Én solcreme om ugen: Riemann P20 #JuliTema

p20 (1) p20 (2) p20 (3)
p20 (5)
p20 (4) p20 (6)
Riemann P20 SPF15 spray, 100 ML, 110,- hos Allbeauty.comRiemann P20 SPF20 spray, 100 ML, 134,95 DKK hos Med24.dkRiemann P20 Continuous spray SPF30, 150 ML, 224,95 DKK hos Med24.dk

Hej søde læsereåh, jeg har bare sådan en dag, hvor jeg er lidt ved siden af mig selv… Kender I det? Nu har jeg lige lavet mig en kop te og sat mig med lidt stille musik, og så håber jeg, at jeg kan få noget for hånden – og få styr på alle mine mails ikke mindst, pyh! 

Uanset, så skal det ikke forhindre os i at nå dagens emne… Det er juli måneds sidste dag og dermed også sidste #Julitema for denne gang. Hvis du ikke har læst mine tidligere blogindlæg markeret #Julitema, så kan du finde dem her (klik her). De omhandler alle solbeskyttelse – tips og tricks, gode råd, fakta og anbefalinger af solbeskyttelsesprodukter.

Riemann P20 solbeskyttelse
Det skal det også omhandle i dag. Jeg vil gerne fortælle jer lidt om brandet Riemann P20, det er nemlig et brand, som jeg ikke synes, at man kommer udenom, når vi snakker om solbeskyttelse her i DK.

Riemann er et dansk mærke, som har produceret solcreme i 38 år – og efterhånden har lidt af en ekspertstatus på markedet. Der er sikkert flere af jer, som husker det fra jeres barndom? Det gør Simon og jeg i hvert fald begge. Det er nemlig særligt godt til børn – in my opinion. Det synes jeg, da deres produkter først og fremmest er meget vandfaste (de skulle gerne holde efter 80 minutter i vandet (altså 80 samlede minutter i vandet, også gerne fordelt over flere svømmeture) – herefter er det min anbefaling, at man smører sig ind igen). Riemanns P20 solbeskyttelsesprodukter er også helt fri for parfume, farvestoffer og konserveringsmidler. Og så er det enormt holdbart (for lack of a better word) – forstået på den måde; at det bliver altså på huden i hele 10 timer efter en grundig påsmøring. Derfor husker I den sikkert også som en utrolig tyk og fedtet solcreme fra jeres barndom… Bare rolig! Det er den ikke mere. Riemanns solcreme findes i dag på lækre, lette sprays, som er lette at smøre ud og som hurtigt absorberes af huden.

Riemann P20’s produkter beskytter naturligvis både mod UVA og UVB-stråler. Jeg har vist ikke fået fortalt jer, hvad forskellen er på UVA og UVB-strålerne… Og det er vist også lidt svært at forklare – men lad mig lige prøve en gang :)

  • UVA stråler er dem, som du ikke kan mærke, men som findes året rundt. De producerr frie radikalier og kan forandre celler på langt sigt – og forårsager dermed aldringstegn på huden, solallergi, pigmentforandring og hudkræft.
  • UVB strålerne er dem, som du kan mærke, når der er varmt. Det er dem, der giver huden en lækker tan – men de kan samtidigt forårsage forbrændinger og allergiske reaktioner.

Husk derfor altid at bruge solcreme, som både beskytter mod UVA og UVB-strålerne. Jeg har skrevet lidt om, hvor ultra vigtigt jeg mener det er at bruge solcreme i dette indlæg (klik her), som I evt. kan tage og læse, hvis I vil vide lidt mere om det – hvis I vil vide mere om hudkræft, så kan I læse med her i stedet (klik her). Og hvis I har svært ved at finde ud af, hvilken faktor I skal vælge, så synes jeg, at I skal læse mit indlæg fra sidste uge (klik her).

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig god mandag.
XO Lise

Sponsoreret.

Én solcreme om ugen: Yon-Ka Solar Care SPF20 #JuliTema

yonkasolcreme (1) yonkasolcreme (2) yonkasolcreme (3)
yonkasolcreme (6)
yonkasolcreme (5)
Yon-Ka Solar Care Sunscreen Spray SPF20, 150 ML, cirka 230,- hos Amazon.com

Hej og godformiddag smukke læsere. Lige nu sidder jeg faktisk og kigger ud på en blå himmel og solskin her på Østerbro… Om end fyldt med skyer hist og her… Der var ellers lidt gråt, da jeg stod op i morges – men jeg er glad for det er klaret op, da vi skal tale om solcreme i dag.

Som I ved, har jeg jo et lille tema her på bloggen i juli måned, hvor jeg hver mandag præsenterer jer for lækre og beskyttende solprodukter. I dag vil jeg gerne fortælle jer om det franske brand Yon-Ka’s solcreme i deres serie ‘Solar Care’ med faktor 20. Jeg vil også gerne tage en snak med jer om hvilken solfaktor, som man skal bruge… Det kan nemlig godt være lidt af en jungle at finde ud af.

Jeg har altid lidt af et lager med solcreme herhjemme. Dels fordi hverken Simon eller jeg er solstærke på nogen måde og dermed storforbrugere af solcreme – og dels fordi jeg bruger forskellige solcremer på forskellige steder på kroppen, alt efter faktor. På mine underben og underarme bruger jeg som regel faktor 15. På lår, mave, bryst, overarme og hænder bruger jeg for det meste faktor 30 og i ansigtet (samt ørerne) plus på mine tatoveringer bruger jeg faktor 50. Det er naturligvis ret besværligt – og skal jeg på en tur her i norden, gider jeg sjældent slæbe tre forskellige solcremer med. Derfor bruger jeg faktor tyve på hele kroppen og faktor halvtreds i ansigtet samt på den tyndeste hud på mit bryst.

Og lad mig så understrege: At faktor 20 er rigtig fin i vores nordiske lande. For et par år siden var jeg til foredrag med Astma Allergi Danmark, hvor én af deres eksperter fortalte; at med det UV-indeks, som vi har i de nordeuropæiske lande, er faktor 15 faktisk rigeligt. Det er naturligvis fortalt med “allergi-brillerne” på. Jo højere faktor, jo højere risiko har du nemlig for at udvikle hudallergi overfor nogle af ingredienserne i produktet. Tager man “skønhedsbrillerne” på, så anbefaler de fleste skønhedseksperter inden for hud, at man udelukkende bruger faktor 30 og derover. Dette er med henblik på at beskytte huden mod solens skadelige stråler, for at undgå pigmentpletter og øget aldringstegn. …Så hvad vælger man så? Kræftens Bekæmpelse anbefaler vandfast faktor 15 – men dette er dog ikke til solbadning, blot når du opholder dig i solen. De skriver ikke noget om, hvilken faktor de anbefaler, når du skal solbade i Danmark, da de slet ikke anbefaler at man “ligger og steger i solen”.

Så hvad er min anbefaling? Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvor solstærk man er… Men der er ingen af os, som er immune overfor hudkræft, desværre. I får mine bedste råd her:

  • Brug ALTID minimum faktor 15 – alt derunder er en joke.
  • Skuldre, overarme, bryst, ører, ansigt og hænder er særligt eksponeret for solens stråler – brug derfor højere solcreme her – og tag et nyt lag på minimum hver anden time, hvis du opholder dig i solen længe.
  • Huden på lår, balder, mave, bryst, overarme og ansigt er mere sart end resten af kroppen – brug derfor også højere faktor her.
  • Hudkræft udvikles hyppigst i ansigtet eller på hænderne, da de er mere eksponeret for solens hårde stråler. Brug derfor faktor 30 eller herover i ansigtet og på dine hænder.
  • Hvis du har tatoveringer eller år, vil jeg anbefale at bruge faktor 40 eller herover herpå. Solen kan blege dine tatoveringer og skade dit arvæv, så arene bliver grimmere og mere tydelige. Det samme gælder strækmærker.

…Så det var en rigtig lang snak om solfaktor! Og egentlig skulle det ikke kun handle om solfaktor i dag, men også om en fantastisk solcreme.

Yon-Ka Solar Care Sunscreen Spray SPF20
Denne solcreme er på spray! Og det er altid lækkert. Den har således en tynd og let konsistens, som er let at spraye på huden og smøre ud. Og som alle andre Yon-Ka produkter, så dufter den fantastisk! (Kan I huske, at jeg har skrevet om Yon-Ka før? Ellers kan I læse indlæggene her). Den er velegnet både til ansigt og krop og beskytter naturligvis både mod UVA og UVB-stråler. Derudover, indeholder den vegetabilsk glycerin, vitamin E og antioxidanter, som giver både fugt og styrke til huden.
…Alt i alt emmer denne solcreme bare af luksus og velvære! Den kan købes på Amazon til cirka 230,- samt hos Yon-Ka’s udvalgte forhandlere, hvilket udelukkende er klinikker – heriblandt Samedic i Værløse.

Det var lidt læsning fra mig i dag. Rigtig god mandag. 
XO Lise 

Sponsoreret.

Én solcreme om ugen: Coola makeup setting spray #JuliTema

coola (1) coola (2) coola (3) coola (4) coola (5)
Coola Makeup setting spray SPF30, 50 ML, 249,- hos Greenharmony.dk

Sikke en smuk dag, som jeg stod op til her til morgen! København er altså smukkest i solskin, synes I ikke? Simons og min staycation er slut for denne gang, men det er nu stadig vores hensigt, at nyde sommer i København til fulde!

Jeg har glædet mig sådan til at fortælle jer om dagens produkt, og solskinnet i morges gjorde det kun endnu mere relevant! Og derfor fortsætter vi vores juli tema med endnu en solspray – denne er fra det økologiske solbeskyttelsesbrand Coola, som har lavet den smarteste spray med faktor 30 til ansigtet.

Coola Makeup setting spray SPF 30
Og hvorfor er den så så smart? Fordi den kan bruges ovenpå makeuppen. Jeg ved ikke, om I kender det, men med det danske utilregnelig vejr, har jeg flere gange fundet mig selv i en situation, hvor jeg var taget afsted uden solcreme i ansigtet, fordi der var total overskyet – og jeg tænkte, at chanchen for solskin var minimal. Og så pludselig sidder man der med varme kinder og bekymrer sig om solskader i ansigtet på grund af det pludselige skift i vejret til det bedre… Og her kommer så dilemmaet – ødelægger du så din makeup, for at smøre en tyk solcreme i ansigtet? Eller satser du på at faktor 15 i din makeup, er nok til at beskytte din sarte hud i ansigtet? Personligt, befandt jeg mig selv i dette dilemma, sidst jeg var til navngivningsfest – hvor jeg naturligvis gerne ville se godt ud!
…Faktisk behøver dette ikke være et dilemma, og det er det ikke længere for mig – til min store begejstring! Coola har udviklet en enormt smart spray, som blot sprayes ovenpå din makeup og beskytter dig med faktor 30. Den dufter fantastisk – bl.a. takket være grøn te, agurk og aloe vera, som også hjælper med at køle din hud. Derudover, er sprayen mat, så den får dig ikke til at skinne efter brug.

Den er virkelig intet mindre end fantastisk – og så er den i den lille, smarte 50 ml-størrelse, så du altid kan have den i tasken. Den koster 319 – 249,- og forhandles hos diverse skønheds- og helseshops – bl.a. hos Greenharmony.dk, hvor den pt. er nedsat fra 319,- til 249,- direkte link her.

Hav en rigtig dejlig mandag.
XO Lise

Sponsoreret.

Én solcreme om ugen: Matas striber på spray #JuliTema

Solcremematasstriber (1) Solcremematasstriber (2) Solcremematasstriber (3) Solcremematasstriber (4) Solcremematasstriber (5) Solcremematasstriber (6)
Matas Hovedbunds Spray SPF15, 100 ML, 69,95 DKK & Matas Solspray SPF30, 200 ML, 99,95 DKK

Hej og godaften my darlings. I må undskylde, at jeg endnu engang var fraværende i går. Simon og jeg brugte dagen på at rejse fra det nordjyske og retur til København – og det er altså lidt af en rejse. Men, nu er vi retur på dejlige Østerbro og vil glæde os til at nyde nogle stille dage i lejligheden #Staycation.

I morges stod vi op til det flotteste solskin, som heldigvis varede formiddagen ud – så jeg tænker, at det tegner godt for vores sidste ferieuge (vi holder kun to uger i år). Og derfor må vi selvfølgelig ikke glemme solcreme! For selvom vi ikke er rejst mod varmere himmelstrøg, så er det fortsat vigtigt at beskytte sig mod de farlige UV-stråler.

…Hvis I ikke læste med i mandags, så vil jeg lige opsummere mit juli tema for jer: Jeg har besluttet mig for, at juli måneds tema her på bloggen skal være solbeskyttelse. Dermed ikke sagt; at vi skal snakke om solbeskyttelse hver dag i hele juli, men i hvert fald hver mandag. Så hvis I ikke fik læst forrige uges blogindlæg om solcreme, så får I et link her, inden vi kaster os over dagens produkter i fokus.

Matas Hovedbunds Spray Faktor 15
Når man smører sig ind i solcreme, så kan man nemt komme til at glemme toppen – og mere specifikt hovedbunden, og det er problematisk, da det er huden på hovedet og hænderne, der er mest sårbar overfor hudkræft. Personligt, er noget af det værste jeg ved, hvis mine hårrødder ser fedtede ud, og derfor er jeg som udgangspunkt ikke så pjattet med at spraye produkter i og på min hovedbund. Men Matas’ Hovedbunds Spray fedter heldigvis ikke (hvilket jeg erfarede til min store fornøjelse), så den kan man roligt spraye på midter- eller sideskilningen. Vær obs på at den kun er med faktor 15, så hvis du skal være ude i solen det meste af dagen, så sørg for at have den med i tasken, så du kan spraye på flere gange i løbet af dagen. Og som en ekstra bonus er den både Svanemærket, Astma-Allergi Danmark mærket samt helt uden parabener og parfume… Og derudover, beskytter den naturligvis både mod UVA- og UVB-stråler. Den koster 69,95 kroner for en fiks lille 100 ML, som du nemt kan have med i tasken, og forhandles hos Matas.

Matas Solspray Faktor 30
Som jeg nævnte i sidste uge, bruger jeg altid faktor 30 på kroppen – det samme gør Simon. Desværre, er hans tålmodighed overfor personlig pleje produkter cirka lig med en femårigs… Så en tyk solcreme, der er svær at smøre ud, står han hurtigt af overfor. Heldigvis, for mine bekymringsrynker i panden findes der flere rigtig gode solcremer på spray, som er lette at smøre ud. Og Matas’ solspray er et rigtig godt eksempel på én disse… Den er utrolig tynd, men binder alligevel hurtigt til huden – og er derfor ikke blot optimal for os herhjemme, men også for travle børnefamilier (kunne jeg forestille mig). Ligesom Hovedbunds Sprayen er den også pyntet med gode deklarationer og er uden parabener og parfume. Derudover beskytter den også mod både UVA- og UVB-stråler og så er den vandfast. Husk dog; at selvom en solcreme er vandfast, bør den påføres flere gange i løbet af dagen.
Matas Solspray med faktor 30 koster 99,95 DKK for 200 ML hos Matas.

Det var endnu et par sol tips og alt fra mig for i dag. Inden jeg takker helt af for i dag, så vil jeg bare lige understrege, hvor vigtigt solcreme virkelig er! Årligt rammes over 13.000 danskere af hudkræft og over 143.000 danskere lever med diagnosen pt. (kilde: Kræftens Bekæmpelse). Så husk lige solcreme ikke?

Rigtig god aften. 
XO Lise 

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

Davines SU Hair Milk – solbeskyttelse til lokkerne

1 2 4 5 6
Davines SU Hair Milk, 135 ML, 250,- hos StyleBox

Pænt goddag søde læsere. Jeg håber, at vejret hos jer er lige så godt som her i Tversted! Simon er jeg er stået op til en bagende varme, en lille smule blæsevejr – men vigtigst af alt: Høj sol og en skyfri blå himmel! Det er ret herligt…

Og derfor vil jeg gerne fortsætte snakken, hvor vi slap i går – nemlig om solbeskyttelse. I dag skal det dog ikke handle om solcreme til huden (det skal vi jo nok nå omkring hver mandag her i juli måned i kraft af mit #JuliTema), men derimod om solbeskyttelse til håret – det skal nemlig også beskyttes fra solens hårde stråler.

Jeg er jo gået hen og blevet ret så henrykt for Davines‘ hårpleje og -styling produkter, og dagens produkt er ingen undtagelse. Det er en solbeskyttelsesspray til håret kaldet ‘SU Hair Milk‘. SU er Davines’ produktlinje dedikeret til solbeskyttelse af håret. Alle produkter i serien indeholder både UVA og UVB-beskyttelse, så dit hår ikke bliver brændt helt af, når du tilbringer en dag i solen ;)

SU Hair Milk fra Davines er et leave-in produkt, som både kan sprayes i vådt og tørt hår. Takket være beskyttelsesformularen i sprayens, undgår man at håret tørrer ud i solen – men det er også særligt godt til jer med farvet hår, da det også beskytter hårets farve mod at falme i de varme temperaturer.

Jeg vender hovedet i vejret og sprayer Davines’ Hair Milk i hele håret, inden jeg går ud i solen. Det er så let! Derudover, synes jeg faktisk også, at den fungerer lidt som en teksturspray til håret, hvilket passer mig ret godt. Du finder Davines’ produkter i frisørsalonen samt online hos StyleBox.

Obs! Husk også at beskytte din hovedbund, inden du bevæger dig ud i solen, da den også nemt bliver forbrændt. Jeg har et tip til et rigtig godt produkt til dette, som I skal få lov at høre om på mandag :)

Rigtig god dag.
XO Lise

Sponsoreret.