Beautiful Summer // BarePro Foundation med SPF20

sponsoreret
                                 beautifulsummer4
baremineralsfoundation (1) baremineralsfoundation (2) baremineralsfoundation (3) baremineralsfoundation (4) baremineralsfoundation (5)
bareMinerals BarePro Perfomance Wear Liquid Foundation SPF 20, Golden Ivory 08, 30 ml, 385,- hos Magasin

Hello my darlings. Åh, vi har taget hul på min sidste ferieuge for denne sommer – og jeg synes, det er lidt hårdt. Selvom jeg synes, at jeg har haft meget tid, så føles det allerede som for lidt! Men sådan er det vel altid ;) Jeg må nyde den sidste uge her til det fulde! Og det er bestemt også min plan. Snart fikser Simon og jeg os noget tapas, og så skal vi bare hygge, spise dejlig mad og drikke god vin – på en mandag! Herligt

Og forhåbentligt skal jeg også nyde det smukke danske solskin til fulde her den sidste uge – og derfor skal vi lige snakke lidt om solbeskyttelse endnu engang, inden jeg afslutter mit Beautiful Summer-tema på søndag.

Er der et SPF filter i din makeup?
Det kan være både svært og træls at huske solcremen – specielt i en travl hverdag. Og selvom jeg til enhver tid vil anbefale solcreme på solrige dage som disse, så kan det være en god idé med lidt ekstra SPF i din makeup til dig, som ved du ikke altid får brugt den tykke solcreme der ;)

SPF-filter findes efterhånden i rigtig mange forskellige slags makeup, så det er nemt at få faktor 15 eller 20 herigennem. Husk dog, at selvom din makeup indeholder SPF, så er det ikke nok til de dage du vil ud og solbade – og det er også derfor, at du yderst sjældent finder UVA- og/eller UVB cirklen på makeupprodukter, de er nemlig ikke godkendt af EU’s kosmetikdirektiv til solbeskyttelse.

Men derfor er det nu meget godt alligevel med SPF i makeuppen – specielt til de glemsomme typer. Personligt, bruger jeg bareMinerals’ foundation barePro med SPF 20. Den er helt perfekt her om sommeren, hvor jeg cykler mere og generelt er mere aktiv, da den holder i 24 timer – også når man er aktiv! Den indeholder et mineralkompleks, som bareMinerals kalder Mineral Lock, der efterligner hudens naturlige lipider, så den nærmest bliver ét med huden og derfor ser virkelig fin og naturlig ud. Konsistens er også virkelig fin og nem at arbejde med – den er flydende og let, men uden at være for tynd og føles nærmest cremet. Den er fri for parabener, tilsat duft og olie, hvilket tillader huden at ånde gennem den. Find den hos Magasin til 385,-.

Rigtig mange puddere har også SPF i i dag, så kig efter det, når du handler.

Hav en skøn aften. 
XO Lise

Beautiful Summer // Protect your lips

sponsoreret

beautifulsummer4sunlips2018 (1) sunlips2018 (2) sunlips2018 (3) sunlips2018 (4)EOS Active Protection Aloe SPF 30 læbepomade, 7 g, 59,- hos MatasForever Sun Lips SPF 30, 4 g, 39,-

Kære aller sødeste læsere – hej og godaften. Sikke en dag – travl, og lidt op og ned. Men nu er der ved at være styr på det meste – og jeg er klar til endnu en travl dag i morgen.

Har I fulgt med på min story i dag? Jeg har lagt billeder op fra gårsdagens smukke, skønne og sjove event hos GUMMI – en ny sneakers butik for piger, som netop er åbnet i Larsbjørnsstræde sammen med Project 4, som I måske kender. Der er virkelig mange flotte sneakers inde i den lyserøde, rå og girly butik i kælderen – særligt, har de et skønt udvalg af Arkk Copenhagen, som jeg er faldet pladask for! I kan fælge GUMMI på Instagram @gummi_sneakers.

Det dejlige vejr fortsætter – så husk lige at beskytte læberne også… 
Det ser jo ud til at de høje temperaturer og det smukke solskin fortsætter, så jeg synes vi skal fortsætte vores snak om solbeskyttelse… bare lige lidt endnu. De sidste par dage har jeg skrevet om solcreme, hvis I ikke har læst disse endnu, så vil jeg gerne have lov til at anbefale jer, at I går tilbage og læser disse – klik her og her. Generelt, så forsøger jeg faktisk at sætte mig rigtig meget ind i solbeskyttelse og produkterne, som vi bruger til dette. Det prøver jeg naturligvis helt generelt med de skønhedsprodukter, som jeg fortæller jer om herinde, men i øjeblikket fylder det der med solcreme ret meget i min bevidsthed. Det er spændende og nyttig viden. Hvis du også synes det, så kan du læse nogle af mine blogindlæg fra sidste sommer – følg tagget ‘solcreme‘ for at finde mine andre indlæg om emnet.

I dag vil jeg egentlig blot komme med en venlig påmindelse. Mange af os er nemlig gode til at huske solcremen på kroppen og i ansigtet, men glemmer små steder som læber, ører og fødder. Du kan fint bruge din almindelige solcreme alle tre steder, men ellers findes der også særdeles gode læbeprodukter med solfaktor, som kan erhverves for meget rimelig penge.

Jeg har valgt at fremhæve to ret fremragende læbeprodukter i dag, som ikke blot har SPF 30 i sig, de har også aloe vera i deres formel, så de virker beroligende, fugtgivende og plejende – udover beskyttende! Det er sgu værd at købe ind efter. Hvis du vil have en rigtig smart lille sag, så gå efter EOS’ nye Active Aloe SPF 30, som virker både anti-inflammatorisk og blødgørende. Foruden aloe vera, indeholder den også jojoba- og kokosolie for langvarig fugt og shea- og kakaosmør for pleje. Den beskytter både mod UVA og UVA strålerne. Den koster 59,- og kan bl.a. købes hos Matas. … En anden god og budgetvenlig lille sag er Forever Sun Lips’ læbestift med SPF 30 og aloe vera. Foruden aloe vera, indeholder denne også jojobaolie, sojaolie, carnaubavoks, bivoks og allantoin – særligt allantoin, er en ingrediens som jeg er vild med! Allantoin findes naturligt i roden fra lægeplanten Kulsukker (Symphytum officinalis) og er særligt god til tør, irriteret og sart hud, da den virker lindrende. Forever Sun Lips beskytter også mod både UVA og UVB strålerne. Forever Sun Lips kan shoppes hjem hos adskillige webshops, specielt indenfor helse.

Det var alt jeg havde til jer i dag venner. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise