New in: Woud ceramic flowerpot

sponsoreret
Skaaaaaal (7)
Skaaaaaal (8) Skaaaaaal (9) Skaaaaaal (1) Skaaaaaal (2) Skaaaaaal (3) Skaaaaaal (4) Skaaaaaal (5) Skaaaaaal (6)
Woud Hinken mini flowerpot (6 cm høj) 149,-

Hej og godformiddag sødeste læsere. Jeg håber, at I har haft jer en rigtig dejlig weekend? Jeg har tilbragt weekenden i sommerhus i Tversted med Simon og hans familie… Og når nu jeg allerede var rejst så langt nord på, så besluttede jeg mig for at blive her og nyde lidt tid med min egen familie også. Så lige nu befinder jeg mig i Hjørring i mine forældres dejlige, store hus – som også er mit barndomshjem. Det er nogle helt andre kvadratmeter, end de par stykker vi har i vores etværelses lejlighed på Østerbro. Og jeg ville ønske, at jeg havde lige så meget plads at indrette på. For jeg elsker indretning! Og med så få kvadratmeter, som vi har derhjemme, så har jeg lyst til at lave det om heeeele tiden.

Og apropos indretning, så vil jeg vise jer min fine lille krukke/skål fra danske Woud i dag. Måske kan I huske, at jeg viste jer en lignende lille flowerpot fra Woud tilbage i april? Den nye her minder rigtig meget om, og er også fra ‘Hinken’-serien. De er begge af keramik med en mat glasering udvendigt og en glossy glasering indvendigt – hvilket jeg personligt synes er en skøn detalje, da det betyder at de er rigtig nemme at style sammen med mine andre vaser m.m. derhjemme, da de både kan stå sammen med matte og skinnende interiør sager.

Jeg forelskede mig ret meget i Woud’s forretningskoncept, da jeg første gang blev præsenteret for det tidligere i år. De er et møbel- og interiør brands, som arbejder med forskellige designere (nye såvel som mere erfarne) om at udvikle skandinaviske produkter i høj kvalitet. Hinken blomsterpotterne er designet af Silje Nesdal & Ann Kristin Einarsen.

Jeg må nok indrømme, at jeg bruger mere min Hinken flowerpots som skåle, end som blomsterpotter. Jeg synes de er skønne, når de er fyldt med vand og har et par blomsterhoveder til at flyde ovenpå – ligesom disse stedmoderblomster på billederne.

Det var dét, jeg gerne ville vise jer i dag. Hav en skøn mandag. 
XO Lise

Weekend stemning / New in: Den perfekte morgenmadsskål fra Kähler

sponsoreretaffiliatelinks
Kahlermorgenmadsskaale (2)
Kahlermorgenmadsskaale (3) Kahlermorgenmadsskaale (4) Kahlermorgenmadsskaale (5) Kahlermorgenmadsskaale (6) Kahlermorgenmadsskaale (7) Kahlermorgenmadsskaale (8) Kahlermorgenmadsskaale (9) Kahlermorgenmadsskaale (10) Kahlermorgenmadsskaale (11)
Kähler Hammershøi mini skål 129,95 DKK pr. stk. hos Kahlerdesign.com

Simon og jeg kom retur til København her til aften mellem otte og ni. Vi har tilbragt endnu en weekend i naturrige Jylland… Og selvom vi elsker at besøge vores dejlige venner og famile i det jyske, så elsker vi nu altså også vores weekender i København – som efterhånden bliver færre og færre.

Jeg elsker stille lørdage, hvor vi tænder for Mads & Monopolet kl. 9, og vågner lige så stille til det… Og når vi endelig drysser op af sengen, plejer vi hygge længe over morgenmaden med en kop kaffe og diskuterer samtidigt dilemmaerne i Mads & Monopolet. Det er en helt perfekt start på lørdagen, hvis du spørger mig.

…Billederne i dagens blogindlæg er taget for et par weekender siden, hvor Simon og jeg nød en slow morning herhjemme. Ingen af os orkede at handle ind, så morgenmaden kom ligesom til at bestå af, hvad vi lige havde i køleskabet – og det kunne heldigvis blive til en omgang amerikanske pandekager med sirup (jeg elsker sirup!), friske bær og kokos drys… Det passede mig ret godt.

Noget andet, som også passer mig ret godt, er vores nye skåle fra Kähler. Som I sikkert allerede har luret, er de også fra Hammershøi kollektionen. De er 11 cm brede og 6 cm høje og er således helt perfekte som morgenmadsskåle – hvilket jeg bruger dem til i hverdagen. Men de gør sig virkelig også godt som skåle til toppings og tilbehør. Derfor måtte vi have intet mindre end 6 stk., da vi også elsker at nyde en god omgang tapas – og her er skålene også blevet ret uundværlige efterhånden.

De koster 129,95 DKK pr. stk. og kan findes på Kahlerdesign.com samt hos Kählers forhandlere – bl.a. Kop & Kande, som lige nu har en helt masse gode tilbud i anledning af “studentersæsonen”.

Rigtig god aften. 
XO Lise