Flettet pepperoni pizzabrød

Billede 24-03-2017 19.43.22 Billede 24-03-2017 19.43.14 Billede 24-03-2017 19.44.37
Billede 24-03-2017 19.46.45
Billede 24-03-2017 19.46.51 Billede 24-03-2017 19.59.14 Billede 24-03-2017 19.58.55
Billede 24-03-2017 20.05.31
Billede 24-03-2017 20.30.41

Hej og godaften babes. Jeg lovede jer en opskrift i lørdags, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for. Så i dag vil jeg dele opskriften på det her toplækre pizzabrød med pepperoni, ost og oliven. Der er intet sundt over det, men det er vel heller ikke derfor, at I læser med her ;) Jeg serverede det som en lille appetizer inden middag, da vi havde gæster for en lille måneds tid siden. Vi var vist seks stykker om sådan ét brød. Men det vejer forholdsvist tungt i maven, så overvej om du vil bruge det som noget hovedret istedet.

Jeg ville forresten ønske, at jeg havde bedre billeder til jer. Men de er bare taget lynhurtigt med min mobil – sorry…

Flettet pepperoni pizzabrød, 1 stk.:
280 g mel
10 – 25 g gær
2 dl vand
1 spsk olie
1 tsk groft salt

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber eller paprika
lidt ketchup

50 g sorte oliven
75 g pepperoni 
25o g revet mozzarella 

  1. Først skal du lave én pizzadej – fuldstændig som du plejer… Så tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen.
  3. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere.
  4. Lad dejen hæve i minimum 30 minutter – gerne 60 – og også gerne mere.
  5. Når dejen har hævet færdig, rulles den ud til en rektangel på størrelse med en bradepande.
  6. Put så dejen på bagepapir.
  7. Mål cirka 8 – 10 cm i midten af dejen, hvor dit fyld skal være. Ud fra de 8 – 10 cm i midten skæres dejen ud i strimler – nærmest med omkring 3 cm mellemrum. Se gerne det øverste billede.
  8. I midten smøres der tomatsauce ud – tomatsaucen laves ved at blande tomatpure, ketchup, presset hvidløg, oregano, salt og peber og lidt olie.
  9. Drys så halvdelen af osten ovenpå tomatsaucen, fortsæt herefter med halvdelen af pepperonierne og oliven også. Jeg vil anbefale at skære de sorte oliven i skiver, men det er jo en smagssag. Se evt. det øverste billede igen.
  10. Flet herefter de løse “dej-ender” ind over hinanden – og ind over fyldet i midten – så du laver et brød, der ligner en fletning. Se billede nr. 2 og 3.
  11. Pynt brødet med lidt pepperoni-stykker. Se billede nr. 4 og 5.
  12. Herefter er du klar til at bage pizzabrødet i 10 – 15 minutter ved 200 grader varmluft midt i ovnen.
  13. Tag herefter brødet ud og drys med ost og oliven i skiver oven på brødet. Se billede nr. 6 og 7.
  14. Bag igen i yderligere 2 – 5 minutter ved 200 grader varmluft – og så er du faktisk klar til servering! Enjoy.

Opskriften er oprindeligt inspireret af denne pin (link her).

Sweet dreams og god bagelyst!
XO Lise 

Gnocchi med løgpuré af sennep, hvidvin og fløde

Gnocchi (7) Gnocchi (3) Gnocchi (2) Gnocchi (1) Gnocchi (4) Gnocchi (5)

Hej og god eftermiddag my darlings Jeg sidder hjemme i lejligheden igen og hviler mine små fødder efter to dejlige PR møder inde i byen. Jeg skal snart op og i gang igen – vi får nemlig besøg af min bror i aften og jeg vil forsøge mig med noget hjemmelavet hotdog relish og -topping. Hvis det bliver en succes, så lover jeg at dele opskriften med jer her på bloggen.

Og apropos opskrifter, så har jeg glæder mig rigtig meget til at dele denne opskrift med jer. Jeg laver ALT for få retter med gnocchi – selvom at jeg knuselsker gnocchi. Denne opskrift er lavet ud fra et ønske om at få brugt henholdsvis noget sennep og salvie, som jeg havde til at stå/ligge i køleskabet. Man skal være glad for både sennep, løg, salvie og rosmarin for at sætte pris på denne opskrift – men hvis man er det, så er den altså ret lækker! Personligt, så eeelsker jeg løg og krydderurter.

Jeg serverede retten med grillet kylling, men den er sikkert også god med bacon og/eller parmaskinke på toppen i stedet. Obs! Jeg brugte en grov sennep – men dijonsennep er helt sikkert også lækkert i denne ret!

Gnocchi med løgpuré af sennep, hvidvin og fløde, 2 pers.: 
250 g gnocchi 

3 løg 
4 fed hvidløg
2 – 4 kviste rosmarin 
6 – 8 blade salvie
Lidt olivenolie til stegning
2 spsk sennep
1 spsk honning 
2,5 dl madlavningsfløde
1 lille glas hvidvin
Cirka 20 ml fond  
1 – 2 spsk soya 
Salt og peber

100 – 200 g kylling 
200 g sorte oliven 
Frisk salvie 

  1. Snit løg, salvie og rosmarin hurtigt og smid det på en dyb pande med olivenolie og presset hvidløg.
  2. Svits hurtigt – men uden at det bliver brunt.
  3. Hæld herefter hvidvin på ved middel varme og lad det hurtigt koge let ind.
  4. Hæld så madlavningsfløden, soya og fond på og lad det hele koge sammen i ti – femten minutter.
  5. Hæld derefter det hele i en blender og blend med sennep og honning. Blend indtil du har forholdvis glat puré.
  6. Put herefter puréen i en gryde og lad det stå ved lav temperatur på komfuret, imens du laver kylling og gnocchi.
  7. Kog gnocchien efter anvisningen på pakken. Jeg fandt dem i køledisken i Meny – ligesom frisk pasta.
  8. Jeg grillede kyllingen på vores grillpande med lidt olie, salt og peber…
  9. Inden servering snittede jeg de sorte oliven og blandede nogle i puréen – resten serverede jeg ved siden af.
  10. Husk at smage puréen til med lidt salt og peber inden du serverer – og servér evt. med frisk salvie også :)! Bon appétit. 

Og rigtig god eftermiddag og aften!
XO Lise

Vegetar pizza med feta, frisk merian og masser af tomat

billede-26-09-2016-17-57-02 billede-26-09-2016-17-56-59 billede-26-09-2016-17-57-11 billede-26-09-2016-18-24-31 billede-26-09-2016-18-24-54 billede-26-09-2016-18-24-49 billede-26-09-2016-18-25-04

Pyh, ude godt men hjemme bedst – right? Simon og jeg har haft en fantastisk juleferie, men det var nu altså ualmindeligt skønt at sove i vores egen lille seng i nat (har jeg fortalt, at vores seng kun er 120? Haha). Jeg har brugt dagen på at få styr på mine e-mails, Serial (podcast – kender I den? Jeg er lige gået i gang med 2. sæson), taget julepynt ned og gjort rent… Fik jeg sagt pyh!?

Så jeg er altså ikke helt klar til januar-hysteriet endnu.. Men jeg skal sikkert nok komme dertil ;) Hvis I heller ikke er klar til helsekost og motion i lange baner endnu, så lad mig lige tippe jer om denne lette og lækre pizza med frisk merian og feta rørt med hvidløg og olivenolie. I får opskriften her :)

Obs! Fetaen som jeg brugte i denne opskrift var fra en blok (dem bruger vi altid, de er vildt lækre og meget mere cremede end feta-tern). I kan f.eks. bruge Tavernas ‘Salatost’ eller Pucks ‘Hvid ost’.

Vegetar pizza med feta, frisk merian og masser af tomat, 1 pizza, 2 pers.: 
280 g mel
10 – 25 g gær
2 dl vand
1 spsk olie
1 tsk groft salt

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber

2 bolde mozzarella – 250 g
250 g feta 
2 spsk. olivenolie 
2 fed hvidløg 
1 stort rødløg 
Ca. 100 g sorte oliven 
4 tomater 
En håndfuld frisk merian 

  1. Pizzabund og pizzasovs er der ikke noget nyt i, hvis I har læst mine tidligere pizzaopskrifter, så start med det. Husk at tænde ovnen på 218 grader varmluft eller over- og undervarme.
  2. Start med at lave dejen, da denne skal hæve (den kan forresten også laves dagen før). Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen.
  3. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere.
  4. Lad dejen hæve i minimum 30 min. gerne 60 – og også gerne mere.
  5. Mens dejen hæver kan du forberede alt andet. Lav pizzasovsen/tomatsovsen ved at blande tomatpure, oregano, salt, olie og peber sammen. Pres et fed hvidløg ned i blandingen og rør godt sammen.
  6. Lav herefter feta-blandingen. Put feta, olivenolie og 2 fed presset hvidløg ned i en skål og rør det hele godt sammen med en gaffel.
  7. Skær herefter de to mozzarella bolde, tomaterne, olivenene og rødløget i skiver.
  8. Rul dejen ud, så den passer til en bradepande.
  9. Smør pizzasovs på og fordel mozzareller skiverne på pizzaen.
  10. Fordel herefter tomatskiver, feta-blandingen, oliven, rødløg og frisk merian på pizzaen.
  11. Bag den midt i ovnen på 218 grader i 15 – 20 minutter. Husk at holde øje med pizzaen, så den ikke brænder på. Herefter er den klar til servering :)

Rigtig god aften. 
XO Lise

Rødvinsrisotto med parmaskinke, oliven og rosmarin

IMG_1183 IMG_1185 IMG_1182 IMG_1184

Ude godt men hjemme bedst! Aller kæreste læsere, har I haft en dejlig weekend? Det har Simon og jeg helt sikkert! Vi tilbragte fredag eftermiddag på Assistens Kirkegård sammen med to gode venner, som netop har fået sig en smuk lille pige. Det var en fornøjelse endelig at møde deres lille guldklump. …Og ja, vi undgik regnvejr (thank you for your concern :)). I går formiddags drog vi for en gangs skyld mod det jyske. Vi skulle til fest i Simons familie – og sikke en fest! Over halvtreds mennesker, helstegt pattegris, flødekartofler og en træblok til at slå søm i – så ved man sgu, at man er til fest i jylland. Det var en rigtig god fest med søde mennesker :) Nu er vi tilbage i vores lille hjem på Østerbro, som pt. bugner med vasketøj  (åh! Third world problems!).

Men nok om fest og farver – og vasketøj! I dag vil jeg dele en mega lækker opskrift med jer (hvis jeg selv skal sige det). Jeg ved i virkeligheden ikke, hvor lækker retten liiige ser ud på billederne? (det vil jeg lade jer afgøre) men den smager altså fantastisk! Og det er en rigtig god ret at lave, hvis du har en slat rødvin, som er ved at løbe på datoen…

Rødvinsrisotto med parmaskinke, oliven og rosmarin, 3 – 4 pers.:
4 dl risottoris
4 – 5 dl rødvin
1 lille glas sorte oliven (cirka én god håndfuld oliven)
Ca. 140 g parmaskinke 
2 kviste rosmarin (plus lidt til pynt)
2 løg
3 spsk olivenolie
2 hønsebouillonterninger
8 dl vand
Masser af parmasanost (omkring 100 – 150 g)
Salt og peber 

  1. Start med at hakke løg og rosmarin fint og svits det i olivenolien i 2 minutter ved mellem varme. Obs! Løgene må ikke tage farve.
  2. Tilsæt risene på panden og rør til de bliver blanke (dette kræver altså lidt tålmodighed).
  3. Kog i mellemtiden 8 dl vand og opløs to bouillonterninger heri.
  4. Hæld rødvinen over og bliv ved med at røre.
  5. Tilsæt herefter de 8 dl bouillon løbende og rør og rør og rør! Sørg for ikke at tilsætte for meget væske af gangen, da risene i så fald bliver alt for grød-agtige. Så vær tålmodig med det ;) Det tager minimum 20 minutter.
  6. Snit olivenene i mindre skiver og tilsæt i retten.
  7. På en pande ved siden af ristes parmaskinken hurtigt af og smuldres ned i retten.
  8. Slut af med at rive omkring en halv parmasanost (100 g) direkte ned i retten og rør dette godt ind i risene, så retten bliver ekstra cremet!
  9. Smag til med salt og peber og servér med friskrevet parmasanost og frisk rosmarin. Enjoy!

Opskriften er inspireret af en opskrift fra Femina.dk.

XO Lise