Nem og mættende Huevos Rancheros // One of my favorites

Hueveros (2)Hueveros (3)Hueveros (4)Hueveros (5)Hueveros (6)Hueveros (7)Hueveros (8)

Det der med at lave lækker, mættende mad til mange kan godt være svært. Eller det synes jeg i hvert fald. Men indisk dahl er en rigtig god løsning på det. Alternativt, kan du lave Huevos Rancheros, som pt. er en af mine yndlings yndlings retter! Jeg elsker nemlig mexi-mad! Og denne lette mexi-gryde er så nem at lave og kan serveres til det meste. Det er enormt mættende og så er den perfekt som sådan en “ryd op i køleskabet”-ret, hvor du kan smide de fleste af dine grøntsager i. Det er pisse lækkert! Og så er det uden kød, dog med masser af æg i stedet ;) Den kan spises som en slags dip, som et måltid i sig selv, i stedet for kødsovs og som fyld til madpandekager og tacos.

Huevos Rancheros er egentlig en Sydamerikansk morgenmadsret, men til os vesterlændinge er den særdeles velegnet som aftensmad også! Jeg serverer den med lidt forskelligt – nachos, madpandekager, tacos, vilde ris og evt. grovpasta eller bare lidt brød – det er alt efter, hvad man lige er til. Så vær obs på at tilbehøret ikke er med på listen over ingredienser til denne ret, da du kan tilsætte præcis hvad der passer dig bedst ;) Jeg plejer også at servere med cremefraiche og/eller hytteost samt frisk lime – men det er også en smagssag :) Man kan evt. også undlade æg i retten, hvis man ikke synes – men personligt, synes jeg det er ret lækkert og også lidt anderledes, end hvad vi er vant til i denne del af verden. Jeg plejer at beregne to æg pr. person, men man kan sagtens nøjes med ét æg pr. person. I får opskriften på den lækre og mættende tomatret Huevos Ranchos her :)

Huevos Ranchos, 4 pers.: 
1 dåse røde kidneybønner (400 g)
1 dåse  baked beans (400 g)
2 dåser hakkede tomater
2 løg 
1 peberfrugt (gerne rød peber)
½ – 1 squash 
2 – 3 fed hvidløg 
Chili 
2 tsk spidskommen
1 tsk paprika 
Olie til stegning
Salt og peber 
4 – 8 æg 
Friske koriander 
1 avocado 

  1. Start med at hakke og snitte, så du er klar til at passe gryden, når du først sætter din mad over ;) Hak eller snit løg og hvidløg fint, skær peberfrugt ud i mindre stykker, giv squashen på et grovt rivejern, hak koriander og skær chilien ud i mindre stykker. Chili er selvfølgelig en smagssag – så put mængde i alt efter temperament. Hvis du ikke lige har en peberfrugt i køleskabet, kan du evt. bare smide tomater eller anden grøntsag i istedet for at give fylde. Det samme gælder squashen; jeg har nogle gange brugt blomkål eller gulerødder i stedet.
  2. Smid lidt olie i en stor gryde ved middel varme og lad det varme sammen med spidskommen og paprika.
  3. Når krydderierne lige er varmet op, smider du løg og hvidløg på også.
  4. Når løg og hvidløg begynder at dufte, kan du hurtigt vende det revne squash og evt. chili i også. Men kun kort.
  5. Hæld så hakkede tomater, koriander og peberfrugt på og lad det simre ved forholdsvis lav varme (næsten middel) i tyve minutters tid. Rør løbende, så du er sikker på, at det ikke brænder på i bunden.
  6. Efter de tyve minutter hælder du også dine to dåser bønner i retten. Jeg hældte dem bare i med “sovs” og det hele, da det hele er med til at give fylde og smag. Lad bønnerne simre med i 5 – 10 minutter.
  7. Smag så til med salt og peber og evt. lidt mere chili? Jeg brugte frisk chili, men chilipulver er helt sikkert også fint – alternativt, kan du bruge lidt tabasco.
  8. Når du er tilfreds med retten, slår du 4 – 8 æg ud direkte ned i gryden – altså ned i din ret.
  9. Lad æggene pochere i gryden med låg på ved middel varme i seks minutter.
  10. Slut af med at pynte med smukke skiver avocado, evt. skiver af peberfrugt eller frisk tomat og masser af koriander. Og jeg vil virkelig anbefale at servere retten med frisk lime!
  11. Bon appetit! Server med hytteost, cremefraiche og/eller chilisauce… Og til nachos, madepandekager eller pasta ;) Nå ja, og på billederne havde jeg faktisk også drysset lidt revet mozzarella ned i gryden… The choice is yours! 

Jeg håber, at I bliver lige så vilde med retten, som jeg er!
XO Lise

Indisk dahl med blomkål, gulerødder og kold dressing

indisk (1) indisk (2) indisk (3) indisk (4) indisk (5) indisk (6) indisk (7) indisk (8) indisk (9)

…Når man lige umiddelbart læser “…med blomkål og gulerøder”, så kan det godt lyde rimelig røvsygt – I get it! Men jeg lover jer; det smager divine! Indisk dahl er nemlig fuld af smag og krydderi (og tomat, hvilket jeg elsker!) – og så er det helt klart én af de retter, som gør sig bedst vegetarisk, hvis du spørger mig ;) I dag vil jeg dele min opskrift på Indisk dahl med jer – eller det er i hvert fald sådan Simon og jeg laver den herhjemme. Men der er jo vildt mange måder at lave denne ret på! Og de fede ved den er også, at du kan faktisk smide de fleste grøntsager i, så du kan bruge den som sådan en “ryd op i køleskabet”-ret også. Nå ja, og så vil jeg også gerne lige tilføje; at det er også en god ret at lave, når man skal lave mad til mange mennesker på én gang. Jeg lavede den for nyligt, da jeg havde mine forældre, min søster og hendes kæreste, min lillebror og min mormor på besøg + Simon og jeg skulle jo også have mad ;)

Hov, og inden I får opskriften – hvad synes I om billederne? Specielt billede nr. 2? Min kære lillebror forsøger evigt og altid at photo bombe mine billeder til bloggen – og det lykkedes ham faktisk også ret ofte… Men i dag må han tage konsekvensen af det, og derfor er han i dag med på bloggen. Han er heldigvis en flot fyr, så det gør ikke just bloggen noget dårligt ;)

Retten er inspireret af Valdemarsro.dk’s fantastiske opskrift på Indisk Dahl med med raita – hun er altså god!

Indisk dahl med blomkål, gulerødder og kold dressing, 7 – 8 pers.:
6 forholdsvis store fed hvidløg
2 store løg
3 spsk ingefær (frisk eller fra frost)
½ spsk gurkemeje (frisk eller fra frost)
3 tsk karry
1 – 2 spsk spidskommen
140 g koncentreret tomatpuré 
3 ds. hakkede tomater
300 – 315 g røde linser
3½ spsk soya 
4 gulerødder
½ blomkål
12 dl vand
Lidt olien til stegning

4 dl yoghurt naturel
1 agurk
1 – 2 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
Salt og peber

Friske koriander

  1. Start med at hakke 2 store løg fint – alternativt kan du rive dem forholdsvist groft på et rivejern.
  2. Skær herefter gulerødderne ud i mindre tern og skær blomkålshovedet ud i mindre buketter/stykker.
  3. Smid lidt olie i en stor gryde og rist hurtigt tomatpuréen af, så den får en ekstra krydret og lækker smag.
  4. Svitsså presset/revet ingefær, gurkemeje, hvidløg og løg ved middel varme i samme gryde. Husk at de må endelig ikke blive brune. Smid gerne gulerødderne i samtidigt.
  5. Herefter smider du krydderierne med (karry og spidskommen) og lader dem varme op og komme til sin ret.
  6. Skyl linserne under koldt vand i en si og kom dem i gryden også.
  7. Hæld så de tre dåser hakkede tomater i gryden også og rør godt rundt.
  8. Tilsæt vand – jeg tilsatte alle 12 dl på én gang, men du kan også gøre det løbende.
  9. Giv retten et opkog og lad den herefter simre ved lav varme – middel varme i 45 minutter under låg. Rør løbende.
  10. Ti minutter inden at retten er færdig, tilsættes blomkål i mindre stykker og koger med.
  11. Imens din drønlækre ret bliver færdig, kan du lave den kolde yoghurt dressing. Det er ret nemt. Bland 4 dl neutral yoghurt med spidskommen.
  12. Riv eller pres så et til to fed hvidløg og bland i.
  13. Riv også én agurk på et groft rivejern og bland også dette i – det bliver sådan lidt tzatziki-agtigt.
  14. Smag til med salt og peber.
  15. Servér din dahl med den kolde dressing, friske koriander og evt. lidt brød til.

Rigtig god aften babes.
XO Lise

Spicy gulerodssuppe med spidskommen, karry og kokosmælk

Billede 02-01-2017 19.14.16 Billede 02-01-2017 19.14.01 Billede 02-01-2017 19.14.21 Billede 02-01-2017 19.14.26 Billede 02-01-2017 19.14.56
Billede 02-01-2017 19.14.46

Hej fra Østerbro søde læsere. De af jer som har fulgt med i weekenden – og evt. fulgt med på Instagram – ved jo, at jeg har tilbragt de sidste tre dage i vidunderlige Berlin sammen med Simon! Vi havde SÅ god en tur, som jeg vil glæde mig rigtig meget til at fortælle jer mere om. Jeg skriver et indlæg til jer med gode tips til Berlin – where to eat, where to say – her i løbet af ugen.

Jeg håber, at I også har nydt jeres weekend? Læste I med her på bloggen? Jeg håber, at I kunne lide anmeldelsen af Maria Nilas hårmaske fra serie ‘True Soft. Jeg havde både shampoo og balsam fra ‘True Soft’-serien med til Berlin, da jeg har dem i små skønne rejsestørrelser. Det er simpelthen SÅ lækre nogle produkter, som jeg varmt kan anbefale :)

…Men nu til dagens emne. Jeg vil nemlig gerne dele endnu en opskrift med jer :) I tog simpelthen SÅ pænt imod opskriften fra i torsdag (chokoladetærte med hjemmelavet karamel) – så tusind tak for det. I dag er opskriften af en lidt anden karakter. Det er nemlig en suppeopskrift. Jeg elsker gulerodssuppe – og da jeg næsten altid køber 2 kg gulerødder eller rodfrugter, så sker det jo, at de sommetider ligger og bliver lidt kedelige og køleskabet – og derfor skal de bruges effektivt. Og her er suppe altså en god måde at få brugt sine lidt kedelige grøntsager på. Jeg har tidligere delt flere opskrifter på gulerodssuppe her på bloggen, som I lige får linksene til her :)

Og nu til dagens gulerodssuppe :)

Spicy gulerodssuppe med spidskommen og kokosmælk, 2 – 3 pers.: 
3 gulerødder
2 pastinakker 
1 løg 
1 fed hvidløg 
3 tsk karry 
2 tsk spidskommen 
5 ½ dl vand 
1 grøntsagsbouillonterning
200 ml kokosmælk 
Saften af 1 lime 
Salt

  1. Suppen er ret nem at lave og lige til… Start med at skrælle eller rense gulerødder og pastinakker.
  2. Skær herefter gulerødder, pastinakker, løg og hvidløg i mindre stykker.
  3. Tag så en større gryde og smid lidt olie i bunden sammen med 3 tsk. karry og 2 tsk. spidskommen.
  4. Svits så løg, hvidløg, gulerødder og pastinakker heri hurtigt – men uden at grøntsagerne og specielt løgene bliver brune – og hæld derefter vand på.
  5. Smid grøntsagsbouillonterningen i gryden og rør godt rundt.
  6. Når den er ved at være opløst tilsættes kokosmælken.
  7. Lad det hele koge hurtigt op og lad det herefter simre i 30 – 60 minutter ved lav varme.
  8. Slut af med at blende suppen godt og tilsæt så limesaft. Smag til med salt inden servering :)

Jeg serverede suppen med frisk persille og gulerodsboller :) God fornøjelse. 
XO Lise

Broccolisuppe med koriander og kokosmælk

IMG_1682 IMG_1687 IMG_1690 IMG_1699 IMG_1692 IMG_1693 IMG_1695

Jeg cyklede hjem i solskin i dag. Det var simpelthen så dejligt. Jeg glæder mig sådan til lyse aftner og lune dagstimer. Men der er sgu stadig køligt udenfor. Klokken er knapt halv syv og snart er der mørkt. Og mørke aftner og kolde temperaturer er lig med suppe for mig. Så inden foråret for alvor rammer Danmark (pretty please), vil jeg dele endnu en opskrift på grøntsagssuppe med jer.

Den kvikke læser vil huske, at jeg tidligere har delt en opskrift med jer på broccolisuppe. Jeg elsker broccolisuppe! Det er en af de mest cremede supper i mit suppe-repetoir. Denne opskrift på broccolisuppe er også super lækker cremet (ligesom min forrige opskrift på broccolisuppe), men koriander og spidskommen giver den et ekstra twist. Du kan servere suppen med pasta, nudler eller som jeg; med fintsnittet spidskål, kylling og friske koriander – nå ja, og hjemmebagt grøntsagsbrød #overskudsagtig.

Broccolisuppe med koriander og kokosmælk, 4 – 5 pers.: 
2 bundter broccoli
2 store kartofler 
2 halvsmå løg 
1 chili
800 ml kokosmælk
2 tsk salt
2 grøntsagsbouillonterninger
1800 ml vand
1½ tsk spidskommen
1 håndfuld koriander (plus lidt til topping)

  1. Skær broccoli, kartofler og løg i mindre stykker.
  2. Smid alle grøntsagerne i en stor gryde med vand og tilsæt chili, kokosmælk, salt, grøntsagsbouillon og koriander.
  3. Lad det hele koge igennem i minimum 40 minutter.
  4. Blend herefter hele suppen og smag til med spidskommen – jeg brugte 1½ tsk. Easy peasyready to serve :)

XO Lise

Gulerodssuppe med porre, ingefær og hvidløg

IMG_1471 IMG_1472 IMG_1475 IMG_1478 IMG_1479 IMG_1484

Aller kæreste læsere. Da bloggen nu så småt er ved at vende tilbage til sin “normale” form og glitteret fra modeugen efterhånden har lagt sig, er det vist blevet tid til endnu en opskrift. …Og ja, endda en suppeopskrift. Har jeg fortalt, at mine fætre driller mig, fordi der er SÅ mange suppeopskrifter her på bloggen? Nå jaja, men jeg er altså også ret vild med fyldige, lækre grøntsagssuper fuld af smag – nøjagtig ligesom dagens suppe: Gulerodssuppe med porre, ingefær og hvidløg – nå ja, og spidskommen. 

…Men inden jeg deler dagens opskrift med jer, vil jeg gerne tippe jer om et ret smart koncept – nemlig Retnemt.dk. Retnemt.dk er en form for order-in madplan. Gennem Retnemt.dk kan du bestille en kasse med råvarer + opskrift til aftensmad til 2 – 4 personer (vælg selv), som kan laves på kun 30 minutter. Du kan vælge den måltidskasse og det måltid der passer dit behov bedst; økonomisk, middelhavsret, eksotisk, børnevenlig, ekstra nem, familieretter, fiskeretter, luksuriøse retter eller sunde retter/kasser. Smut forbi Retnemt.dk og tilrettelæg din madplan.

…Og nu til dagens opskrift – også ret nemt ;) Obs! Opskriften er til fire personer.

Gulerodssuppe med porre, ingefær og hvidløg, 4 pers.: 
1 porre
1100 g gulrerødder
3 store fed hvidløg
1 chili (tørret eller frisk) 
30 g ingefær
1 tsk stødt spidskommen
1 stort løg 
1 håndfuld koriander 
1½ liter vand
1 spsk worchester sauce 
Lidt olie til stegning

  1. Start med at snitte grøntsagerne – gulrerødder, løg og porre.
  2. Svits hurtigt porre, løg og to af de tre fed hvidløg i lidt olie i en stor gryde.
  3. Smid derefter gulerødder og chili i.
  4. Hæld vand over og tilsæt ingefær, spidskommen, koriander og worchester sauce.
  5. Lad suppen koge i 20 min. – 1 time og blend herefter godt.
  6. Smid det sidste fed hvidløg i blenderen sammen suppen og blend det råt.
  7. Blend suppen til den er glat og cremet.

Jeg serverede suppen med cremefraiche, snittet forårsløg, ristet parmaskinke og nybagt brød.

I ønskes en dejlig aften. Ses vi på Instagram? @LiseVejnoe.
XO Lise

Indlægget er sponsoreret.