bareMinerals Bareskin Perfecting Veil

sponsoreret
baremineralspudder (1) baremineralspudder (2) baremineralspudder (5) baremineralspudder (6) baremineralspudder (7) baremineralspudder (8) baremineralspudder (10)
bareMinerals Bareskin Perfecting Veil, Light to Medium, 369,- hos Magasin

Hej igen kæreste læsere. Er I monstro tilbage på job? Eller nyder I fortsat lidt juleferie? Jeg holder juleferie lidt endnu, og glæder mig til vores årlige familiejulefrokost i Tversted i dag. …Og til sådan en julefrokost, der vil jeg jo gerne se lidt godt ud ;) Så i dag skal vi snakke om om beauty. 

Min hud har desværre tendens til at fedte lidt, og derfor er en mat pudder et must have for mig – til alle tider og lejligheder! Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert – og én af de ting, hvor en mat pudder særligt skiller sig ud, hvis du spørger mig i hvert fald; er på holdbarheden.

I de sidste par måneder har jeg brugt bareMinerals’ matte pressede pudder ‘Bareskin Perfecting Veil‘ i farven ‘Light to Medium‘. Det er faktisk den mest lyse af de fire nuancer, som denne pudder findes i, og jaja – jeg er da bevidst om, at jeg ikke just er solskinsbrun, men jeg synes faktisk at denne farve har været enormt fin til mig.

Pudderen ligger sig enormt pænt og naturligt på huden. Den har en udmærket, men ikke stor, dækkeevne. Den er faktisk det perfekte finishing produkt, hvis du spørger mig. Den har et SPF 20-filter i sig og indeholder vitamin C samt mineraler, for et naturligt lyst look.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker bareMinerals. Og med hånden på hjertet, kan jeg ærligt sige: dette er en af de bedste matte puddere, som jeg længe har haft fingrene i. Derfor får bareMinerals’ BareSkin Perfecting Veil fem ud af fem stjerner af mig. bareMinerals forhandles bl.a. hos Magasin, hvor denne pudder kan købes til 369,- direkte link her.

Rigtig god dag til jer. 
XO Lise

bareMinerals Invisible Bronze (bedste solskinspudder ever!)

baremineralsbronzer (1) baremineralsbronzer (2) baremineralsbronzer (3) baremineralsbronzer (4) baremineralsbronzer (5) baremineralsbronzer (6)
bareMinerals Invisible Bronze Powder Bronzer, 365,- hos Magasin

Godformiddag København – og mine søde læsere fra resten af DK. Hvad sker der for det triste regnvejr i dag? Jeg troede lige sommeren var kommet! Øv, men sådan kan man jo hurtigt blive snydt!

…Og så må man jo snyde sig til en lækker tan – og det er lige præcis, hvad det skal handle om i dag her på bloggen! Forleden var jeg nemlig ved at fortælle min skønne veninde Mibs om min fantastiske solskinspudder, som er intet mindre end genial! Og den skal I naturligvis også have lov til at høre om.

Den er fra bareMinerals, som efterhånden imponerer mig med alt de gør! Jeg er virkelig vild med alle deres produkter. Hvis I følger tagget ‘bareminerals‘ i bunden af dette indlæg, kan I læse mine tidligere indlæg med og om bareMinerals. BareMinerals er et San Francisco baseret brand, som producerer rene skønhedsprodukter der altid er baseret på naturlige og gode mineraler! Og de har de efterhånden 35 års erfaring i!

Deres nyeste solskinspudder kaldet ‘Invisible Bronze‘ ramte de danske butikker i marts og forhandles hos Magasin, Stylebox og udvalgte klinikker samt webshops. Jeg har brugt den i et par måneder efterhånden, og jeg er virkelig glad for den. Hvis I, ligesom jeg, har brugt solskinspudder i mange år, så ved I helt sikkert også, at der er en umådelig forskel på dem. Mange solskinspuddere giver alt for meget shine, andre giver alt for meget farve og efterlader dig med en helt absurd rødlig nuance, som intet har med glød at gøre… Jeg har i hvert fald ofte oplevet, at less really is more når det kommer til mange solskinspuddere, da der ikke skal ret mange penselstrøg til, før det ligner at du har smadret hele ansigtet ned i en glimmerbelagt omgang rødlig ler. Og det er bare så sjældent det look, som jeg går efter – you know ;) … 
– Det er dog ikke tilfældet med denne solskinspudder fra bareMinerals! Den er ret diskret og efterlader virkelig en helt naturlig og helt vidunderlig glød på dit ansigt. Jeg har endnu ikke prøvet, at det er blevet for meget… Og det gør mig virkelig glad! Men den hedder jo også ‘invisible’, så lad det være en antydning til, at den giver dig den der naturlige, ønskede glød – fremfor et tydeligt solskinsbelagt fjæs…

Den findes i fire nuancer. Jeg har den der hedder ‘Fair to light‘, som er helt perfekt til mig.

Som I nok kan regne ud; får bareMinerals’ Invisible Bronze solskinspudder fem ud af fem stjerner. Den vil for evigt være fast inventar på min makeup-hylde fra nu af!

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise 

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave, begejstringen er helt og aldeles min egen.

Fredagscrush: Teeez Face Powder

IMG_8192 IMG_8195 IMG_8197 IMG_8199 IMG_8206
Teeez Cosmetics Be Smooth Matte Face Powder – 301 Feather Light 

Hej og god formiddag kære læsere – er det OK at sige formiddag lidt endnu? Eller hvad. Uanset, så håber jeg, at I nyder denne ualmindeligt lækre fredag? Pyh, jeg kan godt sige jer; at jeg har fået for meget tøj på i dag! Men det er OK! Shit, hvor er det bare lækkert, at solen er fremme!

…Og lad os så lige snakke lidt mere om det. For når solen og de varme temperaturer bare generelt melder sin ankomst i dejlige DK, så er jeg altså virkelig typen der både sveder og skinner (og nej, ikke på den der charmerende måde, hvor man skinner om kap med solen). Det er ikke nødvendigvis særlig kønt… Derfor er jeg storforbruger af både oil blotting sheets og mat pudder.

Det er sidstnævnte, som jeg vil tippe jer om i dag. Jeg har tidligere tippet jer om andre af Teeez Cosmetics‘ produkter, som jeg har været enormt glade for, og denne pudder har bestemt ikke været nogen undtagelse. Den hedder ‘Be Smooth Matte Face Powder‘ og adskiller sig fra andre puddere ved at lægge sig forholdsvis tyndt på huden – derfor er den naturligvis ikke det optimale valg, hvis du søger en pudder med høj dækkeevne – men til mit behov, hvor den bare skal tage skinnende- og fedtet hud, så er den helt perfekt!

Personligt, hader jeg tunge puddere, som ligger sig som sådan en maske på huden – og denne er alt andet end det! Jeg har haft farven 301 – Feather Light, den er ret lys, men i og med at den er så tynd, kan de fleste bruge den. Be Smooth Matte Face Powder findes i syv nuancer og kan købes på Teeezcosmetics.com til 28 dollars – nogle gange kan man finde deres produkter hos Cocopanda.dk også!

Det var dagens lille fredagstip! Rigtig god weekend!
XO Lise

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #april2017

AnsigtApril2017 (1)_medtekst
AnsigtApril2017 (2) AnsigtApril2017 (3) AnsigtApril2017 (4) AnsigtApril2017 (5) AnsigtApril2017 (6)

Hej smukke læsere. Åh, jeg har suset frem og tilbage fra det ene gøremål til det andet i dag – og har endda lidt arbejde foran mig endnu! Sådan er nogle dage altså bare. Men for nu har jeg et øjeblik, hvor jeg har fornøjelsen af at blogge til jer… Så hej!

Jeg har været på besøg hos Geelmuyden Kiese (et PR bureau, til jer der ikke befinder jer i kommunikationsbranchen), som bl.a. repræsenterer Rosendahl, Bjørn Wiinblad, Lyngby Porcelæn og mange andre lækre brands! Wauw, der var SÅ mange smukke sager til hjemmet. Jeg fik sådan lyst til grønt tema herhjemme… Jeg vil forsøge at vise jer lidt billeder derfra løbende på min Instagram profil – men til at starte med, kan I jo tjekke dette billede (klik).

Men nu til dagens emne: Hviiis I følger bloggen fast, så ved I; at jeg deler tre indlæg med jer hver anden måned om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger i min hverdag. Det har jeg faktisk gjort i ét år præcist i denne måned! Og derfor har jeg nu besluttet mig for, at det fremover kun skal være hver tredje måned, at disse tre indlæg bliver delt. De er enormt tidskrævende – og derudover, så synes jeg selv, at der er for mange gengangere (jeg er sikker på, at I også har tænkt tanken). Så jeg tænker, at lidt mere luft mellem disse indlæg vil give bedre og mere varierede indlæg af denne slags. Jeg håber, at I er enige :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Så nu til denne måneds pleje- og skønhedsprodukter, som jeg bruger i mit ansigt. Jeg tror faktisk kun, at der er nyheder i denne omgang – og dem glæder jeg mig til at fortælle jer meget mere om.

  1. Jeg er begyndt at bruge et nyt renseprodukt, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer mere om. Men for nu vil jeg blot tease lidt, hvor det kommende indlæg om. Det er en renseskum fra det danske mærke Faaborg Pharma. Hvis I ikke kender brandet, så fortvivl ikke – det var også nyt for mig. Men indtil videre har det været et enormt positivt bekendtskab! Først og fremmest er produktet utrolig mildt – og den er derfor velegnet til sart hud. Jeg døjer enormt meget med ekstra tør hud for tiden, så min hud sætter virkelig pris på en mild skum som denne. Jeg ved ikke, om I kan se det ordentligt på billederne, men der er nærmest sådan en lille rensebørste, som en del af moussens emballage – og den bruger man så til at rense med (sammen med skummen naturligvis!). Man kører den ligesom bare i cirkler på huden og skyller derefter med lunkent vand. Det er let, lækkert og effektivt. Faaborg Pharmas produkter findes på landets apoteker.
  2. Efter jeg har renset mit ansigt om aftenen, bruger jeg naturligvis fortsat en natcreme. For et par uger siden tog jeg hul på en ny en af slagsen. Den er fra et brand, som hedder Purely Professional – et brand uden parfume og med minimal kemi. Det lyder umiddelbart fornemt – og produktet er virkelig også utrolig stilrent og se på, men jeg må nok være ærlig og indrømme; at produktet er for skrabet til mig. Jeg synes ikke, at natcreme gør fra eller til for min hud og så dufter den sært. Den er tiltænkt til at hæmme aldringstegn, og det kan også være, at det er derfor, at jeg ikke oplever den store effekt af cremen (jeg er trods alt kun 27 ;)). Men flot det er den i hvert fald! Og misforstå mig ikke; den er bestemt heller ikke dårlig, bare heller ikke imponerende.
  3. Hvis I følger rimelig godt med herinde, så ved I efterhånden, at jeg knuselsker ansigtsolier! Da jeg var hjemme hos mine forældre i januar, døjede jeg endnu engang med tør hud, hvilket resulterede i irriterede prikker/knopper i min alt for tørre pande. Min mor sværger til Beauté Pacifique – og anbefalede mig i den forbindelse deres ansigtsolie. Jeg fik lov til at prøve hendes derhjemme, og i løbet af tre dage var knopperne væk og min hud havde det markant bedre ! #truestory #nolie. Så jeg var naturligvis nødt til selv at anskaffe mig et eksemplar af Beauté Pacifiques ‘Serum Paradoxe‘. Jeg bruger den under min dag- og natcreme. Og jeg lover, at I nok skal få lov til at høre meget mere om den snart! Men for nu vil jeg bare efterlade jer med et link til serummet på deres webshop – klik her.
  4. Min mor anbefalede mig også Beauté Pacifiques ‘Enriched Moisturizing Creme‘, som med fordel kan bruges som dagcreme… Og det gør jeg så :) Den er ekstra fugtgivende, hvilket er perfekt til min tørre hud – og så efterlader den bare huden super blød! Den koster 229,- for 50 ML og kan købes direkte på deres webshop eller hos Matas.
  5. Jeg elsker at fortælle jer om mine erfaringer med nye mascaraer – og som I ved; så elsker jeg Rimmels mascaraer med masser af fylde! Pt. bruger jeg ‘Waterproof Scandal Eyes Reloaded‘ – den kan godt være liidt svær at styre, da den giver SÅ meget fylde… Nå ja, og så er den pisse svær at få af – men jeg tror mere det er min elendige øjenmakeup-fjerners skyld, og ikke nødvendigvis mascaraens… Anyways, anmeldelse coming up! :) Find den hos Matas til 89,95 DKK! 
  6. Solskinspudder solskindspudder – findes der et bedre makeup-produkt? I think not! Jeg elsker en god solskindspudder – og sjældent har jeg haft så god en solskinspudder som min nye fra bareMinerals. Den hedder ‘Invisible Bronze‘ og har næsten lige ramt butikkerne. Den er SÅ smuk på huden, og giver den der helt rigtige solkyssede hud, som man ønsker sig, når man påfører en solskinspudder – men uden på nogen måde at efterlade huden orange! JEG ELSKER DEN! Køb den hos Magasin lige nu på tilbud fra 365,- til 292,- !!!
  7. Jeg er også ret begejstret for min nye highlighter. Den er også fra bareMinerals – og jeg håber, at I kan se hvor smuk den er på billederne :) Men den er endnu smukkere i virkeligheden! Den er så diskret, fin, varm og bare dødlækker! Den hedder ‘Invisible Glow Powder Highlighter‘ og er også på tilbud hos Magasin lige nu til samme pris som ovennævnte.
  8. Sidst men ikke mindst (seriøst, skriver jeg bare altid det i de her indlæg???) endnu et produkt fra bareMinerals. En fast pudder, der består af 90 vitaminer og mineraler og findes i 20 lækre nuancer. Jeg har farven ‘07 – Warm Light‘, som passer ret fint til mig. Den ligger simpelthen så pænt på huden og lover at holde i 12 timer… Om jeg rent faktisk synes, at den gør det, må I vente og læse jer til, når jeg udgiver min anmeldelse af den. Indtil da kan I købe bareMinerals ‘BarePro Performance Wear Powder Foundation‘ hos Nordicfeel.dk til 319,-.

Det var alt fra mig for i aften. Vi blogges ved i morgen. Obs! Magasinet i baggrunden er ‘Lime’.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #februar2017

ens (2)_x IMG_7960
IMG_7940
IMG_7963 IMG_7939 IMG_7955

Hello pretty readers og rigtig glædelig fredag… Jeg tror altså måske, at fredag er min yndlings dag på hele ugen… Forventningsglæden for weekenden der står for døren er altså en af de skønneste følelser… Don’t you think :)?

Mens jeg sidder her og skriver til jer, så breder der sig endnu engang en dejlig duft af mad i mit lille hjem. I dag er det dog ikke semidried tomatoes men derimod cookies! Jeg har verdens bedste opskrift på cookies – og det slår mig lige, at jeg aldrig har delt den med jer herinde! Jeg lover, at den kommer!

Og mens I venter på cookies-opskrift og jeg på cookies, så lad os snakke lidt beauty i stedet – for som I efterhånden ved; så er det jo ét af mine yndlings emner.
– I dag vil jeg gerne dele med jer hvilke ansigtsplejeprodukter og hjælpemidler, som jeg bruger lige i øjeblikket… Så lad os tage det fra en ende af :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #februar 2017

  1. Jeg kan jo nok ikke løbe fra, at jeg er ligeså vinterbleg som de fleste danskere – og måske endda lidt mere end gennemsnittet, grundet min naturligt lyse hud. Og da jeg for længst har bandlyst solarier, så må jeg jo være lidt kreativ og finde på andre gode måder at snyde mig til en lækker tan på. Senest har jeg fundet James Read’s ‘Overnight Tan – en natmaske, som giver en flot farve og glød til ansigtet. Jeg tager den på under min natcreme om aftnen og renser ansigtet med vand næste morgen – og resultatet er så fint. Det minder jo i virkeligheden meget om en selvbruner til ansigtet. Den koster 225,- for 50 ML og kan købes hos Matas – direkte link her. Jeg fik min fine lille udgave i Goodieboxseptember sidste år.
  2. Jeg vil ikke bruge så mange kræfter (eller ord) på renserutiner denne gang – det synes jeg efterhånden, at vi har vendt ofte. Så lad mig blot lige nævne, at jeg er begyndt at bruge en ny øjenmakeupfjerner. De af jer som har læst med længe ved, at jeg foretrækker oliebaserede øjenmakeupfjernere… Og jeg må desværre sande, efter at have prøvet Grøn Balances Øjenmake-up Fjerner Gel, at jeg stadig foretrækker de oliebaserede udgaver. Den virker udmærket, men det er sgu noget gratværk… Og så svier den altså i øjnene – selvom, de skriver at den er mild og skånsom…
  3. I og med at det fortsat er koldt og hårdt i vejret (der er altså sne her i KBH), så sørger jeg stadig for at min hud får lidt ekstra fugt. Jeg er stadig rigtig glad for Estelle & Thild’s lækre ansigtsolie kaldet ‘BioCalm‘. Den er helt fri for parfume og er økologisk certificeret. I kan læse hele min anmeldelse af den her. Jeg bruger ansigtsolien under både dag- og natcreme – og jeg har faktisk for nyligt taget en ny i brug også… Som jeg glæder mig til at præsentere for jer i et senere indlæg.
  4. Jeg har taget en ny ansigtscreme i brug – and boy oh boy er den lækker! Den er fra Matas’ nye mærke My Moments og hedder ‘Rich Hydrating Face Cream‘. Cremen her er simpelthen ansigtsudgaven af body butter! Den føles helt fantastisk på min hud og fedter ikke. Jeg er ved at forberede en anmeldelse af den til jer – men indtil da, så kan den købes hos Matas til 199,- for en stor god krukke på 50 ML.
  5. Sammen med min ansigtscreme bruger jeg The Body Shop’sHoney Bronze Tinted Face Gel‘ – som også var en del af indholdet i én af mine forrige Goodieboxes. Nogle af jer kan nok også genkende den, da jeg har nævnt den i ét af disse indlæg før. Men jeg er virkelig blevet glad for den (og nærmest afhængig af den), så den fortjener at blive nævnt endnu engang. Jeg blander en lille klat af denne bronzer med min dagcreme i håndfladen, og smører den så godt ud i ansigtet. Resultatet er instant og rigtig lækkert – in my opinion… Find den i jeres lokale The Body Shop forretning til 155,-
  6. Kan I huske, at jeg i min december goodiebox fik en fast pudder fra Teeez Cosmetics? Ellers kan I se indlægget her. Som jeg nævnte for et par uger siden her på bloggen, er jeg ret begejstret for Teeez’ produkter – så mine forventninger til denne pudder var også forholdsvis høje! Heldigvis blev de indfriet. Pudderen er mat og forholdsvis dækkende – og ligger rigtig pænt på huden. Pudderen hedder ‘Be Smooth Face Powder‘ og har farven nr. 301 – ‘Feather Light‘.
  7. …Det virker muligvis lidt fjollet at præsentere en læbestift i denne slags indlæg, hvor jeg fortæller om de produkter, som jeg bruger dagligt. Men jeg er simpelthen gået hen og blevet så ovenud henrykt over denne læbestift, så jeg synes, det giver mening at skrive om den her. Det er min nye Gen Nude læbestift fra bareMinerals i farven ‘Sexpot‘. Nogle af jer kan måske huske, at jeg skrev om disse nye læbestifter i mit indlæg om bareMinerals fra modeugen? Ellers kan I læse det her. Gen Nude læbestifterne indeholder både olie og smør, hvilket gør dem ekstra lækre og glossy – og hvilket har gjort mig helt og aldeles afhængig. Jeg elsker denne farve! Den er så naturlig men alligevel synlig. Gen Nude læbestifterne har netop ramt butikkerne – så skynd jer forbi bareMinerals i Magasin og se de mange nye nude farver.
  8. Inden jeg runder af for i dag, vil jeg lige nævne endnu et produkt fra My Moments for jer… Siden jeg tog den i brug, har jeg nemlig brugt den minimum én gang om ugen. Det er deres ‘Clarifying Deep Cleans Coal Mask‘ – lad jer ikke skræmme af det alt for lange navn, den er virkelig alle 129 kroner værd. Den er let at påføre og føles enormt lækker. Den skal sidde på i 10 – 15 minutter og vaskes efterfølgende af med vand. Sørg dog for at bruge den om aftnen, eller en dag hvor du ikke skal ud, da din hud højst sandsynligt bliver rød efter brug… Men bare rolig, rødmen falmer i løbet af en times tid, og efterfølgende føles din hud simpelthen så blød og dejlig! Jeg arbejder også på en anmeldelse af denne til jer – men indtil da, får I et direkte link til den på deres webshop her.

Rigtig god fredag aften søde læsere. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Kardashian Beauty Cabana Bronzer / Solskinspudder

KardashianKardashian Beauty Cabana Bronzer 175,- hos Houseofstars.dk 

Jeg har tidligere anmeldt mine to foretrukne matte puddere her på bloggen (Clinique og Manhatten Clear Face), så i dag tænkte jeg, at jeg ville dele min seneste begejstring med jer for denne solskinspudder fra Kardashian Beauty.

Jeg fik pudderen i julegave af mine søskende og har brugt den lige siden. Den er virkelig ‘drøj i brug’ – som man siger i nordjylland ;) (Psst… Det betyder, at man ikke behøver at bruge ret meget af gangen). Jeg synes egentlig, at de fleste solskindspuddere er ret gode – og jeg synes sjældent, at der er meget forskel på dem. Denne er ikke nødvendigvis nogen undtagelse – den er bare rigtig god!

Jeg er enormt glad for den, da den ikke er for kraftig. Den ligger naturligt på huden og giver en flot glød – uden at male mit ansigt orange (which I very much appreciate). Endvidere bruger jeg faktisk tit den lyse og tonen lige efter på mine øjne også / som øjenskygge. Den er enormt flot. Kardashian Beauty Cabana Bronzer for fire ud af fem stjerner af mig.

Mine søskende købte pudderen til mig i Matas – og jeg har også selv kigget på Kardashian Beautys produkter i min lokale (og enormt gode) Matas i Hellerup. Men på Kardashianbeauty.eu står Houseofstars.dk listet som den eneste danske forhandler – så jeg tør ikke love, at I kan finde den i Matas :)

Billedet er venligst lånt hos Houseofstars.dk.

Hvilken Kardashian er jeres favorit? Min er without a doubt Kourtney! So beautiful and so funny.

Rigtig god aften.
XO Lise 

Manhattan Clearface 2 in 1 Powder & Makeup

ProductPage_350x262Manhattan Clearface 2 in 1 Powder & Makeup – 39,95 DKK hos Matas

Jeg starter efterhånden mange fredags-indlæg med; TGIF. Jeg har lyst til at starte dette indlæg med samme… TGIF! It’s just been one of those weeks you know? Meneh, head up, make-up on, all smiles! (and lots and lots of white wine!). 

Nok om min hverdag. How are you guys? Skal I lave noget spændende i weekenden?

I aften vil jeg gerne fortælle jer om min nuværende pudder fra Manhattan Clearface. Jeg har tidligere rost Clinique Stay-matte sheer pressed powder til skyerne her på bloggen. Så I kan forestille jer min skuffelse, da jeg en dag mødte op i Matas og måtte erfare, at den var udsolgt. Da jeg ikke kunne få min favorit fra Clinique, bad jeg bare om et billigt alternativ indtil de fik min foretrukne pudder hjem. Ekspedienten stak mig denne pudder fra Manhattan Clearface. Jeg havde bestemt ingen forventninger til den, men det viste sig; at jeg skulle blive meget positivt overrasket. Den er virkelig god! Og så koster den kun sølle 40 kroner??? Det er jo ikke til at forstå.

Farven 78 – rose beige er meget fin (til mig i hvert fald) – naturlig, hverken for kold eller varm i nuancen. Derudover er pudderen helt perfekt mat – hvilket jeg sætter meget pris på. Og så er det ikke en tung pudder, den ligger sig ikke som en maske på mit ansigt. Derudover er pudder fra Manhattan Clearface antibakteriel og mildt plejende for huden.

Manhattan Clearface 2 in 1 Powder & Make up nr. 78 får fire ud af fem stjerner af mig. Pudderen får ikke den femte stjerne, da den ikke er så langtidsholdbar.

Billedet er venligst lånt hos Matas.dk, hvor I også kan købe den. Direkte link her. God weekend!

XO Lise

Clinique stay-matte sheer pressed powder

clq_6HX101_402x464Clinique stay-matte sheer pressed powder oil-free 245,-

 

Hello my dearest. Enjoying the weekend? Jeg er rejst til det nordjyske for at nyde pinsen og tage en velfortjent pause fra eksamensskrivning (hvis jeg selv skal sige det ;)).

I dag vil jeg vildt gerne fortælle jer om min nye pudder. DET ER NEMLIG DEN BEDSTE JEG NOGENSINDE HAR HAFT! True, den har også været lidt mere pricy end gennemsnittet – men jeg må nok indrømme, at den er det hele værd.

Min søster arbejder jo i Matas, så hun er min lille beauty-ekspert og go-to-person når jeg har brug for råd til makeup og ansigt. Min udfordring med min hud er, at den er tør men fedter. Så jeg har brug for en dækkende både foundation og pudder – som samtidigt er mat. Desuden må den ikke lægge sig for tungt på huden, da jeg nogle gange har små tørre områder. Denne pudder er perfekt! Og så holder den forholdsvis længe. Jeg har før haft problemer med pudder, som så fantastisk ud når jeg lå den på – 10 min. efter var den pist væk og min hud så fedtet ud. Det er bestemt ikke en problem med denne pudder. Jeg kan varmt anbefale den. Man fristes næsten til at sige: I found my one true match… haha blah.

Clinique Stay-matte sheer pressed powder oil-free kan købes hos Matas til 245,- link til webshop her. Obs! Jeg bruger farve 17 – stay golden (M) (…In case anyone cares?). Denne pudder får fem ud af fem stjerner fra mig. 

Hav en skøn lørdag!
XO Lise