Mild sommersuppe med kylling, spidskål, æbler, ris og fløde

kyllingesuppe (1) kyllingesuppe (2) kyllingesuppe (3) kyllingesuppe (4) kyllingesuppe (5) kyllingesuppe (6)

Hello darlings og velkommen tilbage. Jeg beklager mit fravær, jeg har simpelthen haft sådan en travl uge – med gæster både mandag, tirsdag og onsdag… Men dejlige gæster! Hvordan har jeres uge været?

Da jeg for nyligt havde min bror på besøg, lavede jeg denne lækre, varme ret til ham, Simon og mig selv til aftensmad. Jeg havde noget spidskål tilbage, som jeg så frygtelig gerne ville have brugt – og det blev så til denne kyllingesuppe med masser af fyld og bløde ris. Den smager sådan rigtig meget af kylling, toppet af med fløde og med sprødt fyld. Selvom, det er en varm ret og den er sådan rimelig suppeagtig, så synes jeg faktisk den er rigtig god til alle de kommende sommeraftener. Og så vil jeg faktisk i højere grad kalde det en varm ret, end en suppe… Æblerne bidrager med lidt syre til retten, hvilket også gør sig ret godt heri… I får opskriften her :)

Mild sommersuppe med kylling, spidskål, æbler, ris og fløde, 3 pers.:
500 – 600 g kylling 
2 liter vand
3 store forårsløg
1 – 2 friske chilier 
½ spidskålshoved 
1 grøntsagsbouillon 
2 – 3 spsk soya 
Olivenolie
Citron
Salt og peber  
150 g ris

  1. Start med at svitse dit kyllingekød i lidt olivenolie, salt og peber – i en stor gryde.
  2. Når det er blevet svitset let, kan du hurtigt smide nogle skiver chili i – og lad dem svitse med hurtigt. Det er jo en smagssag, hvor meget og hvor lidt chili, man vil have i.
  3. Hæld så vand over kyllingen, tilsæt en grøntsagsbouillon og lad det koge op.
  4. Lad herefter retten småkoge under låg i minimum 40 minutter, og gerne længere.
  5. Efter fyrre minutter eller mere tager du kyllingen op af vandet og trevler det med to gafler – ligesom pulled chicken.
  6. Kog risene efter anvisning på pakken – og brug gerne vilde ris :)
  7. Mens risene koger, skal du lade suppen koge lidt ind. Når du synes den er passende i konsistens (det er jo en smagssag), kan du smage til med citronsaft, salt, peber og lidt olivenolie.
  8. Rør herefter kyllingen i suppen igen.
  9. Vend så tyndskåret spidskål, snittede forårsløg og æbler i tern i suppen – og vend også risene i, så snart de er klar.
  10. Top suppen af med lidt fløde og rør godt rundt, inden du serverer.

En virkelig lækker og mild ret, som varmt kan anbefales. 
XO Lise

Indisk dahl med blomkål, gulerødder og kold dressing

indisk (1) indisk (2) indisk (3) indisk (4) indisk (5) indisk (6) indisk (7) indisk (8) indisk (9)

…Når man lige umiddelbart læser “…med blomkål og gulerøder”, så kan det godt lyde rimelig røvsygt – I get it! Men jeg lover jer; det smager divine! Indisk dahl er nemlig fuld af smag og krydderi (og tomat, hvilket jeg elsker!) – og så er det helt klart én af de retter, som gør sig bedst vegetarisk, hvis du spørger mig ;) I dag vil jeg dele min opskrift på Indisk dahl med jer – eller det er i hvert fald sådan Simon og jeg laver den herhjemme. Men der er jo vildt mange måder at lave denne ret på! Og de fede ved den er også, at du kan faktisk smide de fleste grøntsager i, så du kan bruge den som sådan en “ryd op i køleskabet”-ret også. Nå ja, og så vil jeg også gerne lige tilføje; at det er også en god ret at lave, når man skal lave mad til mange mennesker på én gang. Jeg lavede den for nyligt, da jeg havde mine forældre, min søster og hendes kæreste, min lillebror og min mormor på besøg + Simon og jeg skulle jo også have mad ;)

Hov, og inden I får opskriften – hvad synes I om billederne? Specielt billede nr. 2? Min kære lillebror forsøger evigt og altid at photo bombe mine billeder til bloggen – og det lykkedes ham faktisk også ret ofte… Men i dag må han tage konsekvensen af det, og derfor er han i dag med på bloggen. Han er heldigvis en flot fyr, så det gør ikke just bloggen noget dårligt ;)

Retten er inspireret af Valdemarsro.dk’s fantastiske opskrift på Indisk Dahl med med raita – hun er altså god!

Indisk dahl med blomkål, gulerødder og kold dressing, 7 – 8 pers.:
6 forholdsvis store fed hvidløg
2 store løg
3 spsk ingefær (frisk eller fra frost)
½ spsk gurkemeje (frisk eller fra frost)
3 tsk karry
1 – 2 spsk spidskommen
140 g koncentreret tomatpuré 
3 ds. hakkede tomater
300 – 315 g røde linser
3½ spsk soya 
4 gulerødder
½ blomkål
12 dl vand
Lidt olien til stegning

4 dl yoghurt naturel
1 agurk
1 – 2 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
Salt og peber

Friske koriander

  1. Start med at hakke 2 store løg fint – alternativt kan du rive dem forholdsvist groft på et rivejern.
  2. Skær herefter gulerødderne ud i mindre tern og skær blomkålshovedet ud i mindre buketter/stykker.
  3. Smid lidt olie i en stor gryde og rist hurtigt tomatpuréen af, så den får en ekstra krydret og lækker smag.
  4. Svitsså presset/revet ingefær, gurkemeje, hvidløg og løg ved middel varme i samme gryde. Husk at de må endelig ikke blive brune. Smid gerne gulerødderne i samtidigt.
  5. Herefter smider du krydderierne med (karry og spidskommen) og lader dem varme op og komme til sin ret.
  6. Skyl linserne under koldt vand i en si og kom dem i gryden også.
  7. Hæld så de tre dåser hakkede tomater i gryden også og rør godt rundt.
  8. Tilsæt vand – jeg tilsatte alle 12 dl på én gang, men du kan også gøre det løbende.
  9. Giv retten et opkog og lad den herefter simre ved lav varme – middel varme i 45 minutter under låg. Rør løbende.
  10. Ti minutter inden at retten er færdig, tilsættes blomkål i mindre stykker og koger med.
  11. Imens din drønlækre ret bliver færdig, kan du lave den kolde yoghurt dressing. Det er ret nemt. Bland 4 dl neutral yoghurt med spidskommen.
  12. Riv eller pres så et til to fed hvidløg og bland i.
  13. Riv også én agurk på et groft rivejern og bland også dette i – det bliver sådan lidt tzatziki-agtigt.
  14. Smag til med salt og peber.
  15. Servér din dahl med den kolde dressing, friske koriander og evt. lidt brød til.

Rigtig god aften babes.
XO Lise

Carbonara med squash og bacon

carbonarasquash (1) carbonarasquash (2) carbonarasquash (3) carbonarasquash (4)
carbonarasquash (6)
carbonarasquash (5)

Kære aller skønneste læsere. På sådan en dejlig fredag som i aften, skal I naturligvis have en lækker opskrift! Og efter som jeg er i pastaens land, så synes jeg, at I skal have en pasta opskrift – og så endda en klassiker: Carbonara! 

Carbonara var oprindeligt et fattigmandsret, som stammer af ordet carbon (kul) og som henviser til den store mængde af peber, som der skal i retten! Simon er egentlig den sande carbonara-ekspert herhjemme, men efter at have lavet det et par gange, føler jeg mig også ret selvsikker i retten.

Man kan jo lave den på flere måder – og både med spaghetti og anden pasta. Vi laver den som regel med penne – og for at spare lidt på kulhydraterne, så tilsætter vi squash, frem for meget pasta. Det smager dødlækkert! Og sparer dig en smule for oppustetheden efterfølgende.

I får opskriften på Carbonara med squash og bacon her :)

Carbonara med squash og bacon, 2 pers.: 
150 g pasta penne
200 g bacon
2 squash 
2 æg
100 g parmesanost 
Masser af sort peber 

  1. Start med skære baconen i mindre tern.
  2. Smid herefter baconen på en kold pande og tænd denne på middel varme og lad den stå og passe sig selv. Rør evt. lidt i baconen fra tid til anden.
  3. Skær så squashen ud i mindre stykker, der er på størrelse med pasta penne.
  4. Baconen skal stege til det er gyldent – og når det er ved at være det, smider du dine squash stykker på.
  5. Efter du har gjort dette, koger du pastaen efter anvisning.
  6. Mens pastaen koger, steger sqaushene med ved baconen.
  7. Tag en skål frem og pisk æggene sammen med revet ost og masser af sort peber – masser af masser af masser af sort peber!
  8. Når pastaen er færdigkogt blander du pastaen med på panden med bacon og squash.
  9. Når panden er holdt op med syde, og så blandes ægge-oste-blandingen i på panden, så det bliver til en lækker, cremet sauce/creme til din ret. OBS! Det er vigtigt, at din pande ikke er for varm her.
  10. Smag evt. til med lidt salt, peber og mere ost! Og server så med endnu mere parmesanost! Det er dødlækkert. Pynt evt. med lidt frisk persille.

Bon appetit og god fredag!
XO Lise

Laksetærte med asparges og rygeost

lasketaertemrygeost (1) lasketaertemrygeost (2) lasketaertemrygeost (3) lasketaertemrygeost (4) lasketaertemrygeost (6) lasketaertemrygeost (7) lasketaertemrygeost (8) lasketaertemrygeost (9) lasketaertemrygeost (10) lasketaertemrygeost (11)

Hej babes. Jeg ved ikke hvordan I gør i jeres familier etc., men i min familie er det sådan lidt et “sammenskudsgilde”, når vi holder både jule- og påskefrokost. Det skal forstås på den måde, at alle bidrager til menuen – ofte er menuen dog aftalt på forhånd. Men nogle gange har det været lidt mere op til den enkelte, hvad de vil bidrage med – og så er det jo, at man skal i gang med at være kreativ ;)

Og derfor vil jeg i dag gerne foreslå jer en tærte til påskefrokosten! Personligt, så elsker jeg tærte – både varmt og koldt, så du kan lave den på dagen eller dagen før, hvis du er typen der gerne vil være i god tid ;) Hvis I vil se alle mine tærteopskrifter, kan I bare lige følge tagget ‘tærte’ i bunden af dette indlæg.

I den anledning vil jeg i dag dele en opskrift på en lille tærte med jer, som jeg synes er ret lækker! og ikke så tung… Men jeg elsker jo også bare laksetærte.

Laksetærte med asparges og rygeost, 1 tærte: 
60 g fuldkornshvedemel 
120 g hvedemel
½ tsk groft salt 
100 g smør 
2 spsk koldt vand 

4 æg
1 spsk rygeost
2 – 3 tsk sennep
1 dl neutral yoghurt 
1 spsk soya
100 g laks

½ løg 
7 cherrytomater
5 grønne asparges
½ citronskal 
En lille håndfuld purløg
Masser af dild
Sort peber

Dild til pynt 

  1. Start med at tænde ovnen ved 200 grader varmluft.
  2. Herefter laves dejen først. Bland fuldkornshvedemel, hvedemel og salt i en skål.
  3. Smelt smøret let – det må ikke smeltes helt – og bland det i melblandingen.
  4. Saml herefter dejen med koldt vand.
  5. Tryk tærtedejen ud i et smurt tærtefad og forbag bunden midt i ovnen 10 minutter ved 200 grader.
  6. Imens forberedes fyldet. Start med at slå fire ud i en skål og bland det med rygeost, yoghurt, sennep og soya.
  7. skær laksen i mindre stykker og smid den i blandingen. Jeg brugte røget laks – men du kan bruge det meste…
  8. Hak eller klip purløg i små stykker og bland dette i blandingen også.
  9. Gør det samme med masser af frisk dild.
  10. Riv et halvt løg på et rivejern og bland også dette i blandingen.
  11. Riv så skallen af en halv citron og bland dette i din blanding også – citronskallen gør virkelig hele forskellen!
  12. Slut af med at blande friskkværnet sort peber i. Du skal ikke putte salt i, da du allerede har puttet soya i, som giver den saltede smag.
  13. Tag så tærtebunden ud af ovnen og hæld din flydende blanding med laks heri.
  14. Pynt med fem hele asparges (husk at knække bunden af) og syv cherrytomater, som du halvere forinden.
  15. Bag så tærten i ovnen igen i 25 – 3o minutter ved 200 grader varmluft.
  16. Efter tærten er færdigbagt, skal den lige have lov til at køle i 30 minutter, inden den er spiseklar. Pynt med masser af frisk dild, inden du serverer den.

God fornøjelsen og god påske!
XO Lise

Avocado smoothie med æble, mynte og citron

asmoothie (1) asmoothie (2) asmoothie (4) asmoothie (5) asmoothie (5)_a asmoothie (6) asmoothie (8)

Hej aller skønneste læsere. Jeg er endelig tilbage på bloggen efter tre dages fravær… Og jeg har savnet jer! Jeg håber, at I har haft det dejligt? Jeg tager mig en afslapsningsweekend og får forhåbentligt styr på en masse praktisk, så jeg kan tage hul på en ny uge med fornyet energi… Det føler jeg lidt, at jeg mangler – you know? 

Og det er jo en glimrende anledning til at kigge lidt nærmere på mine madvaner! Når jeg har frygtelig travlt, så bliver det ofte til take away og morgenmad on the go… Og om end 7 Eleven har flere og flere gode morgenmadstilbud, så bliver det også hurtigt kedeligt… Og derudover; er der noget mere tilfredsstillende, end at lave sund og god mad til sig selv?

Ét rigtig godt morgenmåltid er efter min mening skønne, hjemmebagte boller på KitchenAiden (find opskriften her) – men hvis du hverken har tid (selvom det tager minimal tid) eller lyst til lyst brød, så er en mættende morgenmadssmothie altså the way to go. Personligt, er jeg mere til de søde og cremede smoothies, end sunde spinat smoothies etc. Og derfor får I i dag opskriften på en lækker, cremet og mættende morgenmadssmoothie – som jeg håber, at I bliver lige så vilde med som mig ;)

Avocado smoothie med æble, mynte og citron, 2 glas:
1 stor avocado 
1 stort æble (gerne fra frost)
1 lille håndfuld frisk mynte
Saften fra ½ citron 
1 dl soyamælk 

  1. Det er ret nemt – smid alle ingredienserne i en blender og gør godt igennem. Jeg brugte æblebåde fra frost (hurra for anti-madspild). Du skal naturligvis fjerne skralden fra avocadoen og tage stenen ud.
  2. Supplér evt. med lidt mere mælk eller lidt vand, hvis den har svært ved at køre rundt.
  3. Drik din smoothie og hav en god dag.

Det var dagens opskrift fra mig – måske har I tid til at prøve den allerede i morgen? Rigtig god aften i hvert fald. 
XO Lise

Alle mine risottoopskrifter

risottoopskrifter

Kære søde læsere. Forleden dag lovede jeg jer et indlæg med overblik over alle mine risottoopskrifter. Og for én gangs skyld, skulle der ikke være langt fra ord til handling her på bloggen. Så dem får I i dag.

Risotto er simpelthen så nemt at lave, når du først har lurret tricket – og kan krydres med det meste, så det er også en ret god “ryd op i køleskabet”-ret, hvis I spørger mig ;) I får dem alle her. God fornøjelse.

Risotto fra Lises Blog:

  1. Rød risotto med friske & soltørrede tomater
  2. Rød risotto med chili pesto & gulerødder
  3. Sund risotto med rosmarin, forårsløg & kål
  4. Risotto med sojabønner, gulerod & persille
  5. Risotto med krydret pølse & grillede peberfrugter
  6. Risotto med cherrytomater, chili & bacon
  7. Rødvinsrisotto med svampe & bacon
  8. Rødvinsrisotto med parmaskinke, oliven & rosmarin.

Jeg vil smutte igen søde læsere, jeg er nemlig lidt syg. Rigtig god weekend. 
XO Lise

Risotto med sojabønner, gulerod og persille

risottosoya (1) risottosoya (2) risottosoya (3) risottosoya (4) risottosoya (5) risottosoya (6)

Hej og godaften aller skønneste læsere. Jeg håber, at I har haft en vidunderlig weekend? Simon og jeg er lige kommet tilbage til Østerbro for halvanden times tid siden, efter endnu en dejlig weekend i Nordjylland. Som jeg kort nævnte for jer i fredags, så har vi været i Hjørring for at fejre min søde mor, som fyldte år i tirsdags. Åh, jeg kan godt sige jer sådan en weekend tur retur går altså virkelig stærkt – og også for stærkt, hvis du spørger mig. Jeg står altid tilbage søndag, og ville ønske jeg havde mere tid med min familie. Kender I det?

Her til aften vil jeg gerne dele en klassisk opskrift med jer – eller den er i hvert fald gået hen og blevet en klassiker herhjemme. Og derfor kom det egentlig også bag på mig, at jeg ikke har delt den med jer allerede – men det har jeg åbenbart ikke… Det er simpelthen den letteste, lækreste, budgetvenlige risotto – som Simon og jeg ofte tyer til, når vi ikke lige ved hvad vi skal finde på. Den er fyldt med mættende sojabønner og gulerødder – og den slags er jo ikke så dumt at spise sig mæt i ;) I får min opskriften på risotto med sojabønner, gulerod og persille her – og så skal jeg nok snart få samlet et indlæg til jer med oversigt over alle mine risottoopskrifter her på bloggen… Lyder det ikke som en god idé?

Risotto med sojabønner, gulerod og persille, 3 pers.: 
3 dl ris (gerne grødris eller risottoris) 
1 løg 
2 – 3 fed hvidløg 
Lidt olivenolie 
4 dl vand 
2 dl hvidvin
1 grøntsagsbouillonterning
150 – 200 g sojabønner (edamamebønner) 

3 store gulerødder 
1 bundt persille
100 g parmesan (eller mere)

  1. Start med at snitte løg og hvidløg helt fint.
  2. Smid lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg ved middel varme. Lad duften af løg og hvidløg brede sig i køkkenet, men pas på! For det må endelig ikke blive brunt.
  3. Tilsæt herefter risene og rør løbende til risene bliver blanke (tålmodighed påkrævet!). Det kan godt tage op til tyve minutter.
  4. Kog i mellemtiden 4 dl vand og opløs én grøntsagsbouillonterning heri.
  5. Imens du løbende rører i risene på panden ved middel varme, kan du også skære gulerødderne i små tern. Smid dem bare på panden løbende. Det må sådan set også gerne komme med på panden fra start sammen med løg og hvidløg, hvis du har dem klar til det allerede der ;)
  6. Når risene er blevet blanke tilsættes hvidvinen. Du kan sagtens hælde alle fire deciliter hvidvin på på én gang… Skru evt. lidt op for panden (middel varme – det hedder syv på mit komfur (ud af ni)). Lad alkoholen koge ud af vinen.
  7. Tilsæt løbende de fire dl bouillon, så risene kun lige er dækket af væske. Husk grundig omrøring hele tiden, så det ikke brænder på i bunden. Det tager 20 – 30 minutter.
  8. Rør så sojabønnerne i retten – og lad dem varme med. Jeg bruger bare dem fra frost – og de behøver sådan set ikke været tøet op inden, men de må gerne.
  9. Riv 50 – 100 gram parmesanost direkte ned i retten og rør rundt, lige inden retten er klar til servering.
  10. Klip gerne noget persille og rør det i retten undervejs. Og slut af med at krydre retten med parmesan og frisk persille på toppen… Så er du klar til servering :)

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

Kyllingelasagne med spinat, spidskål og hytteost

Billede 08-01-2018 18.25.45 Billede 08-01-2018 18.25.53 Billede 08-01-2018 18.26.02 Billede 08-01-2018 19.07.55 Billede 08-01-2018 19.08.40 lasagne (1) Billede 08-01-2018 19.20.45

Kæreste læsere – hej og godaften. Wauw, sikke en dag! Sikke en dag! Det har simpelthen været den dejligste dag med de dejligste events hos AnaBé og Brands of Beauty. Vi er bare SÅ glade for alle de søde gæster, som vi har haft i løbet af dagen. Nu sidder jeg herhjemme og hviler fødder – glad og tilfreds :) Og jeg lover, at jeg viser jeg billederne fra AnaBé allerede i morgen. Men i dag er jeg altså for træt til at redigere billeder og gøre til ;)…

Så derfor springer vi til et blogindlæg i dag, hvor jeg har forberedt indholdet til jer på forhånd… Og det håber jeg, er ok med jer :)? …Hvis jeg selv skal sig det, er det faktisk en ret god opskrift! Jeg håber, at I kan lide den – troeds hurtige billeder… Jeg synes, at denne lasagne med spidskål er en fantastisk måde at få brugt sine spidskålsrester på… Og derudover, bidrager spidskålen også med masser af fylde som mætter, så du ikke sidder og spiser dig mæt i kylling og pastaplader. I får opskriften på kyllingelasagne med spidskål og frisk timian her :)

Kyllingelasagne med spinat, spidskål og hytteost, 2 – 3 pers.: 
400 g hakket kylling 
2 – 3 løg 
3 fed hvidløg
Lidt olie til stegning 
200 g spinat (fra frost)
450 g hytteost 
Salt og peber 

4 spsk smør 
3 – 4 spsk mel 
6 – 7 dl mælk (gerne soyamælk)
Revet citronskal af 1/4 citron
Lidt citronsagt

4 – 5 spsk muskatnød 
Salt og peber (masser af peber)

½ spidskål 
Frisk timian

8 lasagneplader 
200 g revet ost 

  1. Tænd ovnen på 200 grader varm luft.
  2. Start med at rive de tre løg grovt på et rivejern og hak eller pres de tre fed hvidløg.
  3. Svits løg og hvidløg i en mellemstor gryde med middel til høj varme i lidt olie.
  4. Når løg og hvidløg begynder at dufte, tilsættes kyllingekødet.
  5. Rør løbende til kyllingekødet er gennemstegt. Skru evt. lidt ned for varmen.
  6. Smid spinat fra frost i gryden og rør fortsat løbende. Spinaten smider masser af vand – og det må det gerne! Dette danner nemlig lidt en lækker sovs… Smag til med salt og peber.
  7. Mens dette står og passer sig selv, kan du lave bechamelsaucen. Tag endnu en gryde frem og smelt smørret ved middel varme – det må endelig ikke blive brunt!
  8. Rør melet i gryden med et piskeris.
  9. Gå ikke i panik over at melet og smørret samler sig til en klump – det er meningen. Og pisk så mælken i lidt af gangen… Jeg brugte soyamælk.
  10. Rør revet ost, revet citronskal og muskatnød i. Jeg er vild med muskatnød – men det kan godt blive lidt parfumeret, så smag til under vejs med salt, peber og citronsagt. Og hold lidt igen med alle 4 – 5 spiseskefuld revet muskatnød i.
  11. Smag til med salt og peber. Jeg plejer at putte forholdsvis meget peber i.
  12. Sluk for varmen for bechamelsaucen og svits fint snittet spidskål hurtigt på en pande sammen med masser af frisk timian og evt. lidt peber.
  13. Rør hurtigt alt hytteosten sammen med kylling og spinat.
  14. Tag så et smurt lasagnefad og byg din lasagne. Start med at putte et lag bechamelsauce i bunden, herefter kylling-spinat-blandingen og så spidskål. Læg så lasagneplader ovenpå og gentag til fadet er fyldt. Slut af med bechamelsauce.
  15. Bag lasagnen midt i ovnen ved 200 grader varmluft i 25 minutter.
  16. Tag herefter lasagnen ud, drys 200 gram revet ost ud over og giv lasagnen 5 – 10 minutter mere i ovnen. Pynt evt. med tomatskiver og basilikum.
  17. Lad lasagnen køle af inden servering, den er ret varm, når den lige kommer ud af ovnen!

God fornøjelse og rigtig god aften!
XO Lise

Rødvinsrisotto med svampe og bacon

roedvinsrisotto (1) roedvinsrisotto (2) roedvinsrisotto (3) roedvinsrisotto (4) roedvinsrisotto (5) roedvinsrisotto (6)

Kæreste læsere – hej og godaften. Mens jeg venter på at dagens aftensmad bliver færdig, tænkte jeg, at jeg lige ville smutte forbi her og sige hej til jer. Simon og jeg har brugt lørdagen på diverse gøremål – som f.eks. at rydde op i vores kælderrum… Ikke særlig sexet, men vildt skønt at få gjort! You know? Hvad har I brugt jeres lørdag på?

Men altså, når nu man har været sådan lidt flittig og praktisk hele dagen, så fortjener man også noget rigtig lækkert aftensmad! Og det kunne f.eks. være risotto! Jeg elsker jo risotto (men det ved I sikkert allerede), og jeg synes det er en god måde at få brugt diverse rester på. For nyligt lavede jeg rødvinsrisotto, da jeg havde en slat rødvin stående og lidt svampe i køleskabet. Det blev til rødvinsrisotto med svampe, bacon og timian… Og det blev ret lækkert! Hvis jeg selv skal sige det ;) Og i dag er det netop den nemme opskrift, som jeg vil dele med jer. Jeg har tidligere delt en opskrift på rødvinsrisotto her på bloggen, hvis I er nysgerrige på den så klik her: Rødvinsrisotto med parmaskinke, oliven og rosmarin.

Rødvinsrisotto med svampe og bacon, 2 pers.:
2 – 3 dl ris
1 løg
2 fed hvidløg
Lidt olivenolie
4 – 5 dl vand
2 – 4 dl rødvin
1 grøntsagsbouillon 
50 – 100 g parmesan 
150 g bacon
250 g champignoner 
Frisk timian

  1. Start med at hakke løg og hvidløg fint og svits det i olivenolien i 2 minutter ved mellem varme. Obs! Løgene må ikke tage farve.
  2. Tilsæt risene på panden og rør til de bliver blanke (dette kræver lidt tålmodighed).
  3. Kog i mellemtiden 4 – 5 dl vand og opløs bouillonterningen heri.
  4. Hæld rødvinen over risene og bliv ved med at røre.
  5. Tilsæt herefter de 4 – 5 dl bouillon løbende og rør og rør og rør! Sørg for ikke at tilsætte for meget væske af gangen, da risene i så fald bliver alt for grød-agtige. Så vær tålmodig med det ;) Det tager minimum 20 minutter.
  6. På en separat pande steger du baconen til den er sprød og lækker.
  7. Tag så baconen af panden og svits champignoner (eller andre svampe) i skiver i lidt smør.
  8. Når champignonerne er færdige vendes disse i retten sammen med frisk timian.
  9. Lige inden risottoen er færdig, vender du bacon (i små stykker) i risottoen også.
  10. Slut af med at rive omkring en halv parmasanost (100 g) direkte ned i retten og rør dette godt ind i risene, så retten bliver ekstra cremet!
  11. Smag til med salt og peber og servér med friskrevet parmasanost og frisk timian.

God fornøjelse og rigtig god weekend!
XO Lise

Rødkålssalat med koriander og peanuts

salatmroedkaal (2) salatmroedkaal (3) salatmroedkaal (4) salatmroedkaal (5) salatmroedkaal (6) salatmroedkaal (7) salatmroedkaal (9) salatmroedkaal (11)

Kæreste læsere. Hvis I på nuværende tidspunkt er kørt træt i den tunge men ellers dejlige julemad, har lyst til noget lidt mere friskt, men brænder inde med masser af rødkål, så lad mig lige slå et slag for at stoppe madspild – og dele denne opskrift på en frisk og dejlig rødkålssalat med jer. Salaten er faktisk én af mine egne yndlings til madpakken, da det er let at lave en forholdvis stor portion, som snildt kan holde sig i en uges tid. Det er en salat, som er god i sig selv eller som tilbehør til asiatisk inspirerede retter. …Og hvis du er sådan en, som absolut må have lidt kød i din mad, så vil jeg foreslå kylling til denne salat.

Rødkålssalat med koriander og peanuts, 2 pers.: 
1/6 rødkålshoved 
1/8 spidskålshoved 
1 – 2 forårsløg 
2 gulerødder
1 rød peber 
½ – 1 frisk chili 
75 g saltede peanuts 
En god håndfuld koriander eller to 

Lime 

  1. Start med at snitte både rødkål og spidskål fint. Jeg bruger et mandolinjern.
  2. Riv herefter de to gulerødder – også gerne forholdsvist fint.
  3. Snit 1 – 2 forårsløg i mindre skiver. Jeg tror faktisk kun, at jeg brugte ét eller måske halvandet forårsløg. Friske forårsløg kan godt være lidt stærke, så vurdér selv hvor mange du synes, at du vil have i retten.
  4. Snit også peber og frisk chili fint. Igen må du selv vurdere hvor meget du vil have i – alt efter hvor stærk den friske chili, som du har fået fat i, er…
  5. Riv dine friske koriander i mindre stykker og drys i salaten.
  6. Slut af med at hakke dine saltede peanuts – og bland så salaten godt.
  7. Servér evt. med frisk lime til at hælde over.

Rigtig god aften til jer. 
XO Lise