OGX Shea Soft & Smooth Shampoo og balsam

sponsoreretaffiliatelinks
ogxkokos (2) ogxkokos (3) ogxkokos (4) ogxkokos (5) ogxkokos (6) ogxkokos (7)
OGX Shea Soft & Smooth Shampoo, 385 ml, 105,- hos Nordicfeel.dk & OGX Shea Soft & Smooth Conditioner, 385 ml, 105,- hos Nordicfeel.dk 

Hello darlings. Jeg håber, I nyder jeres lørdag i dette fiine fine vejr! Jeg var ude i går og nyde det solrige “løvfaldssommer”-vejr i går, hvor jeg tilbragte eftermiddagen i solskin min Simon og min bror. Vi drak vin og øl på et tæppe i det fri og trillede efterfølgende ned på Tribeca Ugly Duck og spiste fantastisk pizza, drak øl og drinks! Alt i alt en ret lækker fredag! Hvad lavede I i går?

Nå, det skal naturligvis ikke handle om min fredag i dag – men hellere om dette to velduftende sager, som jeg har testet de seneste tre ugers tid. Det er shampoo og balsam fra OGX, som de kvikke læsere muligvis kan huske, at jeg har skrevet om her på bloggen før (og hvis ikke, så kan I klikke her og læse jer lidt klogere på brandet).

OGX Shea Soft & Smooth Shampoo & Conditioner
Jeg har tidligere været ret glad for OGX Beauty’s produkter – jeg synes det er gode produkter til gode priser og I søde, buttede flasker. Så jeg var også spændt på at prøve deres Soft & Smooth shampoo og balsam, da jeg blev præsenteret for disse. Førstehåndsindtrykket var helt sikkert godt! De dufter nemlig af Toms Chokofanter og Karamella – og det er ret sjovt at tage bad i. Og konsistensen på både shampoo og balsam var god!

OGX Shea Soft & Smooth shampoo og conditioner indeholder begge både sheasmør, agave og kokosolie – og denne kombination er ikke blot med til at give den søde duft, men virker også plejende på håret. Faktisk, befinder alle tre ingredienser sig forholdsvist højt på inci-listen, hvilket betyder, at det procentvise indhold af hver ingrediens er forholdsvis højt i både shampoo og balsam – og det bliver jeg jo altid glad for at se! Dét betyder nemlig, at det ikke bare er “varm luft”, når OGX skriver, at det er disse tre ingredienser, der gør dit hår blødt og lækkert, når du bruger netop disse to produkter. Så kæmpe point for det! Begge produkter er forresten også silikonefri!

Så hvis du er på jagt efter et blødt, glat og ikke-kruset hår, så lover OGX at hjælpe dig med dette, hvis du bruger deres Shea Soft & Smooth produkter. Men holder de så hvad de lover? Tjarh… Mit hår er ret kruset og tørt for tiden – og selvom OGX både lover frizz-defy og fugt med disse to produkter – så formår de desværre ikke at tæmme mit tørre hår. Til gengæld, har det givet mit hår et sundt løft, så selvom mit hår har synet tørt og kruset efter brug, så har det også synet sundt og meget nyvasket.

Når jeg kigger på ingredienslisten, så har jeg faktisk svært ved at sige, hvorfor OGX Beauty’s Shea Soft & Smooth produkter ikke gør mit hår mindre tørt, for det er virkelig nogle fine ingredienser, der er i. Måske er mit hår bare ekstra træls for tiden… Den eneste forklaring, som jeg kan finde, må være at der er mere end én slags sulfater eller sulfatlignende ingredienser i produkterne, hvilket kan virke udtørrende på både hår og hovedbund. Dog, må jeg hellere lige understrege; at disse produkter fra OGX har IKKE virket udtørrende på min ellers sarte hovedbund. Og jeg vil også rose OGX for hovedsageligt at bruge ingredienser, herunder også sulfater og skummemiddel, som er af naturlig oprindelse.

Jeg har haft svært ved, hvor mange stjerner jeg ville give disse to produkter fra OGX. For på den ene side, synes jeg ikke, at de har gjort noget specielt for mit hår – mine forventninger var højere. Men på den anden side, så synes jeg virkelig at det er en fin ingrediensliste, hvor det virker som om, at der er tænkt over kun at anvende milde og skånsomme ingredienser – og alligevel ende med et budgetvenligt resultat. Derfor har jeg besluttet mig for at give OGX Shea Soft & Smooth Shampoo & Conditioner tre ud af fem stjerner. Og så vil jeg skynde mig at tilføje: At OGX virkelig har et stort og bredt sortiment, så bare fordi disse to produkter ikke scorede topkarakter her hos mig, så er det bestemt ikke ensbetydende med, at jeg ikke synes I skal prøve deres produkter – for jeg har været glad for flere af dem! Og glæder mig til at prøve endnu flere af de buttede og nuttede OGX hårprodukter!

Rigtig god lørdag. 
XO Lise

Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Shampoo

sponsoreretaffiliatelinks
beologyshampoo (1)
beologyshampoo (2) beologyshampoo (3) beologyshampoo (4) beologyshampoo (5) beologyshampoo (6)
Schwarzkopf Beology Deep Sea Extract Shampoo for damaged hair, 400 ml, 129,95 DKK hos Matas

Hello darlings. Mens jeg venter spændt på, at Simon kommer hjem fra Jylland (jeg trænger til lidt medynk efter en hel weekend alene med influenzaen), tænkte jeg, at jeg lige ville smutte forbi og sige hej til jer! Jeg håber, at I kunne lide gårsdagens blogindlæg? Jeg havde i hvert fald glædet mig meget til at dele det med jer.

Jeg har også glædet mig til dagens indlæg. I løbet af den sidste måneds tid har jeg nemlig testet Schwarzkopf’s nye serie: Beology. Beology er Schwarzkopf’s første premium serie og har derfor et lidt højere prispunkt end resten af brandets produkter. Jeg synes, at produkterne ser ret flotte ud, så jeg var meget spændt på, hvad de kunne. Og det vil jeg i løbet af de næste par dage tage jer igennem.

Først en introduktion til den nye serie: Beology produkterne fra Schwarzkopf er alle baseret på dybhavsalger, som skulle være særligt rige på antioxidanter og virke blødgørende, reparerende og udglattende. Algerne er fra den Tysk-Baltiske kyst, de bliver kombineret med dybhavsekstrakter fra den Californiske Golf, og er af arten Laminaria Saccharina. Laminaria Saccharina er en brun alge, som er meget alment brugt i både hår- og hudpleje efterhånden. Den er kendt for at være særligt styrkende og regenererende, da algens dna er designet til at modstå meget hårde forhold på bunden af havet.

Serien er sådan en rigtig “mix and match”-serie med tre forskellige linjer, som du kan bruge for sig eller blande – alt efter dit hårs unikke behov. Der er en reparerende serie, en fugtgivende serie og en udglattende serie. Shampooen, som vi skal snakke om i dag, er fra den reparerende serie.

Deep Sea Extract Repairing Shampoo
Shampooen fra Schwarzkopf Beology’s Repairing linje lover at booste håret med værdifulde proteiner, reparere den ødelagte hårstruktur og styrke hårenes fibre, så håret efterlades skinnende og glat. Den er særligt velegnet til beskadiget hår, og det falder mit vist ind under lige for tiden, så jeg var spændt på at prøve den.

Den bruges som første trin i din hårplejerutine – nemlig vask. Så du vasker håret med denne shampoo, præcis som du ville med alle andre shampooer, og efterfølger med balsam. Den dufter dejligt og meget mildt og har en flot, diskret lyserød farve, når den kommer ud af flasken. Herudover, er den sulfatfri, hvilket den bestemt også skal have point for…

Det er desværre også noget af dét eneste, som den får point for hos mig. Jeg synes slet ikke, at den har virket reparerende på mit hår – tværtimod, har den faktisk virket ret udtørrende på mit hår – dog kun på mit hår og ikke på min hovedbund. Jeg forestiller mig, at produktet virker så udtørrende på mit hår, grundet det høje indhold af Sodium Methyl Cocoyl Taurate der er i denne shampoo. Og gå nu ikke i panik; det er en rensende ingrediens, som er i mange shampooer og som er af vegetabilsk oprindelse – men det er desværre en salt, og salte er hårde ved håret. Der er også natriumklorid i, som også er en salt, der virker udtørrende på håret. Men i produktets forsvar, så skal producenterne jo bruge et eller andet, der virker rensende…

Jeg ville egentlig gerne give flere stjerner til Schwarzkopf’s Beology Deep Sea Extract Shampoo, end jeg ender med. Man skal nemlig ikke ret langt ned på inci-listen, før man finder både styrkende keratin og to forskellige slags alger – og det fortæller; at indholdet af disse tre ingredienser faktisk er forholdsvist højt rent procentmæssigt i dette produkt – så point for det! Det er sgu meget sejt. Men det ændrer desværre ikke på, at jeg ender på én ud af fem stjerner til Deep Sea Extract Reparing Shampoo fra Schwarzkopf. Jeg synes desværre ikke, at den holder, hvad den lover – og derfor synes jeg også, at prisen er alt for høj … i hvert fald i forhold til resultatet.

MEN VENNER: Giv nu ikke helt op endnu, for jeg havde naturligvis ikke gidet bruge krudt på mere end ét indlæg om denne serie, hvis jeg ikke syntes, at der var noget at komme efter… Så stay tuned! Vi fortsætter i morgen.

Find Schwarzkopf Beology hos Matas. 

XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er Femina

OGX Bamboo Fiber-Full Shampoo & Conditioner for fylde og volumen

sponsoreretaffiliatelinks
ogxhsmapoobalsa (1) ogxhsmapoobalsa (2) ogxhsmapoobalsa (3) ogxhsmapoobalsa (4) ogxhsmapoobalsa (5)
OGX Beauty Bamboo Fiber-Full Shampoo, 385 ml, 89,95 DKK hos Matas & OGX Beauty Bamboo Fiber-Full Conditioner, 385 ml, 89,95 DKK hos Matas.

Hej og godaften piger og drenge. Pyh, varmen tager til hva’? Jeg må indrømme, at jeg er bare så spændt på i morgen – hvis der virkelig bliver 36 grader, så er det altså for vildt! Anyways, hvad skal I bruge jeres aften på? Jeg tror, at jeg skal i gang med den helt store hovedrengøring, inden jeg får min søde kusine på besøg i weekenden #vildungdomlise…

Apropos vild ungdom, så lad os tale lidt om vildt hår! Hah, var den lidt søgt? Vi skal egentlig bare tale om voluminøst hår her til aften og ikke så meget vildt hår – selvom det ene ikke behøver at udelukke det andet ;) Det sidste stykke tid har jeg nemlig testet OGX’ Bamboo Fiber-Full serie, som er en serie bestående af tre produkter, der skal give fylde til håret. Vi vender shampoo og balsam her til aften – og fortsætter med volume sprayen i morgen.

Det værste jeg ved, er når mit hår klasker og ser fladt ud, så jeg er vild med alt der hedder volumen produkter. Det betyder naturligvis også, at jeg efterhånden er ret velbevandret i emnet – og jeg må indrømme, at David Mallett’s Le Volume produkter fortsat er nogle af de bedste volumenprodukter, som jeg har stiftet bekendtskab med. Men OGX’ grønne serie kan nu også noget – og lægger jo også i en heeelt anden prisklasse. For halvfems kroner får du nemlig en forholdsvis stor shampoo og/eller balsam.

Førstehåndsindtryk? Mit første førstehåndsindtryk af OGX’ Bamboo serie var faktisk meget godt. Emballagen er sød, næsten nuttet, og farverne minder mig om forår og sommer. Duften er fantastisk! Det er virkelig nogle af de mest velduftende hårplejeprodukter, som jeg har prøvet! Duften er diskret, lidt sød (meget lidt), frisk og mild – som grønne blade og lidt blomster måske? Uanset, de skal næsten have et point i sig selv bare for duften! Den er virkelig dejlig. Konsistensen på shampooen er sjov – sådan helt geleagtigt, men nem at arbejde ind i håret og nem at vaske ud efterfølgende. Balsammen har også en fin konsistens, ikke tyk men heller ikke for tynd.

Hvad lover de? Denne serie lover at håret vil syne mere voluminøst, fyldigt og stærkt efter brug. Og det synes jeg faktisk til dels, at de godt kan slippe afsted med at sige. Men der er ikke meget volumen, lidt fylde er nok en bedre beskrivelse. Hvorvidt mit hår syner stærkere, synes jeg er svært at svare på.

Hvad synes jeg? Jeg synes, at det er en fin serie til prisen. Den dufter dejligt, ser frisk ud, holder til dels hvad den lover (om end den lover lidt for meget) og konsistensen er god. DOG, skal vi lige snakke om ingredienserne – for det er både godt og skidt…

Ingredienserne i shampooen – Ét af de vigtigste renseprodukter i denne shampoo er Ammonium Lauryl sulfat (ALS), som er et mildt renseprodukt, der ofte udvindes af kokosnødder og som klart er at foretrække frem for Sodium Lauryl sulfat (SLS), der kan være utrolig hård ved hud og hovedbund – så kæmpe point for det! Til gengæld er der Tetrasodium EDTA i – det er et konserveringsmiddel, som flere eksperter holder et vågent øje med, da det potentielt kan have nogle ret uheldige bivirkninger… Det stammer også fra formaldeyd. Herudover, er der bambusekstrakt for at give hårets fibre styrke og fylde og også soyaprotein med samme formål. Der er flere forskellige slags alkoholer og silikoner i produktet, som ikke er alarmerende men heller ikke just positive – f.eks. Polysorbate 20 (en vegetabilsk alkohol, som bliver forarbejdet tyve gange).

Ingredienser i balsammen – Balsammen indeholder mange af de samme ingredienser som shampooen, de adskiller sig dog på nogle enkelte silikoner og Behentrimonium Methosulfate – sidstnævnte er et sulfat. Der er desværre også formaldehyd i balsammen.

…Når det så er sagt, så husk lige at disse ingredienser er ikke nogen, som du ikke finder i de fleste supermarkeds shampooer og balsammer. Og trods min sarte hovedbund, har jeg altså IKKE slået ud af disse produkter. Så jeg ender på tre ud af fem stjerner til både shampoo og balsam – ikke fordi det ikke er dejlige produkter, de er dejlige produkter til prisen. Men jeg er desværre ikke overvældet af hverken effekten eller ingredienslisten.

…Vi fortsætter i morgen. 
XO Lise

Beautiful Summer // Travel essentials fra Davines

sponsoreret
                            beautifulsummer4
davinestravel (1)
davinestravel (3)
davinestravel (2) davinestravel (4) davinestravel (5) davinestravel (6) davinestravel (7)

Er det bare mig, eller er der noget ekstra kært over rejsestørrelser? Jeg tager ofte mig selv i at finde mine skønhedsprodukter i rejsestørrelser så super nuttede! Selvom, det jo virker fjollet – det er jo bare produkter… but still… Og derfor vil jeg gerne dele disse søde rejsestørrelser fra ét af mine favorit hårbrands, Davines, med jer i dag – da jeg kunne forestille mig, at der er mange af jer der går på ferie i dag.

Jeg har skrevet om Davines flere gange her på bloggen, da jeg virkelig holder af deres produkter, men hvis du mod forventning ikke skulle kende Davines, så lad mig lige kort fortælle jer om dem her :) Davines er et professionelt hårplejebrand fra Italien, som var hele ti år undervejs, inden deres fantastiske produkter var gode nok for skaberne til at ramme markedet. I dag har Davines mere end tyve års erfaring og forhandles hos professionelle frisører verden over. Alle deres produkter er skabt og produceret med respekt og omtanke for miljøet og med øje for bæredygtighed. Hvis I er nysgerrige på, hvad jeg tidligere har skrevet om Davines, så kan I bare følge Davines tagget i bunden af dette blogindlæg. Jeg har bl.a. udgivet to indlæg om deres skønne solprodukter i forbindelse med dette sommertema // Beautiful Summer // som I kan finde her og her.

Mine absolutte favoritter fra Davines er deres tre produkter i NouNou serien (shampoo, balsam og maske) og deres fantastiske tørshampoo. Og derfor har jeg også inkluderet tørshampooen i dette blogindlæg, da jeg synes, at en tørshampoo er ret essentiel til ferien! Hvis I vil læse mere om én af de bedste tørshampooer, som jeg nogensinde har prøvet, så kan I klikke lige her og læse om Davines’ Hair Refresher. Og hvis I vil læse om den fantastiske NouNou serie, så skal I klikke her for shampoo, conditioner og mask.

Hvilke Davines produkter er jeres favoritter?

Husk, at Davines skal købes hos professionelle frisører. Davines er desværre et af de brands, som også er ramt af parallelimport via store discountsider osv. – og i sidste ende går det altså ikke blot udover de professionelle danske distributører og forhandlere, det går også ud over brandet og de gode mennesker, som arbejder hårdt for at skabe professionelle produkter. Så køb altid professionelle hårprodukter hos professionelle!

God fredag til jer!
XO Lise

Beautiful Summer // David Mallett travel size

beautifulsummer4
dmtravelsize (1)
dmtravelsize (2) dmtravelsize (2A) dmtravelsize (3) dmtravelsize (5) dmtravelsize (6) dmtravelsize (7)David Mallett L’Hydratation rejsestørrelser af 40 – 50 ml – vejl. udsalgspriser 75 – 95,- hos AnaBé i Vedbæk

Hej og godaften darlings! Har I fulgt med på Instagram i dag? ( ( @LiseVejnoe ) ) … Simon og jeg har besøgt Karlstrup Kalkgrav. Det er anden gang vi er der, men første gang i sommervejr – og wauw oh wauw var det fantastisk! Det turkisblå vand og de smukke omgivelser kan varmt anbefales! Vi tog s-toget til Solrød Strand og cyklede derfra til kalkgraven. Det tog kun ti minutter. S-togsturen var lidt længere, men det var hele turen værd! Vi har simpelthen nydt dagen til fulde!

…Vi vaskede ikke hår i kalkgraven (obviously), men jeg vil nu gerne snakke lidt med jer om shampoo, balsam og hårkur her til aften. Ét af mine absolutte favorit brands laver nemlig de flotteste små rejsestørrelser, som er perfekt til dig og mig, som ikke vil gå ned på kvalitet, når vi er på ferie eller ude og rejse…

David Mallett L’Hydratation
Jeg taler om David Mallett haircare, som jeg arbejder med til daglig hos Brands of Beauty – ét brand, som I muligvis husker at jeg introducerede jer til i slutningen af januar – hvis ikke, så kan I jo lige klikke her og læse indlægget.

David Mallett Haircare er en serie af rene æstetiske unisex produkter med rene essentielle formler, udviklet af stjernefrisøren og hårplejeeksperten David Mallett. Alle produkter testes minimum ét år i David Malletts salon i Paris, inden de sættes i produktion. Udviklet og produceret i Frankrig. David Mallett Haircare er en serie af rene æstetiske unisex produkter med rene essentielle formler, udviklet af stjernefrisøren og hårplejeeksperten David Mallett. Alle produkter testes minimum ét år i David Malletts salon i Paris, inden de sættes i produktion. Udviklet og produceret i Frankrig. Sortimentet består af tre serier: L’Hydratation (fugt), Le Volume (volumen) og La Couleur (farve) – og det er L’Hydratation, som vi skal snakke lidt om i dag. Vigtigst for mig at understrege, inden vi går videre, er virkelig at dette er bare produkter der virker! De holder hvad de lover! De er effektive men alligevel skånsomme, og det er jeg personligt helt vild med.

David Malletts serie L’Hydratation er en serie bestående af tre professionelle produkter, som er alle er skabt for at imødekomme David Malletts eksklusive og krævende klientels ønsker og behov for optimalt fugtgivende produkter, som ikke tynger håret – og som er velegnet til selv den mest sarte hovedbund. David Mallett har således skabt en trio bestående af professionelle og milde produkter: shampoo, balsam og maske. Produkternes hovedingrediens er keravis – et planteproteinkompleks med en kemisk sammensætning, der muliggør penetration direkte ind i håret. Det styrker håret indefra og udglatter hårstråenes yderste skællag. Håret efterlades silkeblødt. …Og disse tre herlige produkter findes alle i fine små rejsestørrelser af henholdsvis 40 og 50 ml, som du kan slæbe med på ferien, hvis du ikke vil gå ned på kvalitet, mens du er ude og rejse.

David Malletts rejsestørrelser findes hos AnaBé i Vedbæk, og jeg tror faktisk også, at I kan finde dem hos Gun-Britt Coiffure – og måske endda også i Illum?

Sweet dreams darlings!
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Beautiful Summer // Aftersun til dit hår

sponsoreret
beautifulsummer4
davinessun (2)

davinessun (1)
davinessun (3) davinessun (4) davinessun (5)
Davines SU Hair & Body Wash, 250 ml, 200,- hos Matas

Hej og godaften sødeste læsere. Jeg er tilbage i København efter et par dage i Hobro med Simons familie. Vi har fejret min søde svigermor, som fyldte år. Og vi var simpelthen SÅ heldige med det fantastiske vejr, så vi tilbragte hele dagen i går ude, det var så skønt.

Og apropos det gode vejr, så lad os lige snakke lidt mere om sol og aftersun. Hvis I ikke har læst gårsdagens indlæg om aftersun, så klik lige tilbage og læs det ;) Aftersun er nemlig ikke så dumt.

Aftersun til hår og bad
Så lad os tale lidt mere om aftersun – eller i hvert fald produkter, som er ret smarte at bruge efter du har solbadet. Mit seneste crush er helt og aldeles faldet på Davines’ aftersun shampoo til hår og krop. Den bruges på præcis samme måde som en almindelig shampoo – massér godt ind i vådt hår, lad sidde i et par minutter og skyld efter. Du kan med fordel vaske din krop med den også i badet, for at gavne din hud også.

Davines’ SU shampoo er en særligt mild og fugtgivende shampoo, som takket være citrusfrugten chinotto, virker fugtgivende og forfriskende på hår og hud. Chinotto er rig på vitamin C og virker derfor ikke blot beskyttende mod ydre påvirkninger og frie radikaler, chinotto er også rig på antioxidanter og virker anti-inflammatorisk. Foruden chinotto, så indeholder SU shampooen også gode ingredienser fra kokosnødder, kokosolie, citroner og appelsiner.

Jeg er vild med den! Mit hår føles så blødt og lækkert efter brug, og min hovedbund føles let beroliget (om end den ikke bliver mindre rød). Det er den perfekte shampoo til denne varme tropesommer. Find den hos Matas og professionelle frisører til 200,- for 250 ml.

SU serien fra Davines består faktisk af yderligere to produkter. Det ene er en helt fantastisk spray, som du kan bruge inden soldyrkning. Den skrev jeg om sidste år, så hvis du er nysgerrig på at høre mere om denne, så klik lige her for at læse sidste års fortsat aktuelle indlæg. Og ellers så kan I glæde jer til i morgen, hvor vi skal snakke lidt om det tredje produkt i Davines’ SU serie.

Sweet dreams. 
XO Lise

Davines Naturaltech Calming Shampoo

sponsoreret
Davinescalmingshampoo (1) Davinescalmingshampoo (3)
Davinescalmingshampoo (2)
Davinescalmingshampoo (4) Davinescalmingshampoo (5) Davinescalmingshampoo (6)
Davines Calming Shampoo, 250 ml, cirka 180,- 

Hej yndlings læsere. Jeg har brygget på dette blogindlæg længe, da jeg har været meget frem og tilbage i forhold til shampooen her fra Davines. Hvis du har fulgt bloggen sådan rimelig fast, så ved du allerede; at jeg er helt vild med Davines‘ produkter! Davines er et professionelt hårpleje og -styling brand fra Italien, som producerer produkter af høj kvalitet på bæredygtig vis og med naturlige ingredienser. What’s not to like? Jeg er i hvert fald vild med det! Særligt deres Nounou serie er svært vanedannende!

Deres Naturaltech serien er en linje af forskellige hårprodukter, som alle lover at være innovative og løsningsorienterede i forhold til forskellige hår- og hovedbundsproblemer. Alle produkterne i denne serie er naturligvis også bæredygtige – og herudover, så er de udviklet med nyeste teknologi på området.

Jeg har testet de to yndige lilla produkter fra Naturaltech fra Davines, som begge er særligt tiltænkt os med sart, tør og irriteret hovedbund – og det må jeg jo bare erkende er mig… I dag får i dommen for Davines’ Calming Shampoo og i morgen skal I få lov til at høre om deres matchende Calming Superactive serum.

Davines Naturaltech Calming Shampoo
Davines’ Calming shampoo er en særligt mild shampoo, som lover rense hår og hovedbund, samtidigt med at den beroliger hovedbunden og modvirker irritation. Gode indholdsstoffer i denne shampoo stammer bl.a. fra blåbær, kaffe, kul, sukker, kokosolie, citronsyre og forskellige frugter. Særligt blåbær er jo lidt af en superfrugt, som indeholder vegetabilsk glycerin, der både virker fugtgivende og plejende på hovedbunden.

Og hvad synes jeg så? Jeg må nok indrømme, at min oplevelse har været lidt blandet. Jeg startede med at bruge en shampoo og balsam i en uges tid, som jeg af erfaring ved irriterer min hovedbund. Herefter gik jeg i gang med at bruge Davines’ Calming Shampoo for at se, om den kunne berolige min hovedbund igen, som nu var rød, tør, let skællende og kløede… Det er en shampoo, som man skal bruge efter behov, så det gjorde jeg. Og de beroligede bestemt min hovedbund, så den ikke længere kløede og var rød. Så det var bestemt super positivt. Og derfor kan jeg bekræfte; at JA – Davines’ Calming Shampoo tilfører fugt og pleje til hovedbunden og virker beroligende på den. Jeg havde dog håbet, at den havde taget lidt mere af de tørre og skællende plamager, men det synes jeg ikke rigtigt, at shampooen gjorde. Det gjorde serummet til gengæld. Men det er bare en skam, at shampooen ikke gør dette, når nu jeg kan se, at der er skruet op for syntetiske ingredienser i INCI-listen, som netop skal gøre dette.

Herudover, så skriver Davines at man blot behøver bruge en lille klat for at vaske hele håret og masserer dette godt ind i hovedbunden. Jeg synes faktisk, at man skal bruge forholdsvis meget shampoo af gangen… Men altså, pyt nu med det.

Så jeg har været ret meget i tvivl, om denne shampoo skulle have tre eller fire stjerner. Davines er jo fantastiske produkter, og fortjener altid en god mængde stjerner. Og problemet er måske også bare, at efter at have prøvet Nounou serien, så er mine forventninger tårnhøje. Men jeg ender altså på tre ud af fem stjerner til denne Calming Shampoo. Når jeg kigger på prisen, som ligger på omkring 180,-, så synes jeg det er OK at forvente lidt mere, end jeg fik ud af den. Men det er min oplevelse med den, og jeg har kunnet læse mig til flere, som har været helt vilde med den, så måske er det bare mig. Og jeg siger bestemt ikke, at den er dårlig – for det er den SLET SLET IKKE! Den er beroligende, mild og dejlig – men måske bare ikke helt så effektiv, som jeg havde håbet.

Husk at Davines skal købes hos professionelle frisører og ikke tåbelige discount shops…

Jeg håber I kunne bruge denne let skizofrene anmeldelse til noget.
XO Lise 

Davines OI Shampoo & Conditioner

sponsoreret
oidavines (1)

oidavines (6)
oidavines (2)oidavines (3) oidavines (4) oidavines (5)
Davines OI Shampoo, 90 ml, 79,- & Davines OI Conditioner, 75 ml, 89,-

Kan I huske, at jeg fortalte jer om Davines’ OI-serie tilbage i slutningen af november? Det var i forbindelse med lanceringen af deres smukke Christmas Box. Dengang lovede jeg jer en mere dybdegående anmeldelse af produkterne… Og om end vi skriver 15. december i dag, så skal I naturligvis ikke snydes! …

Jeg tænkte, at jeg ville vise jer den skønne OI-produkter i travel sizes, eftersom I allerede har set dem i full size i mit tidligere indlæg. Personligt, så er jeg altså helt pjattet med gode beauty brands, som laver deres stjerneprodukter i rejsestørrelser. I og med at jeg flyver ret meget – både i forretningsøjemed og privat – så er det altså skønt, at have nogle gode skønheds- og specielt hårprodukter, som man kan have med i håndbagagen. Ét af mine nye Y N D L I N G S hårpleje- og stylingbrands, David Mallett, gør også en dyd ud af at lave alle deres produkter i rejsestørrelser, så det var enormt glædeligt for mig at opdage, at flere af Davines’ produkter også findes i fine små rejsevenlige størrelser.

Hvis I ikke rigtigt kender Davines, så er I godt nok bag om dansen (ja undskyld mig, men det er I altså så!). Det er et professionelt hårplejebrand fra Italien, som var hele ti år undervejs, inden deres fantastiske produkter var gode nok for skaberne til at ramme markedet. I dag har Davines mere end tyve års erfaring og forhandles hos professionelle frisører verden over. Alle deres produkter er skabt og produceret med respekt og omtanke for miljøet og med øje for bæredygtighed. Jeg har tidligere skrevet om Davines med stor begejstring, og disse blogindlæg finder I ved at klikke her.

I dag skal det handle om Davines’ OI-serie. Det er deres bedst sælgende serie (eller linje), og ikke uden grund! Det er nemlig alle plejende og fugtgivende produkter, som du kan bruge dagligt. Alle produkterne indeholder Roucou olie – en olie, som har et særligt højt indhold af  beta-caroten. Beta-caroten er et terpenoid og antioxidant, og er faktisk et forstadie til A-vitamin – og derfor indeholder Beta-caroten også mange af de gode egenskaber, som A-vitamin også gør. Det er bl.a. et fantastisk middel til genopbygge slidt hår samt at genoprette og styrke hårets struktur. Beta-caroten og dermed roucou olie er derfor fantastisk til at styrke hårets vækst og genopbygge slidte hårstrå i de ydre skællag.

OI Shampooen fra Davines har modtaget adskillige rosende priser – og det forstår jeg godt! Mit hår bliver simpelthen så blødt og lækkert efter brug. Og derudover, behøver jeg kun bruge en smule af denne shampoo, for at mit hår bliver lækkert rent. Derudover, har mit sarte hovedbund sjældent haft det så godt, som mens jeg har brugt OI shampooen fra Davines. Jeg er vild med den følelse af nyvasket, glansfuldt og let hår, som den efterlader mig med. Sjældent, har mit førstehåndsindtryk af en shampoo været SÅ godt! Og her efter et par måneder med den, er jeg stadig ovenud tilfreds!

Balsammen fra OI-serien er virkelig også lækker og opleves nærmest som en kur – både i udseende og konsistens. Den er vildt cremet (nærmest smør-agtig) og vildt lækker, men alligevel utrolig let at fordele i håret. Og igen kom det faktisk bag på mig, hvor små mængder af produktet, som det var nødvendigt at bruge for at opnå et godt resultat. Foruden at virke utrolig blødgørende og plejende på håret, beskytter denne conditioner faktisk også mod miljø- og forureningsrelaterede skader.

Alt i alt to helt fantastiske produkter fra Davines, som varmt kan anbefales! OI Shampoo & Conditioner får fem ud af fem stjerner fra mig! Davines forhandles hos professionelle frisører – find produkterne hos en autoriseret forhandler nær dig :)

XO Lise

Davines The Christmas Box ( ( OI ) )

sponsoreret
Davineschristmasbox (1)
Davineschristmasbox (2) Davineschristmasbox (3) Davineschristmasbox (4) Davineschristmasbox (5) Davineschristmasbox (6) Davineschristmasbox (7)Davineschristmasbox (9)

Kæreste læsere, hvis I har fulgt sådan rimeligt fast med på bloggen i det sidste års tid, så ved I allerede; at jeg er ret pjattet med Davines! Jeg synes simpelthen, at deres produkter er så top lækre! Og de holder hvad de lover! Hvilket er så vigtigt for mig…

Derfor kommer det nok heller ikke bag på jer, at jeg er ekstra pjattet med deres enormt skønne limited edition juleæsker, som de netop har lanceret. De har lavet fem yndige æsker, alle med individuelt og super kært juledesign, fra henholdsvis Your Hair Assistent, Love, Minu, NouNou og OI-linjen. Alle fem æsker koster 400,- og indeholder tre produkter hver.

Personligt, er jeg jo helt pjattet med NouNou produkterne fra Davines, som er særligt til gode til tørt og skadet hår. I kan læse mine anmeldelser af NouNou produkterne her, her og her. Det er virkelig en serie, som jeg er vild med – og som jeg kan stå hundred procent inde for! Den er fantastisk! Måske er Davines’ NouNou gaveæske det oplagte julegaveønske til dig – eller til én, som du vil glæde ekstra meget :)!?

…Men når nu jeg allerede har prøvet den fantastiske NouNou serie, var jeg ret nysgerrig på at prøve én af de andre linjer. Derfor snuppede jeg OI julegaveæsken til normalt hår. Efter jeg er blevet klippet, er mit hår nemlig blevet ret sundt og lækkert – og jeg tænker derfor, at dette er den mest oplagte serie fra Davines til mig lige nu. Derudover, kunne jeg heller ikke stå for den lille fugl i balletskørt på boxen. So cute right? 

OI-serien er velegnet til alle hårtyper, og specielt shampooen har faktisk modtaget flere beauty-awards. Produkterne indeholder roucou olie, som er olie fra et særligt nærende træ, der både nærer og styrker håret. Produkterne efterlader håret blødt, skinnende og volumeniøst – præcist, som jeg godt kan lide det!
– Jeg er særligt begejstret for sprayen i denne serie: Det en ‘alt i en’-spray, og kan virkelig bruges til lidt af hvert. Den kan bruges som en helt almindelig balsamspray, hvis dit hår er svært at redde ud. Derudover, kan den også fint bruges som en shine– og finishing-spray. Og så er den også blødgørende! Den er virkelig lækker, og virker ikke tyngende.

Så inden jeg runder af for i dag, så lad mig lige anbefale jer OI-serien fra Davines også – og særligt denne flotte gaveæske! Den koster som sagt 400,- og kan købes hos Davines’ professionelle forhandlere/frisørsaloner.

Rigtig god aften. 
XO Lise

IdHair Solutions No. 2

sponsoreret
idhairyellow (1)
idhairyellow (3) idhairyellow (4) idhairyellow (5) idhairyellow (6) idhairyellow (7) idhairyellow (8)
IdHAIR Solutions no. 2, 500 ml, 149,25 DKK (nedsat fra 199,-)

Hello darlings. Jeg ved ikke, om I er ved at være trætte af min evige klagesang om tør hovedbund og fedtet hud? Det håber jeg ikke. Og i mit eget forsvar vil jeg da også sige, at jeg får forholdsvis mange mails med forespørgsler om gode råd til tør og irriteret hovedbund… Så jeg vil da vove at påstå; at emnet fortsat er både relevant og aktuelt.

Derfor vil jeg i dag fortælle jer om IdHAIRs fantastiske frisørserie Solutions og særligt vil jeg gerne fremhæve deres Shampoo no. 2, som jeg har testet den sidste måneds tid. IdHAIR kender I sikkert bedst for deres hårvoks med det sorte låg, som har været en kæmpe succes – i hvert fald i min omgangskreds. Men hvad I måske ikke ved er, at IdHAIR har over femogtyve års erfaring med at udvikle produkter til frisører og professionelle, og har et tæt samarbejde med mange frisører, for konstant at imødekomme de professionelles og slutkundernes behov.

Deres serie ‘Solutions‘ er en serie med produkter, som alle går til kamp mod kløende hovedbund på forskellige niveauer – og thank god for that! Jeg har som sagt testet ‘Shampoo no. 2‘, som er særligt udviklet til at modvire tør skæl, svamp og kløe… Og min hovedbund har aldrig haft det bedre! Allerede efter de første par hårvaske kunne jeg tydeligt mærke en forskel på min ellers så oftes irriterede hovedbund. Shampooen indeholder bl.a. ekstrakt fra solsikkefrø, proteiner fra rosmarin, styrkende keratin og citronsyre.

Jeg har brugt shampooen næsten dagligt – men man kan også nøjes med at bruge den lidt mindre, og du vil fortsat opnå en positiv effekt. Lad den gerne sidde i håret i et par minutter eller fem, for at opnå optimalt resultat.

Jeg ender på fire ud af fem stjerner til IdHAIRs Solutions no. 2. Den er fantastisk og den holder hvad den lover! Dog vil jeg foreslå, at bruge en rigtig god balsam i længderne af dit hår i samspil med denne shampoo, da den ikke just er fugtgivende til de lange lokker…

Find IdHAIRs produkter hos professionelle frisører.

XO Lise