Did I ever show you these? Love Moschino booties

Moschinobooties (1) Moschinobooties (2) Moschinobooties (3) Moschinobooties (4) Moschinobooties (5)
Moschinobooties (6)
Moschinobooties (7) Moschinobooties (8) Moschinobooties (9) Moschinobooties (10) Moschinobooties (11)
Love Moschino støvletter, cirka 1.760 DKK hos Amazon.com

Hej og godaften søde læsere. Så er jeg tilbage på Østerbro for en kort stund, inden jeg igen suser afsted. Simon og jeg har tilbragt en rigtig dejlig påske med min familie i det nordjyske (både Tversted og Hjørring) og landede i Kastrup i går, efter seks dejlige dage nordpå. Nu er jeg på Østerbro og gør så småt klar til at pakke tasken og vende snuden mod… MILANO! I morgen tidlig rejser jeg nemlig til den italienske modeby Milano med arbejdet. Det er min første tur til Milano, og jeg glæder mig helt vildt ! Vi skal besøge en spændende messe for skønhedsprodukter i nichekategorien – og så skal vi holde møder med flere af vores leverandører… Nå ja, og så skal vi selvfølgelig bare spise pasta og drikke vin! Det bliver AMAZING! 

Så imens jeg er væk, har jeg forberedt et par blogindlæg til jer, så I ikke skal gå forgæves ;) Men for nu vil jeg fatte mig i korthed, så jeg kan komme ind og pakke.

I dag vil jeg blot vise jer min seneste sko-investering, nemlig disse smukke støvletter fra Moschino! I har sikkert allerede spottet dem her på bloggen, for jeg har nærmest ikke gået i andet, siden jeg købte dem i december!

Jeg købte dem oprindeligt i Magasins dejlige skoafdeling på Kgs. Nytorv – men de er desværre ikke at finde på Magasin.dk længere. Så I må prøve jeres lokale Magasin. Jeg er vild med dem! Jeg synes, at de er noget af det smukkeste, jeg længe har set! Desværre, er de langt fra behageligt at have på… Oh well, man må jo lide for skønheden nogle gange ;)

Jeg ved, at de også har været på Boozt.com – men her kan jeg desværre heller ikke finde dem længere. Her har de til gengæld samme smukke model – bare som pump frem for støvlette… Den er altså også ret flot! I kan se den ved at klikke her.

Efter at have ledt nettet godt igennem, må jeg desværre konkludere at det er støvsuget for de smukke Moschino støvletter på danske sider. Så hvis I skal have fat i dem, må I prøve jer med Amazon.com eller IEP Management. Jeg har desværre ikke selv erfaring med nogle af siderne, og kan derfor ikke med god samvittighed sige god for dem. Men jeg hører meget gerne om jeres erfaringer med dem?

Det var alt jeg ville vise jer for i aften. Sov godt, når I kommer dertil! Og rigtig god uge!
XO Lise

New in: ECCO Shape 75

sponsoreret
ECCOBOOTS (1)
ECCOBOOTS (2) ECCOBOOTS (3) ECCOBOOTS (4) ECCOBOOTS (5) ECCOBOOTS (6) ECCOBOOTS (7)
Ecco støvletter, shape 75, 1.200,- 

Hej og godeftermiddag smukke læsere. I må undskylde mit fravær i går, men forklaringen er simpelthen den, at jeg havde fødselsdag – og det skulle fejres! Jeg fyldte intet mindre end 28 år, og jeg er ret sikker på at alderen 28 bliver ret fantastisk! Pt. synes jeg selv, at jeg er et godt sted. Jeg er glad for bloggen, det går godt! Jeg elsker elsker elsker mit job – jeg ved ikke, hvordan jeg blev så heldig, at jeg landede det helt rigtige sted, men det gjorde jeg virkelig! Jeg elsker at være hos Brands of Beauty. Derudover, er mit kærlighedsliv præcis som jeg kunne tænke mig det (blær blær), og jeg er velsignet med verdens bedste familie og de bedste veninder. Hvad mere kan man ønske sig?

Safe to say; I’m pretty happy these days! Ikke mindst på grund af mine nye, lækre og super comfy støvletter fra Ecco. Det var faktisk også en gave! Og jeg ville så gerne have vist jer dem i går, men jeg nåede det desværre ikke. Men ja, de er som sagt fra Ecco, som efterhånden kan prale af, at være ret prof til at lave enormt komfortable sko – også med en hæl på 9 cm. Støvletterne er da også en del af Eccos ‘Shape’-kollektion. En kollektion, som har særligt fokus på at skabe komfortable høje hæle.

Støvletterne er naturligvis i læder og koster 1.200,- (direkte link her) … De findes også i sorte :) Jeg har snuppet en størrelse 37, så jeg har plads til en varm strømpe også.

Jeg vil smutte igen søde læsere. Vi blogges ved. God weekend.
XO Lise

New in: Sofie Schnoor Suede buckle boot

SofieSchnoor (1) SofieSchnoor (8) SofieSchnoor (9) SofieSchnoor (2) SofieSchnoor (4) SofieSchnoor (5) SofieSchnoor (6) SofieSchnoor (7) SofieSchnoor (10)
Sofie Schnoor ruskindsstøvle med spænder 1.599,99 DKK på Miinto.dk

Selvom jeg pt. befinder mig under en skyfri blå himmel med solskin lige i fjæset, så er det faktisk ikke mere end præcis én uge siden, at jeg sidst var i mine nye støvler fra Sofie Schnoor i København. …Er de ikke smukke?

De er jo sådan lidt svære, i og med at de er i så fin lyst ruskind, så de ikke kan få lov til at komme med ud, når vejret er vådt og gråt… Men samtidigt er de jo en lille varm støvle, så der skal jo heller ikke være for varmt, når jeg skal have dem på. Alligevel, kunne jeg ikke stå for dem!

De er købt hos Miinto og kostede 1.599,99 DKK (I kan stadig finde dem: Direkte link her). Og i dag vil jeg egentlig bare gerne have lov til at vise jer dem. I morgen skal I få lov at se dem in action… Så vi blogges ved i morgen, ikke ;)?

XO Lise 

New in: Lauren by Ralph Lauren pumps

Lauren (3) Lauren (5) Lauren (6) Lauren (4) Lauren (1) Lauren (8) Lauren (2)
Lauren Ralph Lauren pumps 899,- hos Boozt.com

Så er der sgu udekontor piger og drenge! Og jeg kan godt sige jer; at det er for lækkert! Jeg har tilbragt formiddagen på Svanemøllen strand sammen med min søde veninde Ida – og slikket masser af sol! Nu sidder jeg i skyggen på min altan med en let brise i ny og næ – det er sgu ret herligt!

Noget andet, som også er ret herligt – det er faktisk mere end ret herligt, det er faktisk exceptionelt skønt; er nye sko! Jeg eeeeeelsker at få nye sko (hvilket i virkeligheden nok ikke overrasker jer, hvis I enten har læst med i lang tid eller kender mig personligt). For nyligt har jeg fået to par nye sko (oh joy!) – og i dag vil jeg gerne vise jer det ene par.

Det er et par skønne læderpumps fra Lauren Ralph Lauren – og de passer min lille brede fod noget så fint! De er købt hos Boozt.com til 899,- hvor I også kan finde dem i sort læder. …Men altså,  i og med at de er bestilt på nettet, så var jeg jo ret spændt på; om de nu ville passe mig, kan jeg holde ud at have dem på og sidder de godt? Men de sidder så skønt og er gode at have på! Så det var lutter lykke og lagkage herhjemme i sidste uge.

I morgen vil jeg vise jer, hvad jeg for nyligt havde dem på sammen med. Men for nu vil jeg smutte videre med dagens gøremål.

Rigtig god weekend!
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: VRS sorte snake loafers

vrsloafers-6 vrsloafers-2 vrsloafers-3 vrsloafers-1 vrsloafers-4
VRS loafers 240,- i Føtex (nu) og i Bilka (fra uge 49)

Hej og godaften aller kæreste læsere. Et kort hej fra det nordjyske, hvor jeg pt. befinder mig. Jeg har haft en dejlig dag med min søster her i Aalborg. Vi har bl.a. gået tur i Aalborgs indre by – her er simpelthen så fint julepyntet og hyggeligt. Dagen har desværre også været præget af tekniske problemer – min microsoft konto er blevet låst, da jeg var logget på et offentligt wifi-netværk i går (DSB’s)... I mean what the fuck! Så I kan fange mig på lisesblogdk@gmail.com indtil videre…

Men jeg ville egentlig heller ikke så meget i dag – da min søster og jeg er lige midt at kokkerere aftensmad – jeg vil bare vise jeres mine fine nye loafers fra VRS. Jeg havde dem på i søndags, da Simon og jeg var ude og gå. De er faktisk helt udmærket at have på, selvom jeg var lidt skeptisk, da jeg lige umiddelbart fik dem. De kan godt virke lidt stive i det – men det syntes jeg egentlig ikke, at de var, da jeg først fik dem på. Jeg har fået mine i en størrelse 37, som er én størrelse større end jeg plejer at bruge, og det er helt perfekt.

De koster 240,- og kan findes i Føtex nu samt i Bilka fra uge 49 af.

Kan I have jer en skøn skøn aften. 
XO Lise

Sponsoreret – skoene er modtaget i gave.

New in: Lyserøde loafers med sløjfe fra H&M

img_3098 img_3087 img_3095 img_3097 img_3090 img_3091
H&M loafers med sløjfe 179,- 

Hej og godmorgen kæreste læsere. Det blev til et lidt kort indlæg i går, og det beklager jeg. Jeg håber dog, at I nød opskriften? Kender I det, at jeg fik pludselig travlt? Jeg havde en fornøjelig aften i går i fantastisk selskab – men inden da skulle jeg jo have gjort rent og lavet mad… Så derfor det korte blogindlæg. I dag har jeg dedikeret dagen til bloggen. Jeg skal have svaret på små 80 mails (pyh…) og så selvfølgelig have blogget til jer, derudover har jeg to møder i forbindelse med blogarbejdet i dag, som jeg glæder mig meget til.

But first thing’s first. I dag vil jeg gerne vise jer mine nye loafers fra H&M. Jeg synes selv, at de er virkelig yndige. Jeg har ikke brugt dem så meget endnu, men lige umiddelbart er de faktisk ret stive og ikke fantastisk behagelige :/ men det kan selvfølgelig være, at de bare skal gåes til? Det håber jeg i hvert fald! Og om ikke andet så kostede de kun 179,- I kan stadig finde dem på H&M’s webshop (både i denne skønne lyserøde nude-farve og i sort) direkte link her.

I morgen vil jeg glæde mig til at vise jer nogle billeder af, hvordan jeg vil style disse loafers. Om end mulighederne med sådan et par yndige sko er rimelig mange.

I må have jer en fantastisk onsdag! Husk at følge med på min Instagram @LiseVejnoe.
XO Lise

Cool colors at Dr. Martens (SS17 preview)

billede-13-10-2016-17-01-29 billede-13-10-2016-17-01-22 billede-13-10-2016-17-01-43 billede-13-10-2016-17-02-39 billede-13-10-2016-17-10-13 billede-13-10-2016-17-13-12 billede-13-10-2016-17-10-52 billede-13-10-2016-17-10-40 billede-13-10-2016-17-09-26 billede-13-10-2016-17-09-52

I torsdags slog Ida og jeg et smut forbi Dr. Martens butikken i Fiolstræde, efter vi havde været på besøg hos Polhem PR. Jeg har fulgt Dr. Martens i mange år – det er vel egentlig sådan et brand, som det fleste af os kender? Anyhow, vi forhandlede det i hvert fald i skobutikkerne i Aarhus, hvor jeg arbejdede, og derfor har jeg jo derigennem fået et godt kendskab til brandet… And let me tell you: Det er noget ret solidt fodtøj ;)

…Jeg har ikke selv et par Dr. Martens. Jeg har tænkt på det mange gang – jeg har specielt sendt et kærligt blik eller to til deres vinterstøvler -, men jeg har bare aldrig fået købt mig et par. Nok mest af alt fordi jeg ikke føler, at deres klassiske model passer til min ret så feminine stil. Og hvis du har det på samme måde, så skal du altså besøge én af Dr. Martens egne butikker – her får man nemlig for alvor et indblik og en fornemmelse af, at Dr. Martens kan meget mere end blot bombastiske snørestøvler.

Dels synes jeg, at Dr. Martens er enormt stærke på herre-siden (se evt. de to nederste billeder i dette indlæg)! De laver virkelig noget flot herrefodtøj (jeg arbejder pt. på, at få slæbt Simon med derind). Og dels kan de jo meget mere end de bombastiske støvler, som de ellers er så kendte for. Dr. Martens laver også fodtøj med mindre bombastiske såle, som både er fine og næsten også feminine – Jeg kan i hvert fald sagtens se mig selv i flere af deres støvler.

Derudover så lad mig lige fortælle jer om deres tasker! De er SÅ flotte, lækre og rubuste! Og på en eller anden måde også delikate og smukke. Jeg er vilde med dem – og jeg tror faktisk, at jeg skal have mig én af deres små tasker (se billede 7 og 8). 

Nå, men jeg får vrøvlet afsted og misser fuldstændig pointen. Formålet med dette indlæg var nemlig at vise jer de flotte nyheder fra Dr. Martens SS17 kollektion. Disse farverige og fine sager kan I se på de fire første billeder i dette indlæg :) Jeg er personligt ret vild med støvlerne med det blå og hvide print (det øverste billede). Hvad synes I?

Jeg håber, at I kunne lide billederne. Rigtig god søndag aften til jer. 
XO Lise

New in: Nature Footwear baby pink shoes

IMG_0883 IMG_0876 IMG_0877 IMG_0875 IMG_0878 IMG_0887 IMG_0884 IMG_0886
Nature Footwear, model Anna i læder, baby pink, 900,- 

Jeg har glædet mig så enormt meget til at vise jer mine nye sko fra Nature. Jeg så dem første gang på Anne Schmidts Instagramprofil for omkring to måneder siden… Så brugte jeg lige en uge eller to på at tænke over det… For de er jo lidt fodformede (for ikke at sige meget fodformet). Men jeg kunne ikke slå dem ud af hovedet… og upti vupti bestilt var de! Og jeg har ikke fortrudt det! De er simpelthen noget af det yndigste, som jeg har stående på min skoreol. Direkte link til skoene her. 

Det første Simon sagde, da han så dem, var at de lignede nogle sko, som hans mormor har (Simons mormor er 90 år! Og selvom hun er en utrolig sød og sej dame, så er jeg ret sikker på, at han ikke mente det som en kompliment). Min mor synes til gengæld, at de er søde (godt jeg har min gode mor…). 

Men bottom line: Nature Footwears sko er faktisk fodformede. De er nemlig lavet med plads til foden – og meget mere plads end i det meste fodtøj. Derudover er sålen lavet genbrugsmaterialer og snørebåndene er lavet af gamle plastikflasker. Det er altså ret fantastisk!

I kan følge Nature Footwear på Instagram @Naturefootwear. Deres profil er ret lækker.

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise

New in: Valentino Noir Rockstud Pump

Billede 16-04-2016 13.04.13 Billede 16-04-2016 13.04.30 Billede 16-04-2016 13.04.39 Billede 16-04-2016 13.04.48 Billede 16-04-2016 13.04.21 Billede 16-04-2016 13.05.11
Valentino pumps 4.300,- hos Kassandra

Kære læsere. Har I nydt pinsen? Det har jeg. Jeg beklager mit fravær her på bloggen i går, men det skyldtes en dejlig pinseferie med min familie.

Indlægget i dag har jeg simpelthen glædet mig sådan til at dele med jer. Jeg har købt mig endnu et par Valentino Rockstud pumps. Er det ikke smukke? Jeg er simpelthen så ovenud begejstret for mine nude Valentino Rockstud Pumps, så jeg måtte absolut eje et par sorte også.

Stiletterne her er også købt hos Kassandra i Grønnegade og kostede 4.300,- … De findes også på webshoppen :) Direkte link her. …Pyh, og jeg har allerede øjne på endnu et par Valentino’s – bekendtskabet med Kassandra butikkerne har indtil videre været et dyrt bekendtskab … Men jeg er pjattet med det!

Rigtig god aften til jer.
XO Lise 

New in: Birkenstock Gizeh peebles gold

IMG_0249 IMG_0253 IMG_0250 IMG_0251 IMG_0247 IMG_0252 IMG_0256
Birkenstock Gizeh guld peebles, 663,00 DKK

 Hello my dearest. Har I haft jer selv en god start på ugen? Det har jeg! Denne mandag har været rigtig skøn. Spændende opgaver på job, god samvittighed efter en produktiv weekend (læs: det onde speciale) og frokost med to meget søde damer (Simone Malou & Lise Emilia). How was your day?

Jeg har glædet mig så vældigt til at dele disse billeder med jer. Jeg glæder mig altid til at vise jer new shoes, det gør jeg virkelig – og disse er ingen undtagelse. Jeg fik de smukke guld Birkenstock her i julegave. Men jeg tænkte, at jeg ville vente, til solen begyndte at titte frem før de røg på bloggen. Og nu kan jeg altså ikke vente længere :)

Sandalerne her er af modellen ‘Gizeh’. Den kvikke læser vil huske, at jeg allerede har et par Birkenstock Gizeh sandaler – men i lyserøde. Dem har jeg været enormt glade for, så glad; at de så småt er ved at se lidt slidte ud. Så time for a new pair :) Jeg har længe kigget på flere Birkenstock sandaler med dette “peebles” print. Jeg endte med at kaste min kærlighed på dette par – and gosh, am I glad, I did! Nypris er 900,- men jeg har fundet dem på webshoppen Sarenza til kun 663,- direkte link her.

I ønskes en herlig mandag aften. Følger I med på Follow
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.