Risotto med krydret pølse og grillede peberfrugter

risottomedpoelse-2 risottomedpoelse-3 risottomedpoelse-4 risottomedpoelse-6 risottomedpoelse-7 risottomedpoelse-1 risottomedpoelse-8 risottomedpoelse-5

Kan I huske, at jeg var til julefrokost med 3-Stjernet for et par uger eller tre siden? Her blev jeg bl.a. præsenteret for årets julespegepølse fra 3-Stjernet og fik noget af en fornem goodiebag med derfra – bl.a med masser af spegepølse. …Og da mængden af rugbrugsmadder som vi fortærrer herhjemme er begrænset, tænkte jeg, at jeg ville forsøge at bruge noget af alt dette dejlige spegepølse til noget andet – f.eks. i en varm ret…

Jeg har flere gange fået serveret risotto med noget krydret pølse – f.eks. chorizo. Og det har simpelthen smagt så fantastisk! Så for nyligt besluttede jeg mig for selv at prøve kræfter med en risotto i samme stil. Vi havde en god håndfuld røde peberfrugter i køleskabet, som jeg grillede/bagte i ovnen, og så svitsede jeg 3-Stjernets julespegepølse med øl og karamel på en pande og krydrede med timian.. Det blev virkelig lækkert (hvis jeg selv skal sige det)! Risotto er suverænt én af mine livretter – og med sådan en gang krydret pølse, bliver den bestemt ikke ringere… Hvis du ikke lige kan komme i nærheden af 3-Stjernets julespegepølse, kan du sagtens bruge en anden spegepølse eller bare en anden form for krydret pølse. Vær obs på at opskriften er til 3 – 4 personer (jeg serverede den for 2 stk. voksent mandfolk og mig selv – og der blev spist op!).

Risotto med krydret pølse og grillede peberfrugter, 3 – 4 pers.:
4 dl ris
1 stort løg 
2 spsk olivenolie 
4 fed hvidløg 
4 – 5 dl hvidvin 
115 g krydret pølse 
3 røde peberfrugter
Frisk timian
2 grøntsagsbouillonterninger 
8 dl vand 
100 g parmesanost

  1. Start med at grille/bage peberfrugterne. Jeg indstillede min ovn på grill, skruede temperaturen op på max. og lå peberfrugterne på en bageplade, og satte denne i det øverste hak i ovnen. De skal faktisk ikke have mere end lige omkring 5 minutter… Hold øje med dem – når skindet er sort på toppen, så er de i hvert fald færdige. Tag herefter de varme peberfrugter ud af ovnen og smid dem direkte i en plastikpose – og slå knude på denne.
  2. Efterfølgende kan du kaste dig over at hakke løget fint.
  3. Steg timian, løg og presset hvidløg i olivenolien på en pande i to minutter ved middel varme. Løgene må endelig ikke tage farve.
  4. Tilsæt herefter risene og rør løbende til risene bliver blanke – det kan godt tage lang tid, specielt når du arbejder med en portion af denne størrelse – sørg derfor for at have en forholdsvis stor og forholdsvis dyb pande…
  5. Kog i mellemtiden 8 dl vand og opløs 2 grøntsagsbouilloner heri (hvis du ikke har grøntsagsbouillon, kan hønsebouillon også fint bruges).
  6. Tilsæt hvidvinen til risene – du kan sagtens hælde alle 4 – 5 dl på panden på én gang. Lad hvidvinen koge godt ind i risene.
  7. Tilsæt løbende de otte dl bouillon, så risene kun lige er dækket af væske. Husk omrøring hele tiden, så det ikke brænder på i bunden. Det tager omkring 20 – 30 minutter.
  8. I mellemtiden kan du skære pølsen ud i mindre skiver, og stege skiverne på en pande for sig. Der er ofte rigeligt med fedt i en spegepølse, og derfor behøver man sjældent fedtstof til at stege i. Det behøvede jeg i hvert fald ikke her :)
  9. …Mens du rører løbende i risene (og løbende tilsætter mere væske), samt passer pølsestykkerne på den seperate pande, kan du gå i gang med at flå peberfrugterne – det er nemt, når de har været i plastikposen forinden. Skær de flåede peberfrugter i mindre stykker og tilsæt disse i risottoen.
  10. Når risottoen er ved at være færdig, tilsættes pølsestykkerne hurtigt og der røres godt rundt.
  11. Riv også 100 g parmesanost ned i retten og rør rundt igen :) … Og så er retten faktisk klar til servering :)

God fornøjelse og god weekend!
XO Lise

3-stjernet julefrokost

img_4949 img_4944 img_4943 img_4946 img_4947 img_4951 img_4957

…Som I kan se på billederne, var jeg til en overdådig julefrokost i går – det var 3-Stjernet, som havde inviteret. Jeg tilbragte således min aften i selskab med fine bloggerdamer – heri blandt Maria Vestergaard, som driver bloggen Mariavestergaard.dk, der faktisk også var aftnens værtinde. Hun havde været i gang med at trylle med flere af 3-Stjernets lækre pølser og havde også udviklet et par opskrifter. Disse opskrifter delte hun med os – og det så altså ret så lækkert ud, skulle jeg hilse og sige ;)
– Den ene var en hjemmelavet løgkompot ala Christmas style. Den bestod bl.a. af brun farin, kanel, æbleeddikecider og løg naturligvis – derudover var den krydret med 3-Stjernets limited edition julespegepølse kaldet ‘Back to basic‘. 3-Stjernet udgiver hvert år en limited edition julespegepølse, og i år er den tilsat øl fra Thisted Bryghus og karamel. Den lyder ret lækker, og jeg glæder mig til at smage den! I kan forresten se Maria Vestergaards opskrift på løgkompot her.
– Jeg nåede til gengæld at smage 3-Stjernets Paprika salami i går, i og med at alle vi gæster også skulle prøve kræfter med alternative måder at bruge pølsepålæg på. Ida, Katharina og jeg lavede en form for salsa eller relish af tomat, peberfrugt, persille, olivenolie, æbleeddikecider, paprika salami, salt og peber. Det er nok mest Katharina, der kan tage æren for idéen – men lækkert ser det da ud ikke? Det er dét, som I kan se på de to nederste billeder.

Det var lidt om gårsdagens herligheder. Er I klar til julefrokosterne? Jeg glæder mig enormt meget til endnu mere julehygge. Men hver ting til sin tid. I dag har jeg haft lidt af en travl dag – og den er langt fra slut endnu. Jeg sidder i DSB’s kolde “lyntog” mod Aalborg og ankommer først sent i aften (jeg skulle egentlig ankomme i Aalborg kl. 22:10, men vi kører allerede med forsinkelser… Så nu må vi se hvornår pokker, at jeg når jeg det nordjyske). Som de trofaste læsere nok allerede har gættet; skal jeg besøge min søster i et par dage. Det bliver rigtig dejligt – og jeg vil glæde mig til at opdatere jer fra Aalborg af.

Vi blogges ved i morgen skønne læsere. I må have jer en dejlig tirsdag aften. 
XO Lise

Pizza med brie og persilleolie… Nå ja, og pølser!

1 (3) 1 (2) 2 (3) 2 (2) 3 (1) 3 (2)

Hej og godaften skønne læsere. Jubii, glædelig fredag! Hvad skal I bruge jeres fredag på? Min skal nydes, nydes, nydes! … Fangede I den… Nyyyyydes! I selskab med min kæreste, min bror og min lillesøster. Min kæreste og min lillebror har været i Norge og Sverige i den sidste uges tid og vandre, så jeg har været alene hjemme. “Det har du da ikke nævnt på bloggen Lise?” Neej, det har jeg nemlig ikke. Jeg er en af de der paranoide typer som er sikker på, at hvis jeg poster nogen som helst steder på nettet, at jeg er alene hjemme, så får jeg højst sandsynligt indbrud… eller det der er værre. Yes, I’m that paranoid. MEN nu er de hjemme igen og min søster er på besøg i KBH – så min weekend skal for alvor nydes :)

Måske med pizza? For nyligt forsøgte jeg mig med en pizza, hvor der var både brie og bladselleri på… To ting jeg elsker! I dag vil jeg dele opskriften med jer – for den blev ret vellykket… hvis jeg selv skal sige det ;) I skal have gang i pølser til denne pizza. Vi brugte Løgismoses oksekødspølser med lammefjordskartofler og enebær, men andre slags kan helt sikkert også bruges – jeg forestiller mig, at chorizo pølse er ret godt herpå også – eller chilipølser? Pizzaen er lavet med inspiration fra denne opskrift.

Pizza med brie og persilleolie, 1 pizza, ca. 2 pers.:
280 g mel
10 – 25 g gær
2 dl vand
1 spsk olie
1 tsk groft salt

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber

1 stængl bladselleri 
400 g brie (cirka)
2 – 3 pølser 
1 frisk grøn chili (alternativt chilipulver) 
2 spsk olivenolie 
1 stort fed hvidløg 
salt og peber 

1 håndfuld persille 
2 spsk olivenolie 
salt og peber

Pizzabund-opskriften er den sammen som jeg plejer at bruge. Da denne skal hæve, laves bunden først: Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere. Lad dejen hæve i minimum 30 min. gerne 60 – og også gerne mere. Mens dejen hæver kan du forberede alt andet. Lav pizzasovsen/tomatsovsen ved at blande tomatpure, oregano, salt, olie og peber sammen. Pres et fed hvidløg ned i blandingen og rør godt sammen.
Skær brien ud i skiver af lidt mere end ½ cm (eller hvad du selv foretrækker?). Skær også bladsellerien ud i skiver af cirka ½ cm. Ooog også pølserne – skiver af knapt 1 cm. Plus chilien – chilien skal dog bare skæres i tynde skiver. Hvis du ikke har en frisk chili, kan du drysse chiliflager ud over.
Herefter skal du have gang i en lille hvidløgsolie. Hæld to spiseskefuld olivenolie op i en lille skål, pres ét fed hvidløg ud heri og bland med salt og peber.
Når pizzadejen er rullet ud, smører du tomatblandingen ud på hele pizzaen. Pynt herefter pizzaen med brie, pølser selleri og chili. Afslut med at dryppe hvidløgsolien ud over.
Bag pizzaen midt i ovnen med over og undervarme eller varmluft ved 218 grader i 15 – 20 min. (hold øje med pizzaen). Imens du bager pizzaen, kan du lave persilleolien. Smid olie, persille, salt og peber i en blender og blend groft. Når pizzaen er ude af ovnen, kan du dryppe persilleolien ud over. Server evt. lidt persilleolie til pizzaen også.

Rigtig god weekend!
XO Lise