Forårets skønneste lakker: Nailberry

Nailberry (1) Nailberry (2) Nailberry (3) Nailberry (4) Nailberry (5) Nailberry (6) Nailberry (7) Nailberry (8) Nailberry (10) Nailberry (9)
Nailberry Shine & Breathe topcoat, 15 ml, 165,- hos Greenskin.dkNailberry Pink Sand, 15 ml, 155,- hos Greenskin.dkNailberry 50 Shades, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dkNailberry Love Me Tender, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dkNailberry Raspberry, 15 ml, 155,- hos Butikbarcelona.dkNailberry A Touch of Powder, 15 ml, 155,- hos Damernes-magasin.com – Nailberry Au Natural, 15 ml, 155,- hos Botanicus-shoppen.dk

Kære aller sødeste læsere. Det er alt for længe siden, at jeg har været på bloggen – og det må I undskylde! Undskyldningen er den samme som altid: Jeg har travlt. Det er ikke (og det er aldrig) fordi jeg ikke gider jer… Jeg er jo vild med jer! Men mandag og tirsdag gik simpelthen med at forberede event med Brands of Beauty, som vi afholdte i går i AnaBé i Vedbæk. Det gik rigtig godt, og vi var som altid glad for alle de fornemme besøg, som vi modtog fra den danske skønhedspresse og skønne influensers.

Og apropos Brands of Beauty, så vil jeg i aften vise jer forårets (eller faktisk hele årets) aller skønneste lakker! Nemlig neglelakkerne fra veganske Nailberry, som vi har den danske distribution på hos Brands of Beauty. Det er virkelig et brand, som vi er stolte af (det er vi af alle vores brands, men alligevel…)! Foruden at være vegansk, så er Nailberry også Cruelty Free (ikke testet på dyr), halal-certificeret (ingen rester af dyr eller alkohol) og har opnået certificeringen ’12-free of chemicals’, hvilket betyder af Nailberrys neglelakker er fri for de 12 mest skadelige, men lovlige, ingredienser. Nailberry er således uden phthalater (inkl. DBP), toluene, formaldehyd, formaldehyd-resin, kamfer, xylene, ethyl tosylamide, triphenyl phosphate, alkohol, parabener, animalske derivater og gluten – that’s pretty nice right? …Og så er de åndbare! Neglene kan ånde gennem Nailberrys smukke lakker takket være en særligt udviklet og patenteret formel, så du og jeg undgår grimme, gule og bløde negle!

Bag Nailberry står forretningskvinden Sonia Hully. Med en fortid i finans og en vision om neglelakker fri for test på dyr, skabte Sonia i 2012 Nailberry. Nailberry startede som en luksus nelglebar i Chelsea, London og transformerede sig hurtigt til en serie af multi-prisbelønnede premiun lakker. Sonia oplevede, at rigtig mange kvinder blev ved med at opleve tørre, beskadigede negle – uanset om det var et resultat af livsstil, forurening eller semi-permanente gel-manicurer. Derfor besluttede hun sig for at udvikle negleprodukter med både sundhed og miljø for øje. Det er ret sejt, ikke sandt?

Jeg er faldet pladask for Nailberry og deres 55 smukke farver samt vidunderlige plejeprodukter! De holder simpelthen så fint, omkring en uge, og helt specielle er deres glimmer neglelakker altså! Det har et virkelig højt indhold af småt glimmer, som gør at du allerede fra første strøg af får et smukt resultat fuld af glimmer! Du slipper for en tyk negl med 50 lag neglelak for at opnå en tilfredsstillende glimmernegl. J’adore!

Nailberry forhandles efterhånden over hele landet – og jeg hjælper meget gerne med at finde en Nailberry forhandler nær dig, kære læser. Men I kan bl.a. finde dem online hos Blossom.dk, Botanicus-shoppen.dk, Greenskin.dk, Butikbarcelona.dk og hos Damernes-magasin.com.

Rigtig god aften darlings! 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.

Hen over isen, gennem storbyen og tilbage i tiden // Fjällräven event

event
Billede 21-02-2018 08.59.52
Billede 21-02-2018 10.14.22 (1) Billede 21-02-2018 10.19.28 Billede 21-02-2018 10.14.40 Billede 21-02-2018 10.14.02 Billede 21-02-2018 10.15.23 Billede 21-02-2018 10.15.34 Billede 21-02-2018 10.16.54 (1) Billede 21-02-2018 10.17.46

Hej og godaften darlings! Her på falderebet, lige inden min sengetid, vil jeg gerne have lov til at vise jer billeder fra et ret spændende event, som jeg var til i dag. Jeg startede nemlig dagen hos Friluftsland på Frederiksborggade i indre København, hvor Fjällräven har deres brand store. 

Her havde jeg fornøjelsen af at blive præsenteret for Fjällrävens nye SS18-kollektion, som er holdt i farver inspirereret af den grønlandske natur. Det er alle Fjällrävens items faktisk. Kollektionen hedder ‘Greenland Updated’ og er en hyldest til de oprindelige Fjällräven varer og dermed deres arv. For 50 år siden blev grundlæggeren af Fjällräven-brandet, Åke Nordin, bedt om at skabe en jakke, som var velegnet til Grønlandsekspeditioner. Så vidt jeg kan forstå, løste han opgaven til punkt og prikke, for Fjällräven består stadig den dag i dag. Særligt kendetegnet er deres tidsløse designs og slidstærke kvalitetsvarer – velegnet til brug i naturen og den travle storby. PS: Jakkerne på det andet sidste billede i dette indlæg er faktisk af originale Fjällräven jakker fra 1970’erne.

I kender sikkert udmærket Fjällräven – enten for deres store jakker eller for deres smarte rygsække. Den nye kollektion er en opdatering af eksisterende styles, men introducerer også en række nye produkter under Greenland-navnet. Alle Fjällrävens produkter er produceret med øje for miljøet – og de arbejder konstant på at opnå ny viden omkring Grønland og miljøet.

Slå et smut forbi www.fjallraven.dk, hvor I kan finde den nye kollektion fra 1. marts af.

Rigtig god aften og sov godt.
XO Lise

Kähler presselancering SS18 – Forårs- og sommernyheder

event
Billede 09-01-2018 09.57.39 (1)
Billede 09-01-2018 09.57.26 Billede 09-01-2018 09.57.34 Billede 09-01-2018 09.58.56 Billede 09-01-2018 10.01.12 Billede 09-01-2018 10.01.18 (1) Billede 09-01-2018 10.02.40 Billede 09-01-2018 10.02.30 Billede 09-01-2018 10.02.48 Billede 09-01-2018 10.03.13 Billede 09-01-2018 10.37.32 Billede 09-01-2018 10.39.43

Kæreste læsere, hej og godaften. Så gik der lige pludselig to dage, og jeg nåede slet ikke på bloggen! Undskyld! Jeg har bare haft nogle travle dage. Men heldigvis ikke nogle trælse dage. I går var jeg på Chai Wong efter arbejde med Mibs og Camilla – og sikke en oplevelse! Det er en ret lækker asiatisk restaurant på Frederiksberg, som varmt kan anbefales!

Tirsdag var også en enormt skøn dag! Hvis I har fulgt med på min Insta story, så har I måske allerede set; at jeg startede dagen i godt selskab hos KählerGemyse i Tivoli. Og det vil jeg gerne fortælle jer om i dag.

I anledning af Kählers nye SS18 kollektion, havde de inviteret os på Gemyse til et overdådigt kagebord! Det var simpelthen intet mindre end imponerende! Kagerne stod Cakenhagen for, og de blev alle serveret på det fineste stel – naturligvis fra Kähler. Stellet var alt sammen fra Kählers Hammershøi serie, og som et led i de mange nyheder denne sæson, har Kähler valgt at tilføje smukke kagefage, kageopsatser osv. til deres kollektion – bl.a. for at hylde den stolte konditortradition i Danmark. Foruden det smukke kaffe- og kagestel, tilføjede Kähler også en jaw dropping gorgeous gulvvase til Hammershøi serien, såvel som fine potteskjulere.

Herudover, kom Kähler også med endnu spændende nyhed. Tro mod deres kulturarv lancerede Kähler ikke blot flere søde sparedyr, de lancerede også en helt ny og ret kær pyntegenstand: Glasurtoppe. Glasurtoppe var egentlig noget man brugte på det gamle keramik- og porcelænsværksteder til at teste glasuren, inden man kom den på produkterne. Dette gamle “arbejdsredskab” har Kähler nu sat i produkten i mange fine farver og med forskellige overflader.

Jeg elsker Kähler – deres elegance, deres håndværk og deres måde hvorpå de fornyer sig selv sæson efter sæson, men fortsat er tro mod deres mærke og deres designarv. Det er gennemført og det er imponerende! Glæd jer til at den nye kollektion rammer butikkerne!

XO Lise

Trollbeads forårsnyheder og fine fortællinger…

event
IMG_7633
IMG_7635 IMG_7636 IMG_7646 IMG_7647 IMG_7669 IMG_7682 IMG_7692 IMG_7691 IMG_7688 IMG_7678 IMG_7687

Tidlig tirsdag eftermiddag smuttede jeg fra jobbet i Vedbæk, for at drage mod Nyhavn, hvor jeg var inviteret til event hos Trollbeads. De kvikke læsere kan måske allerede nu huske, at jeg tidligere har skrevet om et ret lækkert Trollbeads armbånds her på bloggen? (Hvis ikke, så kan I læse indlægget lige her). Men tilbage til emnet: Jeg var inviteret ud til Trollbeads, ikke blot for at se deres nye (og gudesmukke!!!) forårskollektion, men også for at opleve deres danske værksted, og se hvordan de arbejder! Det var enormt spændende – og fascinerende, specielt for en lille kommunikationsdame som mig, som ikke selv har et håndværk på samme måde.

På de første tre billeder, kan I se hvordan de laver glaskuglerne i hånden over en brænder – meget i stil med glaspustere eller glaskunstnere, som også arbejder med brandvarmt, smeltet glas. Tricket er naturligvis at kunne gennemskue, hvordan de forskellige glasfarver smelter sammen, og præcis hvornår i processen! Hvis man ikke har styr på dette, kan glasset blive for varmt og ryge ud af flammen… Og så er det altså bare at starte forfra…

På de efterfølgende to billeder kan I først se en lille abe i voks. Det er sådan, at Trollbeads’ sølvkugler bliver til. Designere starter nemlig med at lave dem i voks, inden de bliver sat i produktion i sølv.

Ret spændende ikke sandt? Hvad der er endnu mere spændende, er faktisk historien bag Trollbeads brandet og smykkerne! Det er en familieegnet virksomhed, som har eksisteret siden 1976, og som er grundlagt af danske Lise Aagaard. I dag sælges Trollbeads i over 30 lande, med designere, værksteder og fabrikker både i det danske og i det store udland. Særlig imponerende er historien om, hvordan Trollbeads begyndte at blive produceret i både Indien og Litauen. The story goes: Lise Aagaard læste for ti år siden en artikel omkring tibetanske flygtninge i Indien, der levede i enorm fattigdom og uden umiddelbar mulighed for at vende deres tragedie, med mindre at nogen lærte dem noget, som de selv kunne have succes med. Lise pakkede herefter kufferten og familien og drog til Dharamsala. Her åbnede hun arbejdsstationer, hvor lærelystne tibetanere kunne lære Lises smykke- og glaskunst, alt imens deres børn blev passet i nyåbnede børnehaver og skoler. Disse nye glaskunstnere blev herefter tilbudt mikrolån af Lise Aagaard til at åbne deres egne værksteder for. Værkstederne blev en succes! Og Trollbeads køber stadig den dag i dag mange af deres glaskugler hos disse værksteder. Og mikrolånene? De skulle først betales tilbage, når værkstedet var blevet en succes – og derudover, skulle de geninvesteres i lokale virksomheder, som f.eks. mejerier, for fortsat at holde gang i disse små, fattige lokalsamfund. Er det ikke en ret sød historie? Det synes jeg…

De sidste syv billeder i dette indlæg er alle af den nye, smukke Spring 2018-kollektion, som rammer de danske butikker i løbet af januarmåned. Den nye kollektion hedder ‘Enchanted Forrest’ (den fortryllede skov) og gemmer på påfugle, magi og fantasidyr. Den er ret flot!

I kan lære mere om Trollbeads og deres univers på www.trollbeads.com eller på insta @Trollsbeadsoffiical.

XO Lise

CPH FW SS18: The Jewellery Room

Billede 10-08-2017 10.38.07 Cocos liberty (2) Cocos liberty (5) Cocos liberty (6) dyrbergkern (2) dyrbergkern (9) dyrbergkern (14) Carre (24) Carre (6) Carre (10) Pandora (1) Pandora (3) Pandora (6)

Hej skønneste læsere. Vi nærmer os så småt enden af min modeuge beretning for denne gang. Men inden vi slutter helt, vil jeg lige vise jer mine favoritter fra denne sæsons The Jewellery Room, fortælle jer om SAFD showet og vise jer mine outfits fra modeugen. Så bliv hængende lidt endnu :)

I dag skal det handle om The Jewellery Room, som jeg bare elsker elsker elsker elsker! Det er simpelthen sådan et fint og fornemt arrangement, hvor rosé og sushi menuen fra morgen til eftermiddag (as it should always be everywhere and anywhere). Det plejer at blive afholdt i Nikolajs Kunsthal, men i år var The Jewellery Room flyttet til Skuespilhuset på Sankt Annæ Plads – og det fungerede helt perfekt! Virkelig smukke omgivelser og lækkert lys til de mange smukke smykker.

Jeg har udvalgt mine fire favoritter denne sæson (jeg ville gerne have begrænset mig til tre, men det lykkeds mig simpelthen ikke). Jeg elsker at se, hvad smykkedesignerne har at byde på til den nye sæson… Og én af de fantastiske ting ved The Jewellery Room, foruden at få mulighed for dette, er her får jeg også muligheden for både at se den nye kollektion fra velkendte smykkebrands – og nye designere, som jeg ikke før har stiftet bekendtskab med! Det er virkelig fint. …Så lad mig fortælle jer om mine SS18 favoritter (i vilkårlig rækkefølge):

  1. Phine (tidligere Coco’s Liberty): Phine’s karakteristiske guldsmykker kan I se på billed 2 – 4 i dette indlæg. Er de ikke fede? Statement, provokerende og enormt veludført! Jeg synes virkelig, at de er cool! Jeg ved ikke, om I kan se det, men på billede nr. 4 står der faktisk ‘feminist‘ på halskæden. Jeg kendte ikke Phine i forvejen (som tidligere hed Coco’s Liberty), men vil helt sikkert holde øje med det fra nu af! Brandet er svensk og ynder at skabe minimalistiske, fierce statement smykker. Priserne ligger mellem 600 og 3.300 DKK – læs mere og shop smukkerne på www.phine.london.
  2. Dyrberg/Kern: Dyrberg/Kern’s smykker kender I helt sikkert i forvejen. Jeg har i hvert fald været glad for dem, siden jeg var i mine yngste teenageår. Desværre, har de efter min mening ikke formået at forny sig de sidste mange år… Og derfor havde jeg mistet interessen for brandet. Men jeg skal da lige love for, at min interesse er vakt igen med den nye SS18 kollektion fra dem. Wauw! Just wauw! Forandring fryder – og denne kollektion er helt rigtig! Sjov, farverig, flot, fantastisk og fin! Det er den, som I kan se på billederne 5 – 7 i dette indlæg. Jeg er helt og aldeles vild med de blå farver – og kombinationen af farverige materialer, guld og sølv! Jeg ville elske hvert enkelt piece fra denne kollektion. Glæd jer til de rammer butikkerne til foråret! Dyrberg/Kern forhandles flere steder – bl.a. Magasin, men kan også shoppes på www.dyrbergkern.dk.
  3. Carré Jewellery: Jeg elsker ikke blot Carrés smykker – men faktisk hele deres univers. Dog er jeg ikke blind for, at det hele kan blive lidt for “pudse-nusse”-agtigt. Det synes jeg bare slet ikke er tilfældet denne sæson. De farverige sten gav smykkerne kant – og specielt den grønne ædelsten, synes jeg er særligt flot! Derudover, kunne jeg virkelig godt lide designet og den røde tråd i denne kollektion. Alle smykkerne er perfekte både sammen og hver for sig. Specielt øreringen med stikker til flere huller og med flere sten synes jeg er alt for sej! Find alle Carrés smykker på www.carre.dk til meget rimelige priser. Og find billederne i dette indlæg – nr. 8 – 10.
  4. Pandora: Pandora bød naturligvis på deres spinning jewellery endnu engang, men hvad der virkelig fangede mit øje denne sæson, var de vidunderlige ædelstensbesatte ringe! Se billederne 11 – 12 i dette indlæg. Have you ever seen anything so beautiful? Jeg ved virkelig ikke, hvilken én der er min favorit… Men smukke det er de i hvert fald! Deres ringe koster mellem 299 og 2.599,- og kan findes på www.pandora.net.

Jeg vil ikke skrive så meget mere, jeg synes bare, at I skal nyde billederne.

Rigtig god weekend. 
XO Lise 

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til eventen i kraft af min position som blogger.
Indlægget indeholder affiliate links.

CPH FW SS18: Stasia showet !

Stasia05 Stasia14 Stasia19 Stasia22 Stasia25 Stasia26 Stasia35 Stasia38 Stasia40 Stasia45

Tro det eller ej; men jeg har faktisk gjort mig rigtig umage for at begrænse mit billedudvalg til dette indlæg (om end ingen af billederne er mine egne – photo credit: Stasia). Men min begejstring for alle de smukke smukke designs var bare alt så stor! Så jeg har aller aller højst kunne begrænse mig til ni favoritter fra showet, som jeg synes, at I skal se i dag!

Det smukke, smukke Stasia show fandt sted på Hotel D’Angleterre (perfekt match til Stasia brandets elegance right?) onsdag aften under modeugen – og var intet mindre end eventyrligt! Jeg er stadig fuldstændig mundlam efter at have set alle de smukke couture kjoler og outfits, som Stasia og Soeren Le Schmidt har skabt sammen til deres SS18 kollektion. Hvis du ikke har læst mit interview med den danske designer Soeren Le Schmidt endnu, så skal du helt sikkert gøre det! Direkte link her.

Inden showet havde jeg fornøjelsen af at tale med Soeren Le Schmidt om showet og den nye kollektion. Her fortalte han, at fokus bl.a. havde været evening wear frem for stort galla – og elegance med kant. Det synes jeg er lykkeds de to designere rigtig godt. Der var ret mange smukke suits til showet, som alle var SÅ stilfulde og elegante – og tydeligt fremviste det mere unge udtryk, som Soeren Le Schmidt ønskede at bidrage med til Stasia brandet.
– Men jeg er jo en sucker for kjoler – og det er vist også dem, som er bedst repræsenteret i mit billedudvalg til dette blogindlæg. Stasia er jo kendt for sine elegante og feminine kjoler med perler, blonder, i silke og andre eksklusive materialer – og dette var brandet fortsat tro mod i deres nye kollektion. Mange af kjolerne havde også fået et lidt mere ungt og frækt twist – den bedste måde at beskrive det på er nok: Elegant evening wear med kant. Her tænker jeg specielt på de looks, som I kan se på billederne 5 – 9 i dette indlæg.

Alt i alt en vidunderlig kollektion og et godt show.

På sidste billede kan I se de to designere efter showet. Og læg også lige mærke til modellen på billede nr. 5 – det er smukke Augusta Beyer Larsen, som jeg flere gange har haft fornøjelsen af at sludre med! Ser hun ikke bare godt ud i den sorte sag?

Inden jeg slutter og I smutter, synes jeg lige, at I skal se min video fra showets slutrunde.

Hav en rigtig dejlig dag!
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.

CPH FW SS18: Ivan Grundahl show

Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017
Ivan Grundahl Copenhagen Fashion Week Spring Summer 2018 Copenhagen August 2017

Billede 09-08-2017 20.46.49

Det smukkeste tøj, som jeg oplevede under denne sæsons modeuge i København, er uden tvivl Ivan Grundahls vidunerlige SS18 kollektion, som han præsenterede på Lokomotivværkstedet onsdag aften.

Vi har vist ikke vendt Ivan Grundahl her på bloggen før, så lad mig kort fortælle jer om ham. Ivan Grundahl er en dansk designer, som har været på markedet siden 1973. Designeren er tydeligt inspireret af avantgarden – hvilket kommer til udtryk i de draperede lag-på-på items, designs og looks i florlette materialer, som har et nærmest poetisk udtryk.

Hvor Ivan Grundahls designs og kreationer ofte har været holdt i sorte nuancer, så var denne kollektion både hvid og farverig – og naturligvis også sort! Materialerne var et spændende mix af flere forskellige stoffer og andre materialer – som f.eks. silke og læder. Jeg har naturligvis udvalgt mine favorit looks fra showet – og tro mig, det var svært! Selvom, de sorte og kridhvide kjoler og looks var så så så smukke, så har jeg primært valgt de farverige outfits… Jeg synes virkelig, at de blå looks var noget af det smukkeste jeg længe har set!

Photo credit: Spalt PR – med undtagelse af det nederste billede, som jeg selv snuppede med min telefon… Husk at se min video fra showets afslutningsrunde i bunden af dette indlæg… Og derudover, så nyd billederne! Jeg synes, at de er så smukke.

Rigtig god aften.
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.

CPH FW SS18: Tommy Hilfiger House-cooling

Billede 09-08-2017 09.24.09 IMG_2478 IMG_2486 IMG_2479 IMG_2510 IMG_2494 IMG_2500 IMG_2496 Billede 09-08-2017 09.14.15 IMG_2501
Kjole: H&M / Pumps: Planisphére / Øreringe: Kranz & Ziegler

Hej min aller bedste læsere! Jeg har brugt hele dagen på at bage og bage og bage – og nu har jeg endelig tid til at sætte mig lidt, inden jeg skal ud af døren og på farten igen.

…Men det skal nu altså ikke forhindre mig i at blogge til jer. Jeg vil nemlig gerne vise jer billederne fra Tommy Hilfigers house-cooling arrangementet i onsdags. I har sikkert hørt det før, men lad mig lige sige det igen; Tommy Hilfigers morgenmadsarrangement under modeugen er klart et af mine yndlings arrangementer under cfw! Det er de gode mennesker fra PRD (Tommy Hilfigers danske PR-bureau), som står for det – og det er altid godt at se dem! De ved hvordan sådan noget skal afvikles med stil og manér :) …Derudover, er der rigtig mange søde gæster fra modebranchen med, og det er en fantastisk mulighed for at få catchet up med må og få, som jeg ikke nødvendigvis ser i hverdagen… Det er enormt hyggeligt.

Vigtigt af alt: Så giver Tommy Hilfigers halvårlige event her mulighed for at se den kommende sæsons skønne kreationer fra brandet! Og da jeg virkelig holder af  Tommy Hilfigers designs, så er det altid både spændende og fornøjeligt! Denne gang var ingen undtagelse. Der var så mange smukke, farverige, friske og stilsikre items fra det amerikanske mærke, som jeg slet ikke kan vente med at få fingrene i til foråret!
– Specielt var jeg vild med den stribede strikkjole, som Katrine holder på sjette billede her i indlægget. Og så er jeg også ret forelsket i de to smukke selskabskjoler, som jeg har i hænderne på nederste billede. Derudover, var den nye SS18-kollektion fyldt med friske jakker, smukke tasker og klassike blå skjorter og -bluser med et twist! …Der var ret mange must-haves! 

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved i morgen, hvor jeg vil fortælle jer om Verena Schepperheyn showet, som jeg også var til i tirsdags. Rigtig god weekend!
XO Lise

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til eventen i kraft af min position som blogger.

CPH FW SS18: Anne Vest show

AV01 AV12 AV09 AV17 AV19 AV27

Hej og godaften søde læsere. Pyh, så er to dage af sæsonens modeuge allerede ved at være gået! Og sikke nogle dage det har været! I dag har været vildt vild! Og jeg glæder mig til at fortælle jer om den i morgen… I går var også en dejlig dag, hvor jeg først var til lanceringen af Kählers nye efterårskollektion, så til show med Anne Vest på D’Angleterre – og til sidst endnu en tur på D’Angleterre, hvor Designers’ Nest showet også blev afholdt. Jeg glæder mig til at fortælle om det hele… Men først skal det handle om Anne Vest showet i går, det var nemlig ret fint.

Showet blev som sagt afholdt i smukke omgivelser på D’Angleterre. Her præsenterede Anne Vest en fin og finurlig forårskollektion til Camille Jones’ lækre beats. Kollektionen hed ‘Furry Spring’ og var – som navnet også indikerer – en sjov kombination af løse silhuetter, fantastiske farver og pels! …Jeps, du læste rigtigt: pels. Pels er jo ikke det man ser mest i SS-kollektionerne, men jeg synes, at Anne Vest løste det ret fint og troværdigt, med mange flotte detaljer – specielt store, farverige prikker på tøjet beklædt med plys og pels. Kollektionen emmede mest af alt bare af leg og glæde – det var et show, som man blev glad af at se! Og det var sgu meget fedt. Tøj behøver ikke altid være så seriøst.

SS18 kollektionen var holdt i flere forskellige nuancer af grå og sand, kombineret med sjove farver som solskinsgul, lyseblå, rød og grøn. Jeg har udvalgt mine fem favorit looks fra showet – som jeg simpelthen ikke synes, at I må snyde jer selv for. Jeg elsker, at hendes designs er anvendelige og samtidigt legesyge – jeg synes specielt, at den sandfarvede trenchcoat er utrolig smuk! Detaljerne og stylingen er virkelig eminent!
– I kan se en lille video fra slutrunden af showet i går på D’Angleterre nederst her i indlægget.
– Nederste billede her i indlægget er forresten designeren selv.

Anne Vest er en københavnsk baseret designer, som mest af alt holder af at arbejde med pels. Og de plyssede store dots på hendes tøj er en slags signaturmærke for hende. I kan læse mere om hende og hendes design på www.annevest.dk.

XO Lise

Photo credit: Annevest.dk

Sponsoreret – forstået på den måde, at jeg var inviteret til showet i kraft af min position som blogger.