Rødbedepizza med gedeost, soltørrede tomater, parma og krydderurter

Roedbedepizza (1) Roedbedepizza (2) Roedbedepizza (3) Roedbedepizza (4) Roedbedepizza (5) Roedbedepizza (6) Roedbedepizza (7) Roedbedepizza (8) Roedbedepizza (9) Roedbedepizza (10)

Hej og godaften søde læsere. Så er Beautiful Summer temaet slut og vi skal tilbage til lidt mere her på bloggen end “blot” beauty – om end det er mit yndlings emne! Jeg håber, at I har nydt mit lille sommertema fuld af smukke skønhedsprodukter her, mens jeg har holdt ferie fra jobbet. Jeg vendte tilbage til jobbet i dag.

Så her til aften skal det ikke handle om beauty – ikke fordi der kun skal være beauty her på bloggen, når der er tema, slet ikke! Bare fordi jeg holder også af de andre emner her på bloggen – f.eks. madlavning og særligt pizza! Så i dag vil jeg gerne dele min seneste pizzabesættelse med jer her på bloggen: Rødbedepizza.

Rødbedepizzaen er lidt blevet til af forskelige opskrifter på nettet, hvor jeg har stjålet lidt hist og her, for at nå frem til denne opskrift med alt det bedste! I får min opskrift på en overdådig rødbedepizza her.

Rødbedepizza med gedeost og meget mere, 1 pizza, ca. 2 pers.: 
280 g mel
10 – 25 g gær
2 dl vand
1 spsk olie
1 tsk groft salt

200 g hakkede tomater 
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
½ spsk olivenolie 
Salt og peber
Evt. lidt honning til at smage til med 

2 rødbeder
6 tsk soltørrede tomater 
60 g serrano skinke 
1 lille løg
90 g gedeost 
130 g mozzarella 
Rosmarin
Frisk timian 
1 – 2 håndfulde frisk rucola 

  1. Start med at lave dejen, da den skal hæve. Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen.
  2. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere. Lav den evt. i en røremaskine, så den kan blive æltet rigtig godt igennem.
  3. Lad dejen hæve i minimum 30 minutter – gerne 60 – og også gerne mere. Nogle gange laver jeg den aftnen før, så den kan koldhæve inden.
  4. Efterfølgende laves pizzasaucen ved at blende hakkede tomater (flåede tomater kan også bruges), hvidløg, oregano og olivenolie – så det bliver en lækker tomatsauce. Smag til med honning, salt og peber. TIP: Du kan med fordel lave dobbelt portion og smide halvdelen i fryseren).
  5. Så er du klar til at gå i gang med fyldet/toppingen til din pizza. Slice dine to, skrællede rødbeder i forholdsvis tynde skiver. Jeg brugte et mandolinjern.
  6. Skær løg og gedeost ud i skiver.
  7. Rul så din pizzadej ud og smør tomatsauce/pizzasauce på.
  8. Fyld så pizzaen med rødbedeskiverne og smid løgringe oven på.
  9. Tag så gedeost i skiver og fordel udover pizzaen også + frisk rosmarin.
  10. Hvis du vil, kan du putte serranoskinke på nu, men du kan også vente til pizzaen kommer ud af ovnen – det er en smagssag.
  11. Fordel det der svarer til 6 tsk soltørrede tomater med olie ud over pizzaen, inden du krydrer det godt med friskkværnet peber og smider den i ovnen.
  12. Bag pizzaen i en forvarmet ovn på 220 grader undervarme i 9 minutter.
  13. Giv den herefter 4 – 5 minutter med varmluft.
  14. Tag pizzaen ud og smid revet mozzarella på pizzaen, inden du smider den ind igen ved 220 grader varmluft i yderligere 4 minutter.
  15. Tag så pizzaen ud og top med frisk timian, lidt mere frisk rosmarin og rucola. Brug evt. også frisk persille og/eller basilikum, hvis du har det :)
  16. Enjoy!

XO Lise

Pizza med serrano og rucola

1 (1) 1 (4) 2 (1) 2 (2) 3 (1) 3 (2) 3 (3)

Kære læsere. Hvor blev solen af? Her er der lidt overskyet. Øv! Men en kedelig vejr-dag er jo altid en god anledning til at gå i køkkenet og kokkerere noget lækkert. Jeg ved ikke om I ved det eller har opdaget det, men jeg er faktisk ret glad for at bage pizza – og dygtig til det (…hvis jeg selv skal sige det). Måske I har set mine tidligere pizzaopskrifter her på bloggen? Ellers kan I klikke her.

Dagens pizza er en af mine favoritter – og en som ofte tager kegler hos mine gæster :) Det er desuden en perfekt måde at få brugt sine pestorester på. Dagens pizzaopskrift er nemlig på pizza med serranoskinke, rucola salat, pesto og cherrytomater. Du kan forresten bruge lige præcis den slags pesto, du vil – det behøver bestemt ikke være hjemmelavet. Skulle du dog få lyst til at krydre gourmetoplevelsen, finder du en opskrift på hjemmelavet grøn pesto her.

Pizza med serrano og rucola, 1 pizza, ca. 2 pers.: 
280 g mel
10 – 25 g gær
2 dl vand
1 spsk olie
1 tsk groft salt

1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 fed hvidløg
1 lille tsk oregano (tørret)
1 lille tsk salt
½ – 1 spsk olie
lidt peber

2 mozzarella bolde (250 g (2 x 125 g))
ca. 200 g serrano 
½ glas pesto (ca. 70 g)
ca. 10 cherrytomater
½ pakke rucola (ca. 60 g)

Bunden laves som altid først :) da denne skal hæve. Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere. Lad dejen hæve i minimum 30 min. gerne 60 – og også gerne mere. Mens dejen hæver kan du forberede alt andet. Lav pizzasovsen/tomatsovsen ved at blande tomatpure, oregano, salt, olie og peber sammen. Pres et fed hvidløg ned i blandingen og rør godt sammen. Herefter vil jeg foreslå at skylle rucolasalaten så det kan dryppe af og tørre inden det skal på pizzaen.
Skær mozzarellaboldene i forholdsvis tynde skiver og halver cherrytomaterne. Efterfølgende rulles dejen ud til én firkant tilsvarende bagepladen. Tomatsovsen fordeles på pizzabunden. Herefter fordeler du mozzarellaskiverne ud over pizza og lægger serrano over. Fordel serranostykker så godt du kan ud over hele pizzaen. Fordel derefter de halve cherrytomater på pizzaen. Afslut med at klatte pesto hist og her. Du kan både bruge rød og grøn pesto :)
Bag pizzaen midt i ovnen med over og undervarme eller varmluft ved 218 grader i 15 – 20 min. (hold øje med pizzaen). Tag pizzaen ud og fordel rucola over pizzaen – SÅ er den klar til servering :)

I hope you like it ;) 
XO Lise