min chef, så må jeg hellere gøre opmærksom på dette – om end det ikke var med kommercielle hensigter. 

Indulge yourself – God weekend!

IMG_2276 IMG_2274 IMG_2277 IMG_2284
Chance by Chanel EDP, 100 ML 999,- hos Prispresseren.dk

Kære smukke læsere. Så blev det endelig fredag. Denne fredag kan jeg for alvor sige #TGIF! Det har virkelig været en lang uge! You know? Sådan er der sgu bare nogle uger!

Og derfor skal jeg også for alvor nyde weekenden! …Jeg skal forkæle mig selv, og forhåbentligt skal min kæreste virkelig forkæle mig (læser du med Simon?). Noget af det som vægter aller tungest på vægtskalaen indenfor selvforkælelse for mig er en ny duft. Det er bare ikke noget bedre! Jeg føler mig simpelthen ekstra lækker og sensuel, når jeg får mig en ny parfume. …Og som I nok kan gætte jer til ud fra billederne, så har jeg for nyligt fået ny parfume – nemlig Chance fra Chanel. Chanel er jo virkelig indbegrebet af luksus for mig – og denne luksuriøse Chanel parfume i 100 ML EDP er fra Prispresseren.dk, hvor den er på tilbud til 999,- … Hvilket du ikke finder billigere andre steder (Obs! Inkl. fri fragt). Direkte link til parfumen hos Prispresseren her.

Derudover vil jeg nyde det gudesmukke Eurowoman nr. 218, som I kan se i baggrunden.

I ønskes en fantastisk weekend!
XO Lise

Sponsoreret – parfumen er modtaget i gave.